|45| El Que Escapó

 

[Gemma]

Manuel samlede spillerne til mødet. Det blev indledt med den simple besked, at de var sikret overlevelse. De fleste spillere vidste det godt, men for Manuel var det vigtigt at sige, at sæsonen endnu ikke var slut. Der var stadig kampe, der skulle spilles og stadig mål, der skulle scores. Der var brug for alle spillere og de skulle kæmpe hårdere end nogensinde, hvis de ville være sikker på deres placering på banen.

Diego Herrera var gennem den seneste tid blevet sat på bænken. Manuel kunne ellers godt lide ham, men Camilo Campo havde slået ham af den offensive midtbane plads på det seneste. Camilo Campo var garant for mål, det manglede Real Santander. Det vidste alle og Diego Herrera var ikke sur, men drømte stadig om mere spilletid for klubben, som han elskede så højt. Manuel manede til besindelse.

”Næste år drenge, der er det en ny sæson.  En ny chance. Et nyt håb.” Sådan afsluttede Manuel mødet og lod assistenten tage resten af træningen for ham. Manuel havde en aftale. Han skulle se Catalina, det glædede han sig umiskendeligt meget til. Hun var blevet den pige igen, som hun var før. Det lunede hele vejen gennem kroppen, bare han tænkte på hende.

[Newton Heath]

Det her er sku en god blog. Har fulgt med fra sidelinjen gennem hele april, men vil lige melde mig på banen og sige, at enten du eller Jakob E får min stemme. Dit skriftsprog er kanon og jeg nyder det i fulde drag, og samtidig så er det en af de blogs hvor det skinner igennem, at du bruger tid på det du skriver. Det kan jeg godt lide.

[Ready123]

Gemma du blir jo ved med og brillere! jeg har fulgt med fra første indlæg, jeg har været underholdt igennem hele måneden. Det er virkelig en fantastisk historie, du har fundet frem til os her og du er ihvertfald en stemme rigere!

[Gemma]

Manuel kørte af sted. Det var over fartgrænsen, men han var ligeglad. Turen til Catalina var ikke lang, men Manuel følte sig nyforelsket – han ville bare være sammen med hende. Manuel kunne bruge timevis på bare at se på hende. For Manuel ville hun altid se lige pæn ud og være den samme, selvom de havde været så meget igennem.

Manuel følte sig ansvarlig for de problemer, som de havde været igennem. Det ville Manuel råde bod på. Han havde aftalt en restaurant reservation til om et par uger. Det var en af de dyreste i Bucaramanga. Den var kendt for det bredde udvalg af fisk fra hele verden, det vidste han, at Catalina elskede. Der skulle de hen, selvom prisen var tårnhøj.

Catalina spurgte for første gang ind til fodbold og hvordan opholdet havde været i Spanien. Det gjorde Manuel glad. Catalina viste interesse for hans job og Manuel tilbød, at hun kunne prøve at se en træning. Det ville hun gerne. De aftale, at hun kunne tage med dagen efter middagen. For Manuel betød det enormt meget, at hun ville være en del af hans hver dag. Det gav ham mere mod på trænergerningen.

[Gemma]

Det her er sku en god blog. Har fulgt med fra sidelinjen gennem hele april, men vil lige melde mig på banen og sige, at enten du eller Jakob E får min stemme. Dit skriftsprog er kanon og jeg nyder det i fulde drag, og samtidig så er det en af de blogs hvor det skinner igennem, at du bruger tid på det du skriver. Det kan jeg godt lide.

Tusinde tak Newton Heath. Det er altid dejligt, når der er en ny, som kommer ind og giver et ord med. Jeg er da glad for, at du måske vil give mig en stemme. Det er desuden dejligt at se, at du kan se, hvor meget arbejde der ligger bag mine updates.

[Gemma]

Gemma du blir jo ved med og brillere! jeg har fulgt med fra første indlæg, jeg har været underholdt igennem hele måneden. Det er virkelig en fantastisk historie, du har fundet frem til os her og du er ihvertfald en stemme rigere!

Mange tak, Ready123. Det er dejligt, at du vil stemme på mig! Jeg er glad for, at du kan lide historien.

[Gemma]

Nå, jeg lover at der kommer en update eller to idag. Hele dagen stod i familienstegn, hvor jeg skulle til et konfirmationsarrang ement.

[Gemma]

Manuels fornyede lyst til livet smittede af på træningsbanen. Catalina havde betydet, at Manuel var mere levende i sin coaching, mere nytænkende og mere positiv generelt. Det smittede af på truppen og hjalp hele holdet, der havde været inde i en svær periode uden mange sejre. Manuel havde valgt at købe en ny spiller, der skulle hjælpe holdet.

Marcos Vesga var holdets nye mand. Han var en lokal spiller fra Bucaramanga, der tidligere havde spillet i hovedstadsklubben Bogota, men nu var han vendt hjem for at stifte familie. Manuel havde ikke været sen til at tilbyde en kontrakt og Vesga havde kvitteret med to mål. Der var håb forude for Real Santander, det vidste Manuel.

Klubben havde overlevet nedrykningskampen, men lukket for mange mål ind. Manuel havde tænkt i et nyt system - 4-4-2 - fremfor den klassiske 4-5-1, som de havde spillet med tidligere. Det var stadig på tegnebrættet, men spillerne virkede interesseret og Manuel følte, at holdet bakkede op om projektet. Taktikken blev yderst sjældent brugt i Colombia. Måske det kunne være nøglen til succes?

[knudsen_0]

Åhh, jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal synes om det her.

Din historie er helt fænomenal, og det er eminent flot skrevet. Jeg sidder klistret til skærmen for hver update, og det er sjældent jeg bliver fanget på den måde.

MEN! Jeg har altså et kæmpe problem med den mængde Football Manager (eller mangel på samme) der bliver inddraget i historien. Praktisk talt har kun én opdatering omhandlet fodbold overhovedet, og det havde absolut ingenting med FM at gøre. I mine øjne er det altså en FM-blog, der skal skrives i konkurrencen, og indtil videre er der intet bevis for spillet overhovedet er blevet åbnet. Det kan selvfølgelig være jeg kommer til at æde mine ord med en voldsomt drejning senere i historien, men selv på det utvivlsomme tidspunkt vil jeg nok føle det er for sent.

Jeg står altså splittet mellem den fantastiske læsning det er, og så det at jeg simpelthen ikke kan godkende det som bud på konkurrencen. Jeg vil fortsat læse med og sidde klistret til skærmen under samtlige updates fremover, det vil jeg godt garantere - men min stemme kan du desværre ikke få, på trods af det er konkurrencens mest velskrevet "blog".

Jeg æder delvist mine ord.

Jeg synes stadig FM kom alt for sent ind i bloggen, men jeg er vild med den måde det til gengæld er blevet implementeret på. Det er smukt arbejde - omend for sent efter min mening.

Der hvor jeg så æder mine ord, er så at jeg har besluttet mig for at give dig min stemme alligevel. Jeg holder stadig ved min mening, men denne blog er bare den suverænt bedst skrevne, bedste historie og mest interessante i konkurrencen. Alt dette giver også det resultat, at denne blog er den eneste, jeg er endt med at følge gennem hele bloggen. Jeg startede med at følge stort set alle blogge i konkurrencen, men at ovennævnte grunde er du den eneste der har fået mig til at komme tilbage hver eneste gang der har været nyt. Det i sig selv er nok til min stemme. Fantastisk arbejde og eminente skriveevner du har dig. Smukt.

[Gemma]

Jeg æder delvist mine ord.

Jeg synes stadig FM kom alt for sent ind i bloggen, men jeg er vild med den måde det til gengæld er blevet implementeret på. Det er smukt arbejde - omend for sent efter min mening.

Der hvor jeg så æder mine ord, er så at jeg har besluttet mig for at give dig min stemme alligevel. Jeg holder stadig ved min mening, men denne blog er bare den suverænt bedst skrevne, bedste historie og mest interessante i konkurrencen. Alt dette giver også det resultat, at denne blog er den eneste, jeg er endt med at følge gennem hele bloggen. Jeg startede med at følge stort set alle blogge i konkurrencen, men at ovennævnte grunde er du den eneste der har fået mig til at komme tilbage hver eneste gang der har været nyt. Det i sig selv er nok til min stemme. Fantastisk arbejde og eminente skriveevner du har dig. Smukt.

Jeg er glad for, at jeg kunne overbevise dig om, at det var her du skulle smide dine stemme. Jeg kan sagtens se din pointer, hvilket jeg også sagde tidligere, men som skrev i et af mine første indlæg, så ville FM bare blive noget 'ekstra' her, da historien skulle drive værket.

Det gør mig virkelig glad, at du skriver, at det her er den eneste blog, som du har fulgt gennem hele konkurrencen, samtidig med du roser historien, spændingen og mine skriveegenskaber. Det er virkelig fantastisk at få sådan en besked her, da det giver mig en idé om, hvordan folk har det med historien - så jeg også selv kan forbedre mig, hvis jeg vil deltage i konkurrencen igen.

[Gemma]

Manuel vågnede pludseligt. Øjnene kiggede over på det lysende digitalur – klokken var 03:08. Sveden haglede af Manuel, som havde ligget og vendt sig i mareridtslignende tilstande hele natten. Det gjorde ondt og Manuel vidste godt, hvad problemet var. Han måtte have svar. Manuel stod op og gik ud på badeværelset. Skyllede hænderne og tog et håndklæde for at tørre den værste sved væk.

Catalina var vågnet ved larmen. Hun gik ud til Manuel og spurgte, om der var noget galt. Manuel kunne ikke holde sig tilbage mere. Han måtte vide besked. Det tog lidt tid at få ordene ud af munden, men Manuel fik sagt ”Du var gravid. Hvad skete der med barnet?” Catalina slog øjnene op og var mere vågen end nogensinde før, dernæst græd hun.

Hun hulkede frem, at hun var blevet nødt til at give barnet væk. Hun havde gennem længere tid ikke været stærk nok både psykisk eller fysisk til at pleje barnet efter skudepisoden. Det havde gjort ondt på hende at fortælle, det kunne Manuel se. Men han var selv knust, men forstod hendes situation. Tanken om at finde barnet strejfede Manuel – han ville se sin søn.

[Gemma]

Manuel udspurgte Catalina om adoptionen, hvor var hans søn endt henne? Catalina vidste det ikke, men det vidste bureauet, som Catalina havde brugt. Det ville Manuel opsøge, når han fik tid – men Catalina sagde, at Europa var det bedste bud. Manuel vidste med sig selv, at han ikke ville få sin søn tilbage, men han ville blot se sin søn og præsentere ham, som hans rigtige far.

Catalina havde døbt sønnen Rafael. Det navn kunne Manuel godt lide – det betød ”gud har helet”. Selvom sønnen var blevet adopteret væk, så gav navnet god mening for Manuel. Catalina havde fulgt gudsvilje og givet ham væk, da hun ikke selv var i stand til at passe barnet. Adoptionen havde taget hårdt på Manuel, da han hørte det, men Catalina var tilgivet. Hun var altid tilgivet.

Morgenen var startet hektisk for Manuel, men han skulle af sted. Der manglede kun få kampe af sæsonen og for Manuel var det vigtigt, at arbejdet blev gjort færdigt. Nedrykningen var væk, men Manuel ville begynde med den nye spillestil i dag. Det vidste han, at det var blevet tid til. Tegningen af taktikken var parat, men spørgsmålet var om spillerne var?

[Hawkins]

Absolut fremragende Gemma. Du er stadig med helt fremme i toppen, og jeg ser i spænding frem til afslutningen af din blog, selvom det er sørgeligt at den ender. Jeg håber at du vil tage et lignende koncept frem i den almindelige blogsektion, det ville klæde både dig og FmF

[Gemma]

Absolut fremragende Gemma. Du er stadig med helt fremme i toppen, og jeg ser i spænding frem til afslutningen af din blog, selvom det er sørgeligt at den ender. Jeg håber at du vil tage et lignende koncept frem i den almindelige blogsektion, det ville klæde både dig og FmF

Mange tak Hawkins. Er du nu sikker på, at den ender sørgeligt?

Angående et lignende koncept i den almindelige blogsektion, så ved jeg det ikke endnu. Jeg overvejer lidt at lave den her blog til en triologi, men jeg ved det ikke. Men jeg kan vidst godt allerede nu sige, at der går noget tid inden, at jeg skriver en blog igen. Hehe.

Jeg håber da, at jeg kan være at finde i toppen, når konkurrencen slutter. Det har hele tiden været målet og er det stadig.

[Hawkins]

Nej, jeg aner ikke om den ender sørgeligt, men hvis du læser mit indlæg igen ville du måske kunne afkode at jeg skriver at det er sørgeligt at din blog ender - ikke at slutningen nødvendigvis bliver sørgelig .

Held og lykke med kampen om placeringerne ihf!