|45| El Que Escapó

 

[Gemma]

Nej, jeg aner ikke om den ender sørgeligt, men hvis du læser mit indlæg igen ville du måske kunne afkode at jeg skriver at det er sørgeligt at din blog ender - ikke at slutningen nødvendigvis bliver sørgelig .

Held og lykke med kampen om placeringerne ihf!

Der kan man bare se. Jeg kan ikke læse åbenbart. Endnu engang tak.

Jeg håber bare, at det bliver den rigtige blog, der vinder. Hvor det er historien/FM-beskrivelsen, der virkelig vinder og ikke en der vinder baseret på personlig popularitet, men det kan man aldrig vide sig sikker på. Men nu må vi se, når konkurrencen slutter i morgen. Jeg er spændt på det her.

[BIG Bauke Mollema]

Fantastisk blog du har haft kørende hele vejen igennem april måned. Jeg ved, hvor svært det er at skrive en historie sideløbende med at skulle inddrage FM. Du har brugt meget tid på den her blog, og jeg er sikker på, at du kommer til at kæmpe med helt fremme.

Well done.

[Gemma]

Manuel kørte af sted mod træningen. Han havde lige talt i telefon med Eduardo Villamizar Mutis, som fortalte Manuel, at han havde skrevet kontrakt med en ny spiller. Smilet kom frem på Manuels læber, da spilleren Christian Lopez havde været en af de helt store spillere i sæsonen. Manuel manglede en dødboldsspecialist og det fik han. Christian Lopez blev betragtet som den colombianske David Beckham.

Spillerne var klar på det nye system og Manuel kunne se, at det bar frugt med resultaterne. De sidste tre kampe i sæsonen gav tre sejre. Det var en stolt Manuel, der kunne give den sidste opmuntrende teamtalk om deres præstationer. Taktikken som Manuel forsøgte at implementere til Real Santander var gået over alt forventning.

Det var tid til store ting i Bucaramanga. Det var tid til store ting for Real Santander. Det var tid til store ting for Manuel. Om aftenen skulle Manuel nemlig på den længe ventede middag med Catalina. De ville fejre afslutningen på sæsonen og de gode resultater, som Manuel havde opnået. De var ikke en kernefamilie, men når de to var sammen, så kunne de alt.

[Gemma]

Fantastisk blog du har haft kørende hele vejen igennem april måned. Jeg ved, hvor svært det er at skrive en historie sideløbende med at skulle inddrage FM. Du har brugt meget tid på den her blog, og jeg er sikker på, at du kommer til at kæmpe med helt fremme.

Well done.

Mange tak, Jakob! Ja, det har helt sikkert krævet noget hårdt arbejde at lave bloggen. Det håber jeg dog også, at man kan se på min tekst.

[Gemma]

Manuel havde bestilt en taxa fra huset ned til restauranten. De skulle begge kunne hygge sig, der måtte godt blive drukket et par glas vin. Det ville skabe den perfekte stemning, det vidste Manuel. Taxaen ankom, der sad han. Manuels bedste ven – Ricardo. Det kriblede lidt i Manuel for at tale om sport med Ricardo. Det var jo ingen hemmelighed, at Manuel var blevet træner, så Ricardo havde selvfølgelig spørgsmål og ideer, som enhver anden sofaseer.

Taxaen kørte af sted fra huset. De kiggede på hinanden og smilte, det her virkede rigtigt. Det var sådan, det var at være en familie. Manuel kunne godt lide det – han opnåede den drøm, som han altid har haft. Familien. Det gode liv. Manuel havde aldrig haft det bedre end han havde nu. Alle tidligere problemer var glemt.

De gik ind på restauranten. Manuel havde det fineste jakkesæt på, som han ejede og Catalina havde en helt ny rød kjole på. De tog sig ud, som ingen andre. De var perfekte. Catalina og Manuel sad med menukortene og de valgte begge en salat til forret. Tjeneren hilste på Manuel og ønskede tillykke med de sidste kampe i sæsonen. Manuel klappede ham på skulderen og sagde inderligt tak. Det varmede, når lokalbefolkningen støttede op om klubben. Yndlingsklubben.

[Gemma]

De sad længe og snakkede over maden. De hyggede sig, som de sjældent hyggede sig. Manuel var glad for Catalina, det skulle være de to for altid. Det vidste han. Catalina var forgabt i Manuel – han havde løftet hende op fra et kedeligt liv. Sammen var de stærke. Det vidste de begge. De gjorde hinanden komplet.

Manuel mærkede en hånd på sin skulder. Manuel troede, at det var endnu en fan, der ville lykønske med den gode sæsonafslutning, men det var det ikke. Catalina stivnede i ansigtet, det var en, som hun bestemt ikke havde lyst til at se igen. Det var hendes værste mareridt, der kom frem igen. Flashback til ulykken, det, der kostede hende og Manuel deres barn. Det gjorde ondt. Manden bag Manuel sagde: ”Du slipper ikke denne gang, Manuel.” Hånden blev fjernet fra skulderen og Manuel faldt af stolen med blod løbende fra ryggen. Det var Santiago - han ville have hævn over Manuel. Denne gang skulle Manuel ikke slippe væk.

Der blev aldrig en ny sæson for Manuel. Der blev aldrig et komplet liv med Catalina. Manuel ville aldrig se sin søn. Det var slut. Catalina skreg og Santiago løb ud af restauranten inden nogle nåede at stoppe ham. Manuel lå bare og hostede blodet op. Pludselig stoppede han med hosteriet og han lå der bare. Manuel blev aldrig den, der undslap – Manuel blev aldrig El Que Escapó.

[mathiasnh]

For helvede, Gemma!
Jeg sidder her med tårer i øjnene... Jeg hader dårlige slutninger(Hvis det er slutningen altså?)
Når det så er sagt, har det bestemt været en af de få blogs jeg rigtigt har fulgt med i.
Det har simpelthen været så gennemført fantastisk hele vejen igennem.   

Stor ros herfra!

[Gemma]

Så har i også fået mit bud i årets blogkonkurrence. Det har været noget af en måned, synes jeg selv. Der har virkelig været mange gode blogs her på siden, dog har jeg ikke fået fulgt helt godt nok med. Men jeg håber, at min blog alligevel har kvalificeret sig til et par stemmer eller mere. Jeg vil nok ligge et lille efterskrift op i aften, som handler mere om de dogmer, jeg har skrevet under. Men det var alt for mig.

/Gemma

[Sir Jeppe]

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den her afslutning, Gemma. Det har intet at gøre med, at den ender dårligt, hvilket egentligt er et spændende twist, men jeg er et eller andet sted lidt skuffet over afslutningen. Nu har hele bloggen været ret fantastisk at følge, og så virker den her afslutning et eller andet sted lidt letkøbt. Du har skrevet 44 fantastiske updates, hvor jeg ikke har følt, at vi rigtigt har nærmet os en afslutning, og så ender hele bloggen bare ud af ingenting på et par sætninger. Ikke at afslutningen var dårlig, men med resten af bloggens niveau in mente, havde jeg måske forventet en lidt mere kompliceret afslutning, end blot at Santiago går ind på en restaurant, dræber Manuel, og forlader den igen - som jeg ser det, mangler der et eller andet. Måske et lille twist der gør, at man selv tænker videre, eller et eller andet der havde ledt op til afslutningen, da det sker meget ud af ingenting. Jeg håber du kan se hvad jeg mener, ellers er det nok bare mig, der har en underlig mening.

Men uanset hvad, har det været en helt fantastisk blog at følge, og kæmpe cadeau til dig for et fremragende stykke arbejde. Det har været utroligt spændende at følge din blog, og du får helt sikkert en af mine stemmer - hvilken må jeg lige overveje.

[Gemma]

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den her afslutning, Gemma. Det har intet at gøre med, at den ender dårligt, hvilket egentligt er et spændende twist, men jeg er et eller andet sted lidt skuffet over afslutningen. Nu har hele bloggen været ret fantastisk at følge, og så virker den her afslutning et eller andet sted lidt letkøbt. Du har skrevet 44 fantastiske updates, hvor jeg ikke har følt, at vi rigtigt har nærmet os en afslutning, og så ender hele bloggen bare ud af ingenting på et par sætninger. Ikke at afslutningen var dårlig, men med resten af bloggens niveau in mente, havde jeg måske forventet en lidt mere kompliceret afslutning, end blot at Santiago går ind på en restaurant, dræber Manuel, og forlader den igen - som jeg ser det, mangler der et eller andet. Måske et lille twist der gør, at man selv tænker videre, eller et eller andet der havde ledt op til afslutningen, da det sker meget ud af ingenting. Jeg håber du kan se hvad jeg mener, ellers er det nok bare mig, der har en underlig mening.

Men uanset hvad, har det været en helt fantastisk blog at følge, og kæmpe cadeau til dig for et fremragende stykke arbejde. Det har været utroligt spændende at følge din blog, og du får helt sikkert en af mine stemmer - hvilken må jeg lige overveje.

Jeg tror, at når man ser efterskriftet, så vil meningen med slutningen være meget mere tydelig. Det skyldes, at jeg har skrevet efter nogle dogmer. Dem har jeg dog ikke ville afsløre før, at bloggen var færdig. Derfor får du egentlig også en lidt kort besked nu.

Dog er jeg fuldt ud tilfreds med, hvis jeg får en af dine stemmer.

[Sir Jeppe]

Jeg tror, at når man ser efterskriftet, så vil meningen med slutningen være meget mere tydelig. Det skyldes, at jeg har skrevet efter nogle dogmer. Dem har jeg dog ikke ville afsløre før, at bloggen var færdig. Derfor får du egentlig også en lidt kort besked nu.

Dog er jeg fuldt ud tilfreds med, hvis jeg får en af dine stemmer.

Det er skam helt i orden, og jeg vil se frem til, at du løfter sløret for disse dogmer. Jeg håber i hvert fald, at det giver mere mening for mig, når jeg ser dem, for så gør det prioriteringen af mine stemmer væsentligt nemmere...

[Gemma]

Når det så er sagt uden dogmerne, så synes jeg stadig, at min afslutning er fin. Hehe.

[Sir Jeppe]

Når det så er sagt uden dogmerne, så synes jeg stadig, at min afslutning er fin. Hehe.

Det synes du naturligvis, og jeg synes heller ikke den er dårlig. Som du siger det, er den "fin," men når resten af bloggen har været exceptionel, havde jeg måske forventet lidt mere.

Men det kan jo også være, at det bare er mig der er speciel...

[Gemma]

Dogmerne
Hele tanken bag bloggen har været, at jeg skulle opstille nogle dogmer for mig selv, da jeg skrev bloggen. Det skulle ikke bare være en normal historie, hvor man kunne gætte sig til det hele. Der er to grunde til, at jeg valgte at lave reglerne. Selvfølgelig den oplagte med, at historien skulle have noget ekstra, men samtidig også for at udfordre mine egne skrivekundskaber. Det var i hvert fald målet.

Overskriften:
Tanken bag overskriften har hele tiden været, at man skulle forvente, at Manuel slap fri. Helten skal altid gå fri tænker man, dog valgte jeg det anderledes – overskriften blev en selvmodsigelse eller en antitese. Den blev en modsætning af den egentlige betydning ”den der slap fri”. Man kan så stille et spørgsmålstegn ved, om Manuel slap fri fra sit liv eller om han døde pga. Hævn.

Karakteren Manuel:
Manuel har gennem hele historien været en meget komplekskarakter. Der har været et utal af svagheder ved ham, da han har lidt hver eneste last, som jeg stort set kunne komme på. Han har haft problemer med gambling, alkohol og flygtet fra det, der betød mest for at redde sig selv. Det skulle meget gerne have fået jer til at stille spørgsmålstegn ved Manuels rolle i historien. Var han en helt eller blot en gemen kujon?

Opbygningen af historien:
Opbygningen var det sted, hvor jeg udfordrede mig selv mest, hvis jeg skulle sige det. Ikke skriftligt, men nærmere opbygningsmæssigt. For at forstå, hvordan historien er bygget op, så skal vi tilbage i tiden. Nærmere betegnet oldtidens Grækenland. Jeg søgte inspiration i den klassiske historie om Ødipus, skrevet af Sofokles. Men det vigtige er ikke, hvordan de to historier sammenlignes, men et helt bestemt fænomen fra Ødipus-historie – nemlig hybris-nemisis konflikten.

Manuel viste gennem historien gang på gang hybris, hvor han følte sig overmodig og i stand til at bestemme sin egen skæbne fx da han vil flygte fra Santiago. Der oplever man så en form for retfærdighed, kaldet dike, hvor de græske guder enten straffer eller hævner sig på personen. Derved opstår der nemisis. Manuels nemisis bliver dermed Santiago, han skal straffe Manuel. Det har hele tiden ligget i kortene, derfor opstod der også et paradoks med overskriften, der sagde ”den der slap fri”, som var essentielt for historien. Men hvem slap egentlig fri?

Helteskikkelsen i bloggen:
Der har hele tiden været lagt op til, at Manuel skulle få det liv, som han drømte om, hvor han fik familie, succes og slap væk fra sin belastede baggrund. Det ville jeg gerne ændre på, da det ville være en måde at gøre op med ”Deus ex machina” – tanken om, at helten klarer alt – altid. Jeg ville gerne skabe en form for impotenthelt, der ikke bare var succes og klarede alt. Det skulle gerne være mere psykologisk, hvor der opstod flere etiske dilemmaer – og beslutningerne skulle ikke altid falde ud med succes til Manuel.

Død:
Det er vigtigt i gammel græsk litteratur, at man aldrig ser døden eller får den udpenslet. Tit og ofte fremtræder døden pludseligt og overraskende, hvilket jeg valgte at holde fast i. Hvis man har set en film som Match Point, så kan man se, at den har mange træk af græsk litteratur og især Sofokles - i filmen ser man heller ikke dødsfaldende og derved bliver den personlige konflikt essentiel og forsvinder ikke i en udpensling af eventuelle dødsfald.

[Gemma]

Jeg håber, at det kan klarlægge, hvad jeg arbejdede med gennem bloggen og hvorfor nogle ting, blev som de gjorde.