|45| El Que Escapó

 

[Gemma]

Rigtig god måde du får inkorporeret FM i, det fungerer perfekt. Det ville være synd hvis en så god historie skulle overskygges og blive totalt omhandlende FM, så jeg er glad for at du beholder personerne, historien og eventuelle intriger. Jeg læser stadig med

Tro mig, Hawkins. Personerne, historien og de andre småting vil aldrig blive sat til side for FM. Det er ikke den type blogs jeg skriver - mere. Det fanger mig mere, at historien skal bygges op i flere lag og med spænding, end en opremsning af de seneste tyve kampe og indkøb. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være interessant. Det er bare ikke min stil.

Dejligt, at du stadig læser med.

[Hawkins]

Det er godt at høre, Gemma. Jeg synes f.eks. at det har gjort historien i Roches blog lidt overflødig at de sidste par updates udelukkende har været FM-orienterede, hvorfor jeg prissætter at du holder fast i konceptet. Keep it up

[Gemma]

Det er godt at høre, Gemma. Jeg synes f.eks. at det har gjort historien i Roches blog lidt overflødig at de sidste par updates udelukkende har været FM-orienterede, hvorfor jeg prissætter at du holder fast i konceptet. Keep it up

Det har vel næppe været nogen hemmelighed, at jeg er meget konceptorienteret. Og jeg er glad for, at det falder i din smag.

[Gemma]

Den stille brise ramte Manuels svedige kinder. Han var ikke sig selv mere, det var kommet for tæt på. Santiago havde udnyttet ham, det gjorde ondt på Manuel. Nu vidste han, hvem der skulle vinde kampene. Han kunne alle navnene på spillerne nu, det vidste han. Det tyndede Manuel. Dilemmaet irriterede ham, det komplicerede alt for ham.

Manuel ville spørge Catalina om at blive gift, men hvis han begyndte at spille igen, så ville hun gå fra ham. Problemet var, at Manuel kunne give hende et overdådigt bryllup, hvis han vandt penge. Men hun vidste, at Manuel ikke var havde mange penge. Der ville ligge noget bag, det ville hun vide. Catalina kom ud af døren - smilende som altid. Hun var en solstråle i en ellers trist tilværelse.

Hun kom over og tog fat i Manuel, det varmede gennem hele kroppen. Manuel vidste, at det var det rigtige at gøre. Det skulle være nu. Øjnene kiggede intense på hinanden og deres blik slog nærmest gnister. Hun blev overrasket, da han bukkede sig og tog æsken frem. Hun jublede med det samme og skreg ”Ja!”. Manuel var komplet.

[Hawkins]

Har jeg misset noget, eller skulle der stå at hun 'skreg' ja, i stedet for 'skrev'? Ellers endnu en god update

[Gemma]

Ah. Ja. Det var en slåfejl. Godt spottet, Hawkins.

[knudsen_0]

Åhh, jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal synes om det her.

Din historie er helt fænomenal, og det er eminent flot skrevet. Jeg sidder klistret til skærmen for hver update, og det er sjældent jeg bliver fanget på den måde.

MEN! Jeg har altså et kæmpe problem med den mængde Football Manager (eller mangel på samme) der bliver inddraget i historien. Praktisk talt har kun én opdatering omhandlet fodbold overhovedet, og det havde absolut ingenting med FM at gøre. I mine øjne er det altså en FM-blog, der skal skrives i konkurrencen, og indtil videre er der intet bevis for spillet overhovedet er blevet åbnet. Det kan selvfølgelig være jeg kommer til at æde mine ord med en voldsomt drejning senere i historien, men selv på det utvivlsomme tidspunkt vil jeg nok føle det er for sent.

Jeg står altså splittet mellem den fantastiske læsning det er, og så det at jeg simpelthen ikke kan godkende det som bud på konkurrencen. Jeg vil fortsat læse med og sidde klistret til skærmen under samtlige updates fremover, det vil jeg godt garantere - men min stemme kan du desværre ikke få, på trods af det er konkurrencens mest velskrevet "blog".

[Gemma]

Åhh, jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal synes om det her.

Din historie er helt fænomenal, og det er eminent flot skrevet. Jeg sidder klistret til skærmen for hver update, og det er sjældent jeg bliver fanget på den måde.

MEN! Jeg har altså et kæmpe problem med den mængde Football Manager (eller mangel på samme) der bliver inddraget i historien. Praktisk talt har kun én opdatering omhandlet fodbold overhovedet, og det havde absolut ingenting med FM at gøre. I mine øjne er det altså en FM-blog, der skal skrives i konkurrencen, og indtil videre er der intet bevis for spillet overhovedet er blevet åbnet. Det kan selvfølgelig være jeg kommer til at æde mine ord med en voldsomt drejning senere i historien, men selv på det utvivlsomme tidspunkt vil jeg nok føle det er for sent.

Jeg står altså splittet mellem den fantastiske læsning det er, og så det at jeg simpelthen ikke kan godkende det som bud på konkurrencen. Jeg vil fortsat læse med og sidde klistret til skærmen under samtlige updates fremover, det vil jeg godt garantere - men min stemme kan du desværre ikke få, på trods af det er konkurrencens mest velskrevet "blog".

Jeg gider ikke lige dele beskeden op, da jeg ikke kan finde ud af jeres quotes ordentligt. Sorry. Først og fremmest tak for rosen, og at du kalder den ekstremt velskrevet. Det gør mig virkelig glad.

Nu til den mere 'negative' del. Jeg kan sagtens forstå, at du ønsker mere FM i historien. Det skal der nok også komme før eller siden, men jeg kan godt forstå, at du synes, det har været længe undervejs. Det har det også. Jeg kan dog love, at der kommer en del updates, som vil omhandle FM, men for mig er forhistorien ekstrem vigtig, hvilket man vil kunne se snart.

[Gemma]

Ugerne gik efter brylluppet og alt var, som det skulle være. Manuel og Catalina håbede på at få et barn engang, men det lå stadig langt væk. Manuel skyldte stadig penge, han måtte optage yderligere gæld hos Santiago for at betale for brylluppet. Det irriterede ham grænseløst, men det var den eneste løsning. Traditionen bød, at det var mændene, der betalte for gildet. Manuel ville det ikke anderledes.

Den øgede gæld var et problem for Manuel. Han ville være fri. Ham og Catalina – ingen andre skulle påvirke dem. Hun måtte snart få det at vide. Manuel kunne ikke blive ved med at leve et dobbeltliv og holde en så stor hemmelighed for Catalina. Han ville ikke miste hende. Ægteskabet var nyt og friskt, men samvittigheden var trist og grå.

Catalina var altid glad. Hendes smil fyldte hele rummet og gav Manuel varme indeni. Der var intet bedre for ham end hende. Hun ville gøre alt for ham og han ville gøre alt for hende. De var hinandens bedste venner og skabt for hinanden. Telefonen ringede, det var Santiago. Man kunne se, at Manuel blev helt stiv i hovedet. Det var ikke godt.

[Gemma]

Efter et par dage med lidt få updates, så er jeg klar igen til at fatte pennen. Der kommer snart lidt fart på. Det lover jeg.

[Magn]

Du skriver rigtig godt!

Ser dog frem til, der kommer lidt mere FM ind i billedet.

[Gemma]

Du skriver rigtig godt!

Ser dog frem til, der kommer lidt mere FM ind i billedet.

Det skal jeg nok nå uden tvivl. Og tak for rosen.

[Gemma]

Manuel skyndte sig hen til Santiago. Præcis som han havde lovet. Det var ikke et kønt syn, der mødte Manuel. Santiago var rådvild og frustreret. Manuel kunne intet gøre, lignede det. Santiago blev mere og mere aggressiv. Det eneste Santiago sagde var ”Giv mig dem. Giv mig dem.” Sådan blev han ved.

Manuel forstod i starten ikke, hvad Santiago mente, men han kom tættere og tættere på. Santiago var desperat. Han ville have penge, og det skulle være nu. Manuel havde ingen penge. Ikke nu. Santiago så på Manuel og man kunne se, at det her var alvor. Der var ingen chancer. Det skulle være nu.

Langsomt forsøgte Manuel at tale Santiago til ro, men det gik ikke. Santiago trak en pistol frem fra de slidte jeans og pegede i tindingen på Manuel. Manuel forstod intet. Hvorfor ville han have penge? Hvorfor så pludseligt? Hvordan skulle Manuel skaffe dem? Med et blev der stille…

[BIG Bauke Mollema]

Spændende, Gemma. Noget kunne tyde på, at det var enden på Manuels liv. God spænding i bloggen der giver en lyst til at læse mere.

[LasseSJ]

Whaaaaaaaat??? Håber ikke det var Manuel der døde