|45| El Que Escapó

 

[Gemma]

Super fed blog indtil videre.

Jo tak! Det er altid dejligt at få ros fra de andre deltagende. Det er normalt ikke en genre, som jeg er befærdet i og har skrevet før. Men det lader til at gå OK.

[Gemma]

Endnu en god update. Jeg er spændt på at se, hvordan du drager FM ind i din historie. Indtil videre går det godt.

Jeg takker. Der skal helt sikkert nok komme noget FM før eller siden. Det bliver dog ikke en essentiel del af bloggen, nok nærmere en tilføjelse. Jeg synes, at det er vigtigt, at man holder det spændende ved sproget og arbejder med ens karakterer fremfor en opremsning af resultater.

[Gemma]

Manuel var grædefærdig, men holdt masken overfor Santiago. I det stille tænkte Manuel over, hvad der skulle blive af ham og hans drømme. Det var aldrig blevet det liv, som han drømte om. De spirende drømme som ung, hvor fodbolden var alt. Det regionale U15-mesterskab havde været højdepunktet. Manuel kiggede på sine fingre, der sad ringen. På ringens blanke ydre stod der ” Regional Campeón Del Fútbol m/15 años 1975”, det var højdepunktet i Manuels liv. Skulle han vinke farvel til ringen, der havde betydet alt for ham og give den til Santiago? Det ville købe ham tid, så han kunne tjene de sidste penge, som han manglede at betale.

Manuels fingrer begyndte at glide hen over ringen og han drejede den rundt om sin finger. Den sad stramt om fingeren, men han blev ved, selvom det sved på hans finger. Tankerne kørte rundt i hovedet på Manuel. Santiago kiggede på ringen og sagde med største velbehag; ”Det er en fin ring, Manuel.” Det var en fin ring, men undertonen i den ru stemme, var ikke til at tage fejl af. Santiago ville have ringen.

Manuel kiggede bønfaldene på Santiago og spurgte, hvad han kunne gøre for at slippe af med sin gæld. Der blev stille mellem de to. Manuel var desperat og stemmen rystede, som var den på kanten til at knække over. Santiago løftede hånden som tegn til, at han skulle stoppe med at tale. Santiago åbnede langsomt munden ”OK. Du har én mulighed. Du skal aflevere den her pakke til Cristian Kortizinio ude på Universidad Industrial de Santander. Du stiller ingen spørgsmål og ringer til mit telefonnummer umiddelbart efter.” Santiago tog en pen frem og skrev nummeret og adressen ned til Manuel.

[Brøndby_4ever]

Spændende, spændende! Du har et rigtig godt sprog, og (virker det i hvert fald til) en god fantasi KUTGW

[jskovc]

Jeg er også fortsat meget begejstret må jeg sige. Selvom jeg følger med i alle blogsne i konkurrencen, er det klart her jeg læser updatsne grundigst Glimrende arbejde

[Gemma]

Det er dejligt, at bloggen falder i jeres begges smag. Tak for rosen af mit sprog, det er en del, som jeg vægter højt, da jeg ikke er et grafisk unikum. Håber i fortsætter med at følge bloggen og dens udvikling.

[Bang]

Rigtig gode updates! KIU!

[Gemma]

Rigtig gode updates! KIU!

Mange tak. Jeg skal da gøre alt, hvad jeg kan for at fortsætte.

[Gemma]

Manuel sad i taxaen og kiggede ud af vinduet. Husene rullede forbi, men hans tanker fulgte ikke med. For Manuel var alt gået i stå, der skete intet. Det var noget rod. Den ellers livsglade Manuel virkede pludselig sur og deprimeret, han var blevet fanget. Nu var det slut, der var ingen vej tilbage. Santiago havde udnyttet Manuel og hans misbrug.

Taxaen kørte gennem de kendte gader og længere væk. Det var en bydel Manuel ikke var vant til. Kvarteret blev finere og finere indtil de nåede universitet. Her var alt strømlinet og glasfacaderne spejledes i hele bydelen. Manuel følte sig ikke tilpas, det var langt fra den stille landsbyidyl i udkanten af Bucaramanga. De stille tanker hos Manuel blev flere og flere. Hvad var der i pakken? Hvorfor skulle han aflevere pakken til lige netop Cristian Kortizinio?

Navnet Kortizinio sagde Manuel noget, men hvorfra vidste han ikke. Det klingende i hans mund, som havde han sagt det før. Men sådan var der så meget. Det kunne være alt fra en skuespiller til en han havde mødt i byen. Det var nok ikke noget specielt. Det var jo blot et ærinde for Santiago, som Manuel skulle ordne.

[Risom]

Er det meningen, at topbanneret ikke er centreret?

Ellers vil jeg gerne rose dig, Gemma. Du skriver godt, og det er samtidigt et spænende element at inddrage i en blog. Dog ser jeg også frem til, hvordan du kan få FM ind i historien.

[Gemma]

Er det meningen, at topbanneret ikke er centreret?

Ellers vil jeg gerne rose dig, Gemma. Du skriver godt, og det er samtidigt et spænende element at inddrage i en blog. Dog ser jeg også frem til, hvordan du kan få FM ind i historien.

Det er faktisk slet ikke med vilje. Det er bare en forglemmelse fra min side. Og tak for rosen. Det er altid fedt med konstruktive kommentarer til layout, da jeg ikke er helt inde i jeres tekst-editor.

[Gemma]

Taxaen stoppede ude foran den store bygning. Manuel havde fået at vide, at Cristian Kortizinio var en høj ung mand med brunt hår og store nøddebrune øjne. Cristian ville stå under det store ur på den centrale plads ved universitetet. Manuel gik stille rundt og prøvede ikke at vække opmærksomhed. Der skulle dog ikke meget til at lægge mærke til ham – Manuel passede ikke ind. Han var ældre end de fleste og slet ikke lige så pæn i tøjet.

Manuel kørte en gammel kam gennem hans fedtede hår, mens han gik hen til det store ur. Der stod ganske rigtig en høj ung mand, som havde et par træningsbukser på påtrykt med navnet Kortizinio. Der var ingen tvivl, det var Cristian. Manuel vurderede, at han ikke kunne være mere end midt i tyverne. Ansigtet virkede bekendt, men Manuel turde ikke spørge, hvad han beskæftigede sig med.

De nikkede og der skiltes Manuel og Cristian. Manuel gik tilbage til taxa, så han igen kunne komme tilbage til hans trygge del af Bucaramanga, hvor han kendte hver eneste gade og hilste lystigt på forbipasserende. Taxaen kørte afsted og Manuel sad med et smil – han var fri.

[Gemma]

Følelsen af at have gennemført sin opgave var, som at have oplevet ægte lykke. Manuel var fri af sin gæld – eller det troede han. Der gik ikke længe inden Santiago ringede og spurgte til opgaven. Telefonsamtalen gik frem og tilbage, men inden længe opfattede Manuel, at det bare var starten. Manuels gæld var ikke væk, der var langt igen.

Santiago var dog anderledes end tidligere. Det var den muntre Santiago, der velvilligt havde lånt ham penge, som han igen talte med. De var igen på bølgelængde, selvom Manuel havde gæld. Nu vidste Santiago, at Manuel var villig til at løse opgaver for at betale hans gæld. De grinte kort af en joke Manuel fortalte, derefter blev der lagt på.

Taxaen fortsatte hjem og imens kiggede Manuel på sin ring. Den kunne få ham fri, men ville han give den væk? Det kunne han ikke blive enig med sig selv om. Ringen betød så meget for ham og mindede ham om livet før hans skade, der stoppede karrieren alt for tidligt. Nu var det eneste forhold Manuel havde til fodbold gennem et utal af kuponer med 1-taller, x’er og 2-taller.

[MichaelHarlev]

Du skriver simpelthen fantastisk. Hold kæft det er godt! Er virkelig spændt på at se, hvornår og hvordan FM bliver en del af historien.

[Gemma]

Du skriver simpelthen fantastisk. Hold kæft det er godt! Er virkelig spændt på at se, hvornår og hvordan FM bliver en del af historien.

Jamen tusinde tak for rosen. Det luner, at min debut i blogkonkurrencen bliver taget godt imod. FM skal der nok komme noget af, men det bliver ikke lige nu. Der er stadig et par updates inden, at vi når dertil.