Trupgennemgang: Målmænd: Målmanden og kaptajnen hedder Steffen Rasmussen, og han er et rigtig godt kort at have, han har spillet i AGF i hele hans liv, og har altid gjort det fortrinligt, han er samtidig 29 år, så der er stadig lidt år tilbage i ham. Her vil der ikke blive købt nogen. Desuden står 17-årige Thomas Hagelskjær klar i kulissen. En ung gut, med et ok potentiale.
Forsvarer Venstre: Er besat af engelske Adam Eckersley, en spiller der har fået hans fodbolduddannelse i mester klubben Man Utd. Som backup er 20-årige Mikkel Kirkeskov klar, og hvem ved, om han bryder igennem og overtager pladsen?
Forsvarer Højre: Høre backen har i længere tid været et problem hos AGF, men bliver i start 11\'eren besat af 26-årige Arthur Sorin, en fornuftig spiller der dog ikke er verdensklasse. Denne position kunne med fordel styrkes i fremtiden.
Forsvarer Centralt: Her er det alderdommen og erfaringen der gør sig gældende. Petri Pasanen og Atle Roar Håland på henholdsvis 31 og 34 er førstevalg. Som reservere har vi 26 årige Kasper Kure. Dette er altså også en position, hvor en yngre forsvarsspiller være et oplagt køb.
Midtbanen: Den centrale midtbane er rigtig stærkt besat, og især her har AGF\'s talentarbejde båret frugt, og frugterne hedder Casper Sloth og Kasper Povlsen. Det er to spillere jeg håber kan gå ind og starte fra første sæson af, mens de ældre krafter i form af Martin Jørgensen og Hjalte Nørregård måske vil stå lidt i skyggen. Det er dog slet ikke afgjort hvem der kommer til at starte, nu må vi se hvem der præsterer. Men håbet for fremtiden er dog en midtbane bestående af Sloth som offensivt element og en Povlsen som skraldemand. Nu må vi se om de er til at beholde, FCK viser i hvert fald allerede stor interesse i Casper.
Offensiv Venstre Wing: Er også udemærket, her kunne man dog også finde en bedre kant. Pladsen er åben, og det bliver Georgianske David Devdariani på 24 år og den unge 21-årige talentfulde spiller Osama Akharraz der skal slås om pladsen. Det er også en mulighed at Devdariani bliver skudt afsted, og en ny starter bliver købt ind.
Offensiv Højre Wing: Bliver besat af den hurtige Stephen Petersen, den 26-årige kant, der ofte bliver kaldt en af de hurtigste spillere i superligaen, og samtidig en spiller jeg har store forventninger til. I skyggen af ham står den aldrende 36-årige spiller Søren Berg, der formodentlig er ved at være en færdig mand. Desuden sidder der et spændende talent på banken, 18-årige Nigerianske Edafe Egbedi, en hurtig og driblestærk spiller, som jeg håber kan få sit gennembrud på et tidspunkt.
Angribere: Forrest har vi to hurtige måltyve, som skal løbe Sloth\'s sukkerbolde op. Vi har at gøre med Mate Vatzadse, som står overfor hans debut sæson i AGF, en sæson som kan give ham rigtig meget spilletid grundet Graulunds stop. Det bliver spændende at se om han kan præstere, for der er press på - lige bag ham sidder Lange Larsen, Skhirtladze og Morten Moldskred med blod på tanden. 3 spillere der vil udnytte enhver førsteholdschance til at vise deres værd. Den anden plads er stensikkert besat af den Islandske guldfugl Aron Jóhannsson, en 21-årig spiller der for alvor kan blive nøgleprikken for holdet og dets succes.
Af nævnværdige spillere og talenter på 2. holdet og u holder kan nævnes:
17-årige Marcus "Hulk" Solberg. En ung spiller med et godt skud, en god form og god målrettethed, det bliver spændende om han kan blive til noget.
19-årige Jens Jønsson. AGF har noget med rødhårede forsvarsspillere, og Jens er en af dem. Også en spiller der viser fine takter, men om han har det der skal til, er ikke til at sige endnu. Desuden sidder islændingen Oliver Sigurjohnsson også på U-holdet, og han ser også talentfuld ud
Formation: Vi vil spille i en 4-4-2 med offensive kanter. Sloth som arkitekten og Povlsen som skraldemanden.
Desuden vil vi formodentligt spille organiseret uden for meget kreativitet - med stikninger til Aronman.