home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1069 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  They always score
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: They always score  (Læst 29285 gange)
SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #30: 06 Nov 2012, 17:57 »


/ 2. oktober 2012
Champions League, gruppespil: Manchester United - Fenerbahce
Line-up: Lindegaard; Keane, Smalling, Evans, Büttner; Fletcher, Giggs; van Persie, Powell, Cleverley; Hernández

To gange fandt Powell Hernández, og begge gange fandt mexicaneren netmaskerne. Det var opskriften på sejr imod Fenerbahce i aftenens kamp, og van Persie fik desuden hul på bylden i sin fjerde kamp for klubben. 19-årige Michael Keane startede på højre backen, og Chris Smalling fik sin første kamp i sæsonen efter en skade, hvorfor det på mange måder var en god kamp.

3-0 (Hernández 10, 74, van Persie str. 66)

/ 6. oktober 2012
Premier League, 7. runde: Wigan - Manchester United
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Carrick, Scholes; Nani, Rooney, Kagawa; Welbeck

Dagens kamp var desværre alt for jævnbyrdig til, at jeg kunne stille mig tilfreds. David de Gea var for anden gang i sæsonen kampens bedste spiller, og han var manden, vi kunne takke. Vi var en smule heldige, og jeg var glad for, at jeg satte Hernández på banen med ti minutter igen. Den lille ært gav os det afgørende andet mål.

1-2 (Boyce 89 – Figueroa selvmål 59, Hernández 85)

/ 20. oktober 2012
Premier League, 8. runde: Swansea - Manchester United
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Carrick, Scholes; Valencia, Kagawa, Nani; van Persie

Mine spillere var alt for nervøse til dagens kamp til at vi kunne få tre point med hjem. Jo længere kampen skred frem, og jo flere chancer vi brændte, jo mere nervøse blev mine spillere. Nani havde to åbne chancer i løbet af kampen, og det havde måske set anderledes ud, hvis han havde udnyttet bare en af dem.

0-0

/ 23. oktober 2012
Champions League, gruppespil: Red Bull Salzburg - Manchester United
Line-up: Lindegaard; Keane, Smalling, Wootton, Büttner; Powell, Fletcher; Rooney, Cleverley, Giggs; Welbeck

To vidunderlige solomål og et straffesparksmål af Danny Welbeck var bag endnu en overbevisende Champions League-sejr, da vi kunne rejse fra Østrig med tre point i bagagen. Aftenens kaptajn, Ryan Giggs, havde bragt os i front, men værterne havde hurtigt fået udlignet. Opgøret var rimelig jævnbyrdigt, indtil Welbeck tog sagen i egen hånd og scorede et hattrick.

1-4 (Soriano 29 – Giggs 17, Welbeck 69, 84, str 87)
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #31: 06 Nov 2012, 22:46 »


/ 27. oktober 2012
Premier League, 9. runde: Manchester United - Norwich
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Scholes, Cleverley; Valencia, Anderson, Young; Rooney

Igen, igen var vi ikke gode nok, og igen, igen var vi heldige, at de Gea havde en god kamp, for Norwich havde flere store målchancer. Det startede ellers godt med en Scholes-scoring, men der manglede noget derefter, og vi fik først lukket kampen i overtiden på en kontra.

2-0 (Scholes 7, Rooney 90+2)

/ OKTOBER ER SLUT
Det var fuld fortjent, at David de Gea blev kåret til månedens unge spiller. Spanieren reddede os flere gange. Ellers havde vi ikke været for imponerende, og det var Manchester Citys Sergio Agüero, som nuppede den store pris. Den argentinske angriber havde scoret syv mål i seks ligakampe.

To af klubbens helt store håb har trænet fantastisk i løbet af oktobermåned. Der er tale om Nick Powell og Angelo Henríquez. Førstnævnte har allerede leveret imponerende fire assists for førsteholdet, mens Henríquez har gjort det formidabelt for reserverne med ni mål i ni optrædener.

/ 3. november 2012
Premier League, 10. runde: Manchester United – Manchester City
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Carrick, Anderson; Nani, Rooney, Young; Welbeck

Det var måske årets indtil videre vigtigste kamp, der fandt sted i dag. Det var nummer et mod nummer to, og starten på sæsonen har tydet på, at det bliver de to Manchester-klubber, som kommer til at kæmpe om mesterskabet.

Vi leverede en fantastisk indsats for første gang i et stykke tid i ligaen. City havde kun fem afslutninger i løbet af kampen, mens vi selv havde 14, her af en åben chance og seks halve. Nani var fremragende med et mål og et oplæg, mens Vidic og Ferdinand lukkede fuldstændig af bagved. De to garvede mænd havde hele 27 interceptions til sammen i dagens opgør. Tre vigtige point i sæsonens første Manchester-derby.

2-0 (Nani 38, Young 43)

/ 7. november 2012
Champions League, gruppespil: Manchester United - Red Bull Salzburg
Line-up: Lindegaard; Keane, Smalling, Wootton, Büttner; Welbeck, Powell, Fletcher, Giggs; van Persie, Hernández

Det har været fantastisk at kunne gøre brug af mine unge ansigter og reserver i Champions League og samtidig have kunne vinde kampene. Det var også tilfældet i dag, hvor min 21-årige Wootton minsandten også kom på tavlen. Vi vandt 3-1, og van Persie var involveret i alle vores mål. Først med to assists og til sidst et straffesparksmål, og selvom han modtog sit andet gule kort for film i de døende minutter, var det alligevel hollænderen, som løb med man of the match-prisen. Med maksimum point efter fire kampe er vi sikret en plads i ottendedelsfinalern e.

3-1 (Wootton 7, Hernández 11, van Persie str 74 – Soriano 84)
Logged

Nekker
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #32: 07 Nov 2012, 15:06 »

Fed fed blog Smiley

Hvordan får du omdøbt dine links så spillerens navn fremgår? Jeg er ikke sååå stærk i de tekniske, men kunne være et godt fif til fremtidige blogs Smiley
Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #33: 07 Nov 2012, 15:08 »

Fed fed blog Smiley

Hvordan får du omdøbt dine links så spillerens navn fremgår? Jeg er ikke sååå stærk i de tekniske, men kunne være et godt fif til fremtidige blogs Smiley

Kode:
[url=http://www.linktilbillede.png]Spillerens navn[/url]
Logged



Nekker
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #34: 07 Nov 2012, 15:13 »

Thanks mayn  Thumbs Up
Logged

JKJ
Gæst
 
Sv: They always score
« Svar #35: 07 Nov 2012, 17:25 »

Er ikke helt tilfreds med den første kamp du spillede, ihf slet ikke den nedslagtning af hjemmeholdet  ticked off ticked off  Peace

Men du skriver kanon, så jeg er helt sikker med Wink
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #36: 10 Nov 2012, 18:03 »


/ 10. november 2012
Premier League, 11. runde: Everton - Manchester United
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Nani, Carrick, Cleverley, Young; Welbeck, van Persie

En rimelig jævnbyrdig kamp endte med lidt af en afklapsning af mit mandskab i dagens kamp imod Everton. Indtil minut 66, hvor Cleverley blev udvist for en for voldsom tackling, havde vi spillet en lige kamp, men Everton formåede at udnytte overtallet. De bragte sig straks foran, og efter 78 minutter førte de 2-0. Kort før tid scorede Vidic det mærkeligste selvmål; serberen trillede bolden tilbage til de Gea, men af en eller anden underlig årsag, trillede den forbi keeperen og i mål. Everton vandt en flot sejr på 3-0.

3-0 (Brunt 67, Pienaar 78, Vidic selvmål 88)

/ 17. november 2012
Premier League, 12. runde: Manchester United - Fulham
Line-up: de Gea; Rafael, Evans, Vidic, Evra; Valencia, Scholes, Giggs, Nani; Hernández, van Persie

Med endnu en gigantisk forsvarsbrøller fra Vidic og de Gea gjorde vi det svært for os selv imod Fulham. En tilbagelægning trillede forbi de Gea, og så kunne Ruíz fra Fulham komme løbende og score i et tomt mål. Det blev endnu mere op ad bakke få minutter senere, da gæsterne øgede. Men mine spillere viste heldigvis fantastisk moral, og efter 31 minutter var vi minsandten foran med 3-2. I anden halvleg kunne mine to fløjspillere lukke kampen, og det endte med en komfortabel 5-2-sejr.

5-2 (Hernández 21, 31, Vidic 28, Nani, 55, Valencia 80 - Ruíz 6, Rodallega 8)

/ 20. november 2012
Champions League, gruppespil: Manchester United - Olympiakos
Line-up: Lindegaard; Keane, Smalling, Wootton, Büttner; Cleverley, Anderson, Fletcher, Kagawa; Welbeck, Powell

Skudstatistikken på 19-3 i vores favør talte sit tydelige sprog: Vi var overlegne i aftenens kamp imod Olympiakos, og vi burde have vundet mere end 1-0. Kagawa blev matchvinder med sit mål efter fem minutter, men kaptajn Fletcher var kampens bedste spiller med en fantastisk præstation. Keane, Wootton og Powell fik 90 minutter, og Lingard afløste Cleverley i pausen og fik 45 minutter.

1-0 (Kagawa 5)

/ 24. november 2012
Premier League, 13. runde: Manchester United – West Bromwich
Line-up: de Gea; Rafael, Evans, Vidic, Evra; Carrick, Fletcher; Welbeck, Kagawa, Nani; van Persie

1-1 var et meget skuffende resultat at tage med fra den her kamp. Vi formåede ikke at udnytte vores chancer, og i stedet skulle et Lukaku-mål give gæsterne et point. Vi burde selvfølgelig have vundet. Robin van Persie har endnu ikke scoret i åbent spil, hvilket selvfølgelig er noget der skal arbejdes med.

1-1 (Ferdinand 4 – Lukaku 57)

Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #37: 11 Nov 2012, 10:32 »


/ 27. november 2012
Premier League, 14. runde: Newcastle - Manchester United
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Anderson, Carrick; van Persie, Kagawa, Young; Hernández

En jævnbyrdig kamp, hvor jeg frygtede et nederlag efter Newcastles hurtige scoring i anden halvleg. Men en fantastisk og formstærk Hernández reddede os med hans niende og tiende sæsonscoring. Uden mexicaneren havde vi ikke fået tre point i en svær kamp i dag.

1-2 (Ameobi 47 – Hernandez 52, 90+2)

/ NOVEMBER ER SLUT
Fem sejre, en uafgjort og et nederlag i december var godkendt. Vi fik smæk på Goodison, og tabte point hjemme imod West Bromwich, hvilket var under kritik, men til gengæld hentede vi vigtige sejre imod City og Newcastle. Rio Ferdinand har været fantastisk for mig, og han blev kåret til ligaens næstbedste spiller i november.

Scott Wootton, Jack Barmby og Adnan Januzaj trænede godt i november.

/ 1. december 2012
Premier League, 15. runde: Tottenham - Manchester United
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Kagawa, Fletcher, Jones, Carrick, Nani; Hernández

Vi fik det svært efter et fantastisk langskudsmål af Tottenhams Sandro kort inde i kampen. Vi sad stort set på resten af kampen, vi styrede specielt begivenhederne i anden halvleg, men vi udnyttede ikke vores chancer. Det gjorde Spurs til gengæld. De kendte deres besøgelsestid, og Parkers mål efter 37 minutter var nok til at give dem tre point.

2-1 (Sandro 5, Parker 37 – Nani str. 88)

/ 5. december 2012
Champions League, gruppespil: Fenerbahce – Manchester United
Line-up: Lindegaard; Smalling, Wootton, Evans, Büttner; Powell, Jones; Lingard, Cleverley, Young; van Persie

Fenerbahce vandt 2-0 på en god første halvleg, hvor vi ikke havde noget som helst at byde på. Generelt var vi ikke gode i dag, men det var heller ikke nogen vigtig kamp. 1. pladsen i gruppen var sikret, og jeg kunne give Wootton, Powell og Lingard fuld spilletid. Med 11 point følger tyrkerne med os til ottendedelsfinalern e.

2-0 (Cleverley selvmål 38, Krasic 41)
Logged

V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: They always score
« Svar #38: 11 Nov 2012, 11:12 »

Glimrende blog. Kan vi få lidt info om stillingen i både CHL, ligaen osv.? Smiley
Logged


rynke
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: They always score
« Svar #39: 12 Nov 2012, 10:47 »

Super fin blog med verdens bedste klub  Thumbs Up

Savner dog nogle flere billeder med ligastilling og holdopstilling, behøves ikke være efter hver kamp.. bare som du har gjort med ligastillingen i det tidligere indlæg.

Du kører i den retning, så kan du lige så godt køre stilen fuldt ud imo  Peace
Logged

Det bedste manager der har været, er cm 0102 Smiley

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #40: 12 Nov 2012, 17:04 »

Glimrende blog. Kan vi få lidt info om stillingen i både CHL, ligaen osv.? Smiley

CL:

United - 15 p
Fenerbahce - 11 p
Olympiakos - 6 p
Salzburg - 1 p

Der var ikke den vildeste spænding der, så jeg undlod at lægge et SS op af stillingen. Og du kan se ligastillingen i forrige opdatering. Der kommer en opdateret ligastilling i næste.

Super fin blog med verdens bedste klub  Thumbs Up

Savner dog nogle flere billeder med ligastilling og holdopstilling, behøves ikke være efter hver kamp.. bare som du har gjort med ligastillingen i det tidligere indlæg.

Du kører i den retning, så kan du lige så godt køre stilen fuldt ud imo  Peace

Hvad tænker du med holdopstilling? For den får du jo netop før hver kamp? Der skal nok komme flere billeder af stillinger. Smiley
Logged

rynke
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: They always score
« Svar #41: 12 Nov 2012, 18:01 »

CL:

United - 15 p
Fenerbahce - 11 p
Olympiakos - 6 p
Salzburg - 1 p

Der var ikke den vildeste spænding der, så jeg undlod at lægge et SS op af stillingen. Og du kan se ligastillingen i forrige opdatering. Der kommer en opdateret ligastilling i næste.

Hvad tænker du med holdopstilling? For den får du jo netop før hver kamp? Der skal nok komme flere billeder af stillinger. Smiley

selv om det kan virke åbenlyst for nogen, så ku det være rart med et billede af holdopstilling+formationen :-)
Logged

Det bedste manager der har været, er cm 0102 Smiley

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #42: 12 Nov 2012, 18:04 »

selv om det kan virke åbenlyst for nogen, så ku det være rart med et billede af holdopstilling+formationen :-)

Jeg skifter meget formation, men det kunne være en idé at give jer SS af min line-up til større kampe. Smiley
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #43: 12 Nov 2012, 18:05 »


/ 8. december 2012
Premier League, 16. runde: Reading - Manchester United
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Welbeck, Carrick, Fletcher, Nani; Rooney, van Persie

Robin van Persie scorede omsider sit første United-mål i åbent spil, da vi i dag slog Reading med 3-2 efter 90 underholdende minutter. Værterne fik en mand udvist allerede efter 22 minutter, og det fik vi hurtigt udnyttet med to mål fra mine to angribere. Offensiven fungerede fantastisk i dag – vi kreerede syv åbne chancer – men defensiven var en skuffelse. Reading havde flere store chancer, og det var utilfredsstillende, specielt fordi de var en mand i undertal.

2-3 (Hunt 38, 74 - Rooney 28, van Persie 35, Fletcher 60)

/ 15. december 2012
Premier League, 17. runde: Manchester United - Stoke
Line-up: de Gea; Rafael, Evans, Smalling, Evra; Nani, Carrick, Anderson, Fletcher, Rooney; van Persie

Det var nummer et mod nummer tre i dag – Stoke havde fået en forrygende start på sæsonen og lå blot fem point efter mit mandskab. Vi vandt 1-0 på mål af Wayne Rooney, som spillede venstre kant i dag. Vi havde chancerne til en større sejr, og vores effektivitet foran målet var meget skuffende.

1-0 (Rooney 14)

/ 22. december 2012
Premier League, 18. runde: Manchester United – West Ham
Line-up: de Gea; Rafael, Vidic, Ferdinand, Evra; Valencia, Carrick, Scholes, Cleverley, Rooney; Hernández

På trods af endnu en kamp, som vi havde total kontrol over, frygtede jeg endnu en small 1-0-sejr med nerverne ude på tøjet i de sidste minutter. Heldigvis blev Vidic’ tidlige føringsmål fulgt op af en sjælden scoring af Evra efter en time. I overtiden gjorde kaptajnen det selv færdig med sit andet mål. Effektiviteten var stadig ikke helt på toppen, da vi også i dag burde have scoret mere.
ASSISTS
6, Nani
5, Cleverley
5, Fletcher


MÅL
10, Hernández
7, Rooney
6, Welbeck

3-0 (Vidic 7, 90+1, Evra 62)

/ 26. december 2012
Premier League, 19. runde: Queens Park Rangers - Manchester United
Line-up: de Gea; Smalling, Vidic, Evans, Evra; van Persie, Carrick, Anderson, Cleverley, Rooney; Welbeck

Det var bestemt ikke nogen imponerende præstation i dag, men vi fik vores fjerde sejr i træk og et tredje clean sheet i streg, hvilket var ganske tilfredsstillende. Vi vandt 1-0 på et flot kontramål af Rooney, som scorede sit syvende sæsonmål. City spillede kun 1-1 hjemme imod Swansea, hvorfor vi kom fire point foran bysbørnene i tabellen.

0-1 (Rooney 34)


Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: They always score
« Svar #44: 15 Nov 2012, 18:21 »


/ 1. februar 2013
3-1 vs. Liverpool (h)
6-0 vs. Sunderland (h)
2-1 vs. Port Vale (h)
4-2 vs. Chelsea (a)
2-0 vs. Aston Villa (a)
1-1 vs. Arsenal (h)
1-0 vs. Millwall (h)
2-0 vs. Southampton (a)
Var sigtekornet indstillet en smule bedre i en 1-1-kamp imod Arsenal, havde vi kunne fryde os ved en sejrsstime på 12 sejre. Efter ni sejre i træk formåede Arsenal desværre at spille 1-1 på Old Trafford, men siden er vi kommet tilbage på sporet med to sejre.

Efter vores 1-0-sejr over Queens Park Rangers rundede vi 2012 af på fantastisk vis med en 3-1-sejr over Liverpool, og vi startede 2013 endnu bedre med en afklapsning af Sunderland på 6-0. Robin van Persie slog til med to kasser, men også Sunderlands keeper, Keiran Westwood, hjalp til med hele to selvmål.

Siden har vores mest imponerede resultat uden tvivl været 4-2-sejren på Stamford Bridge. Antonio Valencia var man of the match imod både Liverpool og Sunderland, og det blev han også denne gang. Med to mål var han forrygende imod vores rivaler fra London.

Med sejre over Port Vale og Millwall er vi videre til 5. runde af FA Cuppen. Jones og Evans stod for en 2-1-sejr over førstnævnte, mens et Scholes-langskud afgjorde opgøret imod Millwall.

Der har også været lidt aktivitet på transfermarkedet. Nick Powell har fået sig et spændende lejeophold i Everton, hvor han allerede efter fire kampe er kommet på både mål- og oplægtavlen. Derudover er Jack Barmby smuttet til Doncaster, Michael Keane og Jesse Lingard til Huddersfield og Will Keane og Davide Petrucci til Ipswich. Der har også været lidt udskiftninger med mine tutors og lærlinger. James Wilson har fået Wayne Rooney, Mats Dæhli har fået Paul Scholes og Scott Wootton har fået Patrice Evra af de mere nævneværdige.

Logged

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010