home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1129 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Fodbold
| | |-+  Kategori: EM 2012
| | | |-+  Sverige
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Sverige  (Læst 2437 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sverige
« : 24 Maj 2012, 14:45 »




Præsentation:
Sverige spillede sin første officielle landskamp d. 12. juni 1908 hvor det blev til en ”smal” sejr på 11-3 over rivalerne fra Norge. Men det var ikke billedet på den start landsholdet fik. Der var generelt meget blandede resultater, og bl.a. kan det nævnes at Sverige tabte deres første kamp mod Danmark, samt led et massivt nederlag til Storbritannien under OL i London 1912 på hele 12-1. Derudover huskes svenskerne også for perioden fra slut 40’erne til og med 50’erne, hvor den legendariske trio Gre-No-Li (Gunnar Gren, Gunnar Nordahl og Nils Liedholm) huserede. De var en berygtet angrebstrio der både bragte guldet til Sverige ved OL i London 1948, samt spillede sammen i Milan hvor de også gjorde det glimrende, og vandt flere mesterskaber til klubben.
  Sverige er et hold man virkelig regner med som deltager i slutrunderne, og sådan har det også altid været i VM-regi. Imens er Sverige i EM sammenhæng kun kommet med i de senere år, og derfor har landet også ”kun” deltaget i 4 af de i alt 13 EM slutrunder der har været afholdt. Siden de selv afholdte, det famøse EM i 1992, har man kun misset EM 1996 i England. Af resultater kan nævnes semi-finalen i 1992, hvor det blev til et knebent 2-3 nederlag til Tyskland, samt kvartfinalen der blev nået i EM 2004 i Portugal hvor endestationen blev Holland, efter endnu en tæt kamp der endte 0-0 og som derefter måtte afgøres via straffespark.
  Ved seneste EM, 2008 i Schweiz og Østrig, formåede Sverige ikke at avancere fra gruppespillet. Gruppen hed dengang; Grækenland, Spanien, Rusland og Sverige.  Hvor man, på trods af en god start med en 2-0 sejr over Grækenland, ikke formåede at få point mod hverken Spanierne eller Russerne, og så var de 3 point og 3. pladsen ikke nok.
Generelt har Sverige oftest haft en rigtig god trup, med masser af klassespillere som har haft potentiale til at gå rigtig langt, men det er bare sjældent blevet til noget. Sverige har opnået de største resultater de gange de selv har afholdt en slutrunde, med sølv i VM 1958 samt en top 4 ved EM i 1992. Eneste ”store” resultat udover de gange de har været værtsnation, må være bronzemedaljen i 1994.

Forventninger:
Forventningerne til årets slutrunde er, som hos stort set alle hold der er med, at gå videre fra gruppespillet. Dette på trods af, at de også er havnet i en svær gruppe. Sveriges håb må være at enten England eller Frankrig, igen, igen, fejler i en slutrunde, og derudover skal man heller ikke glemme Ukraine, der spiller på hjemmebane. Dog vil jeg vurdere at den svenske trup har tilstrækkeligt med klasse til at kunne spille med om videre avancement, men nemt bliver det bestemt ikke. D. 11. juni kan man danne sig et billede af hvordan det kommer til at se ud, vinder Sverige mod Ukraine, så tror jeg på at de får nok selvtillid til, at man kan hente point fra England eller Frankrig, måske begge. Men dette hænger og falder på at Sverige får gang i angrebsesset Zlatan.
  Odds’ne vidner ikke om den store tro på Sverige (Bet365):

EM-vinder   51,00
Slutter i top 4   8,50
Gruppe-vinder   6,50
Videre fra indl. gruppe   2,75


Konklusionen er, at Sverige skal spille op til deres bedste, og samtidig håbe på at enten Frankrig eller England får gummiben samt at Ukraine ikke får vind i sejlene, for at gå videre. Jeg tror desværre gruppespillet bliver endestationen for vores naboer.

Gruppen og programmet:
v. Ukraine, mandag d. 11. juni kl. 20:45 - DR sender fra kl. 20.
v. England, fredag d. 15. juni kl. 20:45 - TV2 sender fra kl. 20
v. Frankrig, tirsdag d. 19. juni kl. 20:45 - DR sender fra kl. 20

Truppen:
Målmænd: Pär Hansson, Andreas Isaksson, Johan Wiland.
Forsvar: Mikael Lustig, Olof Mellberg, Andreas Granqvist, Martin Olsson, Jonas Olsson, Mikael Antonsson, Behrang Safari.
Midtbane: Rasmus Elm, Sebastian Larsson, Anders Svensson, Kim Källström, Pontus Wernbloom, Samuel Holmén, Emir Bajrami, Christian Wilhelmsson.
Angreb: Zlatan Ibrahimovic(C), Tobias Hysén, Johan Elmander, Ola Toivonen, Markus Rosenberg.

Profiler:
Zlatan Ibrahimovic(C): Zlatan er svenskernes klart største profil, og meget afhænger da også af om Zlatan får gang I sit spil. Formår Sverige at få sat ham rigtigt op, og han selv finder skarpheden så er han tungen på vægtskålen for hvorvidt Sverige får succes eller ej. Han har gentagende gange vist sin klasse i International fodbold for bl.a. Ajax, Juventus, Inter, Barcelona og A.C. Milan hvor han pt. huserer. Zlatan har dog aldrig rigtigt fundet sin rolle på landsholdet, hvor det dog har hjulpet på det efter han er blevet anfører og fået mere ansvar. Men skal Sverige have succes skal Zlatan få sit rigtige gennembrud under dette EM.
Andreas Isaksson: Den svenske førstemålmand har et stort ansvar, da Sverige er det land med det næst dårligste forsvar i EM kvalifikationen - kun Portugal er dårligere defensivt. Derfor hviler der en tungt byrde på Isakssons skuldre, og med et af de svagere forsvar foran sig, kræves det at Isaksson står stensikkert.
Kim Källström: Den sidste svenske profil må være den svenske playmaker, som er omdrejningspunktet på den svenske midtbane. Får Källström gang i spillet, får sat tempo i det, og vigtigst af alt, formår at sætte Zlatan rigtigt op, så bliver Sveriges spil giftigt rent offensivt. Källström byder også ind med sin store rutine, da han allerede har rundet de 90 landskampe i en alder af 29 år.

Forventet start 11’er:

4-3-3:

A.Isaksson
A.Granqvist, O.Mellberg, J.Olsson, M.Olsson
A.Svensson, K.Källström, R.Elm
O.Toivonen, Z.Ibrahimovic, J.Elmander

En start 11’er der er baseret på deres seneste kamp mod Kroatien, som de besejrede 1-3 I Zagreb. En, for mig, lidt overraskende opstilling, men som jeg sagtens kan se ideen i. Med en Zlatan lidt hængene bag de to andre, samt en meget kompakt midtbane. Dog tvivler jeg meget på at forsvaret kommer til at se sådan ud.

Sveriges vej til EM 2012:
Sverige var I kval. gruppe med Holland, Ungarn, Finland, Moldova og San Marino. Sverige havde en rigtig god kvalifikation, men formåede på trods af det ikke at slutte over Holland. Man vandt samtlige hjemmekampe, bl.a. en 3-2 sejr over Holland i sidste runde, der dermed sikrede dem 2. pladsen foran Ungarn. Sejren og 2 pladsen, sikrede dem også ”titlen” som bedste 2’er i kvalifikationen, og Sverige var dermed direkte videre til EM. De eneste to point tab Sverige led, var ude imod Holland (4-1) og ude imod Ungarn (2-1).

Tak til blomvikings!  Smiley
« Seneste Redigering: 30 Maj 2012, 16:44 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

MBJ
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Sverige
« Svar #1: 30 Maj 2012, 16:07 »

Jeg har ingen fidus til svensken. Frankrig anser jeg som outsider til titlen. England er jeg meget i tvivl om, jeg er ikke fan af Roy, og heller ikke af deres udtagelse af Downing f.eks. Ukraine kunne sagtens overraske som jeg ser det, de har et godt sammentømret mandskab.

Men som du så flot selv nævner, afhænger svenskernes succes af Zlatan.
Logged

Korzika
Gæst
 
Sv: Sverige
« Svar #2: 30 Maj 2012, 17:36 »

Jeg tror også Sverige får det svært med at kvalificere sig til KO-runden. Frankrig ser jeg som det stærkeste hold i den gruppe og tror de slutter som #1. Ukraine bliver ikke nogen let nød at knække og vil kalde det for en 50/50 kamp. England er jeg ikke imponeret af, og jeg tror, at de får virkelig svært ved at skabe chancer, da holdet mangler kreative spillere. Roy er i mine øjne ikke den rigtige manager for England, og tror vi får et engelsk hold at se, der endnu engang får svært ved at leve op til de høje forventninger.

Hvis Sverige skal gå videre, så skal de håbe på, at Zlatan er i topform, deres defensiv er solid som beton og at de har marginalerne på deres side.

Tror de taber kampen mod Frankrig klart, mens kampene mod England og Ukraine kan gå begge veje, hvor der ikke vil blive scoret mere end 2.5 mål. Det er mit betting-tip!

I øvrigt en fin gennemgang!
Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Sverige
« Svar #3: 30 Maj 2012, 19:58 »

Ganske fin gennemgang. Jeg tror dog at Lustig og Larsson starter inde, ift. den opstilling der er skrevet.

Jeg tror og håber på at svensken formår at gå videre fra gruppen, i og mod jeg ikke er fan af de øvrige hold i gruppen. Men det er en meget svær opgave for Hamrén, ikke mindst fordi jeg forleden læste de var oppe på otte mand skadede, more or less, inkl. Isaksson og Elmander. Nok har de et fint og ganske kompetent hold, men de er svære at afløse, med al den erfaring de har, hvis uheldet er ude.

Jeg ser Frankrig som den helt store favorit til at tage første pladsen, da Blanc ser ud til at få banket deres cirkus under VM10 langt ud i glemslen. England er nok, trods alt, en tand stærkere end Sverige, og så ser jeg Ukraine som et lille spørgsmålstegn, der kan være svær at bedømme, hvor står og hvad de kan opnå i turneringen.
Jeg kan godt se Sverige tage 2. pladsen i gruppen med en god portion held og dygtighed, men så venter Spanien med 99% sandsynlighed, og så er det adios.
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


blomvikings
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Sverige
« Svar #4: 30 Maj 2012, 22:17 »

Er skam heller ikke selv i nærheden af at være sikker på startopstillingen, jeg tog bare udgangspunkt i seneste kamp Smiley

Jeg tror personligt også selv at Larsson starter inde, dog er jeg meget i tvivl omkring defensiven.
Logged

DeBuur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Sverige
« Svar #5: 30 Maj 2012, 22:29 »

Rasmus Elm, Zlatan Ibrahimovic og Christian Wilhelmsson er alle spillere som jeg glæder mig til at se igen.

Sverige har indimellem evnen til at løfte deres spil og på de dage kan de slå hold som England og Frankrig.

Jeg tror ikke det sker i år, dertil virker defensiven alt for svag og usikker.

Jeg tør godt forudsige at Sverige ender sidst i puljen og jeg tror også de taber alle deres pulje kampe  Peace
Logged

YNWA

blomvikings
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Sverige
« Svar #6: 31 Maj 2012, 08:01 »

Tror også at Elm og Zlatan bliver rigtig gode i denne slutrunde, men mht. Wilhelmsson så har jeg ingen ide om hvorvidt han stadig har niveauet efter hans skifte til guldet Wink
Logged

verdenskrig
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Sverige
« Svar #7: 31 Maj 2012, 09:13 »

Fin gennemgang, og meget fedt at du har fået nogle odds på svenskernes chancer med ind over Thumbs Up

Er helt enig mht det du siger debuur. Specielt Elm glæder jeg mig ekstremt til at se, for han har jo været rygtet til nær og fjern, og enda også til vores elskede Liverpool. Kunne være spændende at se om han virkelig er det stjerneskud på midten, som Sverige har manglet i en del år.
Gruppen for Sverige er svær men ikke umulig. Jeg ser gruppen som ret åben, hvor Frankrig og England på papiret har en fordel. Men man behøver ikke have set meget slutrundebold, for at indse at det ikke altid er holdet som er bedst på papiret, der går videre fra gruppespillet Wink
Logged

Jeg siger hele sandheden, kun sandheden, og altid sandheden Peace

men den tyske talentmasse er så enorm at jeg tror på et VM guld om to år  Smiley
Cool

Korzika
Gæst
 
Sv: Sverige
« Svar #8: 31 Maj 2012, 14:56 »

http://www.101greatgoals.com/blog/tekkers-zlatan-ibrahimovic-skills-v-iceland/

Det kunne godt tyde på, at Zlatan har ramt formen op til EM-2012! I kampen mod Island er han i hvert fald helt suveræn. Målet er flot sparket ind og assisten til Toivonens mål er jo genial!
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010