Præsentation:Sverige spillede sin første officielle landskamp d. 12. juni 1908 hvor det blev til en ”smal” sejr på 11-3 over rivalerne fra Norge. Men det var ikke billedet på den start landsholdet fik. Der var generelt meget blandede resultater, og bl.a. kan det nævnes at Sverige tabte deres første kamp mod Danmark, samt led et massivt nederlag til Storbritannien under OL i London 1912 på hele 12-1. Derudover huskes svenskerne også for perioden fra slut 40’erne til og med 50’erne, hvor den legendariske trio Gre-No-Li (Gunnar
Gren, Gunnar
Nordahl og Nils
Liedholm) huserede. De var en berygtet angrebstrio der både bragte guldet til Sverige ved OL i London 1948, samt spillede sammen i Milan hvor de også gjorde det glimrende, og vandt flere mesterskaber til klubben.
Sverige er et hold man virkelig regner med som deltager i slutrunderne, og sådan har det også altid været i VM-regi. Imens er Sverige i EM sammenhæng kun kommet med i de senere år, og derfor har landet også ”kun” deltaget i 4 af de i alt 13 EM slutrunder der har været afholdt. Siden de selv afholdte, det famøse EM i 1992, har man kun misset EM 1996 i England. Af resultater kan nævnes semi-finalen i 1992, hvor det blev til et knebent 2-3 nederlag til Tyskland, samt kvartfinalen der blev nået i EM 2004 i Portugal hvor endestationen blev Holland, efter endnu en tæt kamp der endte 0-0 og som derefter måtte afgøres via straffespark.
Ved seneste EM, 2008 i Schweiz og Østrig, formåede Sverige ikke at avancere fra gruppespillet. Gruppen hed dengang; Grækenland, Spanien, Rusland og Sverige. Hvor man, på trods af en god start med en 2-0 sejr over Grækenland, ikke formåede at få point mod hverken Spanierne eller Russerne, og så var de 3 point og 3. pladsen ikke nok.
Generelt har Sverige oftest haft en rigtig god trup, med masser af klassespillere som har haft potentiale til at gå rigtig langt, men det er bare sjældent blevet til noget. Sverige har opnået de største resultater de gange de selv har afholdt en slutrunde, med sølv i VM 1958 samt en top 4 ved EM i 1992. Eneste ”store” resultat udover de gange de har været værtsnation, må være bronzemedaljen i 1994.
Forventninger:Forventningerne til årets slutrunde er, som hos stort set alle hold der er med, at gå videre fra gruppespillet. Dette på trods af, at de også er havnet i en svær gruppe. Sveriges håb må være at enten England eller Frankrig, igen, igen, fejler i en slutrunde, og derudover skal man heller ikke glemme Ukraine, der spiller på hjemmebane. Dog vil jeg vurdere at den svenske trup har tilstrækkeligt med klasse til at kunne spille med om videre avancement, men nemt bliver det bestemt ikke. D. 11. juni kan man danne sig et billede af hvordan det kommer til at se ud, vinder Sverige mod Ukraine, så tror jeg på at de får nok selvtillid til, at man kan hente point fra England eller Frankrig, måske begge. Men dette hænger og falder på at Sverige får gang i angrebsesset Zlatan.
Odds’ne vidner ikke om den store tro på Sverige (Bet365):
EM-vinder 51,00
Slutter i top 4 8,50
Gruppe-vinder 6,50
Videre fra indl. gruppe 2,75 Konklusionen er, at Sverige skal spille op til deres bedste, og samtidig håbe på at enten Frankrig eller England får gummiben samt at Ukraine ikke får vind i sejlene, for at gå videre. Jeg tror desværre gruppespillet bliver endestationen for vores naboer.
Gruppen og programmet:v. Ukraine, mandag d. 11. juni kl. 20:45 - DR sender fra kl. 20.
v. England, fredag d. 15. juni kl. 20:45 - TV2 sender fra kl. 20
v. Frankrig, tirsdag d. 19. juni kl. 20:45 - DR sender fra kl. 20
Truppen: Målmænd: Pär Hansson, Andreas Isaksson, Johan Wiland.
Forsvar: Mikael Lustig, Olof Mellberg, Andreas Granqvist, Martin Olsson, Jonas Olsson, Mikael Antonsson, Behrang Safari.
Midtbane: Rasmus Elm, Sebastian Larsson, Anders Svensson, Kim Källström, Pontus Wernbloom, Samuel Holmén, Emir Bajrami, Christian Wilhelmsson.
Angreb: Zlatan Ibrahimovic(C), Tobias Hysén, Johan Elmander, Ola Toivonen, Markus Rosenberg.
Profiler:Zlatan Ibrahimovic(C): Zlatan er svenskernes klart største profil, og meget afhænger da også af om Zlatan får gang I sit spil. Formår Sverige at få sat ham rigtigt op, og han selv finder skarpheden så er han tungen på vægtskålen for hvorvidt Sverige får succes eller ej. Han har gentagende gange vist sin klasse i International fodbold for bl.a. Ajax, Juventus, Inter, Barcelona og A.C. Milan hvor han pt. huserer. Zlatan har dog aldrig rigtigt fundet sin rolle på landsholdet, hvor det dog har hjulpet på det efter han er blevet anfører og fået mere ansvar. Men skal Sverige have succes skal Zlatan få sit rigtige gennembrud under dette EM.
Andreas Isaksson: Den svenske førstemålmand har et stort ansvar, da Sverige er det land med det næst dårligste forsvar i EM kvalifikationen - kun Portugal er dårligere defensivt. Derfor hviler der en tungt byrde på Isakssons skuldre, og med et af de svagere forsvar foran sig, kræves det at Isaksson står stensikkert.
Kim Källström: Den sidste svenske profil må være den svenske playmaker, som er omdrejningspunktet på den svenske midtbane. Får Källström gang i spillet, får sat tempo i det, og vigtigst af alt, formår at sætte Zlatan rigtigt op, så bliver Sveriges spil giftigt rent offensivt. Källström byder også ind med sin store rutine, da han allerede har rundet de 90 landskampe i en alder af 29 år.
Forventet start 11’er:4-3-3:
A.Isaksson
A.Granqvist, O.Mellberg, J.Olsson, M.Olsson
A.Svensson, K.Källström, R.Elm
O.Toivonen, Z.Ibrahimovic, J.Elmander
En start 11’er der er baseret på deres seneste kamp mod Kroatien, som de besejrede 1-3 I Zagreb. En, for mig, lidt overraskende opstilling, men som jeg sagtens kan se ideen i. Med en Zlatan lidt hængene bag de to andre, samt en meget kompakt midtbane. Dog tvivler jeg meget på at forsvaret kommer til at se sådan ud.
Sveriges vej til EM 2012: Sverige var I kval. gruppe med Holland, Ungarn, Finland, Moldova og San Marino. Sverige havde en rigtig god kvalifikation, men formåede på trods af det ikke at slutte over Holland. Man vandt samtlige hjemmekampe, bl.a. en 3-2 sejr over Holland i sidste runde, der dermed sikrede dem 2. pladsen foran Ungarn. Sejren og 2 pladsen, sikrede dem også ”titlen” som bedste 2’er i kvalifikationen, og Sverige var dermed direkte videre til EM. De eneste to point tab Sverige led, var ude imod Holland (4-1) og ude imod Ungarn (2-1).
Tak til blomvikings!