home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  1 Bruger, 497 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Fodbold
| | |-+  Kategori: EM 2012
| | | |-+  England
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 4 Udprint
Forfatter Emne: England  (Læst 24148 gange)
Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
England
« : 24 Maj 2012, 14:43 »



P R Æ S E N T A T I O N
Englenes land – eller England – er beliggende i United Kingdom (Storbritannien), som geografisk set er en ø i Atlanterhavet beliggende vest for kontinentet Europa. Hovedstaden i England er London, som med 8.5 millioner (der er dog bred uenighed om dette tal, hvis man kigger nettet rundt) indbyggere er den anden største by i Europa(efter Paris) og nummer 25 på verdensplan ifølge en optælling fra 2007. I hele England er der over 50 millioner indbyggere, hvilket burde give et pænt grundlag for at samle et slagkraftigt landshold, hvilket dog har været et problem gennem de seneste mange år.

F O R V E N T N I N G E R
Fodboldens hjemland bærer altid rundt på et kæmpe forventningspres fra landets befolkning. Forventningerne er kæmpe store hvert år, men igennem de sidste mange år har holdet aldrig formået at indfri disse forventninger.  Det er 8. gang England er med til EM, men kun to gange har holdet fået medaljer med hjem. I 1968 og 1996 har fodboldens hjemland fået medaljer med hjem, tiltrods for, at forventningerne er til det til hver slutrunde.

Med Fabio Capello ved roret formåede holdet denne gang at komme forrygende godt afsted i kval-gruppespillet, da både Schweiz og Bulgarien blev besejret sikkert. Herefter skuffede holdet fælt, da de spillede 0-0 på hjemmebane mod upåagtede Montenegro. Holdet kom dog tilbage på sporet, da de i Cardiff besejrede Wales med 2-0. Det var dog en enlig svale, da holdet igen dummede sig på hjemmebane, denne gang var det Schweiz der formåede at tage ét point med fra Wembley, da det blev til 2-2. Trods sejre i de to næste kampe, så var kravet at England skulle have point på udebane mod Montenegro for at sikre sig 1. pladsen og den direkte plads til EM. Et nederlag ville sende upåagtede Montenegro videre og sende England i playoff. Det lykkedes som bekendt England at få 2-2 med hjem fra Podgorica og dermed var de klar til slutrunden. En bet er det dog, at Rooney blev smidt ud med et kvarter igen og han derfor er ude med karantæne i de to første kampe af det indledende gruppespil.

In other facts; Montenegro måtte se sig slået af Tjekkiet i playoff med samlet 3-0 efter 2-0 og 1-0 i de to kampe.

G R U P P E N
Med baggrund i den usikre kval og Rooney udvisning/karantæne – og ikke mindst et trænerskifte, så kan man have sin tvivl om Englands formåen i en svær gruppe, som byder på Frankrig, Sverige og værtsnationen Ukraine. Ikke en nem gruppe, hvis man som engelsk fan kigger på holdene man skal møde – og samtidig kigger på Englands tidligere meritter.

11. juni 18:00 Frankrig, Donbass Arena(Donetsk), TV2
15. juni 20:45 Sverige, Olympiske Stadion(Kiev), TV2
19. juni 20:00 Ukraine, Donbass Arena(Donetsk), TV2

T R U P P E N
Efter Capellos omtalte fyring/opsigelse var der mange som forventede, at Tottenham træner Harry Redknapp skulle blive den nye engelske landstræner. Det endte i stedet med, at man ansatte den tidligere Liverpool manager Roy Hodgson til jobbet. Ikke den mest populære beslutning, så det bliver spændende at se hvordan reaktionerne vil være i England, hvis først resultaterne svigter.

Noget af det første Roy skulle som ny træner var at kigge på EM-truppen. Han er endt ud med trup, hvor der sagtens kan stilles spørgsmålstegn ved, men samtidig har truppen været ramt lidt af skader, som blandt andet betyder at vi må undvære Chelseas Frank Lampard og Tottenhams Kyle Walker, som begge havde været sikre valg i truppen, hvis de ikke var løbet ind i skader.

Målmænd
1 - Joe Hart (Man City)
13 - Robert Green (West Ham Utd)
23 - Jack Butland (Birmingham City)

Det er værd at bemærke, at kun Joe Hart til daglig spiller i den bedste engelske række. Det kunne overraske, at Ben Foster ikke er blevet indlemmet i truppen, men Foster har tidligere meldt ud, at han ikke vender tilbage til det engelske landshold for at sidde på bænken. Det skal dog bemærkes, at Norwich keeper John Ruddy oprindeligt var udtaget til truppen, men han brækkede fingeren under en træning og blev i stedet erstattet af 19-årige Jack Butland fra Birmingham.

I øvrigt er Hart, Foster og Ruddy de eneste engelske målmænd i Premier League, som står fast!

Forsvar
2 - Glen Johnson (Liverpool FC)
3 - Ashley Cole (Chelsea FC)
5 - Gary Cahill (Chelsea FC)
6 - John Terry (Chelsea FC)
12 - Leighton Baines (Everton FC)
14 - Phil Jones (Man Utd)
15 - Joleon Lescott (Man City)
18 - Phil Jagielka (Everton FC)

På papiret har England et stærkt forsvar, men alligevel kommer det som en overraskelse, at Rio Ferdinand blev udeladt. Godt nok er Rio ikke så stærk som tidligere, men alligevel har han været bindeleddet på et United hold, som var meget tæt på at tage mesterskabet.

Det må dog siges, at være endnu mere overraskende, at Man Citys forsvarsspilleren Micah Richards er udeladt af truppen. Han har spillet en stærk sæson for City, og siges at have været klar trods et par skader sidst på sæsonen. Derfor overrasker det, når Kyle Walker samtidig er ude med en skade.

Værd at bemærke er det, at John Terry er med trods sin verserende sag omkring racisme imod QPR forsvarsspilleren Anton Ferdinand. Dog har Terry mistet anførerbindet i den forbindelse.

Midtbane
4 - Steven Gerrard (Liverpool FC)
8 - Jordan Henderson (Liverpool FC)
11 - Ashley Young (Man Utd)
16 - James Milner (Man City)
17 - Scott Parker (Tottenham Hotspur)
19 - Stewart Downing (Liverpool FC)

Med Lampards skade i de sidste minutter, så indtræder Liverpools Jordan Henderson i stedet i truppen. Noget af et slag for England, da Lampard er flere niveauer over Henderson, som jeg på ingen måde mener er berettiget i truppen. Personligt mener jeg, at Lennon mangler i truppen.

Flere talte om Michael Carrick til truppen, da han har spillet en flot sæson for Manchester United, men midtbanespilleren har selv sagt fra.

Roy Hodgson har i øvrigt valgt at give anførerbindet til Liverpool spilleren Steven Gerrard efter Scott Parker havde det imod Holland under den vikarierende landstræner Stuart Pearce.

Angreb
7 - Theo Walcott (Arsenal FC)
9 - Andy Carroll (Liverpool FC)
10 - Wayne Rooney (Man Utd)
20 - Alex Oxlade-Chamberlain (Arsenal FC)
21 - Jermain Defoe (Tottenham Hotspur)
22 - Danny Welbeck (Man Utd)

Det er en gedigen overraskelse, at Chamberlain er taget med i truppen. Det kan meget vel være ham, som har taget pladsen fra Tottenhams Lennon, hvilket jeg dog ikke forstår, men Chamberlain er en utrolig spændende spillere. Grant Holt fra Norwich eller Peter Crouch fra Stoke kunne godt have fortjent en plads i truppen med deres spil i denne sæson, men her har Hodgson i stedet valgt Liverpool angriberen Andy Carroll, da det formentlig har stået mellem de tre omkring pladsen som targetmanden i truppen.

Værd at bemærke er det, at Wayne Rooney er udtaget tiltrods for, at han ikke kan bruges før sidste kamp i gruppespillet.

F O R V E N T E T  O P S T I L L I N G
Joe Hart - Glen Johnson, Gary Cahill, John Terry, Ashley Cole - Milner, Gerrard©, Parker, Chamberlain - Welbeck, Young

Ovenstående er opstillingen fra Englands hjemmekamp mod Belgien. Det kunne meget vel være sådan som Roy vælger at stille op, når vi kommer til slutrunden. Mit bud er, at han holder fast ved denne opstilling, selvom det vil være overraskende med Chamberlain i startopstillingen.

Roy har også mulighed for at bytte Cahill med en stærkt spillende Lescott, men han kunne meget vel vælge at bruge Chelsea makkerparret i forsvaret. Chamberlain kunne byttes med sin holdkammerat Walcott eller Young der måske trækkes ned. Ved sidste kamp i gruppespillet, så kunne det meget vel være Chamberlain der blev ofret for Rooney.

I front virker Welbeck som førstevalget, mens Chamberlain, Walcott eller Young virker til at blive makkeren. Defoe har ikke spillet meget for Tottenham, hvilket nok skubber ham langt bag i køen for spilletid.

P R O F I L E R
Joe Hart: En af verdens bedste målmænd er at finde i mellem stængerne hos ”The Three Lions”. Han har stået en utrolig flot sæson for Manchester City og har været en af de store grunde til, at City i sidste ende hev mesterskabet hjem.

Scott Parker: Tottenhams arbejdsmand bliver en utrolig vigtig brik på det engelske landshold. Han kommer formentlig til at være manden der skal rydde op bag Gerrard, så han kan komme mere frem i banen. Parker har spillet en utrolig flot sæson for Spurs, men rendte ind i et par skader til sidst. Så spørgsmålet er om han finder samme form for England. Gør han det bliver han en profil på holdet.

Wayne Rooney: Trods karantæne, så er han alligevel udtaget til slutrunden. Det fortæller lidt om hans status på holdet både på og udenfor banen. Han forventes at få en vigtig rolle, som mentor for de andre angribere, specielt hans holdkammerat Danny Welbeck, inden der måske bliver brug for ham i sidste gruppekamp og de efterfølgende knockoutrunder.

SKREVET AF N17
« Seneste Redigering: 02 Jun 2012, 21:01 af Swizz CataR » Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #1: 02 Jun 2012, 22:14 »

Håber der kommer nogle kommentarer på denne... Personligt er jeg selv meget spændt på hvordan det kommer til at gå England. Jeg synes ikke det så godt ud i dag mod Belgien. Ja de fik en sejr, men ud fra et meget defensivt udgangspunkt - og det endda på hjemmebane. Jeg forstår ikke, at man med det hold skal gribe alt så defensivt an. Jeg tror Roy bliver et kæmpe flop, men lad os se - måske må jeg æde ordene senere.
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Naustratze
Gæst
 
Sv: England
« Svar #2: 02 Jun 2012, 22:38 »

Du siger at du ikke forstår hvis Chamberlain har taget Lennons plads... Som Arsenal fan siger jeg, at det er fordi han er langt bedre. Som fodbold fan siger jeg, at det kan være fordi Lennon har været skadet her slut på sæsonen. Men en flot gennemgang må man sige Smiley
Logged

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #3: 02 Jun 2012, 22:55 »

Umiddelbart spiller Chamberlain og Lennon jo heller ikke samme position. Lennon er højre kant, har i hvert fald aldrig set ham spille i venstre,  mens Chamberlain er Englands Krohn-Dehli, altså en moderne kant, der trækker ind i banen. Desuden har han også været brugt centralt i Arsenal-diamanten, men det er kun et fåtal af gange, at han har spillet Walcotts plads. Så vil nok ikke vurdere, at det er på bekostning af Lennon, at han er taget med. Nok nærmere Downing, hvis vi antager, at dagens kamp mod Belgien er Roys startopstilling til EM også.

Tror også, som skribenten siger, at når, hvis England kommer så langt, Rooney kommer tilbage, så vil Young blive rykket ned på venstre kant, hvilket bare vil sætte Downing endnu længere tilbage i hierarkiet med mindre han er tiltænkt er højre wing plads, hvor jeg dog hverken kan se ham foran Gerrard/Milner eller Walcott.
Logged


N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #4: 02 Jun 2012, 23:09 »

Umiddelbart spiller Chamberlain og Lennon jo heller ikke samme position. Lennon er højre kant, har i hvert fald aldrig set ham spille i venstre,  mens Chamberlain er Englands Krohn-Dehli, altså en moderne kant, der trækker ind i banen. Desuden har han også været brugt centralt i Arsenal-diamanten, men det er kun et fåtal af gange, at han har spillet Walcotts plads. Så vil nok ikke vurdere, at det er på bekostning af Lennon, at han er taget med. Nok nærmere Downing, hvis vi antager, at dagens kamp mod Belgien er Roys startopstilling til EM også.

Tror også, som skribenten siger, at når, hvis England kommer så langt, Rooney kommer tilbage, så vil Young blive rykket ned på venstre kant, hvilket bare vil sætte Downing endnu længere tilbage i hierarkiet med mindre han er tiltænkt er højre wing plads, hvor jeg dog hverken kan se ham foran Gerrard/Milner eller Walcott.

Lennon vil gerne selv spille i venstreside, da han så kan trække ind i banen i stedet. Jeg mener dog klart han er bedst i højre. Men umiddelbart mener jeg stadig, at han er et niveau eller to over Chamberlain.

Men uanset om det så er Chamberlain, Walcott eller Downing han er røget fra på bekostning af, så mener jeg stadig, at han burde have været med i stedet for en af dem. Men kan da godt være, at jeg er lidt farvet her.

Du siger at du ikke forstår hvis Chamberlain har taget Lennons plads... Som Arsenal fan siger jeg, at det er fordi han er langt bedre. Som fodbold fan siger jeg, at det kan være fordi Lennon har været skadet her slut på sæsonen. Men en flot gennemgang må man sige Smiley

Som jeg skriver ovenover, så mener jeg, at Lennon er et niveau eller to over Chamberlain. Synes slet ikke, at Chamberlain har niveauet - ENDNU! Men tror han bliver en rigtig stor spiller. Arsenal skal dog, efter min mening, finde ud af hvor de vil bruge ham, så han ikke ender med at være en spiller, som smides ind hvor der mangler. Synes han har gjort det godt for Arsenal, men han mangler lige det sidste - hvilket dog nok skal komme.

Men det sidste kan jeg godt være enig i, at det kan være fordi Lennon var skadet i slutningen, men han kom jo faktisk tilbage og var rigtig stærkt spillende - og har dermed ekstra energi, som nogle andre måske mangler.
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #5: 03 Jun 2012, 01:11 »

Okay, var ikke klar over, at han gerne ville spille i venstre side også. Men uanset hvad så synes jeg også, at han burde have haft en plads i truppen, men Roy ville det åbenbart anderledes. Umiddelbart på bekostning af Downing, men Roy er glad for sine scouser drenge.
Logged


DeBuur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #6: 03 Jun 2012, 12:10 »

 Thumbs Up England vinder denne gruppe  Opstemt

De gør de fordi de har nogle hurtige spillere som Alex Oxlade-Chamberlain, Theo Walcott og Danny Welbeck

De 3 står overfor deres international gennembrud og det kan komme nu idet Rooney efterlader en plads i start opstillingen i de første 2 runder.

Med et rent Chelsea center forsvar så kan der da ikke være de store samarbejdsproblemer og så mener jeg England har nogle habile backs I Baines, Cole og Jonsson - jeg er som mange andre forundret over at Micah Richard ikke er med.

På midtbanen glæder jeg mig over at se Parker og Gerrard.

England står denne gang med et hold hvor en enkelt spiller ikke er i centrum som f.eks Beckham - det vil styrke holdet.

Det store spørgsmål for England bliver om de fysisk kan være på toppen efter en hård sæson med mange kampe og om det lykkes for Roy Hodgson at få egoerne til at samarbejde.
Logged

YNWA

Dr. Def
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #7: 03 Jun 2012, 22:49 »

Tror personligt England bliver den helt store skuffelse til dette EM. Deres optakt har været rigtig skidt med skader til centrale spillere, og Roy har vist han åbenbart stadig elsker Liverpool ved at udtage den ene Liverpool spiller efter den anden på trods af deres sæson har været ekstrem ringe. Hvad er det lige præcis spillere som Kelly, Downing, Caroll og Henderson har gjort siden de er blevet foretrukket fremfor spillere som Richards, Lennon, Sturridge, Crouch, Holt, m.m. ? Mon de har været nede på knæ for Roy?? Grin

England skal være meget glade hvis de bare går videre fra gruppen!!
Logged

Chelseafan siden 1999!
Chelsea till I die!

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #8: 03 Jun 2012, 22:53 »

Tror personligt England bliver den helt store skuffelse til dette EM. Deres optakt har været rigtig skidt med skader til centrale spillere, og Roy har vist han åbenbart stadig elsker Liverpool ved at udtage den ene Liverpool spiller efter den anden på trods af deres sæson har været ekstrem ringe. Hvad er det lige præcis spillere som Kelly, Downing, Caroll og Henderson har gjort siden de er blevet foretrukket fremfor spillere som Richards, Lennon, Sturridge, Crouch, Holt, m.m. ? Mon de har været nede på knæ for Roy?? Grin

England skal være meget glade hvis de bare går videre fra gruppen!!

Jeg er helt enig.

Jeg er uenig i mange af de udtagelser han har lavet, ligesom du er - og jeg tror faktisk at de ryger ud i gruppespillet. Forfærdeligt landshold!!
Logged

Chamberlain15
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #9: 03 Jun 2012, 23:43 »

Synes det er så håbløst at udtage en keeper som har stået League 2 i sidste sæson, som 3. keeper. Ved godt det er lidt ligegyldigt, og at han alligevel ikke kommer i kamp, og at England har lidt problemer på målmandsposten, udover Hart. Men man kunne jo ligeså godt have udtaget en keeper fra et midterhold i Championship.
Logged

Tidligere brugernavn: petur

Arsenal og Knattspyrnufélag Akureyrar <3

Har et stort had til især Tottenham.

Arsene Wenger: "I tried to watch the Tottenham match on television in my hotel yesterday, but I fell asleep."

Cesc
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #10: 03 Jun 2012, 23:53 »

Synes det er så håbløst at udtage en keeper som har stået League 2 i sidste sæson, som 3. keeper. Ved godt det er lidt ligegyldigt, og at han alligevel ikke kommer i kamp, og at England har lidt problemer på målmandsposten, udover Hart. Men man kunne jo ligeså godt have udtaget en keeper fra et midterhold i Championship.

Det synes jeg så ikke er så vigtig.

Joe Hart skal nok stå i alle kampene, og han er uden tvivl den engelske spiller der er i bedst form. Han har virkelig haft en uhyggelig god sæson for City, og jeg tror han vil være grunden, hvis England får en god slutrunde.

3. målmanden er ligegyldig i mine øjne.
Logged

Skipper
Gæst
 
Sv: England
« Svar #11: 03 Jun 2012, 23:54 »

Tror personligt England bliver den helt store skuffelse til dette EM. Deres optakt har været rigtig skidt med skader til centrale spillere, og Roy har vist han åbenbart stadig elsker Liverpool ved at udtage den ene Liverpool spiller efter den anden på trods af deres sæson har været ekstrem ringe. Hvad er det lige præcis spillere som Kelly, Downing, Caroll og Henderson har gjort siden de er blevet foretrukket fremfor spillere som Richards, Lennon, Sturridge, Crouch, Holt, m.m. ? Mon de har været nede på knæ for Roy?? Grin

England skal være meget glade hvis de bare går videre fra gruppen!!

Er enig på mange punkter, kan dog godt forstå udtagelsen af Downing og Carroll
Downing har været del af det engelske landshold et stykke tid, har lidt rutine og så er han en af de eneste venstrefodede englændere der har premier league klasse. Tror han er med, så Hodgson har den mulighed at sætte en venstrefodet kant hvis nu han vil spille med indlæg fra kanterne.
Hvilket bringer mig til Carroll, Carroll spillede godt de sidste 5-6 kampe af sæsonen, han er ung og jeg rater ham personligt højere end Crouch. Carroll er med så Hodgson har den mulighed at spille med en høj angriber i boksen.

Men ja dem i nævner har helt sikkert fortjent det mere, kan heller ikke begribe at Richards ikke er med (Kan egentlig godt lide ham, selvom han spiller i Shitty) og så havde jeg også gerne set Holt med, da det jo er sidste chance for ham, og han har spillet godt den her sæson.
Logged

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #12: 04 Jun 2012, 00:00 »

Vil da mene, at både Sturridge og Johnson er bedre end Downing, men det er bare min mening!

Men hvis du gerne havde set Holt, hvilket jeg mener havde været fortjent, så havde det jo været på bekostning af Carroll.

Ang. Butland, så regnes han som et stort talent i England - og derfor er det jo meget naturligt at lade ham snuse til atmosfæren!
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Skipper
Gæst
 
Sv: England
« Svar #13: 04 Jun 2012, 00:04 »

Er Sturridge ikke mere en angriber end en decideret kant?
Og Adam Johnson(?) plejer jo også for det meste at spille på højre siden hvor han agere inderste angriber, hvilket han også er pisse god til.

Og ja Holt havde nok været på bekostning af Carroll, så tror Hodgson vægtede sine taktiske muligheder højere end form og hvem der havde fortjent det. Siger ikke det virker (tror bestemt ikke det virker, min tillid til Hodgson er meget lav efter hans Liverpool tid) men tror det er derfor han har Carroll og Downing med. Kelly og Henderson vil (og kan jeg) ikke gøre mig klog på Smiley
Logged

BIG Bauke Mollema
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: England
« Svar #14: 04 Jun 2012, 04:06 »

Jeg forstår mere og mere udtagelse af Martin Kelly. Ja, han er hamrende elendig, men hvad er alternativet? Richards ville ikke stå standby og Walker er skadet? De to og Johnson er de tre bedste engelske højre backs. Jeg kan ikke se nogle alternativer faktisk, hvis han vil have en højre back med.

Hvis det er, skal han lade vær med at udtage en højre back, da Jones godt kan dække den.
Logged

Sider: [1] 2 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010