home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 409 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2012
| | | | |-+  (DØD!) [14] La Potenza Siciliana!
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 6 Udprint
Forfatter Emne: (DØD!) [14] La Potenza Siciliana!  (Læst 18863 gange)
Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #30: 07 Apr 2012, 11:31 »

Gode updates. Jeg læser bestemt stadig med. I den seneste update så jeg dog gerne, at du postede SS's af de indkøbte spillere. Derudover, så glæder jeg mig til at se en taktikplan for Palermo, da jeg umiddelbart har svært ved at se, hvad du dog skal bruge Guti til Tunge
Tusinde tak, og det er jeg glad for at høre. Jeg havde egentlig tænkt mig, at give SS's af samtlige spillere i næste update, som vil omhandle en trupgennemgang, hvor I også vil blive introduceret nærmere for Lippi's taktiske koncept til den kommende sæson. Guti vil fungere i et slags rotationsprincip, da hans fysiske evner ikke rækker til at være fast mand i samtlige kampe, da hans udholdenhed er på 6 eller noget i den dur. Som sagt, bliver I læsere introduceret for det hele i næste update, og derfor vil jeg ikke røbe alt for meget. Dog kan jeg sige, at når spanieren er på banen, vil han oftest fungere som en dybdeliggende playmaker, og skal være utrolig stationær, og bruges til at fordele boldene på fornem vis og smide en knivskarp aflevering i bagrummet til mine angribere. For med 20' i både afleveringer og kreativitet kan han altså noget endnu. Kun Xavi og Iniesta har lige så høje stats på det punkt, og derfor mener jeg, at han er brugbar som en marginalspiller.
Lovende blog. Jeg glæder mig til at se hvordan du griber det an når sæsonen for alvor begynder
Det glæder mig at høre. Glæder mig også selv til, at få skrevet om opstarten i det sicilianske.
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #31: 08 Apr 2012, 00:25 »

Lippi <3 Spændende transfers og det ser fortsat godt ud.. KIU Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #32: 08 Apr 2012, 16:24 »

Lippi <3 Spændende transfers og det ser fortsat godt ud.. KIU Thumbs Up
Jeg er glad for, at du kan lide trænervalget, og generelt hvad du ser her i bloggen. Jeg vil gøre alt for, at opretholde niveauet.

Jeg havde egentlig tænkt mig, at smide to updates op i dag, men ligger lige og bøvler med lidt tømmermænd, men det kan være jo være, at jeg får smidt nogle op i aften, da de egentlig næsten er færdige. De vil, som tidligere nævnt, omhandle trupgennemgangen og den anden vil handle om Lippi's taktiske disposition.
Logged

Highbury
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #33: 08 Apr 2012, 18:22 »

Spændende klub og trænervalg Wink Har selv spillet en del med de lyseblå mafiosoer fra Napoli. Så er bestemt fanget af at mafiaen nu er direkte forbundet med klubben.. Ser frem til hvad du har tænkt dig med Lippi Wink

Håber vi snart lister videre hen imod sæsonstarten Wink KIU;)
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #34: 08 Apr 2012, 19:50 »

Spændende klub og trænervalg Wink Har selv spillet en del med de lyseblå mafiosoer fra Napoli. Så er bestemt fanget af at mafiaen nu er direkte forbundet med klubben.. Ser frem til hvad du har tænkt dig med Lippi Wink

Håber vi snart lister videre hen imod sæsonstarten Wink KIU;)
Det glæder mig at høre. Serie A er også en spændende liga, og fedt at du kan lide min mafia-præget historie.

Glæder mig også snart til, at få skrevet om kampene, og de kommer inden længe.  Smiley
« Seneste Redigering: 08 Apr 2012, 19:55 af Daniel Nordentoft » Logged

Legenden
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #35: 08 Apr 2012, 19:52 »

Kom så med de updates, Daniel. Thumbs Up

Vi vil ha' mere!
Logged

[for stor img ]https://31.media.tumblr.com/9b9aed933ca4b5125deaedcaec63385e/tumblr_mphyz5HWR91srrw1io1_500.gif[/img]

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #36: 08 Apr 2012, 19:54 »

Kom så med de updates, Daniel. Thumbs Up

Vi vil ha' mere!
Lad mig nu lige komme mig efter en hård bytur!  Tunge

Tusinde tak for kommentaren. Helt sikkert noget, der motivere mig yderligere, og regner stærkt med, at I mindst får en update her til aften.
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [5] La Potenza Siciliana!
« Svar #37: 09 Apr 2012, 14:29 »


TRUPGENNEMGANG
Her, få dage inden Serie A's startsskud lyder, er det på tide, at få styr på Palermo's trup, inden det hele går løs om få øjeblikke.


Vi ligger naturligvis først ud med målmandsposten. Palermo er fint dækket ind på sidsteskansen. Emiliano Viviano må anses som værende førstevalget, men grundet et skadet korsbånd, må andre kræfter træde til i førnævntes skadesperiode. Her er græske Alexandros Tzorvas et seriøst bud, og vil formentlig være at finde på keeperpositionen, indtil Viviano bliver sin skade kvit. Men den 29-årige er ikke helt selvskrevet, da brasilienske Rubinho også er at finde i truppen, og kan måske drille sin græske holdkammerat om pladsen.


Nu skal vi gennemgå forsvaret. Hvis vi starter på højrebacken, er der flere om buddet. Nyindkøbte Christophe Jallet, kunne meget vel være den højreback, som Lippi søgte, men franskmanden kan ikke vide sig sikker, da bl.a. Eros Pisano også huserer her. Den 24-årige italiener kan sågar spille venstreback og endda agere inde i midterforsvaret, hvis det virkelig skulle brænde på for ”De Lyserøde.” Matías Aguirregaray er heller ikke helt afskrevet, omend hans defensive kvaliteter ikke er på niveau med de to førstnævnte. Så kan vi passende springe over på den modsatte backposition – venstrebacken – hvor Federico Balzaretti må ses som et stensikkert valg. Hans kompetencer er tårnhøje, og er en mand, der kan noget begge veje, og anses som en bærende kraft på holdet. Nyerhvervede Francesco Renzetti vil agere backupspiller til Balzaretti, og vil formentlig kun være at finde på banen, hvis førnævnte er skadet eller skal resituere, omend Renzetti er en ganske kompetent back.

Nu bevæger vi os ind i det centrale forsvar, hvor Matías Silvestre bl.a. huserer. Den 27-årige argentiner er en yderst kompetent forsvarsspiller, med mange forcer. Men klubben er dækket utrolig godt ind på positionen, hvorfor den hovedstødsstærke argentiner ikke kan være sikker på en plads i startopstillingen, da man bl.a. råder over italienske Andrea Mantovani og stortalenterne Ezequiel Muñoz og Carlos Labrín. Derfor ser det defensive spilmateriale rigtig fornuftigt ud hos vestsicilianerne.


Til den, i de flestes øjne, vigtigste position på et fodboldhold - midtbanen. Vanen tro starter vi ude i højre side. Egentlig er den lynhurtige hondurianer, Edgar Álvarez, manden der var tiltænkt højrekanten, men med indkøbet af Alessio Cerci, må Edgar højst sandsynlig se sig forbigået, og skal formentlig kun agere backup. I venstresiden råder sicilianerne også over nogle kompetente herrer, hvor Nicolás Bertolo formentlig vil være at finde, da der ikke rigtig er andre deciderede venstrekantspillere, lige med undtagelse for Josip Ilicic, som også kan spille positionen, omend den offensive midtbane klart er slovenierens favoritposition.

Midteraksen består ligeså af nogle klassespillere. Nyerhvervede Guti er altid garant for fantastiske afleveringer, og ligeså er Edgar Barreto, Armin Bacinovic og Francesco Della Rocca en klasse for sig, og derfor vil midtbanen fungere i et rotationsprincip, da man ikke kan lade sådanne klassespillere agere backup for andre. Tilmed huserer den garvede vice-anfører, Giulio Migliaccio, som også er en fantastisk midtbanespiller. Derfor vil der være mange muligheder for Hr. Lippi til, at sammensætte den rette midtbanekonstellati on. På den offensive midtbane finder man bl.a. Josip Ilicic, og den 23-årige slovenier anses som en sikker starter, omend der er stor konkurrence for israelske Eran Zahavi. Begge spillere er teknisk begavede, og er udstyret med et blik for kreative afleveringer fra naturens side af, og derfor tilpasser de sig '10'er rollen utrolig godt.


Sidst men ikke mindst – angrebet. Her en den toprutinerede anfører, Fabrizio Miccoli efter sigende selvskrevet en startplads hver gang. Med sine 32 år, fodboldmæssige kvaliteter og lederskabsevne i verdensklasse, kan Lippi umuligt vrage ham. Et stort ikon i klubben, og er allerede nu, imedens hans aktive karriere er i gang, blevet kåret til en legende i Palermo. 20-årige Abel Hernández biver set som et megatalent verden over, og derfor kan man have svært ved, at se andre snuppe pladsen for de to overstående navne. Men det er ikke helt umuligt, da targetmanden, der i øvrigt måler 187 cm. , Igor Budan, også har sit at sige. Han er oksestærk og fantastisk i hovedspillet, hvorfor han nok også skal få en håndfuld kamp, til trods for førnævntes tilstedeværsel i klubben. Nyerhvervede Ahmed Soukouna er tiltænkt en backup-plads sammen med svenske Agon Mehmeti.

***

« Seneste Redigering: 09 Apr 2012, 17:32 af Daniel Nordentoft » Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [6] La Potenza Siciliana!
« Svar #38: 09 Apr 2012, 18:05 »

God og overskuelig trupgennemgang og uden de store dikkedarer..

Kan du så komme i gang med Serie A Thumbs Up

Fik jeg sagt at jeg er fan? crazy
Logged

- Veni, vidi, vici -

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [6] La Potenza Siciliana!
« Svar #39: 09 Apr 2012, 18:10 »

God og overskuelig trupgennemgang og uden de store dikkedarer..

Kan du så komme i gang med Serie A Thumbs Up

Fik jeg sagt at jeg er fan? crazy
Mange tak endnu engang, Jimmy! Det varmer.

Jeg smider en update senere i aften, som kommer til at omhandle Lippi's taktiske koncept og filosofi. Efter den, får I så en update med historie-delen, hvor vi skal dykke ned i det kriminelle miljø. Efter den, så får I spandevis af updates omhandlende kampene!

Nej det har du vist ikke sagt før, men det er da dejligt at vide!  Wink
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [6] La Potenza Siciliana!
« Svar #40: 10 Apr 2012, 12:47 »

Udmærket trupgennemgang. Grafikken er rigtig flot, og teksten er også god. Jeg kunne dog godt have tænkt mig et SS af samtlige spillere, eller i det mindste blot en listning af dem ude i siden. Det giver for mig det bedste overblik Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [6] La Potenza Siciliana!
« Svar #41: 10 Apr 2012, 13:08 »

Udmærket trupgennemgang. Grafikken er rigtig flot, og teksten er også god. Jeg kunne dog godt have tænkt mig et SS af samtlige spillere, eller i det mindste blot en listning af dem ude i siden. Det giver for mig det bedste overblik Smiley
Jeg havde jo faktisk lovet dig det, men jeg glemte det i farten. Faktisk har jeg SS's af samtlige spillere klar, så jeg kunne da godt lige ændrer updaten og få smidt spillerne ind, så du og andre får et bedre overblik over mit spillermateriale, for jeg er da helt enig med dig.

Ellers skal du have tusinde tak for kommentaren, og det glæder mig, at du kan lide det. Jeg vil forsøge at få lidt mere tempo på, og I får minimum en update i dag (som jeg også lovede i går, sorry  Rullende Øjne )
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [6] La Potenza Siciliana!
« Svar #42: 10 Apr 2012, 20:07 »


TAKTIKKEN

I den foregående update, blev I introduceret for Lippi's spillermateriale, og nu er det så tid til, at I læsere også får noget indsigt i den italienske toptræners fodboldfilosofiske tankemønstre. Nu vil I altså finde ud af, hvordan den tidligere verdensmester egentlig vil spille sine kort med de lyserød-klædte sicilianere, og samtidig få et overblik over hans taktiske koncept.

  • FORMATIONER

Marcello Lippi fastholder Palermos vante formation, således at den altså forbliver, 4-3-1-2. Dog vil den forhenværende landsholdstræner også kunne gøre brug af en sekundær formation som en slags backup, og det er så her at 4-2-3-1 kommer i spil, som altså giver fløjspillerne mulighed for spilletid - kontra førstnævnte formation, som jo altså er uden kantspillere.

4-3-1-2:
Som nævnt ovenfor, vil denne formation danne grundlag for Lippi's primære taktiske disposition. Men hvad ligger der bag dette valg, og hvordan vil den dybere taktiske analyse egentlig se ud? - Det kommer vi nærmere ind på her;


  • Filosofi

Effektivitet og organisation er nøglen i Lippi's fodboldfilosofi. Den såkaldte champagnefodbold er ikke, hvad Palermo-træneren ønsker at stå for. Ikke sagt at han ikke vil se flot og sprudlende fodbold, men fokuspunkterne ligger i, at spille resultatbevidst, og så kommer det underholdende i anden række. Selvom italianeren fastholder sine principper, er han tilbøjelig til, at se på nye aspekter, og agere efter sit spillermateriale. Palermo vil ikke nødvendigvis være særligt boldbesiddende, men vil hellere afvente og udvise tålmodighed og benytte sig af produktivt opbygnings- og angrebsspil. Lippi vil også tage sine modstandere i betragtning, når der skal foretages taktiske analyser op til en kamp, og vil spille varierende, alt efter modstanderen, omend holdets egne værdier og kvaliteter også vil blive vægtet utrolig højt.


  • Målmanden

Målmanden skal være i en meget tradionel rolle. Hans primære opgave er selvsagt, at holde buret rent for uvelkommende gæster. Dog skal han kunne formå, at agere som en spilstation, hvis holdet er meget presset og nødsaget til at spille bolden bagud, og samtidig kunne tage initiativ til igangsætninger.


  • Forsvaret

Med en så centraliseret midtbaneakse, er det fornødent, at backerne kommer med frem og overlapper midtbanen, når man skal angribe ude fra kanterne. Derfor er velorganisation nøgleordet for bagkæden, da backerne vil efterlade tomrum i evt. omstillinger til modstanderholdet. Derfor er backernes forståelse og placeringsevne utrolig vigtig for det organisatoriske. Det centrale forsvar er også en del af det opbyggende spil, hvorfor de skal kunne lidt med fødderne, og være pasningsikre. Midterforsvarene skal samtidig være grundstammen i organisationen, og deres spilforståelse er ubeskrivelig vigtig. Baglinjens placering vil være meget afhængigt af modstanderen, men Lippi vil gerne stå højt på banen, så længe det organisatoriske er på plads. På dødboldsituationer vil de hovedstødsstærke forsvarsspillere også komme med frem og gøre sig truende, og derfor er backernes forsvarsmæssige kvaliteter påkrævet, da de oftest står tilbage på hjørnespark og skal forhindre modstanderens kontrastød, omend de også skal være offensivt anlagte, når holdet er i boldbesiddelse. Hvis Palermo får presset modstanderen relativt langt ned på modstanderens egen banehalvdel, vil den defensive linje stå højt – midterforsvarene vil oftest stå på midten, og backerne vil fungere som offensive wings, og netop derfor, er det vigtigt at man har stort fokus på eventuelle boldtab, som kan resultere i kontrastød.


  • Midtbanen

Med backs på holdet, som skal fungere så offensivt i det opbyggende spil, er midtbanespillernes defensive pliger ikke få. Samtidig skal de være gode på fødderne, og kunne fastholde bolden. Hele idéen med den meget centraliserede midtbaneakse er, at man skal kunne skabe nogle overtalssituationer, og være i en fase, hvor man formår at fastholde boldbesiddelsen højt på banen, omend boldbesiddelsen som helhed ikke er et fokuspunkt i den sicilianske klub. Midtbanekonstellati onen vil bestå af en fremskudt playmaker, som skal agere boldholder og sætte det kreative i gang. Han skal kunne formå, at udvise tålmodighed i situationer, hvor holder vil være meget på bolden, og vente med at aflevere bolden på det helt rette øjeblik. Han skal kunne sætte tempoet i kampen, og konstant tage pulsen i maskinrummet. Derudover vil der være en bolderobrer på den centrale midtbane, som skal bryde modstanderens spil, og tage det hurtige initiativ fremad banen også. Han skal ikke have en så central rolle i opbygningsspillet som førstnævnte, men han skal stadigvæk indgå i den opbyggende spilproces. Han skal være utrolig bevægelig, jagte og stresse modstanderen konsant, og kaste grus i modstanderens maskineri. Samtidig skal han kunne falde ned som en decideret defensiv midtbanespiller, hvis Lippi finder det nødvendigt i den givende situation. Den tredje mand på midtbanen vil variere alt efter, hvem der er inde, da Lippi vil operere med et rotationsprincip, især på denne position. Dog vil den tredje midtbanespiller fungere som en meget typisk en af slagsen, og skal deltage i alle facetter af spillet. Han skal fungere som en balancespiller i maskinrummet. Den sidste midtbanespiller, som kommer til at ligge lige foran de tre andre, som en offensiv midtbanespiller, vil også fungere som en slags playmaker. Det vigtige er at han formår, at agere bindeled imellem midtbane og angreb, da man spiller uden fløje i denne disposition, hvorfor angriberne af og til vil søge dybt og rykke ud på kanterne. Han skal fodre angriberne med frække pasninger bag forsvaret, og samtidig kunne falde ned i en mere stationær
rolle på midten. Han skal finde kreativiteten frem, og skabe dynamik og flair i angrebsspillet.


  • Angrebet

Når man spiller uden kantspillere, vil angriberne fungere i en mere fri rolle.De skal være afventende og være klar til at bryde offsidefælderne, når holdet er i boldbesiddelse. Dog er den stationære rolle ikke det eneste kriterie for målmagerne, da de skal kunne søge dybt i banen, og selv tage initiativ til igangsætninger i den opbyggende proces, hvis holdet f.eks. lige har vundet en bolderobring og står dybt, og ikke er omstillingsparate. Samtidig skal de kunne kompensere for de manglende kantspillere, og derfor vil til tider kunne være at finde ude på kanten, hvor angrebsmakkeren så vil agere i den traditionelle angrebsrolle. Det er samtidig ekstremt vigtigt, at angrebsspillerne også har forståelse for, at de skal kunne været et bindeled til midtbanen, og især den offensive midtbanespiller, som de desuden også skal kunne kombinere sig igennem med.

***


Den sekundære taktik vil have samme udgangspunkt, bortset fra at der blot vil være kantspillere, og kun én central angriber. Filosofien vil være helt den samme og rollerne ligeså. Den eneste reele ændring i forhold til den primære takiske disposition er, at man vil angribe mere over fløjene med den sekundære taktik, og blot have en central angriber.

***

Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [7] La Potenza Siciliana!
« Svar #43: 11 Apr 2012, 01:36 »

Jeg elsker det! De seneste par updates har været mere dybdeborende end vi er vant til, men jeg er vild med det. Du kommer frem til nogle gode pointer og viser dine tanker flot. Jeg er helt vild med når skribenter ikke bare skøjter henover så vigtige ting sm taktikken, men tager sig tid til at forklare deres koncept og valg. Det er jo egentlig ret afgørende for resten af fortællingen, kan man sige.
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: [7] La Potenza Siciliana!
« Svar #44: 11 Apr 2012, 01:48 »

Jeg elsker det! De seneste par updates har været mere dybdeborende end vi er vant til, men jeg er vild med det. Du kommer frem til nogle gode pointer og viser dine tanker flot. Jeg er helt vild med når skribenter ikke bare skøjter henover så vigtige ting sm taktikken, men tager sig tid til at forklare deres koncept og valg. Det er jo egentlig ret afgørende for resten af fortællingen, kan man sige.
Fantastisk at få så dejlig feedback fra dig, Nibali. Det betyder meget. Jeg vil få noget mere tempo på nu her, og der kommer formentlig to updates i morgen, hvor jeg kommer ind over historiedelen og efterfølgende de første kampe i ligaen.

Håber du følger videre med.

Desuden kan jeg se, at 'den sekundære taktik' står med en anden farve, så det må jeg lige få rettet, da det ser dumt ud. Det bliver dog først imorgen, da jeg bør gå i seng nu, så jeg bare er nogenlunde klar til en kedelig skoledag i morgen. Tunge
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 5 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010