[35] I Djævlens Fodspor

 

[Nibali]

12UPDATE
Ofte var raseriet til at aflæse på Savas Dellas ansigt. Selv for de der sad øverst på den modsatte langside. Den græske Aris træner hoppede arrigt rundt, mens han brølede af spillerne der ikke så ud til at reagere. Om det var held eller dygtighed der i sidste ende blev afgørende, skal være usagt; Men godt for Dellas’ hjerte var Europa League kvalifikationen i hvert fald ikke. Seks opgør der ofte led af en unødvendig nerve og spænding. Aris FC virkede tit som et korthus der stod i vindens nåde. Deres kamp var præget af tilfældighedernes spil.

Det startede ellers godt da Astana blev sendt hjem til Kasakhstan med 1:6 over to kampe. Fire forskellige spillere stod for scoringerne, i hvad der tydeligt viste klasseforskellen på græsk og kasakhisk fodbold. I næste runde ventede svenske BK Häcken, der sluttede som nummer fire i Allsvenskaen. Ofte spyttede Aris ild, men hver gang undgik de snevante-svenskere. I Sverige sluttede kampen 1:1 efter Makedonisk dominans, der dog alt for ofte sluttede idéforladt. Derved var der lagt op til en gyser i Grækenland, hvor Häcken kom aggressivt ud af starthullet. Mere offensivt og mere sprudlende forsøgte de at skabe sensationen, men i sidste ende blev to scoringer af Ioannis Amanatidis deres undergang. Det afgørende mål faldt i det 84. minut, efter en lille time hvor BK flere gange havde muligheden for at bringe sig foran.

Med hiv og sving fik Dellas’ tropper dog bragt sig til den sidste kvalifikations runde inden gruppespillet, og her smilte lykkens gudinde sødt. KR fra Island var blevet slagtet med samlet 0:7 af Rapid Wien i Champions League kvalen, og var derfor i bowlen til Europa League. En tilsyneladende overkommelig modstander for Aris, der dog skuffede fælt og kun fik uafgjort i Island. Igen blev kampen domineret men chancerne ikke udnyttet. 22 skud fyrede Aris afsted mod den islandske keeper, der dog kun kom op med syv redninger foruden det ene mål han lod gå ind. Alligevel var KR pisket frem i Thessaloniki, hvor de i det tredje minut bragte sig foran. Overraskelsen lurede lige rundt om hjørnet, indtil to Noé Acosta-scoringer og en enkelt fuldtræffer af Kostas Kapetanos satte en effektiv stopper for de islandske drømme. Elegant eller flydende blev det dog aldrig, og var KR løbet med sejren havde det ikke været direkte ufortjent. Deres tre målchancer i Grækenland var mere end de kom frem til over 180 minutter mod Rapid Wien. Til tider var Aris direkte pinlige at se på, hvilket efterlod et indtryk af en lang sæson i vente.

Problemerne til trods klarede Aris FC sig igennem kvalifikationsrunde rne, og var derfor med da der blev trukket lod til gruppespillet. På yderste mandat rådede Dellas over et tredjeseedningslags-mandskab, der formentlig gerne ville undgå Juventus, Roma og Atlético Madrid var første lag. En decideret ønskemodstander var svær at udpege, om Dellas nok gerne ville havde hørt et andet navn end Shakhtar Donetsk fra Ukraine. For tre år siden sejrede østeuropæerne i turneringen, hvilket vidner om at Aris skal bide skeer med store navne. Mere håndterbart er Gladbach fra Tyskland og tjekkiske Sparta Prag, der ligeså vil være at finde i gruppe F. Aris lægger ud med at møde Gladbach på fremmed græs, mens en tur til Ukraine runder gruppespillet af.

[Nibali]

+

_{I DJÆVLENS FODSPOR
PÅ GENSYN}

Hans blik flakkede mellem langsiden og den sydvendte tribune. Det havde taget af seks kampe og fem nederlag før han nu indså hvor storslået dette var. Donbas-arenas 42.000 tilskuere havde for længst forladt deres sæder med et lille smil på deres læber. Shakhtar havde slået makedonerne 2:1; ganske som ventet. Helt efter planen. Han kunne høre en hul rungen der lød som stemmer komme strømmende ud af spillertunnelen. Kun dette og videns susen lagde lyd på hans stillestående billede. Han rejste sig op. Kiggede mod begge mål og vendte sig så om. Det var ikke et ”farvel”; det var et ”På gensyn. Vi ses igen.” Nok var Aris FC og Savas Dellas ude af Europa League for denne gang, men de var ikke færdige med europæisk fodbold. For Dellas var eventyret kun lige begyndte. Men babyskridt skulle de nok kæmpe sig vej til toppen. Vise sig som kuldekongerne, der ikke havde noget i mod at stå på toppen af verden iført T-shirt og shorts. Resten af Europa kunne lige så godt øve sig på udtalen af spillernavne. Dellas havde endelig slagplanen klar – og han havde ingen tvivl om at det ville fører dem ud i Europa endnu engang.

Da de var rejst til Tyskland og Gladbach i første spillerunde var det med bange anelser. Kvalifikationen havde været alt andet end overbevisende og ligaen var kun to runder gammel. Spillerne var ikke i form og mange af de nye idéer Dellas forsøgte at implantere belastede holdet. Alligevel bragte Nery Castillo grækerne i front. Efter en lille halvtime modtag skarpskytten bolden på kanten af feltet. Med to hurtige træk bragte han sig ind centralt, hvorfra han løftede bolden over i det lange hjørne. Der lugtede af sensation på Borussia-park. Trods flere chancer kunne München-holdet ikke score – ikke før til allersidst. I det 82. minut udlignede hjemmeholdet og slukkede for Aris’ sejrsdrømme. Kampen efter sejrede Shakhtar med 0:2 i Grækenland, inden Sparta Prag gjorde det samme og bragte sig op på ni point for tre kampe.

I den omvendte kamp, da Krigsguden gæstede Tjekkiet i begyndelsen af november, vandt Sparta ligeså 2:0. Her var Dellas’ tropper bedre med og kom frem til ikke færre end 14 afslutninger mod tjekkernes ni. Blot fire gange udforede makedonernes skud dog keeperen Daniel Zitka. Som i 2011-12 blev det til mange afslutninger men få indenfor målrammen. Den manglende succes tvang Dellas til en fornyet tilgang, skønt chancerne for at gå videre led af frostbid. I en erklæret ”forsøgsordning” tog Aris mod Gladbach på Kleanthis Vikelidis i femte spillerunde. Savas havde skubbet sine spillere længere frem og bedt dem erobre bolden højt. 4-2-1-2-1 formationen virkede oplagt til dette, og ved flere lejligheder vandt Aris da også bolden langt inde i modstanderens forsvar.

Da Noé Acosta halvvejs gennem første halvleg bragte hjemmeholdet foran, virkede intet umuligt og Dellas blev sunget op som et geni af fansene. Inden halvlegen var ovre var jublen dog forstummet og føringen forsvundet. Tyskerne havde bragt sig foran 1:2 helt fortjent og truede med at vælte hele bygningen. I pausen blev flere ting forsøgt men intet med den ønskede effekt. Mange skud, men kun to indenfor målrammen. Endnu et nederlag, om end der var positive ting at tage med. Mod Shakhtar fra Donetsk prøvede Dellas sig med samme formation og igen startede det godt ud. Ioannis Amanatidis var helt i front, grundet en overrevet lægmuskel hos Nery Castillo, og for den græske angriber blev det en smuk start. Efter at havde lobbet bolden over en fremstormende keeper, headede Ioannis selv bolden ind, da den ramte overliggeren. Blot 57 sekunder inde i opgøret blev tilskuerne stille. Temperaturen droppede et par grader i Ukraine. Aris tur i drømmeland blev dog kortlevet; et kvarter senere bragte Dentinho balance i opgøret med en scoring. Tyve minutter inde i anden halvleg slukkede han lyset, da Neto blev snøret og Sifakis efterladt chanceløs. Endnu et nederlag. Det femte i streg. Farvel til Europa, om end takterne til tider var ganske positive. Makedonerne sprællede ikke bare forvirret rundt. De ville spille fodbold.

GRUPPE F
1 › SPARTA PRAG 12P
2 › SHAKHTAR 12P
3 › GLADBACH 10P
4 › ARIS FC 1P

[Inferno]

Du må vente lidt med den store omgang respons, denne omgang bliver det blot til et spørgsmål. Når du omtaler klubben som eller spillerne som makedonere, fører det til en henvisning til deres nationalitet, og ikke som hensigtet, en henvisning til det område i Grækenland klubben kommer fra. Dette virker meget forvirrende.

[Nibali]

Det var rigtigt nok tiltænkt som en henvisning til den del af Grækenland der hedder Makedonien. Jeg kan godt se det nemt bliver meget forvirrende, og jeg nok ikke burde have gjort brug af det. Den eneste forskel på Makedonien, regionen og landet, er landet hedder "Republikken Makedonien", om end den første part ofte bliver siet fra i tale. Jeg skal nok forsøge at holde denne "reference" på et minimum, så vi undgår forvirringen.

[Nibali]

Efter femten runder står det klart at der hersker fire lag i toppen af græsk fodbold: Øverst er Olympiakos, som ganske vidst har smidt ti point, men alligevel er på vej mod det femtende mesterskab på sytten år. Bag dem kæmper Panathinaikos mod Saloniki-klubberne PAOK og Aris FC. Panaitolikos, Xanthi og AEK er lige bag, mens de øvrige ni mandskaber i Super League endnu mangler en del. Aris, som er at finde på fjerdepladsen, har tabt tre kampe og spillet lige så mange uafgjort men er alligevel med helt fremme. Trods tre hold i front af dem, er Dellas’ tropper bare fem point efter Olympiakos og kun ét point fra PAOK på andenpladsen. Omvendt er trekløveren bag dem dog heller ikke langt efter. Halvvejs gennem sæson lader det til at blive endnu en sæson på marginalerne. Endnu et tæt slutspil der kan ende i alt eller intet.

Aris FC har ofte været god mod de dårlige, men dårlig mod de gode. Kun 0:1-nederlaget i femtende runde mod GS Kallithea har rigtigt kunne rokke ved dette. Hvor Dellas sidste år modtog kritik for at spille kedeligt, stationært og fantasiløst har roserne i denne sæson ingen ende ville tage. Flere af de øvrige managere i ligaen har udtalt sig særdeles positivt om holdets måde at spille fodbold på, og Dellas modvilje med at gå på kompromis med sin fremadrettede fodbold. Mod de bedste har det dog kostet. Da ligaen blev skudt i gang var evigt-underpræsterende AEK Athen tæt på at stjæle sejren, men måtte nøjes med 1:1. To uger senere led Aris’ mesterskabsdrømme et hug, da Piræus-klubben Olympiakos vandt 3:0. Alle halvfems minutter igennem blev klasseforskellen udstillet, om end Krigsgudens elleve hovedet slange blev ved med at prøve spydigt angrebsfodbold. Mod Panathinaikos og lokalrivalerne PAOK var det lidt samme problemstilling. Aris forsøgte at spille flydende og flot, men deres modstandere straffede dem. Hver gang midtbanen skubbede op og forsøgte at erobre bolden højt, spillede de bedre hold sig igennem og fik midteraksen til at halse efter. Særligt i De Gules venstreside var der ofte for meget rum, hvilket åbnede en vej forbi den bølge, der skulle lukke ned for boldfordeleren. Nederlaget til PAOK gjorde ondt og kan blive dyrt, grundet den tætte ligatabel, om end det ene point mod Panathinaikos har holdt Aris inde i topduellen.

Alt har dog ikke været dårligt. Mod ligaens dårligere hold har Aris vist boldspil af bedste skuffe. 3:1 mod Altromitos, 4:0 hævnen over sidste sæsons overraskelse Giannina og de fire sejre i træk fra 11. til 14. spillerunde står alle som flotte momenter over en god halvsæson. Mod Altromitos havde Saloniki-spillerne 23 skud, otte indenfor målrammen og 58 % boldbesiddelse. Mod Giannina tegnede det samme billede sig. Efter et ydmygende 1:4 nederlag sidste sæson var det en opsat flok der indtog Giannina. ”Blodhævn” stod næsten skrev i øjnene på spillerne, der har klaret sig uden Nery Castillo i 2/3 af kampene. Angriberen med mexicansk pas rev lægmusklen over mod Shakhtar i Europa League. Argentinske NICOLÁS BLANDI, der er lånt i Boca Juinors, har dog været en fuldgod erstatning og har signeret seks mål i 13 kampe. Da 11. runde blev afgjort spillede han også en afgørende rolle med sine to scoringer mod Ergotelis. Mod Xanthi var det dog angrebsmakkeren Noé Acosta der satte det enlige mål ind, der sikrede de tre point. Da Aris gæstede Larisa lige syd for Saloniki, var det dog Amanatidis der spillede en hovedrolle. Ligesom Acosta har han fejret tre scoringer.

Mod Panthrakikos bragede Amantidis det flotteste af disse tre ind. I en kamp Aris altid vil huske tilbage på, blev nogle af de mest mindeværdige minutter spillet. Trods en boldbesiddelse på 57 procent og mere end tyve skud fra Aris side, lignede udeholdet Panthrakikos en sensationel sejrsherre med kun fem minutter tilbage af kampen. I det 26. minut havde de udnyttet hvad der skulle vise sig at blive deres eneste chance kampen igennem. Fra Aris var det omvendt et spild der bedst kan sammenlignes med vestens madforbrug. Med to minutter tilbage kom forløsningen dog. Efter desperate forsøg fra Faty og Neto for at holde bolden i spil, hoppede kuglen hen til Amanatidis. Resolut knaldede skarpskytten til bolden med en halvflugter, der ikke efterlod skyggen af en chance til keeperen. De fanatiske fans satte ild til hele ende tribunen. En gnist truede med at brænde byen ned. I de sidste sekunder af dommerens tre minutters tillægstid kom Ioannis atter i rampelyset. En forsvar sendte ham i græsset på kanten af feltet, hvilket fik dommeren til at dømme frispark i halvcirkelen uden for feltet. Amantidis så ud til at skulle sparke, men Nikos Lazaridis listede frem og bad angriberen om at flytte sig. Forsvarsprofilen er ikke kendt for et gudsbenådet spark, men i de sidste sekunder blev hans erfaring valgt højest. Hans vrist ramte bolden, skruede den over muren og på kurs mod de lange hjørne. I et sanseløst sekund stod tiden stille. Det samme gjorde målmanden. Centimeter fra krogen sneg bolden sig ind. Aris havde vendt nederlag til sejr. Sorg til jubel. Fjerde sejr i træk. End ikke det at man ugen efter tabte, kan ændre på den vilje Aris viste på den frostkolde bane i 14. runde.

1 › OLYMPIAKOS
2 › PAOK
3 › PANATHINAIKOS
4 › ARIS FC
5 › PANAITOLIKOS
-    Hele stillingen

[Swizz CataR]

Spændende. Det ser rigtig godt ud. Jeg elsker stadig dit layout, der måske nok ikke er så nyskabende som NJ's, men det sidder sq lige i skabet. Det er fedt at du har taget kritikken til dig, og delt teksten lidt op, det gør den klart mere læsevenlig. Sidst, men ikke mindst, så er du i min optik én af de bedste tilbageværende, når det kommer til sproget. Det har mange jo sagt allerede, men holder du det kørende, så er du i hvert fald med i kapløbet om min stemme

[Nibali]

Mange tak, Swizz!

[Daniel Nordentoft]

Spændende. Det ser rigtig godt ud. Jeg elsker stadig dit layout, der måske nok ikke er så nyskabende som NJ's, men det sidder sq lige i skabet. Det er fedt at du har taget kritikken til dig, og delt teksten lidt op, det gør den klart mere læsevenlig. Sidst, men ikke mindst, så er du i min optik én af de bedste tilbageværende, når det kommer til sproget. Det har mange jo sagt allerede, men holder du det kørende, så er du i hvert fald med i kapløbet om min stemme

He is the best - no doubt about that.

Virkelig gode updates, Nibali. Skriftligt bliver du ikke matched af nogle i denne konkurrence, i min optik. Grafisk er du også godt kørende, og jeg elsker virkelig billedet af Hr. Amanatidis, som står og ager ørnen - f*ck det er konge!

Resultatmæssigt går det jo også godt, og jeg håber virkelig at Hr. Savas og hans tropper kan få væltet storklubberne af pinden og tage det græske guld. Europæisk var det dog ikke så imponerende, men som det fremgår i updaten, spillede holdet jo godt, og det er jo positivt, for det var da også en svær gruppe, du var havnet i.

Men som Inferno også påpeger, så virker det mærkeligt, at du skriver makedonerne. Men det er jo flueknepperi, for ellers er der jo absolut intet at komme efter - altså lige bortset fra en ting - kom så med de malende og beskrivende updates, da du mestrer denne side af skriftsproget til perfektion. Det er netop dér, du kan udmærke dig fra alle andre, og som kan give dig titlen en gang i maj.

[Nibali]

He is the best - no doubt about that.

Virkelig gode updates, Nibali. Skriftligt bliver du ikke matched af nogle i denne konkurrence, i min optik. Grafisk er du også godt kørende, og jeg elsker virkelig billedet af Hr. Amanatidis, som står og ager ørnen - f*ck det er konge!

Resultatmæssigt går det jo også godt, og jeg håber virkelig at Hr. Savas og hans tropper kan få væltet storklubberne af pinden og tage det græske guld. Europæisk var det dog ikke så imponerende, men som det fremgår i updaten, spillede holdet jo godt, og det er jo positivt, for det var da også en svær gruppe, du var havnet i.

Men som Inferno også påpeger, så virker det mærkeligt, at du skriver makedonerne. Men det er jo flueknepperi, for ellers er der jo absolut intet at komme efter - altså lige bortset fra en ting - kom så med de malende og beskrivende updates, da du mestrer denne side af skriftsproget til perfektion. Det er netop dér, du kan udmærke dig fra alle andre, og som kan give dig titlen en gang i maj.

Mange tak, Daniel. Tusind tak for de mange rosende ord!

Ja, resultaterne har været godkendt, med undtagelse af Europa League. Jeg troede vi kunne slå Prag og spille lige op med Gladbach over to kampe... Not the case, desværre. De blev dog vigtige eksperiments kampe, hvor jeg kunne lege lidt med taktikken.

Det område af Grækenland hvor Thessaloniki (byen hvorfra PAOK og Aris stammer) hedder "Makedonien". Helt nøgternt er det inddelt i tre og Thessalonikis område hedder så "centralt Makedonien". Jeg tror det er fordi det område (som grænser op til landet Makedonien) fra gammel tid ikke var delt... Landet Makedonien var ét med det nordlige Grækenland. Men jeg kan godt se hvorfor de forvirre og jeg vil forsøge at holde det på et minimum. Angående de maleriske updates, så har jeg faktisk en i kakkelovnen til nu her snart. Jeg har tweaket min "historie" lidt, så nu skulle de gerne komme med lidt mindre mellemrum. 

[Nibali]

I en tid hvor penge bliver brændt af som papir, er Aris FC fodboldens lavere middelklasse. Proletarerne der tog jakkesættet på, og lod det skinne om kap med smilet mens man badede sig i Europa Leagues berømmelse. Bag facaden gemte sig en større rokade, for at sænke lønbudgettet med op mod 20 % i forhold til sidste sæson – blot for at holde klubben kørende. Henover sommeren kunne kun havets brusen høres i Saloniki, inden Dellas på august sidste dag sikrede Nicolás Blandi på en lejeaftale. Penge stod i vejen for øvrige handler – manglen på dem opsatte en barriere kraftig som muren i Berlin. I januar 2013 ser det dog ud til at skulle være anderledes. Enehændigt er Dellas begyndt at flå muren itu. Mens han arbejder videre holder alle andre vejret; de er usikre på om han bliver skudt ned inden muren er ødelagt. Et fejltrin kan ende med at blive managerens død. Betyde undergang.

SPILLER -> KLUB
Francis Dichoh -> GS Kallithea
Stelios Tsoukanis -> APO Levadeiakos
Kostas Kaznaferis -> AO Glyfade
Sebastián Volpe -> Aris FC

Efter ledelsens fuldstændige mangel på vilje til at hjælpe Savas økonomisk, tog han selv affære. En lønbudget der var overskrevet med omkring £2000/ugen stod i vejen for fremtidige handler. Hver gang en af de udsendte spioner kom op med et spændende navn, blev rapporten skrinlagt med manglende likvide midler som årsagen. Derfor satte Savas Dellas sig ned: Kiggede truppen igennem og overstregede fire spillere som han ville skære fra. Ikke for at hente penge til klubben, men for at slippe for omkostningerne til deres løn. Noget måtte gøres. I krogene blev hvisket om desperation, mens beskeden om Francis Dichoh, Stelios Tsoukanis, Kostas Kaznaferis og Dimitris Kotsonis forestående exit spredte sig. Enhver klub der måtte ønske deres evner kunne frit slå til – Aris ville bare gerne af med dem. Hurtigt tittede flere interesseret aftagere frem i græsset. Som en slange på lur, lå de klar til at angribe nu det var omkostningsfrit. De tre førstnævnte blev alle skudt afsted i løbet af få dage, men ingen meldte sig som overtager af Kotsonis’ kontrakt. Ved ikke længere at skulle betale Dichoh, Tsoukanis og Kaznaferis’ løn slipper Aris dog af med en byrde i omegnen af £7500/ugen. Penge der var nødvendige at få frigivet, således at de navne Dellas havde udset sig for den kommende sæson kunne skrive under.

I mere end et tilfælde indkaldte Savas til kontraktforhandling er, blot for at se bestyrelsen begrænse hans tilbud til spillere til få hundrede pund. Selv når en talentspejder eller Dellas argumenterede for at havde fundet morgendagens stjerne, vægtede bestyrelsen den efterhånden blodrøde økonomi højest og sagde nej – selvom det drejede sig om en kontrakt til £1000-2000/ugen, måske endda mindre. Gennem salg blev der skabt en smule rum, men i visse tilfælde var det allerede for sent. 19-årige SEBASTIÁN VOLPE fra Vélez var Krigsguden brændt varm på, men fordi åbningen i lønbudgettet kom for sent, skrev han en ny kontrakt med Vélez. En kontrakt der blot er £300/ugen værd, men som alligevel ikke kunne blive matchet af Aris. I bar afmagt lånte Aris sig til spilleren, i håb om at sikre sig en plads i hans hjerte, når han i 2015 atter skal til at skrive en ny kontrakt. Til den tid kan det dog være for sent – der er han måske mere værd end Aris kan tilbyde.

Volpe er dog ikke en enlig historie. Selvom tre spillere skrev under – alle med kontrakt udløb ved slutningen af 2012-13-sæsonen – missede Aris en del chancer for at sikre sig morgendagens kuld, blot fordi ledelsen nægtede at skyde £2000-3000 mere ind i budgettet. Nok er tallene røde, men det var de også på denne tid sidste år. Dengang stank der langt mere af død. Men alligevel rejste klubben sig med en indtægt på over £5.000.000 henover sommeren og efteråret. Det er en del af den naturlige cyklus der omgiver ligaen. Pengene kommer i starten og slutningen af sæsonen – så må man acceptere underskud ind i mellem.

[Nibali]

+

_{I DJÆVLENS FODSPOR
COSA NOSTRA}

Tårerne slørrede hans udsyn. Hans tanker var langt væk. Pedalen fik et ekstra tryk. Han forsøgte at flygte fra sig selv. Musikken blæste ud af højtalerne, men han følte alligevel en døsighed over sig. Han havde lyst til at lukke øjnene og give slip. I spejlene kunne han se skilte med afstanden til Athen – byen han netop havde forladt. Han var på vej hjem. Han havde endnu fem timers kørsel i sin bordeauxrøde Audi. Bag ham lå hvad der engang havde været hans hjem, men som nu var symbolet på det helvede han gennemlevede. Da han havde takket ja til jobbet i det nordlige Grækenland, havde de aftalt at hun og deres 6-årige datter skulle blive boende i Athen, for det var hvor de følte sig hjemme. Athen var stedet Karisa og hendes mor var vokset op og det var her deres liv var. Selvom han havde svært ved kun at skulle se dem engang i mellem havde han ikke ønsket at skubbe hende væk. Desuden var det kun et spørgsmål om tid før han fik dem flyttet ind på en dyr adresse i en europæisk storby. Han havde ingen tvivl om at det var hvad hans evner var til.

Langsomt var de dog gledet fra hinanden. Der var gået længere mellem opkaldene. Maria og Karisa levede deres liv, mens Savas var optaget af Aris. At være træner var ikke bare et fuldtidsjob, det var en livsstil. I starten havde han bildt sig selv ind at det intet betød. Deres kærlighed kunne intet slå ihjel og når han havde fået forhindringerne fejet af vejen, ville alt være perfekt. I hans drøm var der ikke mangel på tid. Han kunne sagtens være både en kærlig familiefar og en stenhård stjerne træner med millioner på kontoen, fansenes begunstigelse og et skab fyldt med hæder. Men efter snart halvandet år i Saloniki følte han noget var ændret. Maria så ikke på ham på samme måde. Tonefaldet i hendes stemme var ændret. Da han havde besøgt dem henover julen havde han værdsat hvert et øjebliks familietid han havde fået. Men når Maria og Karisa var gået i seng var han alligevel blevet oppe. Med telefonen ved sin side og computeren foran sig havde han ofte trukket døgnet. Transfervinduet ventede forude og han havde ikke tid at spilde. Det ville sætte dem tilbage sammenlignet med konkurrenterne. Alle fire nætter han tilbragte i det hus hvor hans navn engang havde stået uden på, blev brugt med Aris i hans tanker. Og hver gang han krøb i seng, følte han dårlig samvittighed. Han fik ikke sovet nok og var efterhånden godt slidt. Allerede den anden dag han var hjemme havde han taget sig selv i at skælde Karisa ud. Nu, tre uger senere, kunne han ikke huske hvorfor, men hendes store våde øjne plagede ham stadig. Han var ikke den far han mente han burde være. Derfor havde han taget turen igen, skønt det kun var for en weekend. Men denne gang var det endnu værre. Han kunne godt se hvor det hele var på vej hen, men turde ikke sige det højt. Han benægtede det, men havde alligevel sin telefon slukket. Han frygtede at Maria ville ringe ham op. Så længe de ikke tog snakken, var status qua.

Løb mens du stadig kan.

[Inferno]

Sidste update var under dit vanlige niveau, og manglede, trods udemærket flow i sproget, fremgang i historien. Denne lille sidenota virker irrelevant, fordi den på ingen måde har indflydelse eller påvirkning på den historie du har fortalt indtil nu.
Men jeg er kun hård mod dig, fordi det er sidens uden sammenligning bedste blog, og de sidste par opdateringer før ovennævnte har været aldeles suveræne.

[Nibali]

Hi Inferno.

Nej, der er ingen fremgang i historien. Ikke endnu i hvert fald. Jeg fandt først på denne del af sidehistorien efter jeg havde skrevet en god del af bloggen. Derfor kommer det lidt ud af ingen ting. Det er ikke optimalt, men jeg håber alligevel det kan nå at blive inkorporeret i historien inden vi når maj. Det er planen det her skal spille sammen med jagten på Mourinho, således at det får lidt mere dybde og ikke bare bliver overfladisk. Du skal dog have et stort tak for de fine ord! Det betyder meget, særligt når der er så stille herinde.

[Nibali]

TAKTIKKEN
18. MARTS 2013 (26. SPILLERUNDE)

Jeg tror endelig spilkonceptet er ved at være på plads. 600 dage og 81 kampe har det taget, men jeg føler nu jeg har idéerne der er værd at bygge et hold op omkring. Efter at havde brugt snart to sæsoner på bagsædet mens jeg har ladet truppen styre, har jeg nu sat mig ved rettet og besluttet mig for at være i kontrol. Som Mourinhos modsætning, ønsker jeg at spille offensivt, flydende fodbold, der kan begejstre. Vi er ikke en græsk udgave af FC Barcelona, skønt jeg hungre efter boldbesiddelse og chanceskabende fodbold. Modsat catalonierne håber jeg på lidt andre kompetencer til at supplementer ”Tica Taka”. Særligt ét ord er Aris’ taktik bygget op omkring: Bolderobringer.

LINKENE
Grundidéen
Praktisk udførsel
Søjlediagrammet
De tørre tal

Jeg læste en artikel, der belyste taklinger mod bolderobringer. Helt kort blev det påvist at taklinger var et levn fra fortiden: Nutidens bedste forsvar formår af at presse bolden væk fra modstanderen. Ved første øjekast kan det virke håbløst, men jeg har kigget lidt på en 3:1 sejr over Asteras Tripolis, der sidste sæson sluttede nummer 12 i Super League, og sammenlignet med et 0:1 nederlag ti dage tidligere til samme mandskab. Det siges at djævlen skal findes i detaljen, så det er netop denne jeg har sat mig for at undersøge – at finde en årsag til nederlaget og en forskel på de to kampe er mit klare mål:

Da vi tabte havde jeg valgt en 4-2-1-2-1 med to fremskudte fløjspillere. Tripolis spillede samme formation. Da kampen var ovre havde Aris haft bolden 56 % af tiden, men kun haft to skud indenfor målrammen, mens vi havde afgivet 4. Altså var 0:1-nederlaget ikke helt ufortjent. Når jeg kigger på bolderobringerne kan jeg se vi vandt bolden ti gange på modstanderens banehalvdel. Men alt for ofte var det Toja der vandt den helt oppe nær Tripolis højreback, til trods for Toja egentlig burde dække den centrale midtbane. Desuden kom de fleste fra clearinger der ikke kom langt nok væk. Man kan sige Toja var for offensiv: At han blev så langt fremme at han ikke kunne sætte pres i hullet mellem vores egen midtbane og forsvar. Tripolis fuldførte 78 % af deres afleveringer, hvor særligt Lakadis fra den tilbage trukne midtbane position gjorde skade. Ud af hans 33 forsøg ramte over 90 % en modtager, inklusiv en afgørende aflevering ved målet. Alt for ofte kom presset først på Aris egen banehalvdel, hvor spillerne så stormede ud i boldholderen, hvilket efterlod øvrige fuldstændigt umarkeret. Aris forsøgte 32 taklinger, med en succesrate på 56 % mod Tripolis 75 procent. Desuden begik Krigsguden 13 frispark. Kigger man omvendt på bolderobringerne blev 29 forsøgt, og blot i fem tilfælde mislykkedes missionen. Altså en succesrate på næsten 83 %. Mine to fløje og min frontspids blev dog ikke noteret for nogle erobringer – eller taklinger. Groft sagt spillede vi 7 mand i defensiven mod deres ti fremadrettet.

I sejren blev en flad 4-4-2 valgt. Angriberen stod i denne ombæring for fem bolderobringer, mens fløjene blev noteret for to. Alle på modstanderens halvdel. Altså blev syv styks gennemført af spillere der før var inaktive. I alt blev 18 af disse succesfuldt udført på Tripolis halvdel. Over hele banen var det samlet antal 36, hvor kun én fejlede. En procentvis rygvind over 97 %. Hos taklingerne var dette tal 60 %. Altså er der god grubund for at satse på såkaldte ”interceptions”, som man siger på engelsk. Men for at dette skal kunne virke, skal alle spillere presse på det rette tidspunkt. Alle spilmuligheder skal lukkes ned og alle skal have disciplinen til at dække af før de går efter bolden. Her kommer de offensive ind i billedet. Ofte bliver bolden afleveret bagud, men hvis vi har dækket disse muligheder af, har vores midtbane lettere spil til at presse boldholderen. Hvis vi tvinger modstanderen til at reagere hurtigt samtidig med vi lukker alle afleveringsmulighed er ned, kan vi fastlåse deres angreb og i stedet vende det til kontrastød rigtig hurtigt. I mit sind hersker der ingen tvivl om at denne form for defensiv total fodbold er vejen frem. Hvis ikke 10 markspillere presser og dækker op, skal vi i hvert fald have ni til at gøre det. Taklinger er farlige, fordi du ikke nødvendigvis vinder dem. Det problem hersker ikke på samme måde, hvis jeg får forfinet dette redskab. Når det engang lykkedes går jeg i øvrigt lidt med tanken om at spille uden angriber, men i stedet en kreativ trekløver der kan bytte plads, drible, aflevere og forvirre forsvaret. Men inden da skal den defensive grundbase helt på plads.

[Swizz CataR]

Rigtig interessant indslag i din blog, der trods dets relevans i bloggen, bestemt er seværdigt Jeg har min tvivl til, om det kan lade sig gøre i FM, da jeg ofte synes at ens spillere dækker dårligt og ulogisk op, men jeg glæder mig meget til at se dit resultat