Forandring fryder - #26

 

[Enzo]

Super

[Enzo]

Pga. jule-tam-tam så kommer der først en update eller to idag
Håber det er tilfredsstillende, og forstående.
God bagjul.

[Enzo]

Saltvandsbølger og letpåkædte unge mennesker ventes

En lang sæson for Sunderland er overstået. Der er blevet fightet for fansene, for manageren, men ikke mindst for dem selv. Med god samvittighed kan spillerne nu drage sydpå, og dermed forlade det nordlige klima. En lettelse de sikkert har ventet længe på, men det er så sandelig også en fortjent lettelse. Der er nu dømt hyggebold ved strande, lange aftener ved spabadet og morgener som først starter hen ad eftermiddagen. Det lyder skønt, men mange af spillerne gør alligevel god figur, og holder sig i form. For det er ikke sikkert, at de har en startplads på holdet, når de vender tilbage. Der er også blevet påbudt forbud imod for meget alkohol, for lidt søvn, for usund kost og uden for kategori, køb af prostituerede. Blot få dage efter spillernes afrejse fra Sunderland, blev der holdt ét sidste bestyrelsesmøde inden de også kunne sige til sig selv, at de havde ferie.

Dagsordenen

Positive takter, overført til næste sæson
Kæmning af truppen
Personalets fremtid
Sæsonen beskrevet i stikord

Positive takter, overført til næste sæson:
Der er først og fremmest blevet set fabelagtig fodbold i Sunderland, og med flot pasningsspil og hurtige kantspillere har offensiven bragt Sunderland ind i en succescirkel. Et selvdigtet ord som er antonym for den bedre kendte 'sorte cirkel'. Der var ikke afbrydelse eller uenighed, da der blev konkluderet, at hvis Sunderland skulle fortsætte med at underholde deres tilhængere sportsligt, så skulle de offensive fadesser genskabes til den kommende sæson. En Cattermole som lå bagerst i midtbanekæden, hvor hans pligt hovedsageligt var at chikanere modstanderen, og på bedst vis generobre en tabt bold. David Vaughan var primært playmakeren på holdet, og hans opgave vil fortsat være at fodre angriberne med guldbolde. Kanterne var et af de stærkeste led, og deres villighed i tacklingerne og i de fremadrettede driblinger, udgjorde større trussel end angribernes kunnen. Altså skal midtbane- og kantspillet fortsætte som i fjor.

Kæmning af truppen
Den selvtalende økonomi i Sunderland var sikker. Den var selvtalende på den måde, at den snart var menneskelig i fysisk format. Økonomien voksede, og en brat stigning skete, da der strømmede præmie- og tv-penge ind, men alligevel kunne det ikke summere sig til et større overskud end da Laudrup tog over, og derfor var der tale om en finkæmning af truppen, og det skulle foregå med den tætteste og mest nedtonede kam, verdenen havde set. Derfor blev der besluttet, at når ferien var omme, så skulle spillere som enten ikke havde overholdt feriepolitikken eller blot var overflødigt fedt i truppen afskaffes. Sidstnævnte blev ikke fjernet med kam, men derimod med nyudviklede 'BANG!', som med motto: "Bang! Og snavset er væk", praktisk talt kunne fjerne alt overflødigt snavs i truppen. En opgave som personalechefen for blødgøringsmidlet ikke havde set komme.

Personalets fremtid
Der er de seneste dage, blevet udvist interesse i mange af Sunderlands mirakelmagere. Trænere og talentspejdere som har været med til at øge talentarbejdet i klubben, og samtidig udviklet de erfarne spillere, er på vej væk. Allerede efter ferien vil der sandsynligvis være flere af klubbens begavede personalebrikker, som er igang med at skrive ny kontrakt hos en større sportlig eller økonomisk klub. Derfor skal tiden ikke bruges på at sove, eller tage bad i en nyerhvervet spa, men derimod vil søgning af nye dele af staben indspille en stor faktor i den nuværende stabs fritid, som måske ikke helt er fritid længere.

Sæsonen beskrevet i stikord
Der var delte meninger, men flertallets mening bliver, meget demokratiskt, talt som den hovedsagelige beskrivning af sæsonen. Flertallet får flest mandater og derfor lyder konklusionen således: Effektiv, hårdtarbejdende, fortjent, respektabel, godkendt, trestjernet, tryg, uforudsigelig. Blot få stikord som beskriver en 38-kampe lang sæson.

[Enzo]

Truppen Anno 2012/13

Spillerne er så småt begyndt, at trække ned i deres nye fodboldstøvler som er sponsoreret af de senest toppende sportsmærker såsom Adidas, Nike og Puma. Flere af spillerne skal stadig lige træde støvlen til, før de kan yde en optimal indsats i en forbedret udgave af deres forrige fodboldstøvler.
Mange spillere på Stadium of Light er nu blevet fortid, da Sunderland ikke mente at det var en nødvendighed at forlænge deres løntunge kontrakter, og dermed tog klubben et skridt tættere på målet om en bedre økonomi. Hele 13 spillere kunne forlade klubben, hvoraf den ene blot var lejet ud til til laverrangerede Rotherham.
Mens antallet af udgående spillere var større end det tilkommende, så blev der alligevel brugt flere penge på at skaffe bedre kvalitet i starten af banens elleve. Tilkommende Ryan Shawcross blev hentet ind for godt 100 millioner kroner fra en anden Premier League klub. Stoke var forhandleren, og selvom forhandlingerne gik på kryds og tværs, så kunne de alligevel nå til enighed efter en kæmpe tumult uden fysisk vold. Psykisk og mentalt vold var indblandet, men ikke mere om det. Ryan blev regnet som en centralback der skulle gå ind og bære Sunderlandholdet med det samme, men samtidig var Ryan også et køb til fremtiden, da han med sine 24 somre, stadig har et årti at tilbringe sin fodboldkarriere i. Udover Ryan-indkøbet, så blev der hentet en ukendt fransk ventreback, som med sine 15 år, allerede ser ret klar ud. Spilleren blev hentet på en fri transfer, og dermed var det lidt af et kup, der gjorde at Brian Laudrup trådte frem og tilbød den talentfulde franskmand en kontrakt.

Udover de nye spillere i klubben, så er Brian Laudrup rigtig glad for at kunne tilføje endnu en angriber til sin samling. Ghaneseren, Asamoah Gyan, som tidligere har nettet for Sunderland, er vendt hjem til England. En lejeaftale forhindrede Asamoah i af tørne ud i Sunderlandtrøjen før nuværende tidspunkt. En arabisk klub havde tilbudt at leje Gyan for en sæson, og da han hørte det, forlangte han at blive lejet ud til klubben som er placeret bag De Forenede Arabiske Emiraters grænser. Der er aldrig blevet fulgt op på denne sag, og mange mener at den tidligere managers meninger og holdninger var skyld i denne uenighed.
En anden spiller som ej ikke er set i Sunderlandtrøjen under Brian Laudrup er Christian Riveros. Spilleren fra Paraguay var udlejet til tyrkiske Kayserispor under forrige sæson, men midtbanespilleren forventes at kunne gå direkte i konkurrence med de andre alternativer på midtbanen. En midtbaneslider med lidt flere kompetencer i det offensive end Lee Cattermole.

[Enzo]

Pre-season

Pre-season 12/13:
• 5-0 Cowdenbeath
• 5-0 Morecambe
• 0-3 Sochaux-Montbé
• 3-0 Shewsbury
• 5-1 Dunfermile
• 4-0 Juventus

Forinden sæsonstart skulle klubben igennem 6 prøver. Mandskaber med vidt forskellige niveauer, men de skulle alle være brikker i en måske sensationel pre-season Der kunne kun dumpes eller beståes, og medierne var dømt som sensorer. Ikke just en drømagtig domstol.

En tidsperiode på intet mindre end 38 dage skulle igangsættes inden starten på en ny sæson. Hold fra hele Europa skulle nedlægges, og formen skulle vises frem, så de dårlige takter ikke blev generaliseret. Hold fra både oldtidens Frankrig, hvor en revolution hærgede borgerne, Italien, der nu engang må gå korrupt, da fastfood efterlignere har overtget branchen og et goldt Skotland, kendt for deres skrålen i form af en god tone på en sækkepibe, som til modsætning ikke vil stjæles af andre kulturer. En sandhed skulle frem. Var englænderne bedre end:

- Skotterne?
Det skulle de 6 mål fortælle, og netop tallet 6 kan uddele lige mange scoringer til hvert mandskab, så det kunne faktisk gå hen og ende uden nogle sejrsherre. Sådan skulle det dog ikke ende, for med kampgejst i det højeste og støvlerne snøret korrekt, tog Sunderland til Skotland for at bevise noget for de sækkepibespillende skottere. Kampen blev domineret totalt af gæsterne, og en ellers sædvanelig skyggegemt mand, Kieren Richardson, blev matchvinder med to scoringer og én enkelte assist.

En anden gang der skulle spilles bold var hjemme på Stadium of Light, hvor det var de pizza ædende italienere fra Juventus, der skulle bevise, at deres generationsskifte var foregået vellykket. Det fik de ikke bevist, for tunge pizzaer og lange snørklede spaghetti rør, lå tungt i maverne, og Den Gamle Dame blev voldtaget og sendt hjem med grimme men på nethinden. Her var det en noget mere matchvinderkonkurre nt der fik tildelt den ærede pris. Nordmanden Mohamed Abdullaoue.

Der skulle tages til Frankrig, hvor man ikke kunne sige det somme om spillerne som deres delikate nationalret, snegle. De var ikke langsomme. Den franske revlituion huskede de som igår, og aggressive trusler og dødeligt tacklinger vandt over det engelske. Sochaux-Montbé var det franske hold, som med en smertefuldt 3-0 sejr, drog det engelske talenthold hjem igen.

Det var ikke kun imod de større hold i de europæiske ligaer, at forberedelsen lå i, for der bød også skavanker til mindre hold. To af de resterende hold var lokaliseret i det engelske lig Sunderland, mens det sidste hold havde Skotland til egn.

Udvalgt kamp:

Sunderland AFC vs. Juventus

Stephen Sessegnon, 2-0, SUND
Ryan Shawcross, 2-0, SUND
Mohammed Abdullaoue, 3-0, SUND
Mohammed Abdullaoue, 4-0, SUND

[Enzo]

Jeg syntes godt at jeg kunne bruge lidt kunstruktivt eller noget. Sammenlignet med alle andre blogs, så er denne da ihvertfald død læser- og kritikmæssigt.

[Risom]

Jeg må indrømme at jeg ikke lige har fået kommenteret... Sorry. Men jeg følger da

[Enzo]

Sæsonens første mulighed for skuffelse

En chance der stod skæbnen nær, og med milde ord, ville det ikke være den bedste måned at glemme sine prædiker eller bønner, for der stod meget på spil, hvilket der jo altid gør i de første kampe af den Engelske Premier League.

DW Stadium, Wigan vs. Sunderland, 18. August, 2012

En stor kamp for Sunderland. Bedre formuleret: betydningsfuld. En sejr ville bringe Sunderland til tops, men havbunden lå og ventede hvis det resulterede i et nederlag. Der har været fokus op til denne kamp. Meget mere end standard. Der var grund og argumentation. Spillernes moral og dermed også selvtillid ville stige til tops, som en luftballon, hvis de kunne tage fra DW Stadium med 3 point, men derimod ville en ganske lille, næsten usynlig, nålespids kunne prikke hold på al ambiton og glæde.
Xherden Shaqiri var blevet sparet, tiltrods for Stephen Sessegnon som skulle vise sit værd idag, for at slå, den blot 6 år yngre, Shaqiri, af højrefløjen. Og det var sørme også samme beneser som satte læderkuglen i mål, efter 38 minutters spil. Spillet kørte frem og tilbage, og holdende havde hver 13 afslutninger i kampen. En sprudlende di Santo udlignede lige inden pausen, som kunne overværes med et uafgjort resultat, som set på statistikkerne også var fortjent. Det var et andet Sunderlandhold der dukkede frem fra spillertunellen efter pølsen. En Redbull? - For de fik fantastiske vinger at flyve på. En anden person sad i himlen. Hun havde også vinger. Svenskeren Sebastian Larsson bad en bøn før et frispark fra 24 meter. Tegnet til himlen, blev modtaget af en ældre kvinde med hvide svanevinger og med en lysende silhuet, opfyldte hun Sebastians ønske. MÅL! Et kanon flot spark, som ikke engang Peter Schmeichel i sine unge dage kunne hamle op med. Det guddommelige spark bragte Sunderland foran, og senere han skulle Asamoah Gyan også vise sig at være religiøs. Med 2 perler reducerede han føringen til slutresultatet 1-4.

Stadium of Light, Sunderland vs. Blackburn, 25. August, 2012

Blackburn var det andet ud af tre hold der skulle besejres i denne måned, for at det kunne kaldes en godkendt måned. En tur til vores egen Stadium of Light var ikke særlig lang, og med lysets lykønskninger kunne det ikke gå alt for galt. Alligevel skulle det gå lidt galt, men ikke helt resultatmæssigt. Der er blot spillet få minutter af en nybagt halvleg, og med få berøringer får Mohammed Abdullaoue en aflevering under kontrol. Mohammed fortsætter sit løb, men en frustreret Paul Verhaegh tackler Abdullaoue, så en af stjernerne må side på tribunen i godt en måned. På netop samme frispark, vurderer Sebastian Larsson, at er skud ikke vil være fareturende nok, så han sparker efter nyerhvervede midtstopper, Ryan Shawcross, som på elegant vis, får headet bolden i netmaskerne. Et resultat som holdt kampen ud, og det kan man da kalde held i uheld.

Stadium of Light, Sunderland vs. Hartlepool, 29. August, 2012

En kamp som ikke foregik i Premier League, men en bonuscup for Sunderlands vedkommende, da der ikke blev satset det helt store i ligacuppen. Hartlepool formåede ikke at være den stopklods, som de havde turde håbe på, og trods spillende reserver og unge bejlere, fik Sunderland hevet en 2-0 sejr i land. En sejr som Brian Laudrup menes at være betydelig glad for, da han fik sparet sine nøglespillere til senere kampe, men samtidig viste han også sin tillid til andre spillere end de førstnævnte på holdkortet.

PREMIER LEAGUE

[Enzo]

Jeg må indrømme at jeg ikke lige har fået kommenteret... Sorry. Men jeg følger da

Det er helt iorden, men nu da du er opmærksom på det, kunne du så ikke lige poste noget brugbart kritik?

[Enzo]

En anderledes hjemkomst

En sort Mercedes, med tonede ruder og stjernebelyste alufælge, parkerede lydløst i måneskinnet på Holly Avenue syd for Sunderlands centrum. Få kilometer fra der hvor bilen tidligere var parkeret, holdt den nu, indfaret i en kvadratrig garage. Klokken havde lige rundet midnat, og som dagen i går fortalte, så blev føreren af bilen, sidende. Det havde han gjort hele ugen, for ikke at tale om måneder. Han havde meget at se til for tiden. Det var et plot eksemplar på en arbejdsnarkoman, som intet tid havde at tilbringe med sin kone. Børnene var for længst fløjet fra reden, og selvom de blot havde lært at flyve, så drog de af sted på deres egen livsrejse allerede som 18-årige. De to afkom som manden bag rattet havde udrettet med sin kone, var stadig unge mennesker. Nicolai og Rasmine var flyttet tidligt hjemmefra, selvom det var svært at forlade de trygge rammer sammen med mor og far. Forældrene til børnene havde mødt hinanden allerede meget unge. For mandens vedkommende, drog hans livs kærlighed ind i hans liv, efter blot 16 år som fri ungkarl. Manden trådte ud af sin bil, trykkede derefter på fjernbetjeningen der styrede lågen til garagen og drog så hen mod sin egen hoveddør.
De forrige natte, var han vant til at selv husdyrerne sov på dette tidspunkt og at mørket hærgede over nattehimlen. Denne aften var en modsætning, for da han ved et tilfælde kiggede ind gennem det slørede vindue, som var placeret ved siden af hoveddøren, fik han øje på lys. Det var ikke en konstant belysning, for kontrasten blev stærkere og stærkere for hver åndedrag han tog. Der var noget anderledes.
Der gik panik i ham, da hans hænder rystede voldsomt, og med flere forsøg opgav han i første omgang at låse sig selv ind. Han satte dig ned på et enkelt, støvet, trappetrin, som han havde fået tilbygget til sit hus i nyere tid. Han lukkede øjnene, mens blev vejrtrækningen tungere. Efter en tid, bevægede han sine hænder, som var foldet i en mærkværdig stilling, op til ørerne, så man kunne forveksle ham med en religiøs Budha-figur fra længere sydpå. Hjertebankenen fra hjertet blev roligere, og med mere kontrollerende hænder, fik han sat hoveddørsnøglen i låsen. Forsigtigt drejede han den, så mekanismerne i det indre komplicerede center, godkendte nøglens form og klikkede låsen op. Håndtaget føltes varm, da han tog rundt om det, så det var i en stødende bevægelse. Hurtigere end før. At han fik åbnet den tidligere blokade. Han glemte alt om hans kones fordom mod fodtøj indendørs, da han fulgte det lys han havde kunne fornemme udefra. Der var ingen dør ind til stuen, så han bevægede sig hurtigst muligt derind, og så et stearinlys, som havde fanget det nederste  af at gardin med sine fyldige flammer. Det begyndte at tage til, og flammerne blev større. Med en reaktionsubevisthed fangede han et aflangt vinglas. Uden at have bemærket det, fandt han ud af at det var tomt, da han prøvede at slukke branden med dets indhold. Hurtigt fik han  fat i tæppet, hvor hans ene fod var placeret og hev til. Tæppet havde ikke kun været underlag til mandens ene fod, men også sofabordet støttede på det afrikanske tæppe, som de nu engang havde købt på en af deres første rejser uden for Europa. Det så ikke ud til at overraske manden, da mamorbordet væltede med et ordenligt rabalder. Maden fortsatte med at banke tæppet imod gardinet, for at dæmpe flammens omfang. En lang tids fysisk arbejde, gjorde underværker, og flammerne var så småt ved at dø ud. Han stod lidt med en stolt fornemmelse, mens han fjernede en svedperle fra sin kind. Der kom flere fra samme skuffe, og da manden vendte sig om fra vinduet, for at finde et viskestykke at tørre resten af sveden væk med, lagde han da mærke til rummet. Mørkt, dystert, tomt og forladt, men da han skuede over gulvet, fik han øje på flere stearinlys. Disse gange var der ingen ild i, men hedende stearin havde sat sig fast i gulvtæppet, og længere henne mod det væltede sofabord, lå der champagneflasker og små chips stumper, som ikke havde overlevet knaset fra et fodtøj.
"METTE! METTE! HVOR ER DU?!", råbte manden, da han kom i tanke om sin elskede kone. Inden han ville tjekke deres soveværelse, tog han et hurtigt kig på gulvet, bare for at kunne konstatere at efterladenskaberne tydede på en morsommelig fest. Men hvor var alle henne?
Han kom forundret ud fra soveværelset, da han havde rodet det igennem. Der var ingen. Med fordrøvende mine, tog han små og svage skridt ud imod køkkenet, hvor han havde tænkt sig at få overblik over situationen. Her kunne han måske komme på en aftale, han havde lavet med konen.
Men det var værre i køkkenet. De sandfarvede klinker, var tildækket med alt fra mad til noget der lignede blod. Det kunne ikke være en af Mettes rødvinsauce, for denne væske var mere fyldig og tyk. Ikke langt derfra, lå mad, der lignede et godt måltid, hvis ikke det var røget på gulvet, og glasskør fra tallerkenen havde gjort det uspiseligt. "Der må være sket noget frygtelig", tænkte han. Blikket var nærmest ved at besvime da det fik synet af en kage, som var helt urørlig. Derpå var der skrevet med en nydeligt håndskrift af brunt chokoladeglasur: "Tillykke med de 25". Deres bryllupsdag. Hvordan i alverden kunne han glemme den. Og hvorfor havde han ikke lagt mærke til, at hans ægtefælle, Mette, havde stået op flere timer tidligere end ham, og lavet ham det bedste måltid. Som han ikke havde tid til at spise, for han skulle på arbejde. Men hvordan er dette sket? Er hun blevet fornærmet? - Og hvorfor er der blod midt på køkkengulvet?

[Enzo]

Fortvivlende fremmed | Update 24
Manden skyndte sig med stor hast ud af det blankpolerede dør, som stuepigen, Michelle, havde passet, inden hun tog fyraften. Selvom snørrebåndet på hans Gucci-sko var gået op, og der var farre for at det kunne feje benene under ham, så fortsatte han ud til sin bil, som han fornyligt havde parkeret i garagen. Dørene med automatruder var ikke låst, for han havde ikke regnet med at den skulle blive stående særlig længe, inden han måtte på arbejde igen.
Den måtte dog stå lidt endnu, for hurtigt skiftede han retning, og hastende fik han slæbt sig selv og sin krop tilbage til huset. Han havde glemt noget. En sort Iphone lå malplaceret mellem to brugte gryder på køkkenbordet. Displayet blinkede. Det lignede SOS. En hurtig bevægelse og manden fik fat i sit elskede kummunikationsværkt øj. Incomming call from *SECRET NUMBER*. Uden helt at tænkte over den mulige sjæl, fik han besvaret opkaldet.

Mand: Ja, De taler med **BIP**.
Anonym: 'Stilhed efterfulgt af en kraslen'. Jeg har noget der tilhører dig.
Mand: HVOR ER HUN? OG HVAD HAR DU GJORT?
Anonym: En grum latter:  Hehehehe. Prøv engang at gæt
Mand: SIG NU FORHELVET HVOR METTE ER? - OG HVORFOR DU HAR TAGET HENDE? - HVEM E... HVOR ER HUN!?
Anonym: Vil du virkelig gerne vide det?
Mand: Ja, for helvede. Er du fatsvag? Fortæl mig det så, eller jeg personligt vil få dig anholdt!
Anonym: Nu er dybere latter: HAHAHAHA. Vil en fodboldtræner virkelig straffe en som mig?
Mand: Hvis du ikke fortæller mig det, så tilkalder jeg politiet.
Anonym: Mød mig ved døgnkiosken på Bloom Street om intet mindre end 30 minutter. Kommer du forsent, så vil jeg personligt straffe din forsvundne genstand. Biiiiiiiiiiiipp. Røret blev lagt på.

[Præsidenten]

Puha det ser ikke ud til at Mette er et sjovt sted, sikke en trist 25 års bryllupsdag

Hvis jeg skal komme med noget kritik, ville jeg nok gøre updatesne lidt kortere, så synes jeg det er lidt mere læsevenligt

[JonasKastbjerg]

Jeg synes det er en skam du er gået så langt væk fra dit oprindelige setup. Fint nok men en historie osv. men personligt er jeg mere til at få at vide hvad du gør dig af tanker mht. til dine spillere, kampe. Hvad din bestyrelsen mener om dit arbejde. Kamp updates osv.

[Enzo]

Super dejligt med nogle læsere, og endnu med med noget kunstruktivt kritik fra begge sider.

Puha det ser ikke ud til at Mette er et sjovt sted, sikke en trist 25 års bryllupsdag

Hvis jeg skal komme med noget kritik, ville jeg nok gøre updatesne lidt kortere, så synes jeg det er lidt mere læsevenligt

Jeg vil forsøge at forkorte min updates lidt. - Jeg er helt indforstået med det du skriver, og jeg mener også selv at de er lidt halvlange - Ja. Mette. Hmmm. Hendes fremtid ser lidt sort ud

Jeg synes det er en skam du er gået så langt væk fra dit oprindelige setup. Fint nok men en historie osv. men personligt er jeg mere til at få at vide hvad du gør dig af tanker mht. til dine spillere, kampe. Hvad din bestyrelsen mener om dit arbejde. Kamp updates osv.

Det er dejligt at der var noget du kunne lide ved bloggen, men jeg mener at det bringer bloggen ind i et nyt lys, hvis jeg bringer én personlig historie ind i hver sæson, Brian får gennemført med Sunderland. Du skal nok ikke regne med at jeg fjerner historierne, da der som sagt kun vil komme én historie i hver sæson. - Men hvis der skabes et stort flertal som har samme mening som dig, så skal jeg da overveje om det skal afskaffes

[Dida]

Må ærligt indrømme, at jeg ikke har læst alle updatesne, men har læst de seneste tre stykker, og det ser rigtig godt ud, så tror jeg vil følge med fra nu af, og måske forsøge at få læst det hele en dag jeg får tid