#23 - MAFIA 2 - PAUSE

 

[Præsidenten]

Det er bare super Balslev!
Ja SRP tager desværre en god del tid og hold kæft hvor føles det som om jeg er ved at kede mig ihjel!

[Balslev]

Det er bare super Balslev!
Ja SRP tager desværre en god del tid og hold kæft hvor føles det som om jeg er ved at kede mig ihjel!

Kan jeg forestille mig. Jeg selv har første skrive periode til SRP fra på onsdag af.

[Præsidenten]

Bered dig på at dø af kedsomhed! :p Som at lave en 5 timers opgave hver dag i 2 uger!

[Præsidenten]

Noter venligst at ligatabel efter 11. spillerunde er tilføjet sidste update

UPDATE 4 – Leshanyuk

Den 10. juli 2013 lykkedes det endelig Alexander at få stablet hele holdet, der var seedet en 15, plads, sammen på træningsbanen. Således kiggede han nu på et par store krabater der alle stod og så halv dumt og tomt på ham. Alexander prøvede først forsigtigt på engelsk at præsentere sig, men da det blot resulterede i at de så om muligt endnu dummere ud, måtte han sande at han blev nød til at slå over i de få russiske gloser han havde fået lært sig i løbet af det sidste års tid på forskellige narkomissioner i Rusland. 
Træningsdagen forløb som Alexander havde forventet at et hold der rodede rundt under stregen i den næst bedste hvidrussiske række ville gøre - kort sagt ikke så godt og så er det sagt pænt.
 Han satte dem ind i sit velkendte 4-1-3-2 system, men måtte til sin gru opdage at holdets bedste angriber, Leshanyuk, mere rangerede som en targetman, en angrebstype han ikke benyttede i England. Alligevel følte Alexander at han blev nød til at tage ham i brug da holdets resterende angribere var fuldstændig håbløse og som til enhver tid ville blive slået af holdet af en Messi uden ben. Han havde på fornemmelsen af at Messi alligevel ville formå at kravle hurtigere hen til bolden end resten af hans angribere. 
Disse udfordringer fik Alexander til at kigge på spillermarkedet efter forstærkninger, men måtte sande at der ikke var meget hjælp at hente her. For det første var de bedste spillere allerede taget her kort tid før transfervinduet smækkede i, og for det andet var der en latterlig regel om at man kun måtte benytte hvidrussiske spillere i den anden bedste hvidrussiske division. Alligevel syntes agenter, så dumme som de var, konstant at tilbyde ham ukrainske spillere, der åbenbart ikke kunne modstå det dejlige hvidrussiske landskab og herlige vejr.
Efterhånden som tiden nærmede sig hans første kamp i spidsen for Slutsksakhar fik han også sin startellever mere på plads. Midtbanen, mente Alexander, kunne følge med midterholdene i ligaen men han var alvorligt bekymret for angrebet der unægteligt så noget tandløst ud. Alligevel gav holdet ham en fantastisk debut hvor de formåede at score intet mindre end 4 mål, godt hjulpet på vej af to langskuds træffere og et rødt kort til modstanderen. Dette fik Alexander til at tænke at Hviderusland måske alligevel ikke var så forfærdeligt et land. Noget han dog hurtigt revurderede efter holdets næste kamp der blev tabt 2-1 til DSK og resulterede i at bestyrelsesformande n, Oleg, straks hentede ham ind på sit kontor for at få at vide alt som var gået galt og hvorfor han var så retarderet at han ikke engang kunne vinde med de sande helte fra Slutsksakhar. Alexander pointerede at de ville blive en lang sæson hvis dette var proceduren efter ethvert nederlag og modvilligt lod Oleg ham gå. 
Da den 20. spillerunde var færdigspillet måtte Alexander sande at han i høj grad manglede en angriber der kunne score. Bortset fra targetmanden, Leshanyuk, som det sommetider var lykkedes for, så virkede det til at hele holdet brændte enhver chance de kom i nærheden af. De formåede at brænde enhver åben chance, og da den spiller, der primært agerede Leshanyuks makker, også begyndte at brænde straffe følte Alexander at dette i sandhed måtte blive en desperat kamp for at undgå nedrykning.

[Præsidenten]

Jeg har overvejet at gøre updatesne lidt kortere i forsøget på at gøre det mere overskueligt og let læseligt. Noget jeg måske vil forsøge mig på i de næste updates for at se hvordan det passer ind.

[Highbury]

Du er super god til at skrive historien, og det kan også være svært at skrive det kortere... sys i stedet at du måske bør se på at dele din update op i flere afsnit, altså overskuelig, men samme længde

Edit: Du har allerede nogle linieskift i den seneste update, brug nogle af dem til at dele det lidt op, så det står i nogle overskuelige bidder

Skal self ikke sige for meget om skrivestilen inden min egen blog rammer siden her...

[Præsidenten]

Haha, nej pas på jeg ikke giver gengæld!

Vil prøve at se på det med afsnit, nu hvor SRPen nærmer sig sin afslutning

[SkjoldManden]

Det må jeg sige, jeg elsker den her blog(og dens forgænger, har nu læst alle update i den gamle og så også i den nye)

Men jeg har lige i spørgsmål: De penge som der blev taget fra din gamle klub i england, de penge skulle ham russern have? Er beløbdet så ikke gået lidt ned?, eller er det bare fordi at det var så lidt penge, at det ikke gjorde den store forskel?

[Præsidenten]

Super er glad at folk også har tid til at læse den gamle

Da jeg startede den nye blog spekulerede jeg også i om de skulle tælles med, men fandt det for besværligt. Derfor fandt jeg på at skrive sådan her i update 3:  "Vladimir Popovski havde fortalt, at efter han så gavmildt og storsindet havde fået Alexander ind som manager i Slutsksakhar så skyldte han nu igen mafiabossen 50 mio. kr. Alexander var begyndt at tvivle på om han nogensinde slap ud af den gæld."

Så pga. at ham russeren har presset bestyrelsesformande n til at ansætte Alexander så skylder han ham igen de 50 mio Håber det hjalp!

[SkjoldManden]

Ja, det er godt nok! Men igen troede jeg bare at et overskud fra sådan en lille klub slet ikke kunne måles op i de 50 mio som han skyldte !

[Præsidenten]

Nej og du har skam også en pointe Det er blot fordi at jeg bruger det sted hvor man kan se hvor meget han har indtjent i karrieren til at se hvornår han når op på de 50 mio., og således tælles også de småpenge han tjener i Slutsksakhar med

[Præsidenten]

UPDATE 5 – 29. spillerunde

Alexander sad udmattet på hans kontor, mens tusmørket langsomt meldte sin ankomst udenfor. Han pustede dybt ud og så med stor lettelse på den dejlige ligatabel, der viste Slutsksakhar på den smukkeste 14. plads han nogensinde havde set. Lige over den grufulde røde streg der gang på gang hele sæsonen havde ligget truende og tiltrukket holdet som en magnet.
Ved den 27. spillerunde ud af de 30 der skulle spilles, havde Alexanders tropper lagt under stregen med et point op til den nærmeste forfølger. 2 spillerunder senere, og 6 point rigere, havde de til gengæld kunne drage et lettelsens suk, da de kunne konstatere at de nu ikke længere risikerede at rykke ned.
Slutsksakhar var klar til endnu en omgang i rækken! En sæson som Alexander forventede sig meget, meget mere af. Gud, hvor han hadede at kæmpe i den del af ligaen.
Den selv samme aften tog Alexander en beslutning. Han gik væk fra hans elskede 4-1-3-2 system og foran ham lå flere skitser af forskellige formationer hvori der var kanter. Han havde måttet konstatere at de brændte for mange fri løbere og som konsekvens ville han gøre brug af fløje. Han kyssede et pergament med en 4-4-2 opstilling samt en masse noter og pile. Derefter gav han det et kærligt blik, som en far der ser sin søn spille sin første fodboldkamp, og mente at heri denne formation lå guld og grønne skove gemt. En herlig tid for det mægtige Slutsksakhar lå forude og på puklede baner og ved overvinding af korrupte dommere skulle de rejse sig!

I løbet af den følgende sommer delte især to arbejdsopgaver Alexanders tid op. Den første var at finde nye spillere der passede til hans nye 4-4-2 system. Især kiggede han på forskellige fløje og angribere.
Den anden del af tiden gik på at bande og brokke sig højlydt til det hvidrussiske fodboldforbund omkring den regel der sagde at holdet kun måtte bestå af hvidrussiske spillere. Efter 28 vrede breve fik fodboldforbundet nok, og deres 17. svar blev således en advarsel om, at fortsatte han med at sende breve, måtte han finde sig i at se hans HVIDRUSSISKE spillere fra tribunen i de første mange kampe af den nye sæson. Skuffet over hans manglende indflydelse på det hvidrussiske fodboldforbund dedikerede Alexander herefter hans fulde opmærksomhed på spillermarkedet i håbet om at et ensomt og forladt talent ville stikke hovedet ind i Slutsksakhars faldefærdige klubhus.   

[Præsidenten]

UPDATE 6 – Forårsstorm

Den 3 april 2014 skete det. Det alle havde forventet. Slutsksakhars klubhus styrtede sammen. Efter endnu en forårsstorm så klubhuset ingen anden mulighed end at aflevere sine opsigelsespapirer, hvilket efterlod en stor gruppe fans i sorg, der netop nu havde taget stilling foran de sørgelige rester af klubhuset. Eller det vil sige en gruppe på 5-6 stykker med bestyrelsesformand Oleg i spidsen. Alexander mistænkte de resterende i gruppen for at være resten af Olegs familie, hvor en af hans drenge på cirka 5 år begyndte at rive i Olegs frakkeærme da en lokal hund gøende begyndte at udse ham som sit næste tyggelegetøj. Responsen fra Oleg blev dog en kærlig lussing og et par russiske gloser om at dette var en sorgens stund. Således gik det til at Oleg let bøjede hovedet og sørgede foran resterne af klubuset, mens hans 5-årige søn var optaget af en vild flugt gennem byen Slutsks gader.

Slutsksakhar fik mod Dnep Mogisov skudt Alexanders anden sæson i klubben i gang. Eller det vil sige DE fik skudt den i gang - Slutsksakhar rørte nærmest ikke bolden. Først sidst i kampen begyndte holdet at komme frem til noget, hvilket var en stor skuffelse, især set i lyset af de succesfulde venskabskampe der var endt med 4 sejre ud af 4 kampe.
Den pågældende sæson var Slutsksakhar seedet en 16. plads, dels på baggrund af sidste sæson og dels på grund holdets økonomi. Alexander følte dog at holdet kunne klare mere og der gik heller ikke længe før der blev rettet op på sæsonens første nederlag. Efter 10. spillerunde kunne holdet se sig selv på en 7 plads. I løbet af den tid var taktikken dog skiftet intet mindre end 3 gange! Alexander havde savnet hans skraldemand på den defensive midt så meget at han først var gået over til en 4-5-1. Derefter savnede han sine to angribere for meget hvilket resulterede i at formationen atter var blevet lavet om. Denne gang landede det på en 4-4-2 diamant og spillet flød fantastisk. Alexander var ikke i tvivl om at han denne gang havde fundet tak-tik-ken. Nu skulle sæsonen blot spilles!

[Highbury]

Så der gang i bloggen igen
Godt at se du har fundet et andet system der virker
Roder selv meget med at få taktikken til at passe... For det afhænger meget af hvem der er skadet...   

Og også godt at se at du så småt er begyndt at dele dine updates lidt mere op

[Præsidenten]

Ja forsøger både at dele dem mere op og gøre dem en smule kortere Taktikken virker heldigvis ja, men er allerede 2 sæsoner længere fremme da jeg spillede under SRPen men ikke orkede at skrive, så kører udelukkende ud fra de noter jeg lavede undervejs :p Derfor skriver jeg heller ikke så langt om hver sæson

Intet er mere surt end skader i fm, håber du finder taktikken Og for den sags skyld får startet din blog op da det faktisk ER blevet december nu!!