#23 - MAFIA 2 - PAUSE

 

[Præsidenten]

Så er jeg atter tilbage på den glorværdige fm scene og denne gang med forfølgeren til min tidligere blog MAFIA. Jeg har således simuleret frem i tiden så det tidsmæssigt passer ind!
Updatesne vil dog ikke komme i samme hastighed som sidst da jeg nu igen er begyndt i skolen og desuden snart skal lave den yderst frygtede gymnasieopgave SRPen. Derfor kan der godt gå flere dage mellem updatesne hvis ikke uger, men håber ikke at jeg taber for mange læsere af den grund.
Bloggen vil ligesom sidst blive skrevet som en novelle hvor man følger hovedpersonen.

Der vil i næste besked blive givet et resume af hvad der skete i sidste blog, men ønsker man at læse den hele kan den findes her: http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30801.0

Udover det så er der ikke andet at sige end velkommen tilbage til min blog om Alexander Winther der atter begiver sig ud på nye eventyr i fodboldens navn!

[Præsidenten]

Resume:

En gæld til den russiske mafiaboss Vladimir Popovski på 50 mio. kr. opbygget gennem poker har fået den dengang 29-årige Alexander Winther til at banke på døren hos hans tidligere gymnasiekammerat Mads Fischer. Her får han øje på et eksamensbevis for flere forskellige trænerkurser af DBU som Mads Fischer glædeligt fortæller at han har taget. Dette giver øjeblikkeligt Alexander en idé som bliver starten på hans rejse de næste mange år. Med et falsk dokument der fortæller at han har taget adskillige kursus omkring fodbold drager Alexander til England i håb om at finde et job. Et sådant finder han hos fodboldklubben Guiseley. Det skulle hurtigt vise sig at Alexanders talent for fodbold langt overgik det han havde for poker og efter to sæsoner i klubben har han sikret to oprykninger i streg.
Alt så lyst ud for Alexander der endda også havde opnået et venskab stærkere end de fleste med den tidligere fedtmuleagtige vagabond Ricky John Mcfly, som Alexander udnævnte til sin personlige assistent.
Alligevel gik det galt. Da bestyrelsesformande n i Guiseley opdagede at der var fusk med indtægterne og alt pegede på Alexander Winther som den skyldige så han ingen anden mulighed end at fyre den succesfulde træner med øjeblikkelig virkning.
Dette sendte Alexander Winther ud i kulden overladt til en enorm gæld og den magtfulde mafiaboss Vladimir Popovskis nåde.

[Præsidenten]

INTRO

En mand hastede ned gennem en mørk, kold gang som syntes at bekæmpe enhver solstråle der mirakuløst havde trængt ind gennem de snævre rektangulære vinduer. Da manden kom til gangens ende trådte han ind i en svagt oplyst hall. Han stoppede kort op, fik øje på en dør i modsatte ende, og satte derefter kursen direkte derhen. Manden placerede hånden på dørhåndtaget og tænkte kort at det klogeste ville være at vende om mens tid stadig var. Men inderst inde vidste han at det var umuligt – han måtte gennemføre dette. Efter en dyb vejrtrækning åbnede han bestemt døren og trådte ind.

[Highbury]

Fulgte med i første del af bloggen, og skal da selvfølgelig følge med i hvad du får bedrevet i denne blog.. Når jeg li har et ledigt minut eller to

ps. Venter til efter jeg har afleveret mit bachelor projekt, med selv at træde ind på blog scenen... har dog allerede nogle updates liggende...

[Præsidenten]

Glæder mig meget Highbury, var utroligt glad for at have dig som læser før! Har også selv et par updates liggende som kan smides op mens jeg laver SRP

[Highbury]

Glæder mig meget Highbury, var utroligt glad for at have dig som læser før! Har også selv et par updates liggende som kan smides op mens jeg laver SRP

Lyder jo super... ;P

[Præsidenten]

UPDATE 1 – MAFIA

”Mads Fischer”, gryntede den russiske mafiaboss bag sit enorme skrivebord, ”så kom du”.
Den netop indtrådte mand gav et kort nik, og noterede svagt de to enorme bodyguards der flankerede den russiske mafiaboss Vladimir Popovski, hvorefter han talte: ”Har du overvejet mit tilbud?”
Mafiabossen sad en rum tid med hænderne foldede under hans tre dobbelthager og kiggede undersøgende på Mads Fischer. ”Hvorfor skulle jeg acceptere dette?”
De næste minutters tid brugte Mads Fischer på at forklare Popovski at han ligeså godt som ham selv måtte kunne se at hvis han virkelig ønskede sine penge tilbage var dette den eneste mulighed. Og da Popovski surt havde givet sin enighed i dette begyndte de på de helt konkrete detaljer i Mads Fischers tilbud. Efter flere minutters hårde forhandlinger kunne begge parter være nogenlunde tilfredse med aftalen hvilket fik Valdimir Popovski til at give et kort nik til Mads, hvorefter han løftede hånden og knipsede. Med et vågnede hans to bodyguards op, som godt kunne forveksles med to han-gorillaer som de sene nyheder havde fortalt var stukket af fra den nærmeste zoo. I hvert fald bevægede de abe-lignende væsner sig frem mod Mads i et truende tempo og førte ham aldeles blidt ud af døren.
Men Mads Fischer var tilfreds. Han havde fået hvad han var kommet efter og gik med bestemte skridt ud mod sin bil hvor han på lang afstand som ventet kunne se en nervøs person stå trippende og vente. Da han kom nærmere blev han mødt af en Ricky John Mcfly der var ved at bide neglene af sig selv og så med store, runde, spørgende øjne på Mads. Han kunne heldigvis berolige Rick med de bedste nyheder han havde fået i lang tid. Hvis alt gik vel kunne Alexander Winther snart atter tage plads i det varme sæde i en fodboldklub.

[Præsidenten]

UPDATE 2 – Slutsksakhar

Alexander stod forpustet og åndede ud, mens en spinkel tvær bestyrelsesformand kiggede ned på ham. Han var netop trådt ind i klubhuset efter i flere timer at have vandret rundt i øsende regn i håbet om at finde vej. Det lod til at regne rimelig tit i det her herlige land, tænkte Alexander. Hviderusland havde indtil videre været præcis som han havde forventet. Det mest modbydelige regnfulde land hvor tiden virkede til at have stået stille de sidste 50 år. Han tørrede sit våde hår væk fra øjnene, hvorefter han vendte opmærksomheden mod den høje bestyrelsesformand  der havde et ansigt der mindede ham om en rottes.
Noget sagde Alexander at Vladimir Popovski havde taget beslutningen om at udnævne ham til manager i klubben uden om bestyrelsesformande n der spyttende havde præsenteret sig som ’Oleg Karanevsliy – en mand man ikke kunne lave numre med.’
’Giv det blot tid, min gode Oleg’, tænkte Alexander, hvorefter bestyrelsesformande n  åbnede døren ind til et rum hvor et par journalister havde trodset regnen og samlet sig.
”Må jeg præsentere”, begyndte Oleg på flyvende russisk, ”Alexandrree Winthree”.
Alexander himlede med øjnene, men var efterhånden blevet vant til den smukke russiske udtale af hans navn.
Pressemødet gik som de fleste pressemøder går. Altså de fleste pressemøder i den hvidrussiske 2. division. Spørgsmålene handlede mest af alt om økonomien og om han var den rigtige mand til at tage overfor den tidligere frygtede manager, som man havde fået fortalt var korrupt.
Alexander vidste dog at den tidligere manager på ingen måde havde været korrupt, men at det blot var en historie Vladimir Popovski havde brugt for at få Alexander ind som manager. Ydermere tænkte han at det da først var nu de burde frygte om deres manager var korrupt. Udover det så blev pressemødet midlertidigt afbrudt for mens en journalist var ved at spørge hvad Alexander syntes om landet brasede en stor del af klubhusets tag ned over den stakkels mand. Heldigvis var taget lavet gammelt råddent træ og journalisten flyttede sig blot et par meter for atter at komme under tørvejr og gentog sit spørgsmål. Alexander der nu mere og mere spejdede op mod den del af taget han sad under fortalte at Hviderusland virkede til at være et herligt land og det skam ikke blev spor svært at finde sig til rette her. Alexander kiggede spørgende over på bestyrelsesformande n, Oleg, for at finde ud af om de ikke skulle afbryde pressemødet til senere hvor vejret var bedre og huset ikke truede med at falde sammen. Det virkede dog som om at Oleg allerede havde besluttet at enhver ide Alexander fik var dårlig og vrissede tvært at hvis en bleg lille dansker ikke kunne klare vejret i Hviderusland kunne han bare tage hjem igen.
Således fortsatte pressemødet de næste par minutter indtil stormen tog yderligere til så også væggene begyndte at gynge faretruende. Der virkede det til at selv Oleg mistede lysten til at fortsætte og rejste sig for at sende journalisterne ud. Derefter gik bestyrelsesformande n helt hen til Alexander og gryntede spyttende, ”Velkommen til Slutsksakhar”, før også han sneg sig ud af døren.   

[mymh]

Virkelig spændende læsning, sidder bare og vil ha' mere nu!

Et ukendt hold, der nok ikke er så interessant, men din skriveform gør det rigtig spændende at følge.

[Enzo]

Rigtig, rigtig godt læsestof og rigtig spændende at læse med, men jeg syntes bestemt, at du mangler komma'er.

[Præsidenten]

Er jeg glad for at du synes mymh, og glad for at have dig som læser!

@Enzo: Super at en af de tidligere læsere vil følge med igen! Har aldrig rigtig givet kommaer en tanke andet end der hvor jeg synes det passede ind i historien med en pause, men hvis folk generelt synes at det er et problem må jeg jo til at læse updatesne igennem for kommaer

De næste to uger sidder, eller burde jeg sidde, fordybet med en stor gymnasieopgave der tager en stor del af min tid og derfor vil der nok ikke komme så mange updates. Har dog to liggende så dem kan jeg i hvert fald bruge og ud over det så bliver der sikkert også lidt tid til over til blogskrivning!

[Præsidenten]

UPDATE 3 – Mangel på spillere

Hvis Alexander før mente at ressourcerne omkring fodboldklubben Guiseley var dårlige, så var det intet sammenlignet med her. Vejene var for det meste af grus, og husene syntes at være lavet af genbrugsmateriale af så dårligt kvalitet, at det fik Gellerup-parken til at ligne et paradis på jord.
Desuden virkede det til, at vejret konstant var dårligt og udover det havde han nu brugt de sidste par timer på bare at finde holdets spillere. Jo, det tegnede til at blive en herlig tid i Hviderusland.
Efter et par omgange rundt om træningsbanen, som for resten var i en dejlig stand, uden at møde en levende sjæl, og da slet ikke en af hans fodboldspillere, som ellers alle havde meldt at de ville påbegynde træningen her i dag, vandrede Alexander tilbage til klubhuset, i håbet om at dette gudsforladte sted måske havde en kaffemaskine gemt et sted.
Efter flere minutters søgen måtte Alexander dog sande, at det havde de nok ikke engang, men i stedet fandt han en opslagstavle hvorpå ligatabellen over den anden bedste række i Hviderusland prydede. Alexander startede med at se øverst på tabellen for at lokalisere hvor hans nye hold, Slutsksakhar, befandt sig og i takt med at hans blik gled ned gennem tabellen faldt hans optimisme tilsvarende. Af Vladimir Popovski havde han fået af vide at han skulle styre en udmærket hvidrussisk klub, der burde kunne kæmpe med om oprykning. Men enten var den tidligere manager komplet retarderet eller også havde Popovski pyntet en smule på sandheden. På en flot sidsteplads efter 11 runder lå Slutsksakhar 5 point efter deres nærmeste forfølger på 15. pladsen. Alexander knyttede arrigt hænderne og begyndte at bande alt der var russisk, eller for den sags skyld hvidrussisk, ad helvede til.
Alligevel vidste han, at han burde være tilfreds med hans nye arbejde som manager. Efter knap et år som tvungen medhjælper til diverse narkoaktioner ville det virke som et frisk pust atter at kunne træne et fodboldhold, endda selvom navnet på holdet var det knap så glorværdige Slutsksakhar – som Alexander for resten  stadig ikke evnede at udtale korrekt.
Efter trættende at konstatere, at han nok ikke fik holdet at se denne dag, ringede Alexander til Mads Fischer for at dræbe tiden. Der var faktisk ikke så synderligt meget at give sig til i Hviderusland. Mads fortalte, at han netop havde sat Rick af ved en lejlighed tæt på Slutsksakhars træningsbaner, hvor både Rick og Alexander kunne bo. Rick havde højt og helligt lovet Alexander at følge med ham, hvor end han valgte at begive sig hen, og Alexander måtte inderst inde indrømme at det venskab satte han stor pris på. Derefter sagde Mads farvel, da han var i lufthavnen for atter at vende hjemad mod Danmark. Den mand, vidste Alexander, at han stod i evig gæld til. Dette var desuden ikke den eneste Alexander stod i gæld til. Vladimir Popovski havde fortalt, at efter han så gavmildt og storsindet havde fået Alexander ind som manager i Slutsksakhar så skyldte han nu igen mafiabossen 50 mio. kr. Alexander var begyndt at tvivle på om han nogensinde slap ud af den gæld.
Alexander blev dog afbrudt midt i sine tanker om gæld da bestyrelsesformande n, Oleg, tilfældigt kom gående forbi og venligt meddelte Alexander, at det skam var ham, der havde valgt at give spillerne en fridag, og derfor kom de først i morgen. Den besked virkede det dog ikke til, at Oleg havde syntes var vigtig nok til at videregive til Alexander.

[Math9229]

.. vis denne blog stod i boghandleren som en bog, så ville jeg med glæde give 200 kr. for den!


Jeg eeeeelsker denne blog, har også læst den første igennem.

Keep up the good work

[Præsidenten]

Kan da godt opgive mit kontonummer hvis det er Hehe, ej glad for at du følger med og fedt nok at du også har gidet læse den gamle!

Eftersom jeg skriver SRP så kommer der nok ikke nogen updates i den nærmeste fremtid, har nemlig kun en liggende. Men når SRP er afleveret den 29. så regner jeg stærkt med at der kommer gang i bloggen!

[Balslev]

Jeg har ligeså fulgt ivrigt med i bloggen også fra FM11. Jeg er meget betaget og fanget af dine updates og jeg ser meget frem til endnu flere af slagen! Kan sagtens sætte mig ind i det, at det kan være lidt presset med SRP lige op over, så ser frem til den er ude af verdenen, og så held og lykke med den!