home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  1 Bruger, 789 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  [31] The Youth Of The Nation 2008
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] Udprint
Forfatter Emne: [31] The Youth Of The Nation 2008  (Læst 34336 gange)
g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: [27] The Youth Of The Nation 2008
« Svar #60: 01 Mar 2013, 22:51 »


The Youth Of The Nation - 2011/12

21. marts 2012


Meget skal gå galt for både Liverpool og Chelsea hvis vi skal tage mesterskabet for 2. sæson i træk. Vi er ikke kommet nærmere Chelsea, mens Liverpool til gengæld har udbygget deres forspring til os med 4 point. Det har heller ikke rigtig kørt for os i denne sæson, og frustrationerne bliver ikke mindre når man kigger den måde pointtabene opstår på. Både Charlton og Sunderland udlignede i overtiden (Sunderland med deres første skud på mål), mens West Ham ligeledes scorede på deres eneste skud på mål i kampen - vi havde selv 22 skudforsøg, heraf 15 inden for rammen. Læg dertil 2 forsmædelige nederlag til rivaliserende klubber, så har man opskriften på en skuffende sæson.



Premier League

1-0 v Fulham (U)
3-2 v Aston Villa (H)
2-0 v Liverpool (H)
0-3 v Man Utd (U)
1-1 v West Ham (H)
3-0 v Newcastle (H)
2-0 v Blackburn (U)
1-1 v Sunderland (U)
2-0 v Middlesbrough (H)
1-2 v Tottenham (U)
1-0 v Birmingham (H)

FA Cup

1-0 v West Brom (U)
2-1 v Newcastle (U)
3-1 v Sunderland (U)
4-2 v Aston Villa (U)

Champions League

1-2 v Juventus (H)
3-1 v Juventus (U)


Som bekendt bliver det ikke til flere kampe i Carling Cuppen, men utroligt nok lever vi stadig videre i den ”større” nationale pokalturnering, FA Cuppen. Jeg siger utroligt, fordi vi er sluppet helt igennem til semifinalen selvom vi udelukkende har trukket udebanekampe mod Premier League-hold indtil videre. West Brom, Newcastle, Sunderland og Aston Villa er alle blevet besejret, og i semifinalen står vi overfor endnu en svær opgave i form af førerholdet Liverpool. Som nyheden fortalte mig, har vi dog endnu ikke tabt til Liverpool i dette spil - bemærkelsesværdigt nok er det i de hidtidige 12 kampe blevet til 8 sejre og 4 uafgjorte.

I Champions League skulle vi op mod Juventus, og vi gør absolut ikke tingene nemmere for os selv, da vi lægger ud med at tabe 1-2 på hjemmebanen. Juventus er et godt hold, og med spillere som John Obi Mikel, Franck Ribéry, Gonzalo Higuaín, Robin van Persie og Nicklas Bendtner havde jeg næsten opgivet på forhånd. Man skal dog aldrig sige aldrig, for selvom Ribéry bringer de stribede foran med 1-0, udligner Sergio Agüero før pausen. Adebayor bringer balance i det samlede regnskab inden der er gået 1 minut af 2. halvleg, og så tror vi for alvor på det. Blot 5 minutter senere øger Agüero med sin 2. scoring føringen, og selvom det er lidt (for ikke at sige meget) ufortjent, holder vi den stilling hele kampen hjem. Joe Hart, som har vikarieret for en skadet Hugo Lloris, bliver kampens spiller, og det er rart for en gangs skyld at være på den rigtige side af et ufortjent resultat. Joe Hart har i øvrigt mod alle forventninger gjort det glimrende i Lloris’ fravær, og har indtil videre stået 19 kampe med et snit på 7,05.

Kvartfinalerne i Champions League byder på en enkelt dødssejler i form af Newcastle-Valencia, mens de øvrige 3 opgøre ser vanvittigt spændende ud: Inter-Milan, Barcelona-Real Madrid og Arsenal-Liverpool.

« Seneste Redigering: 01 Mar 2013, 23:16 af g00n » Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: [28] The Youth Of The Nation 2008
« Svar #61: 02 Mar 2013, 11:49 »


The Youth Of The Nation - 2011/12

19. maj 2012


Premier League

0-1 v Everton (H)
3-2 v Man City (U)
0-0 v Portsmouth (H)
1-1 v Charlton (U)
3-3 v Chelsea (U)
2-1 v Reading (H)
5-1 v West Brom (U)
1-1 v Watford (H)

FA Cup

3-0 v Liverpool (N)
5-1 v Chelsea (N)

Champions League

2-3 v Liverpool (H)
1-2 v Liverpool (U)


Well, Liverpool tabte 1 kamp mere end os, men endte alligevel 11 point foran. Chelsea tabte lige så mange kampe som om, men endte 8 point foran. Det har desværre været samme historie hele sæsonen - alt for mange dumme uafgjorte kampe har kostet i længden. De sidste 8 kampe bød på kun 3 sejre, 4 uafgjorte og 1 nederlag, og med sådanne resultater indhenter man naturligvis ikke nogen.

Jeg må også sige at holdet generelt har skuffet i år. Det er vel kun Adebayor - som var skadet på kritiske tidspunkter af sæsonen - og Mata, som har indfriet mine høje forventninger. Agüero endte trods alt på 29 mål i alt, men han har slet ikke virket som den store trussel som Adebayor fx har. Cavani har kun vist klassen i glimt, mens en spiller som Hleb slet ikke har været farlig nok. Jeg må inden den nye sæson nøje overveje om det blot var en off-season for mange af spillerne, eller om der skal ændringer til.


Mål

Emmanuel Adebayor - 33 mål
Sergio Agüero - 29 mål
Edison Cavani - 21 mål


Assists

Luis Jiménez - 16
Emmanuel Adebayor - 14
Juan Manuel Mata - 12


Rating

Emmanuel Adebayor - 7,40
Juan Manuel Mata - 7,25
Sergio Agüero - 7,13



Heldigvis blev der da lidt at juble over i denne sæson, og det skulle vise sig at være i FA Cuppen. Adebayor var skadet til semifinalen mod Liverpool, men så var det jo godt at Cavani havde en af sine lidt for sjældne gode dage - han sikrer med sit hattrick en sejr på 3-0, og videre adgang til finalen mod Chelsea. Her var både Adebayor og førnævnte Cavani ude med skader, men det skulle ikke vise sig at være det store problem. Tal Ben-Haim lægger ud med at score selvmål, og på 2 scoringer af Agüero og en enkelt af Walcott fører vi hele 4-0 ved pausen. Walcott scorer igen i 2. halvleg inden Scott Sinclair scorer et ubetydeligt trøstmål 5 minutter før tid, og så kan vi med en storsejr på 5-1 løfte pokalen.

Mindre godt gik det i Champions League-kvartfinalerne mod Liverpool, hvor vi endnu engang får et skidt udgangspunkt efter den første kamp. Vi er bagud med 3-1 ved pausen, og det eneste det kan blive til i 2. halvleg er en kosmetisk reducering ved Cavani kort før tid. Svære betingelser inden returopgøret, og det lykkedes os desværre ikke at hive endnu en mirakelsejr ud af ærmet. Jermaine Pennant og en knivskarp Fernando Torres scorer for værterne, og så betyder det ikke så meget at Mertesacker får sat en reducering ind - vi er ude af Champions League. Dermed byder sæsonen kun på en Community Shield og en FA Cup, og vi er tilbage til start i kampen om 3 mesterskaber i træk.
Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: [29] The Youth Of The Nation 2008
« Svar #62: 02 Mar 2013, 22:56 »


The Youth Of The Nation - 2011/12

1. juli 2012

Så er det endnu engang blevet tid til et kig rundt omkring på de andre ligaer jeg har med i spillet. I år er der kun 6 hold som har formået at genvinde deres mesterskab, mens blot 2 hold har vundet deres første mesterskab nogensinde.


Vi kan passende starte med at kigge på de hjemlige himmelstrøg, og her er der ingen overraskelser i at FC København snupper mesterskabet. Det er til gengæld en kende overraskende at sidste sæsons mestre fra Lyngby tager en af nedrykningspladsern e, og må en tur i 1. division. FC København går også hele vejen i pokalturneringen, og noteres dermed for The Double.

The Double snupper Lazio også i Italien, mens Leverkusen i Tyskland vinder klubbens første mesterskab. Overraskelsen her finder vi i pokalturneringen, hvor Duisburg, som endte på en 5. plads i 2. Bundesliga, vinder pokalen efter en sejr på 3-1 over Hannover.

Lyon, PSV, Basel, Celtic, Sparta Prag og Sturm Graz vinder ligesom sidste sæson deres respektive mesterskaber - det var Lyons fjerde titel i træk, mens både Basel, Celtic og Sparta Prag har vundet mesterskabet i alle spillets 5 sæsoner indtil videre. I Finland finder vi det andet hold som har vundet deres første mesterskab nogensinde, nemlig RoPS.

Vi kan også lige hurtigt runde Europamesterskabet 2012, hvor Spanien ligesom i virkelighedens verden strøg helt til tops. Og ligesom i virkeligheden var det også Italien som blev slået i finalen, til trods for at de i spillet var de forsvarende europamestre. Sejren lød dog her på 4-1. Danmark havde ikke kvalificeret sig…

Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: [30] The Youth Of The Nation 2008
« Svar #63: 03 Mar 2013, 09:12 »


The Youth Of The Nation - 2012/13

1. september 2012


>>> Ind

Kenan Kodro (Real Madrid) - £4,6M
Frédéric Béranger (Toulouse) - £12K
Wayne Rooney (Man Utd) - £44M
Sébastien Mawéné (Sochaux) - £2,5M
Miguel Veloso (Sporting CP) - £32,5M
Philippe Leclerc (Marseille) - £2,4M

I ALT: £86M

Normalt når tingene ikke helt spiller, plejer jeg at være tålmodig med mine spillere og måske finde et par bargains for at styrke truppen en smule. This time I went there. I splashed the cash. Jeg bestemte mig for at jeg ville have klassespillere, koste hvad det koste vil. Man Utd har haft en skidt sæson, og flere af deres nøglespillere søger væk. De afviste dog mit bud på £54M på Cristiano Ronaldo, og valgte i stedet at sælge ham til Real Madrid for £50M. Til gengæld var ingen ringere end Wayne Rooney mere end glad for at skifte Manchester ud med London, efter jeg havde smidt £44M på bordet.

En anden stor signing er det også blevet til, da Miguel Veloso er hentet i Sporting til den defensive midtbane. Jeg havde også snøren ude efter flere spillere, men Rafa Benítez i Inter hader mig, og afviste med største fornøjelse alle mine bud på Marcelo. Kun formaliteter skilte mig fra at hente endnu en spiller i Sporting, da kontrakten med forsvarsspilleren Breno var faldet på plads, men arbejdstilladelsen kunne desværre ikke nå at gå igennem. Jeg prøver igen i januar. Sidst men ikke mindst har min scout Gilles Grimandi været en tur i Frankrig, og han kom hjem med fine anbefalinger af 3 unge knægte - de er derfor blevet indlemmet i U18-truppen.


<<< Ud

Vito Mannone (West Brom) - Free
Johan Djourou (Levante) - Free
Henri Lansbury (Newcastle) - £9M
Francisco Mérida (Bolton) - £3M
Leighton Baines (Portsmouth) - £13,25M

I ALT: £25,25M


For at få bare lidt balance i det skal der også spillere den anden vej, og selvom det ikke i denne omgang lykkedes af afhænde Adrián, som er blevet i overskud, forlod et par spillere trods alt klubben. Jeg var ellers godt på vej til at forlænge kontrakten med Lansbury, men da jeg afviste et par bud på ham blev han utilfreds og ville ikke forlænge alligevel. Så viste jeg ham døren. Mérida er røget til Bolton, og Leighton Baines har aldrig rigtig kunnet gøre venstre back-pladsen til sin egen, så han flyttede sydpå til Portsmouth. Af samme grund forsøgte jeg som nævnt at hente Marcelo, men da det ikke lykkedes må jeg ty til ungdomsspillere for at finde back-up til denne plads.
« Seneste Redigering: 03 Mar 2013, 09:17 af g00n » Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: [31] The Youth Of The Nation 2008
« Svar #64: 03 Mar 2013, 21:18 »


The Youth Of The Nation - 2012/13

26. december 2012


Som det ses, ser det her halvvejs i sæsonen noget bedre ud end det gjorde ved samme tidspunkt sidste år. Clean sheets er der ikke mange af, men så er det da altid noget at vi i alle turneringer scorer mere end 3 mål pr. kamp i snit. Kun 4 clean sheets i ligaen er det blevet til, og 2 af de gange lykkedes det heller ikke os at score…


Premier League

2-2 v Birmingham (U)
4-3 v Chelsea (U)
4-0 v Blackburn (H)
4-1 v Liverpool (H)
2-1 v Derby (U)
3-1 v Sunderland (H)
2-3 v Aston Villa (U)
3-1 v Leicester (U)
4-1 v Man Utd (U)
3-1 v Tottenham (H)
4-2 Everton (H)
4-1 v Man City (U)
3-1 v Newcastle (H)
2-1 v West Ham (H)
0-0 v Reading (U)
3-2 v Portsmouth (H)
4-1 v Bolton (U)
0-0 v Middlesbrough (U)
5-0 v West Brom (H)

Carling Cup

3-2 v Charlton (H)
3-0 v Man City (H)
2-0 v Man Utd (H)

Champions League

8-0 v CSKA (Sofia) (H)
2-0 v CSKA (Sofia) (U)
3-1 v Shakhtar (U)
2-2 v Sporting CP (H)
8-0 v Poli 1921 (H)
5-0 v Poli 1921 (U)
1-1 v Shakhtar (H)
3-1 v Sporting CP (U)


Score gør vi heldigvis generelt en hel del - nyindkøbet Wayne Rooney topper listen med 22 fuldtræffere i lige så mange kampe, Agüero er noteret for 18 mål i 23 kampe, mens Adebayor har 14 kasser i 17 kampe. Indtil videre ser det altså ud til at storsatsningen er lykkedes. Det ene nederlag vi har lidt i ligaen var til Aston Villa, og her var vi endda foran med 2 inden vi smed det hele væk.

Vi lagde ud med at tabe Community Shield efter en tæt kamp mod Liverpool, men sidenhen er det meget lidt som er gået galt. I Carling Cuppen har reserverne slået både Charlton, Man City og Man Utd, og belønningen er 2 semifinaler mod mestrene fra Liverpool. FA Cuppen starter som bekendt først i det nye år for vores vedkommende, og umiddelbart ligner 3. runde-kampen på hjemmebane mod Wolves en overkommelig opgave.

Lodtrækningen til Champions League kan vi heller ikke brokke os over. Først skulle vi igennem et par kvalifikationskampe mod CSKA (Sofia), men efter 8-0 i den første kamp var der vist ingen tvivl om udfaldet. Gruppen med Sporting CP, Shakhtar og rumænske Poli 1921 forløb også som forventet, og på trods af uafgjort i to hjemmekampe endte det med en sikker førsteplads - bl.a. efter endnu en sejr på 8-0. I næste runde har vi trukket Celtic, hvilket jeg også er ganske tilfreds med. Det bliver første gang i dette spil at vi møder dem, men mon ikke vi er favoritter.

Logged



Sider: 1 ... 3 4 [5] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010