Sampaio Corrêa - 028

 

[Indsæt_Navn]

Velkommen til min blog

Jeg har en slem tendens til at forberede blogs, uden nogensinde at begynde at poste opdateringerne her på siden. Det lader til, at tiden hvor der kun forberedes, uden at der bliver spillet har det med at resultere i, at jeg får andre ideer. Dette betyder, at jeg har skitser til 10-15 forskellige FM11-blogs liggende på computeren, og til nogle af dem også 5-10 opdateringer. Nu har jeg dog besluttet mig for at ende forbandelsen, ved at oprette bloggen så snart, jeg har skrevet introduktionen (som vil være todelt), og har fået startet spillet ”rigtigt” (mere om det senere).

I stedet for de mere kreative ideer, jeg ofte har ligget inde med, men som altså aldrig er blevet til noget, har jeg denne gang valgt en meget simpel tilgang til skriveriet (og spillet for den sags skyld). Jeg vil nemlig forsøge, at smide et par opdateringer pr. sæson, og at holde dem forholdsvis korte, mens jeg så kan koncentrere mig om spillet. Angående selve spillet, har jeg allerede bestemt mig for, hvordan det vil foregå. Razer82’s Challenge er noget, jeg længe har villet gennemføre, og det skal altså være nu, at jeg endelig kaster mig ud i det. Da det er en såkaldt FM-Challenge, vil der naturligvis være nogle faste regler, der under ingen omstændigheder må brydes, ligesom spillet på et tidspunkt også vil være gennemført, hvilket altså betyder, at bloggen ender, når spillet er ”vundet”. Hvis jeg til den tid stadig er top motiveret, vil jeg sandsynligvis gå i gang med endnu en blog, men den tid, den glæde.

Razer82’s Challenge går i bund og grund ud på, at man starter et spil i en amerikansk nation, hvor KUN denne nations ligaer er med i spillet. Når det er gjort, opretter man en manager, som IKKE styrer nogen klub. Derefter simuleres en sæson, hvorefter der naturligvis vil rykke nogle spritnye klubber op i landets laveste række. Her starter selve spillet så, da man nu sletter ”ferie-manageren”, og opretter en ny, som så overtager et af disse nye hold. Derfra går spillet så ud på, at få den klub op i landets bedste række, vinde mesterskabet, NACL (Nordamerika) eller Copa Libertadores (Sydamerika), og til sidst VM for klubhold. Når alt dette er opnået, er spillet færdigt.
Selvfølgelig er der nogle regler, der skal tages hensyn til, når man begiver sig ud på et sådant eventyr, og de går bl.a. på, at managerens erfaring skal være sat til ”Tidligere Serie 6-spiller” (og hvis ikke det kan lade sig gøre, så ”Automatisk”), at der ikke må skiftes klub, og at spillere SKAL kunne scoutes, eller være blevet foreslået som en potentiel signing af en spiller/medlem af staben. Der står ikke noget om spillere, der bliver tilbudt af agenter inde på challengens officielle tråd, og derfor vil jeg ikke benytte mig af disse (medmindre de kan scoutes, selvfølgelig), selvom jeg mener, at de er blevet tilladt i bl.a. Dafuge’s Challenge, som Razer82 vistnok har lånt regelsættet fra.

PS: Jeg undskylder på forhånd for diverse stavefejl, tegnsætningsproblem er, og generelt usammenhængende sætninger, der må forekomme i løbet af bloggen. Jeg har masser af dårlige undskyldninger! Virkelig! Mit Word har ikke dansk spellcheck, jeg skriver opdateringerne hurtigt, og glemmer til tider at læse dem igennem.. bla, bla, bla. Hvis I støder på noget, der ikke giver mening, så må I meget gerne nævne det, så jeg kan rette fejlen(e).

[Indsæt_Navn]

I den første del af introduktionen plaprede jeg løs om Razer82’s Challenge, og hvordan spillet ville foregå, men mit klubvalg kom aldrig tættere på end at vi skal rejse et betydeligt stykke mod vest for at finde den, og at klubben vil være rykket ind i sin nations laveste spilbare række umiddelbart før bloggens start, hvilket altså er et helt år efter spillets ditto. Nu er jeg dog klar til at løfte sløret, ved at sige, at jeg har valgt at lege manager i en af fodboldens helt store nationer, nemlig Brasilien. Netop denne nation er en, jeg længe har villet forsøge mig med, og af denne årsag er jeg sikker på, at det nok skal blive et sjovt spil. Hvordan det kommer til at gå mig, skal jeg dog ikke kunne sige. Måske taber jeg samtlige kampe og rykker ned, hvorefter jeg må starte om. Omvendt kan det også hænde, at jeg rykker op allerede i første sæson. Sidstnævnte skal I dog næppe forvente.

Netop som ovenstående blev færdigskrevet, endte simulationstiden, og dermed er det tid til at vælge klub. Blandt de fire mulige, valgte jeg hurtigt Sampaio Corrêa. Ærligt talt kiggede jeg slet ikke på de andre hold, da klubbens trøjer er nogle af de mest originale, jeg har set her i FM, mens de andre var sort/hvide og rød/sorte. Æstetik før funktionalitet. Yes sir.
Klubben ligger åbenbart i en by kaldet São Luís i staten Maranhão, som ligger ved landets nordøstlige kyst. Indbyggertallet er i følge Wikipedia på omkring en million mennesker i selve São Luís, mens det når op på 1.227.659, hvis man regner forstaderne med, hvilket gør byen til den 16. største i Brasilien. Det lader da også til, at klubben har faciliteter svarende til by-størrelsen, da stadionet kan rumme 16500 mennesker, som alle er i stand til at sidde ned. Ti procent af indtægterne fra billetterne går dog til lejen af stadionet. Foruden Nhozinho Santos, som stadionet hedder, er der blandt andet et ungdomsakademi, samt acceptable ungdoms- og træningsfaciliteter . Ungdomsrekruttering en er desuden ”gennemsnitlig”, hvilket mig bekendt nærmere bør hedde ”ret gode”, da mange store klubber ikke kan prale af, at besidde et højere niveau angående dette.

Bolívia Querida, som klubben også kaldes, har umiddelbart 17 spillere i førsteholdstruppen, hvoraf jeg regner med, at ni vil være gode nok til at repræsentere klubben i dens første sæson i 3. Division. Dog kan jeg ikke sige dette med sikkerhed, da jeg endnu ikke har haft tid til, at se på modstanderne og analysere deres spilleres niveau. Den øvrige stab består af en assistent manager, en talentspejder, og en fysioterapeut.
I alt bruges der pt. £9.342 i løn, mens jeg har fået stillet £22.5K til rådighed ved en målsætning om at skulle undgå nedrykning. Overraskende nok er der også et transferbudget, som lyder på £18K. Nu jeg tænker over det, er det måske ikke så underligt, da klubben er fuldtidsprofessione l, men så langt tænkte jeg ikke lige!

[Indsæt_Navn]

Dette indlæg vil følgende blive opdateret. Meningen med det er egentlig, at det skal have en liste med links til de forskellige opdateringer i bloggen, samt lidt oversigt over enkelte andre ting. Indtil videre må I leve med, at det kun bliver brugt til det førstnævnte.

Indlæg:
000 - Introduktion, del 1
000 - Introduktion, del 2
000 - Oversigt
001 - Indsæt Hjerne
002 - Taktik-Tvivl
003 - Indsæt Forklaring
004 - Knald eller Fald, del 1
005 - Knald eller Fald, del 2
006 - Knald eller Fald, del 3
007 - The Hunt is On
008 - Semi Finalerne
009 - Vi Spiller For Æren.. Eller Gør Vi?
010 - Afgørelsen
011 - Trupgennemgang, del 1
012 - Trupgennemgang, del 2
013 - Trupgennemgang, del 3
014 - Trupgennemgang, del 4
015 - Et "Kendt" Ansigt
016 - Tredje Division
017 - Oprykningskampen
018 - Efter Oprykningen
019 - Pokalturnering mm.
020 - Skadesproblemer
021 - Forud for Anden Division
022 - Starten på Anden Division
023 - Fremgang
024 - Forfærdelig Stime
025 - Sæsonens Ende
026 - Motivation, del 1
027 - Motivation, del 2
028 - Pokalturneringen

[Indsæt_Navn]

Efter blot en uge i sædet, er sæsonen gået i gang for Sampaio Corrêa, og denne debut var ganske enkelt for morsom til, ikke at skrive om. Landet lå nemlig sådan, at der skulle spilles mod JV Lideral i Maranhão Statsmesterskabet, hvor vi var udset til at være kæmpe favoritter (odds 1,10 mod 16,00). Allerede nu kan I nok godt regne resultatet ud, men det var måden, hvorpå det hændte, der var særligt underholdende. Truppen er, som tidligere beskrevet, yderst smal, og jeg har brugt den første uge på at forsøge at styrke den, både start-elleveren og bredden.
Dagen før kampen mod JV Lideral gik det så op for mig, at der kun var en målmand i truppen, og at han var skadet. Fantastisk. Jeg skyndte mig at finde en målmand, jeg gerne ville have, og tilbød ham en fin kontrakt, i håb om at han ville skynde sig at skrive. Det nåede han imidlertid ikke, og vi måtte gå til kampen uden målmand. Jeg kiggede nede på reserve- og U20-holdet, men uden held. Faktisk var der en målmand på U20-holdet, men med en alder på 15, er han ikke tilladt at optræde på førsteholdet. Det hele resulterede i, at jeg ”gik på ferie” i en enkelt dag, og håbede på, at assistenten så ville få en ”falsk” målmand til kampen, som kunne klare mosten mod lilleputterne. Det gjorde han på sin vis også. Han fik ihvertfald en målmand, men til alligevel endte det med, at assistenten tabte kampen for os, på trods af, at JV Lideral fik en spiller smidt ud allerede i det 49. minut. 0-1 mod lilleputterne var absolut ikke godt nok, og supporterne har næppe fået det bedste førstehåndsindtryk af mig. Forhåbentlig kan jeg nå at hente et par spillere før den næste kamp, så jeg ikke bliver alt for upopulær i Brasilien.

Foruden målmandsposten, mangler der i høj grad en defensiv midtbanespiller, da der kun er en enkelt i klubben – og han er ikke god nok – og et par angribere, da det kun er Bruno Poá, der er god nok til førsteholdet, hvilket næppe er alt for smart, når jeg ønsker at spille med to angribere. Forhåbentlig kan jeg nå at forstærke de tre positioner, og så få en god ”rigtig” debut.

[ask-ikk]

Har lige læst de forskellige updates igennem.
Super arbejde, du fanger ihvertfald min interesse

[Indsæt_Navn]

Tusind tak for kommentaren!
Jeg er meget glad for, at du kigger lidt med, og for de fine ord. Mange tak! :-)

[Indsæt_Navn]

I min første kamp (dvs. Sæsonens anden, efter den, som assistenten styrede), kom vi bagud allerede i det 3. minut. På dette tidspunkt var jeg overbevist om, at det måtte være på baggrund af en dårlig taktik, som altså skulle ændres. Det skal lige siges, at jeg på dette tidspunkt endnu ikke havde haft success med at hente spillere til, men dog havde givet en 16-årig ”grå” målmand fra U20-holdet en kontrakt, således at han kunne stå på mål i denne kamp. Efter kampen var jeg dog optimistisk, da vi havde sejret 3-1 på udebane mod Santa Quitéria, som vi godt nok også burde vinde over.
Forud for sæsonens tredje kamp havde det lykkedes at få hentet et par spillere, hvoraf især den 29-årige chilenske playmaker Sebastián Pardo ser fænomenal ud. Derfor regnede jeg med, at det ville blive let at slå IAPE FC på hjemmebane, da taktikken vel ikke var helt forkert. Igen tog jeg fejl, og kampen endte med et 0-1 nederlag i en lige kamp. Forfærdeligt.
Mod Nacional (MA) ville jeg give taktikken en sidste chance, og ellers ændre formation, da jeg frygtede, at min opstilling ikke ville være i stand til at komme gennem de ofte meget kompakte centrale midtbaner, man støder på i Brasilien. Heldigvis vandt vi 3-0 på udebane, takket være et hattrick af Bruno Poá, som altså sænkede dagens modstandere i en kamp, vi sad meget tungt på. Det skal dog siges, at Nacional (MA) ikke benyttede sig af den typiske 4-2-2-2 taktik, der er standard i mange brasilianske klubber. Derfor er det svært at vurdere hvorvidt, min taktik vil være i stand til at penetrere denne.

Derved starter min plapren om taktik. Jeg har nemlig valgt at stille med en lettere alternativ formation, idet at der spilles uden kantspillere. 2-3-2-1-2, kalder jeg selv taktikken, som består af to centrale forsvarsspillere, to wingbacks, der ligger på linje med den enlige defensive midtbanespiller. Foran dem er der to centrale midtbanespillere, hvoraf den ene agerer avanceret playmaker. Den anden har hovedsageligt defensive pligter, trods rollen som typisk central midtbanespiller. Foran dem er en offensiv midtbanespiller, der ligger så centralt som muligt. Hans pligter er hovedsageligt offensive, og tanken bag det er selvfølgelig, at han skal gå i dybden, og forsøge at komme til målchancer. Forrest har vi to angribere; en dybdeliggende, der altså kan trække tilbage, når den offensive midtbanespiller gå frem, og en avanceret angriber. Denne rolle vil muligvis blive ændret til skarpretter, alt efter hvilken type frontangriber, jeg er i stand til at lokke til klubben.
Som I kan se, er der altså ikke nogen reel mulighed for at true modstanderne over kanterne, hvis man ser bort fra de to wing backs, der hovedsageligt vil forsøge at slå indlæg, og ikke trække ind i banen. Min største frygt er, at det kan gøre det enormt svært at komme forbi nogle af de hold, der spiller med fire centrale midtbanespillere, hvoraf to er defensive. På længere sigt vil jeg meget gerne spille noget 4-3-3 (eller bred 4-1-2-2-1, som jeg typisk kalder det), da det bør være den optimale opstilling i et land, hvor de fleste hold lever af en kompakt central midtbane. At kunne spille rundt om denne, mens man fortsat har to midtbanespillere med defensive funktioner, bør i mine øjne sikre, at man kommer frem til en masse målchancer, mens man også er garderet mod deres forsøg på at komme gennem midten. Desværre har jeg ingen kantspillere i truppen, eller nogen stor, stærk angriber, for den sags skyld, hvilket altså umuliggører denne taktik for øjeblikket. Forhåbentlig vil det kunne lade sig gøre at anskaffe de nødvendige spillere om et par sæsoner.

For at vende tilbage til nuet, må jeg konstatere, at vi nok skal være tilfredse med en top-fire placering i gruppespillet af Maranhão Statsmesterskabet, hvilket nemlig sender os ud i en semi-finale med de øvrige klubber, der ender i top-fire. Derfra bør det være mere end muligt at vinde turneringen. Indtil da vil målet så være, at få stabiliseret holdet taktisk såvel som trupmæssigt. Indtil videre er fire spillere kommet til – Sebastián Pardo, som jeg omtalte tidligere, to centrale forsvarsspillere, en ung målmand med kæmpe potentiale, og en defensiv midtbanespiller på lån. Yderligere information om disse spillere, samt de transfers, jeg håber på at få gjort, må I vente på til et senere tidspunkt, da jeg langt fra er færdig med at handle.

[Indsæt_Navn]

Først og fremmest må jeg erklære mig yderst forvirret. Statsmesterskabet afgøres åbenbart på en lidt anden måde, end jeg havde regnet med. Man spiller tilsyneladende kun en gang mod hinanden, i hvad der kaldes ”State Championship Open”, hvilket altså lader til at fungere som en ”indledende” runde. Top fire kvalificerer sig, som tidligere nævnt, til semi finalerne. Forvirringen opstår så først, da jeg ser, at der efterfølgende vil være noget, der hedder ”State Championship Close”, altså en afsluttende runde – som ligeledes udføres i form af et gruppespil, med nøjagtig de samme hold, og igen en kamp mod hver (sandsynligvis spilles der denne gang på de ”modsatte” baner – altså for at udligne det, så man over de to ”gruppespil” kommer til at spille ude en gang, og hjemme en anden). Det, jeg dog har svært ved at forstå er, at man også lader til at kvalificere sig til semi finaler via. dette.
Jeg sad og undersøgte sidste års udgave af turneringen lidt, og så vidt jeg kan forstå, er de to omgange af semi finaler (selvfølgelig – ellers ville det jo være kvartfinaler, med antallet af hold taget i betragtning) seperate, og har intet at gøre med hinanden som sådan. Finalerne, og gruppespillet ligeså. Hvad jeg dog har svært ved at forstå er, at det lader til, at resultaterne fra de to tabeller lægges sammen til sidst – holdene har dog ikke spillet lige mange kampe her. Ok, det kan forklares ved, at semi finalerne, samt de rigtige finaler, lægges oveni, og altså giver point til en samlet stilling. Antallet af kampe, de forskellige hold har spillet matcher dog heller ikke dette helt præcis, så jeg har ærligt talt ikke noget reelt svar på, hvordan det fungerer. Hvis nogen har mere forstand på dette, må de MEGET gerne forklare det i en kommentar. Ellers vil jeg forsøge at undersøge det på et senere tidspunkt.

Nu var det ikke meningen, at hele opdateringen skulle omhandle måden hvorpå statsmesterskaberne afholdes. Der er nemlig sket en række ting. Først og fremmest vil jeg gerne nævne, at jeg glæder mig meget over, at vi ser ud til at være mere end klar til Tredje Division, som altså er den ”rigtige” liga. I pokalturneringen har vi nemlig trukket en anden klub, der ligeledes ligger i Tredje Division, og selvom kun det første opgør er spillet (så ja, man spiller over to kampe helt fra 1. runde), ser det meget positivt ud. Godt nok måtte vi nøjes med 1-1 på udebane, men med 13 skudforsøg mod deres 4 sad vi godt på kampen, og var det ikke fordi at Felipe Lohmann havde en dårlig dag, havde vi nok vundet. De spillede i øvrigt den 4-2-2-2 taktik, jeg har frygtet, og det var jo åbenbart ikke noget stort problem for os. Dejligt.

Inden pokalkampen blev de sidste fem kampe af den første del af statsmesterskabet spillet, og vi lagde ud mod Moto Club, i hvad der kaldes Super-Clássico Derbyet. Vi sejrede let 2-0 i en kamp, hvor vi havde hele 63% af boldbesiddelsen. Foruden det, havde vi 21 skudforsøg, mod Moto Clubs 2. Den debuterende angriber Rodriguinho, som jeg netop havde hentet på fri transfer, scorede i øvrigt det ene mål. I den følgende kamp, som blev spillet på udebane mod Imperatriz, startede Rodriguinho igen på banen. Og hvilken start han fik. I det 3. minut viste måltavlen, at vi var foran 2-0, på to mål af netop Rodriguinho. Derefter øgede Bruno Poá føringen til 3-0, før Rodriguinho nettede yderligere to gange. I første halvlegs overtid reducerede Imperatriz til 1-5. I anden halvleg fortsatte Rodriguinho hvor han havde sluppet forud for pausen, ved at score sit femte mål i kampen. Derefter blev han selvfølgelig skadet, og han er fortsat ude af drift i et par uger. Vildt ærgeligt efter en start, der bød på 6 mål i 2 kampe for den nye Sampaio Corrêa-angriber.
Hjemme på Nhozinho Santos kunne omkring 5000 tilskuere se os dominere Viana i en 2-0 sejr, hvor vi havde bolden 69% af tiden. 20-1 vandt vi statistikken for afslutninger. Afgjort godkendt. Det følgende resultat.. knap så meget, da vi måtte nøjes med 1-1 ude mod Maranhão, på trods af, at vi endnu en gang sad på kampen, med 18 afslutninger mod 2. Sådan går det vel, når skarpheden mangler. Ironisk nok var det da også en forsvarsspiller, der scorede vores mål.
Mod Bacabal havde spillerne dog taget de skarpe støvler på (så de kunne punktere bolden), til et opgør, vi endte med at vinde med hele 7-0. Super vigtig sejr, da den før kampen var nødvendig for at ende i top-4. Maranhão tabte dog deres kamp, mens Viana spillede uafgjort, så vi var egentlig endt på 3. pladsen selv hvis vi havde tabt.

Til sidst vil jeg lige meddele, at jeg snart føler, at jeg er færdig på transfervinduet, og når det sker, vil jeg forsøge at fikse en trupgennemgang for jer, da det næppe er mange spillere, I kender til. Det gjorde jeg ihvertfald ikke selv, før jeg startede på dette save.

[Indsæt_Navn]

Efter det første af to pokalopgør mod São Raimundo, som blev beskrevet i sidste opdatering, var det tid til at genoptage jagten på Maranhão Statsmesterskabet. Det startede da også fint med en 1-0 sejr hjemme mod IAPE FC i semi finalen af den åbne del af statsmesterskabet. Egentlig et ganske fair resultat, selvom jeg gerne ville have haft en større sejr, når vi nu havde rimelig godt styr på dem. Vi skabte dog ikke så mange chancer, som jeg gerne havde set, og derfor er det vel ikke til at klage over. Skudstatistikken sagde 10-3 i vores favør, og kun 3 af vores afslutninger sad indenfor rammen, hvorfor vi altså måtte tage til takke med et enkelt mål. Returen blev en meget kedelig affære. Vi havde igen nogenlunde styr på IAPE, selvom boldbesiddelsen var mere lige fordelt. 52-48 i vores favør, mod 58-42 i den første kamp. Skudstatistikken lignede den, fra den første kamp meget godt, og endnu en gang skabte vi ikke helt nok. 14 skudforsøg blev det til, men endnu en gang var det blot tre gange, at spillerne formåede at ramme målet. Dette resulterede i en kedelig kamp, der endte 0-0. Til gengæld betød det samtidig, at vi nu var kvalificeret til finalen.

Interessant nok spilles finalen over to kampe, altså en ude, og en hjemme. Den første finalekamp skulle spilles på udebane, og modstanderen hed JV Lideral, som tog førstepladsen i gruppen, før de slog Viana med to gange 3-0, for at sikre en plads i finalen. Sjovt nok starter vi også den afsluttende del af statsmesterskabet mod dem. Det betyder, at vi møder hinanden tre gange på meget kort tid, kun med en pokalkamp i mellem.
Opgøret startede stille og roligt, og i netop dette tempo satte vi os også på spillet. Målchancer var der ikke alt for mange af i kampens indledende minutter, og der gik da også længe før, de to fede nuller blev visket af tavlen. Det var nemlig først i anden halvleg, at forsvarsspilleren Anderson Bill, som blev hentet tidligere i transfervinduet, der med sit 5. mål i 10 kampe bragte os foran i det 54. minut. I det hele taget har Anderson Bill vist sig at være en særdeles målfarlig centerforsvarer, med fem mål i ti kampe, hvilket også har ledt til tre Man of the Match-awards. Desværre holdt føringen end ikke ti minutter før, JV Lideral ligeledes fik scoret ved et hjørnespark. Stillingen 1-1 holdt kampen ud, selvom vi bankede hårdt på døren til deres mål. Det endte med, at vi til slut havde haft 18 forsøg mod mål, hvoraf præcis halvdelen havde ramt målet. Til sammenligning forsøgte Lideral sig blot fire gange, hvoraf ligeledes halvtreds procent sad indenfor målrammen. Dette overtag har dog gjort mig meget optimistisk forud for returen, som spilles efter kampen mod São Raimundo i pokalturneringen.

[Indsæt_Navn]

Den Brasilienske Pokalturnering har en masse at byde på, for en klub som Sampaio Corrêa. Der er mulighed for at teste niveauet, for at ”finde sin match”, spillerne kan få noget erfaring mod hold fra bedre rækker, omdømmet kan øges ved hjælp af fine præstationer, og måske vigtigst af alt, er der en masse penge at hente, hvis blot man formår at avancere et par gange. Derfor fandt jeg kampen mod São Raimundo på Nhozinho Santos, som altså var anden halvdel af det opgør, der et par uger tidligere havde endt 1-1 på São Raimundos Colosso dos Tapajós i en kamp, vi godt kunne have fået mere ud af, yderst vigtig. Alligevel var der enkelte spillere, der blev sparet, så de ikke ville være for udmattede til at deltage i finalen af den åbne del af Maranhão Statsmesterskabet, som spilles blot fire dage efter pokalkampen.

5298 ivrige fodboldfans mødte op på Nhozinho Santos i São Luís, for at overvære duellen mellem to Tredje Divisionshold i en kamp, der let kunne have en ganske stor effekt på klubbernes økonomi. Kampen startede nogenlunde lige, og uden de store chancer, indtil udebaneholdets João Paulo bragte São Raimundo foran efter et kvarter, hvilket skete ved et hjørnespark, hvor sløset Bolívia Querida-markering tillod forsvarsspilleren at trille bolden over stregen, og dermed nette for første gang i karrieren. Yderst ringe start for de håbefulde Sampaio Corrêa-fans. Deres helte lod til gengæld til at vågne op, og fra dette øjeblik satte de sig tungt på kampen, og selvom de ikke kom frem til mange chancer, var de i næsten konstant besiddelse af læderkuglen. Først mod kampens slutning kom forløsningen for de mange hjemmebanetilhænger e, da forsvarsklippen Anderson Bill headede bolden ind bag São Raimundo-målmanden, til en udligning. Dette resultat holdt kampen ud, trods intens pres mod de sort/hvid-stribede gæsters mål. Dermed var der dømt straffesparkskonkur rence, da man altså springer den forlængede spilletid over i denne turnering.

São Raimundo startede fint, da Diogo scorede på sit forsøg, hvorefter lejesvenden Breno misbrugte Bolívia Queridas første forsøg. Heldigvis for ham reddede Rodrigo Ramos det næste São Raimundo-straffespark, som ellers blev sparket af en mand, der bestemt har navnet med sig, idet at han hedder Diego Maradona. Derefter scorede begge hold en gang, hvorefter de hver især brændte et enkelt, før Adam scorede for Sampaio Corrêa. Efterfølgende scorede Evair for gæsterne, hvilket betød, at angriberen Bruno Poá skulle score, for at holde hjemmeholdet inde i kampen. Det lykkedes da også, og da Anderson Kamar brændte for São Raimundo, var et vellykket spark af Jefferson alt, der skulle til for at sikre videre deltagelse for Sampaio Corrêa. Nerverne ramte ham dog, og han måtte se sin afslutning reddet. Papalégua scorede derefter for São Raimundo, hvorfor Anderson Bill var nødt til at konvertere sit forsøg til et mål. Trods hans mål i den ordinære spilletid, misbrugte han dog denne chance, hvorfor han og resten af Sampaio Corrêa-mandskabet altså måtte vinke farvel til pokaldrømmene allerede i første runde.

[Philips]

god læsning opdateringerne er dog lidt lange og der mangler nogen billeder. Så hvis du skærer cirka en femtedel af teksten fra og putter lidt billeder og ss ind er det her en rigtig god blog

[Indsæt_Navn]

Tak for kommentaren, Philips.
Jeg kan sagtens se hvad du mener med de lange opdateringer. Der er måske lidt for meget tekst, og så får den halvstore skrifttype det sandsynligvis også til at se lidt længere ud, end det egentlig er. Angående billeder, er jeg ikke den store haj til Photoshop, men jeg kan da godt love, at der kommer en smule mere gøgl fremover - dog næppe i form af en masse billeder, da jeg ønsker at holde teksten i fokus. :-)

[Indsæt_Navn]

Blot fire dage efter nedturen forbundet med pokalexitet, var der mulighed for at komme ovenpå igen, da JV Lideral kom på besøg i São Luís, nærmere betegnet, Nhozinho Santos. For mit vedkommende var der også god grund til optimisme, da Rodriguinho skulle gøre sit comeback i denne kamp, efter en længere skadespause. For de der ikke husker det, er Rodriguinho den angriber, der blev hentet ind på fri transfer, hvorefter han gik fuldstændig målamok med seks kasser i to kampe, inden han blev skadet, og altså har været ude indtil nu. Gensynet med Rodriguinho var dog langt fra dagens højdepunkt, da dette ikke blot er en hvilkensomhelst kamp, men derimod finalen i den åbne runde af Maranhão Statsmesterskabet.

Vi startede fint, og sad som så ofte før på spillet i løbet af første halvleg, hvor blandt andre Rodriguinho viste gode takter, især ved en dribletur, hvor han fintede et par JV Lideral-forsvarere, inden han sendte bolden tæt forbi mål. De helt store målchancer blev det dog ikke til, i kampens første lange periode, og først syv minutter før pausen kom der noget, der bare mindede om en chance, hvis man ser bort fra den, Rodriguinho skabte for sig selv. Den tilfaldt spøjst nok gæsterne, som ellers dårligt havde rørt bolden på dette tidspunkt. Faktisk var Sampaio Corrêa-dominansen så ekstrem, at statistikken for boldbesiddelse hed 82-18 i hjemmeholdets favør. Alligevel fik en lang aflevering lov til at flyve over hovederne på hele Bolívia Querida holdet, hvorefter Toninho flot lobbede bolden over Rodrigo Ramos ved hjælp af hovedet. Ufortjent - måske. Fantastisk mål – utvivlsomt.
Netop som bolden blev givet op, fik Rodriguinho fat i den nær midterlinjen, helt ude på venstrekanten. Herfra løb han ned til baglinjen, hvor han rundede en forsvarsspiller, og fik skaffet sig plads inde i feltet. Herfra sparkede han på mål, men til stor skuffelse, leverede JV Lideral-keeperen en flot redning.

I anden halvleg fortsatte Sampaio Corrêa presset, og både Everaldo og Rodriguinho kom tæt på at udligne i de første femogtyve minutter af anden halvleg. Med tyve minutter tilbage af opgøret syntes venstrebacken Adriano Bahia imidlertid, at det ville være en god idé, at vælte en JV Lideral-spiller bagfra, på trods af, at han allerede var blevet noteret for et gult kort i første halvleg. Meget dårlig beslutning, der sendte backen tidligt i bad. Hvis ikke det så sort ud før, så gjorde det ihvertfald nu. Gæsterne benyttede sig naturligvis af overtallet, og begyndte at have bolden meget mere. At holde på bolden skulle da også vise sig at være nok, for da kampen blev fløjtet af, var slutresultatet 1-0 til JV Lideral, hvilket må siges at være enormt skuffende for kampens værter.

Det lader i øvrigt til, at semi finalerne, samt de ”rigtige” finaler GIVER point til den samlede stilling, som altså er en sammenlagt tabel for de to omgange af gruppespil, samt semi-finalerne, og finalerne. Grunden til, at jeg havde regnet forkert tidligere var, at jeg troede, der kun spilledes en finale pr. omgang, hvilket vi nu har fået bekræftet, som værende forkert, da der jo er to. Derfor er der nu fuldt fokus på, at vinde samtlige kampe i den anden omgang af gruppespillet, og så forhåbentligt at tage JV Lideral to gange efterfølgende. Endnu bedre ville det være, hvis de slet ikke gik videre her i anden omgang, selvom det næppe er realistisk.

[asj89]

Jeg har ikke læst alt igennem, men det er lige den stil jeg kan lide at læse. Du skriver det forholdsvis afslappet, og bringer lidt humor ind i billedet ved at spille på hvor dum du er.

Fortsæt endelig - du har mig som læser!

[Indsæt_Navn]

Mange tak for kommentaren, asj89!
Det er rigtig dejligt med lidt ros, og jeg er samtidig meget glad for, at du læser med. Tak. :-)