home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 14:53:35 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23289
  0 Brugere, 409 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: hennry176
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Sampaio Corrêa - 028
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 Udprint
Forfatter Emne: Sampaio Corrêa - 028  (Læst 15224 gange)
Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 017
« Svar #30: 11 Aug 2011, 16:40 »

Jeg vælger at følge Crazy Pouls råd (tak forresten!), og holde mig til den ”gamle” skrifttype, og eftersom oprykningen allerede er sikker, er de sidste kampe vel ret ligegyldige (bortset fra, at de sandsynligvis kan indbringe nogle få præmiepenge). Derfor vil der ikke blive skrevet alverden om dem. Faktisk holder jeg det til et par linjer; vi spillede to kampe mod ABC, og begge gange havde vi en masse boldbesiddelse. I den første kamp skabte vi flest chancer, i den anden gjorde de det. Det endte da også med to gange 1-1, og dermed en straffesparkskonkur rence (man springer åbenbart den forlængede spilletid over). Enkelte husker måske, at vi tidligere har tabt på straffesparkskonkur rence, da vi ikke ligefrem var vildt skarpe i pokalturneringen mod São Raimundo i starten af sæsonen. Den del havde vi rettet op på inden denne omgang 11 meter-forsøg, men til gengæld var målmanden ikke meget værd. Vi scorede på vores første fem forsøg. ABC ligeså. Vi brændte nummer seks, de scorede, og dermed var de i finalen.

Efter kampen mod ABC var sæsonen derfor afsluttet for Sampaio Corrêas vedkommende, og jeg har brugt tiden på at evaluere truppen. De mange lånte spillere er sendt retur til deres respektive klubber, hvilket er lidt ærgeligt, da nogle af dem var ret så vigtige for holdet, men sådan er det nu en gang. Desuden har en del af de spillere, der ikke var helt gode nok til førsteholdet, også forladt skuden. Fin nyhed, da vi så sparer en del lønpenge. Jeg har fået fornyet min kontrakt med klubben, og truppen ser nu meget smal ud. Foruden manglen på bredde, kunne holdet også trænge til nogle reelle forstærkninger, da Anden Division nok er en del sværere end tredje. Heldigvis ligger landet sådan, at skulle det gå galt, og holdet rykke ned.. ja, så ender bloggen ikke nødvendigvis, medmindre jeg bliver fyret, hvilket jeg ikke tror, der er særligt store chancer for.

Med disse ting in mente, er jeg da også begyndt at lede efter spillere. Transferbudgettet er ikke-eksisterende, og mulighederne er derfor transferfrie spillere, eller alternativt at låne fra større klubber. Det store problem lader dog til at være, at klubberne pludselig er begyndt at kræve overgangssummer for, at vi kan få lov til, at benytte os af deres spillere. Altså vil de ikke længere låne dem ud til os, men i stedet sende dem på lejekontrakter, hvor vi også betaler deres løn. Det har vi desværre ikke budget til, og i skrivende stund har jeg lige sendt et par forespørgelser af sted, angående muligheden for at låne fremfor at leje, men jeg forventer afslag. Det betyder sandsynligvis, at Bolívianos-truppen kommer til at ligne den nuværende meget, med et par eventuelle transferspillere tilføjet. Indtil videre har jeg dog kun haft held med at finde en enkelt, der lod til at være værd at hente, nemlig en 19-årig forsvarsspiller ved navn Diego Alemão. I følge trænerrapporterne, har han potentiale til at blive en smule (½ stjerne) bedre end Anderson Bill. Indtil videre vil han dog nok bare agere reserve, og dermed er der altså ikke tale om nogen forstærkning. Jeg leder videre.
« Seneste Redigering: 12 Aug 2011, 20:42 af Indsæt_Navn » Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 018
« Svar #31: 12 Aug 2011, 20:41 »

Transfers Ind:
Dadá
Tiago
Jaílton
Camilo
Transfers Ud:
Kléo
Gabriel
Nemézio
Lucas
Leandrinho
Wallax
Alessandro
Maranhão Statsmesterskabet

3-1 Santa Quitéria (u)
4-2 Imperatriz (h)
2-0 Maranhão (u)
3-0 São José (MA) (h)
3-0 Viana (h)
2-0 IAPE FC (u)
4-0 Comerciário (MA) (u)
5-0 Moto Club (h)
3-0 JV Lideral (h)

Siden sidst er det blevet til fjorten kampe og fire nye spillere. Resultaterne har været rimelig gode, dog ikke noget ekstraordinært, da vi trods alt ligger et par rækker over modstanderne i statsmesterskabet. Foruden de ni kampe i gruppen, som I kan se til venstre, har der naturligvis også været et par semifinaler, hvor vi slog IAPE FC med 2-0 (ude), og 2-1 (hjemme), to finalekampe mod Maranhão, som blev vundet med to gange 2-0. Ved siden af statsmesterskabet er pokalturneringen også startet, og i den første runde løb vi ind i en gammel kending, så at sige. Det var nemlig sidste års nedrykkere fra Maranhão Statsmesterskabet, Guarany de Sobral, der tog imod os i årets første pokalkamp. Overraskende nok tabte vi den med 1-0, og det har dermed været sæsonens (hidtil) største skuffelse. Heldigvis spiller man to kampe, og på hjemmebane slog vi dem sikkert med 3-0. Når nu vi har været inde på det (eneste?) negative, året har budt på indtil videre, er det da også naturligt at nævne positiverne; Kaykes 11 mål i 11 kampe, Diego Alemãos fine start (7.52 rating samt et mål i 6 kampe), at vi har vundet samtlige kampe i statsmesterskabet (hvilket vi dog også bør gøre), og at vi har fået en ny førstemålmand i 22-årige Camilo, som blev hentet på fri transfer (ligesom de andre nye spillere), foran større klubber som Avaí.

Ser man bort fra, at vi tabte den ene pokalkamp, har netop denne turnering været årsag til en del jubel fra min side, da jeg har fundet ud af, at der er flere penge at hente i denne end først forventet. Det viser sig nemlig, at de penge, man får for at "have deltaget i runden" også er nogle man får, hvis man går videre. I andre saves har jeg kun fået dem, når jeg er røget ud af turneringer, men sådan fungerer det åbenbart ikke i Brasilien. Desuden har vi trukket Coritiba, som sidste år blev nummer 16 af 20 i landets bedste liga. Det burde altså give en god sjat penge, som vi da også har brug for, hvis vi vil gøre os forhåbninger om, at rykke op indenfor en årrække. Det går jo ikke, hvis vi ligger med konstant underskud, da det i sidste ende kan resultere i falliterklæring, og jeg har hidtil frygtet, at vi ville ligge med underskud hvert år, til vi kommer i den bedste række. Pokalturneringen kan let sætte en stopper for det, da der også gerne skulle komme flere penge ind fra kampene i Anden Division, end i tredje. Det ville da give mening.
« Seneste Redigering: 12 Aug 2011, 21:48 af Indsæt_Navn » Logged

xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Sampaio Corrêa - 019
« Svar #32: 12 Aug 2011, 21:31 »

man kan ikke se nogle af dine nyindkøbte spillere.. eller jeg kan ihvertfald ikke Smiley
Logged


Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 019
« Svar #33: 12 Aug 2011, 21:47 »

Hov for satan da, det har du ret i, xanor! Som den kegle, jeg er, glemte jeg selvfølgelig lige at smide links på.. Gud, hvor var det fjollet! Og derudover var der også en række mærkelige noter midt i teksten, da den først blev uploadet (heldigvis spottede jeg det kort derefter). Det er hvad der sker, når jeg er lidt for meget en smartass, og uploader inden, jeg har set det hele igennem. Det er fikset indenfor de næste fem minutter, hvis ikke der er noget, der går helt galt. :-)
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 019
« Svar #34: 14 Aug 2011, 21:50 »

Så skete det endelig; for første gang i 24 kampe undlod Sampaio Corrêa at vinde en kamp i Maranhão Statsmesterskabet. Det var imod Viana, i hvad der var en noget så kedelig affære. Resultatet viste det også dette, da kampen endte 0-0. Det kom ellers efter tre fine resultater, der var kommet ovenpå 1-3 nederlaget mod Coritiba i pokalturneringen. Forresten viste det sig, at der kun skulle spilles en enkelt kamp i anden runde af denne, selvom der var to i den første. Som I kan se, har jeg stadig svært ved at forstå samtlige turneringer, og deres regler her i Brasilien, men det skal nok komme med tiden. Som sagt røg Bolívianos altså ud til Coritiba, hvilket velnok er acceptabelt, taget i betragtning af, at de ligger i landets bedste liga. Det gav dog omkring £70k at spille med i runde nummer to af cuppen, og da den første runde gav lidt mere end £50k, har det altså været en ganske indbringende turnering. Foruden ”præmiepengene”, kom der også lidt cash ind på anden vis, da der nemlig var omkring 13500 tilskuere til hjemmekampen. Med billetpriser på £4,5 giver det altså omkring £60k. Det deles dog over de to klubber – desværre har jeg ikke holdt øje med, hvor mange penge, der var i kassen inden kampen, så jeg kan ikke afsløre, hvor stor en portion, vi har beholdt, men det er vel mindst £30k. Ligges det sammen med de £70k, har vi altså tjent minimum £100k (omkring 1 million kroner) på en enkelt kamp. Udmærket for en klub i den næstbedste række.

Desværre har vi været meget uheldige på en anden front, idet at både stjerneangriberen Kayke, og hans reserve, Rodriguinho, har pådraget sig langvarige skader, og er ude i tre måneder endnu. Derfor er jeg gået på jagt efter en angriber, og har pt. Everaldo, som vi lånte sidste sæson, i kiggerten, og jeg har faktisk plantet et bud på ham, der lyder på £4k + 50% af hans løn, mod at vi må benytte ham sæsonen ud. Endnu har Grêmio ikke meldt noget tilbage. Foruden angrebskæden, er jeg også på udkig efter en ny midtbanespiller, da Sebastián Pardo er på vej væk. Han var utilfreds, og trods et forsøg på at overtale ham til at blive, holdt han fast i, at han ville væk. Recreativo ville gerne have den 30-årige chilener, og vi har fået en aftale på plads, der indbringer £18k. Nu venter jeg så bare på, at klubbens scouts finder en fornuftig erstatning, mens jeg også selv lurer lidt – især efter spillere, der kan lejes, da der kun er meget begrænsede midler til transfers. Inden Pardo-handlen var der faktisk ingen penge, men der kom et par tusinde, og så tillod jeg mig, at ændre lidt af lønningsbudgettet til transfer-dittoet.



Angående de sportslige resultater, mangler der i øjeblikket tre kampe af Maranhão Statsmesterskabets andet gruppespil, og vi ligger i front med 16 point. Nummer fem (første plads udenfor play-off feltet) har 8, så allerede nu er fokus på de kommende play-off kampe.
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 020
« Svar #35: 15 Aug 2011, 04:40 »

Til at starte med vil jeg lige nævne, at det lykkedes at leje Everaldo, selvom jeg måtte bøje mig for Grêmios krav, og give dem £4k + 100% af hans løn, i stedet for de 50%, jeg havde håbet på. Hans løn er heldigvis ikke overvældende, så det kommer ikke til at være udslagsgivende, men det havde nu været rart at slippe for, at skulle betale løn, når vi i forvejen må betale en overgangssum, bare for at leje ham. Alligevel var han dog den oplagte mulighed, da jeg heller ikke ønsker at gå ud og bruge £20-40k på en spiller, som så skal have £1k/ugen i løn, bare fordi vi har et par skader i 3 måneder, hvoraf der blot spilles statsmesterskaber i den første.
Jeg leder fortsat efter en ny playmaker, som kan afløse Pardo, selvom det ikke virker let, og måske det ender med, at Felipe Lohmann får pladsen. Han har spillet den en del gange i løbet af statsmesterskabet, og det fungerer udmærket. Jeg ville dog stadig foretrække, at anskaffe en ny spiller til rollen, men det virker praktisk talt umuligt, hvis det absolut skal være en playmaker. Ellers går jeg også lidt og overvejer, om jeg skulle hente en balancespiller, og på den måde spille en smule mindre offensivt, hvilket måske ikke er helt dumt.

Maranhão Statsmesterskabet er forløbet fint, og alt er gået efter planen. Vi vandt den anden omgang af finaler med sammenlagt 5-0 mod IAPE FC, efter at have slået JV Lideral ud i semifinalerne, med i alt 3-0. Det betyder, at vi vandt begge runder af statsmesterskabet, hvorfor Sampaio Corrêa slipper for de to ekstra play-off kampe. Befriende. Kampprogrammet er nemlig en anelse hårdt; ikke i den forstand, at vi har alt for svære kampe (eller, jo, vi har storklubben Vasco i anden runde af Anden Division (ja, de rykkede ned fra den bedste række i spillet), men alligevel!), men i stedet, at der er så helvedes (lol) mange af dem. I stedet får spillerne så en velfortjent pause på to uger, før Anden Division går i gang.
Foruden trofæet var der en anden nydelig præmie at hente i Maranhão Statsmesterskabet. Jeg havde helt glemt, om der overhovedet var præmiepenge, og det var ikke til at se inde under turneringens regler, så jeg blev glædeligt overrasket da jeg spottede følgende besked.

Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 021
« Svar #36: 15 Aug 2011, 04:48 »

I tilfælde af, at det rent faktisk interesserer nogen, vil jeg lige nævne, at jeg kommer til at have lidt travlt i de næste par dage. Til de der følger med, hvis I da findes, betyder det, at jeg næppe får opdateret bloggen før onsdag/torsdag.
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 021
« Svar #37: 20 Aug 2011, 16:35 »

Som jeg tidligere skrev det, har jeg haft lidt travlt i de seneste par dage, men er nu ved at være på plads igen. En opdatering må nok vente til en gang i aften, eller i værste fald i morgen. Pt. føler jeg mig træt & demotiveret (over Arsenals resultat, ikke blogskriveriet - "bare rolig" :-P).

Anyway, så følte jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at snyde jer for denne brilliante overskrift fra spillet:

Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 021
« Svar #38: 22 Aug 2011, 16:06 »

Nu er mit FM selvfølgelig gået i selvsving. Det er nemlig begyndt at lukke sig selv, hver gang jeg går ind i en kamp, og jeg regner med, at jeg er nødt til at genindstallere spillet. Derfor går der yderligere lidt tid før, jeg får skrevet videre på bloggen.
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 021
« Svar #39: 22 Aug 2011, 18:06 »

Langt om længe lader alt til at fungere, og efter et par dages bøvl med FM, er jeg endelig i stand til at fortsætte min færd ind i Brasiliens regnskov. Inden jeg fik problemer med spillet, havde jeg dog allerede kæmpet mig gennem de første seks kampe, og efter blot en enkelt i dag, er det ved at være tid til, at jeg skriver en evaluering af de syv kampe, jeg hidtil har spillet.

Da Anden Divisions sæsonen startede, var jeg i tvivl om hvor i rækken, vi hørte hjemme, og om hvorvidt vi ville være i stand til overhovedet at følge med i kampene. Nu, syv kampe henne, er jeg ved at have en fair idé om, hvordan tingenes tilstand er. Vi ligger godt nok placeret på en kedelig 14. plads, og har kun et enkelt point ned til den ondsindede streg. Til gengæld har vi heller ej mere end fem point op til fjerdepladsen, og i det hele taget er ligaen meget lige.
Vi lagde godt ud, med en sejr over Criciúma, og trods et smalt 0-1 nederlag mod storklubben Vasco, fulgte vi op med en flot 3-1 sejr mod CRB. Derefter er det desværre gået nedad, da vi har tabt til Bragantino og Ceará. Mod både Caxias og Portuguesa har vi dog hentet 0-0, og i det hele taget føler jeg, at vi på trods af vores uimponerende position, sagtens i stand til at følge med de øvrige hold, og måske burde vi også ligge bedre placeret, da vi har gjort fin figur i samtlige af vores kampe. Det lover godt for fremtiden, da vi om ikke andet så vil have en chance for at kæmpe med i toppen i næste sæson, når holdet først er stabiliseret. Netop det er dog det umiddelbare mål; at stabilisere holdet i Anden Division. Vi skal starte med at sikre os endnu et år i rækken, og så må alt andet følge efter. Skulle det gå så vidt, at vi ender med at rykke ned i første omgang, må vi skynde os at komme op igen. Jeg stoler dog indtil videre på, at vi nok skal blive i Anden Division, men meget kan ske i løbet af 31 kampe.

På sidelinjen er jeg midt i et dilemma, da stjernespilleren Eric har kontraktudløb om halvandet år, og ikke ønsker at forlænge. Der har været op til flere bud på midtbanespilleren, og hver gang, har jeg bedt om flere penge, samt bedre klausuler, da ingen af budene har været alt for gode. Det lader dog til, at Monterrey vil efterkomme mine krav, og byde £140k + 50% af næste salg + en opvisningskamp. Det ligner ved første øjekast et fint bud på en spiller, hvis værdi er £110k, men hans værdi stiger konstant, og det bliver den nok ved med, i de næste 3-4 måneder, hvorefter den vil falde, mens han nærmer sig udgangen af kontrakten. Ser man lidt tilbage i tiden, var det nok ekstremt dumt af mig, at jeg ikke skrev en længere kontrakt med ham, da han først blev hentet til klubben, men jeg forventede, at spillere af samme kaliber ville være ”lette” at hente, når først vi var rykket op i Anden Division. Sandheden har dog været en anden, og det vil være et stort slag i kuglerne, at miste denne profil. Alligevel regner jeg med, at jeg accepterer Monterreys bud, hvis de accepterer mine krav.
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 022
« Svar #40: 22 Aug 2011, 23:28 »

På trods af, at der blot er spillet fem kampe siden sidst, har tingene ændret sig. Midtbaneprofilerne Sebastián Pardo og Eric har forladt klubben, men der er da også kommet nogen ind den anden vej. Han er egentlig mest af alt en erstatning for Pardo, som er taget til Spanien, men pengene.. ja, de er hovedsageligt kommet ind via salget af Eric. Han endte nemlig med at indbringe flere penge, end jeg havde regnet med.


Som sagt er der allerede kommet en erstatning ind, og det er da også en ganske speciel diamant, jeg har fundet. Der er nemlig tale om en blot 16-årig spiller, med nærmest grænseløst potentiale.



Og ikke nok med det, så virker den kære Cristiano endda også dedikeret til klubben.


Sådan tolker jeg det ihvertfald, når man fravælger en af Brasiliens største klubber, til fordel for en klub, der først for nylig er kommet op i den næstbedste række. Som for blot to sæsoner spillede i den fjerdebedste. Mit tilbud var ikke engang overvældende, da han blot får £210 ind på kontoen ugentligt, og ikke er lovet andet, end at han er et af klubbens største talenter. Det er der heller ingen tvivl om, for allerede i hans debut høstede han sin første assist for klubben, da vi slog Santo André med 3-2, efter at have været bagud to gange. Det var samtidig den femte sejr i træk for Sampaio Corrêa, hvilket også har sendt Bolívianos helt op på 3. pladsen. Noget af en forbedring i forhold til sidste opdaterings 14. plads, men der er fortsat blot spillet 12 kampe, og alt er fortsat helt åbent.
De øvrige fire sejre kom mod ABC (2-0) som på daværende tidspunkt var nummer et, Americana (3-1), Bahia (3-1) som ligeledes var et tophold, og Guarani (5-2).
« Seneste Redigering: 23 Aug 2011, 15:24 af Indsæt_Navn » Logged

ask-ikk
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 023
« Svar #41: 22 Aug 2011, 23:38 »

Det ærgre mig at der ikke er flere som kommenterer din blog, for den er virkelig god!
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 023
« Svar #42: 22 Aug 2011, 23:41 »

Det ærgre mig at der ikke er flere som kommenterer din blog, for den er virkelig god!

Mange tak! :-)
Jeg tror, det kommer af sig selv, hvis bare jeg bliver ved med at skrive. Om det så er positiv eller negativ feedback, der vil komme, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg regner med at høre lidt fra folk før eller siden. Eller også er mine opdateringer simpelthen så lange, at folk ikke orker at læse dem. Haha! Grin
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 023
« Svar #43: 23 Aug 2011, 18:38 »


Ovenstående billede beskriver rimelig godt, hvad der er sket siden sidst. ”Ups” navngav jeg billedet, og netop det lydord er en ganske udmærket beskrivelse af det hele. Efter 3-2 sejren over Santo André, som var den sidste kamp, der var inkluderet i mit seneste blogindlæg, gik det nemlig helt galt. 0-1 mod São Caetano, 0-2 mod Brasiliense, samme cifre mod Fortaleza. Så kom der et enkelt point på kontoen mod Avaí, da vi spillede 1-1 ude mod dem, men det hjalp nu ikke meget på selvtilliden. Vi fulgte nemlig op med et nederlag mod Goiás, og derefter endnu et af slagsen mod América (MG). Så blev det til to kampe uden mål, mod Grêmio Prudente og Criciúma, før Vasco slog os. På dette tidspunkt havde vi ikke scoret et eneste mål i fire kampe, og i ni kampe var det blot blevet til to scoringer. Forløsningen kom dog mod CRB, da Anderson Bill nettede to gange, før Rodriguinho leverede denne kasse:

<a href="http://www.youtube.com/v/i1TYjtzNib4?fs=1&amp;amp;hl=da_DK" target="_blank">http://www.youtube.com/v/i1TYjtzNib4?fs=1&amp;amp;hl=da_DK</a>


Jeg var ellers begyndt at tvivle kraftigt på, om sidste års topscorer besad evnerne til at overliste forsvarerne i denne række, da han har ageret frontangriber i de sidste mange kampe, fordi både Bruno Poá og Kayke er skadede. Dette mål kunne dog godt tyde på, at han ikke just er uduelig.
Kampen mod CRB endte altså i en 3-0 sejr til os, hvilket var første gang i ti point, at vi hentede tre point i en kamp. Over disse ti kampe er det altså i alt blevet til sølle seks point. Meget skuffende. Jeg har ellers forsøgt at styrke truppen lidt, med et par signings. Først af den togolesiske landsholdsspiller Hamilton, som tilføjer lidt ekstra bredde til den defensivt orienterede del af midtbanen. Hamilton kom til klubben på en fri transfer.
Efter signingen af Hamilton, ville jeg gerne styrke den offensive side af holdet, da det trods alt er her, vi har manglet noget i den sidste lange periode, og for omkring en uge siden fandt jeg endelig noget, der mindede om det, jeg ledte efter.

Godt nok var Tiago ikke nogen helt billig fætter, eller jo, men jeg havde håbet på at kunne finde en gratis spiller til pladsen, men alligevel mener jeg, at det var en udmærket handel, da jeg virkelig har haft svært ved at finde en spiller, der ville kunne tilføre kvalitet på den offensive midtbane. Cristiano er reelt set den eneste anden midtbanespiller med offensive kvaliteter, jeg har kunnet se noget i. Og apropros Cristiano, så er jeg åbenbart ikke den eneste, der har spottet talentet.

Medierne har nemlig døbt ham ”den nye Fernandinho”. For de, der måske ikke kender Fernandinho, er han en yderst habil midtbanespiller, der i virkelighedens verden slår folderne for ukrainske Shakhtar. Det kan godt være, at han ikke ligefrem er nogen verdensstjerne, men når man spiller med et hold, der kun lige er rykket op i den næstbedste brasilianske række, så er det altså noget af et mærkat at få stukket på en spiller.

Den dårlige stime har sendt os ned på en 12. plads, hvor vi har 7 point ned til nedrykningsstregen, og 9 point op til oprykningsdittoet. Hverken det ene eller det andet synes på nuværende tidspunkt umuligt, så mon ikke vi går et par spændende måneder i møde.
Logged

Indsæt_Navn
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Sampaio Corrêa - 024
« Svar #44: 25 Aug 2011, 23:15 »

Jeg har typisk skrevet et indlæg, hver gang en spændende begivenhed har taget sted, men dem har der ikke været mange af i det seneste stykke tid, og sæsonen er faktisk ovre nu, hvor jeg hellere må se at få opdateret bloggen.

Der kom et par nye spillere til Sampaio Corrêa efter det seneste indlæg; angriberen Robert, og defensivspilleren Tharles.
Robert kom ind kort efter, at opdateringen var færdigskrevet, og som I kan se på screenshottet, er han en hurtig angriber, med en ganske udmærket teknik. I det hele taget er han ret ”well-rounded”, så længe vi kigger på egenskaber, der er nyttige i det fremadrettede spil. Han nåede at få seks kampe fra start, samt fire som indskifter, og scorede i alt tre gange. Det startede ellers lidt sløvt for ham, hvilket der blev rettet op på til sidst. Jeg regner således med, at han skal overtage Rodriguinhos plads i truppen, så jeg kan lade den løntunge angriber gå, da Robert alligevel virker som en noget bedre spiller.
Den anden nyerhvervelse, Tharles, er der noget ganske specielt over. Den 19-årige forsvarsspiller kan nemlig prale med, at han er den første U20-landsholdsspiller i min tid i klubben. Selvom hans naturlige position egentlig er på den defensive midtbane, regner jeg med at komme til at bruge ham i forsvaret, hvor han forhåbentlig vil kunne danne makkerpar med en anden ung spiller, Diego Alemão. De supplementerer nemlig hinanden rigtig fint, og begge har talent nok til at begå sig i den bedste brasilianske række. Dette samarbejde vil dog næppe komme alt for meget i brug foreløbig, da vi stadig har stjernerne Anderson Bill og Bronzatti til de to pladser.

Som sagt har der ikke været meget andet at skrive om, idet at vi levede en ganske ubemærket tilværelse i de sidste mange runder af sæsonen. Det hele kom meget mindre i stimer, og i de sidste 16 kampe blev det til 7 sejre, 4 uafgjorte, og 5 nederlag, altså hverken noget særlig godt, eller synderlig skidt. Det passede også meget godt til vores endelige position, da Bolívianos måtte tage til takke med en 11.-plads efter den sidste spillerunde. Til slut havde vi 18 point ned til Santo André umiddelbart under stregen, mens der var 13 point op til Fortaleza, som endte på den oprykningsgivende 4.-plads. Eftersom det allerede med 5-6 kampe tilbage var ret tydeligt, hvor i tabellen, vi ville ende, lod jeg en række af de største talenter spille så meget som muligt, i de sidste kampe. Således var målmanden Sidivan, forsvarsspillerne Diego Alemão og Tharles, samt midtbanespilleren Cristiano involveret i de sidste kampe, hvilket dog ikke var noget helt uvant syn på Nhozinho Santos, da Anderson Bill var ude i de sidste 3 måneder af sæsonen, hvilket originalt gav plads til Diego Alemão, som dog også pådrog sig en skade, hvilket gav Tharles en række kampe. Cristiano gik heller ikke kold på noget tidspunkt, hvis man ser bort fra en periode, hvor den 17-årige midtbanespiller var skadet, da han efterhånden er min foretrukne playmaker.


Bolívianos’ positioner gennem sæsonen


Forud for vinterpausen regner jeg med, at en række mindre vigtige spillere vil forlade os, herunder Rodrigo Ramos, Mardônio, Renato, Rodriguinho og Cassio Lopes. Også den aldrende midtbanespiller Fábio Gomes forsvinder nok, da han er en af de højest lønnede spillere, mens vi også er ganske godt besat på den defensive side af midtbanen, hvor han ellers har huseret.
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010