The Saints - Dreams will never walk without work | #1 |

 

[Gangster_Calle]

Super update. Glæder mig til at se hvad det før hen ad med den gamle dame

[Jonaspetersen93]

synes dog ikke du behøver at skrive fortsættes nede i bunden men brug det her godt, når det nu var det eneste negative jeg kunne finde

[Enzo]

Update; 02! | Et lille håb for dem begge.
 Julio lå der i affaldscontaineren. Han vidste ikke selv om han var i live. Men det måtte han være, ellers ville han jo ikke kunne tænkte sin tanker. I et blidt sekund tænkte han ikke. Han åndende ikke. Og han var ikke til stede. I hvert fald ikke psykisk. Han var ved at miste bevidstheden. Men en sort affaldssæk blev dumpet ned i containeren, hvor han havde lagt sig i. Den susede igennem luften, også selvom der ikke være mere end 50 cm, fra der hvor hånden havde givet slip, til der hvor den ramte Julio lige i femøren. Med et spjæt fik han bakset affaldsposen væk fra ansigtet, og i syne kom et rynket, men alligevel rart ansigt. De var begge mundlamme. Måske var det en konkurrence om hvem der kunne være stille i længst tid. Nej. ”Hvad laver du her?”, stammede den gamle dame. Hun så forbavset ud. Hun havde sikkert ikke set en levende sjæl i flere årtusinde. Julio rejste sig fra containeren. Hans energi var kommer som en regndråbe fra en skyfri himmel. Ud af den blå luft. Julios havde mere energi end han nogensinde havde haft. Det var lige så han hoppede, på den revne asfalt. Han øjne kiggede hurtigt på damen, som stod og kiggede undrende på ham. Hendes øjne tjekkede ham rigtigt ud. Julios vidste ikke hvad han skulle sige eller føle, men det sprang bare ud på ham. ”Hej. Mit navn er Julios”. Damen nikkede. ”Ja?”. ”Jeg er taget hjemmefra, og jeg har ingen steder at gå hen”. Han havde ikke set sin familie i flere dage. Hvad skulle han også med dem, tænkte han. Energien var ved at være forsvundet. Han skulle til at løfte låget til containeren, så han kunne dø i fred, men damen lagde sin hånd på skulderen af ham. ”Jeg kunne godt trænge til selskab. Hvad med at du fik dig en dejlig varm kop urtete, samt en lille kiks at bide i?”. Julios takkede, og nu smilte han blidt. Han håbede på et godt venskab, for sådan et havde han aldrig haft. En hård barndom havde lagt sig bag ham, og han ville starte et helt nyt liv nu, med den gamle dame som partner.

[Enzo]

Tror ikke at der kommer flere updates iaften, men i kan da komme med kritik.
Jeg synes ikke selv der ser super ud, og derfor er jeg helt åben, og modtagelig for alt i mener kan gøres bedre.

[Gangster_Calle]

Har lige et spørgsmål! Hvilket/hvilken program/side bruger du til at lave dine billeder?

[Enzo]

Har lige et spørgsmål! Hvilket/hvilken program/side bruger du til at lave dine billeder?

Har skrevet til dig

[Enzo]

Der kommer helt sikkert en eller to updates imorgen

[Enzo]

Update; 03 | Hvor hen?
Viserne på vækkeuret oplyste Julio om at han havde sovet længere end nogensinde. Han skyndte sig op i en vis fart, og inden han nåede at få sit tøj på, blev døren til værelset åbnet, med at rabalder, som kunne sammenlignes med The-Twin-Tower-Faldet d. 11 Septemeber 2001. Julio fik et chok, men da han så at det bare var den gamle dame, beroligede det han indre. Hun havde taget morgenmad med. Alt fra nybagte boller med et strejf af revet citronskal til varm kakao med flødeskum. Hun havde sikkert aldrig haft et barn at forkæle, så nu var det altså Julios tur. Hun satte sig på sengenkanten, af den seng Julio havde lagt sig i igen. Hun placerede en bakke med maden på den anden side af Julio. ”Du kan bare kalde mig Saviola”, sagde hun med en munter stemme, som engang havde tilhørt en ung og smuk kvinde. Hun smilte, imens Julio gnaskede alle godterne i sig. Efter morgenmaden hjalp Julio med opvasken, og derefter satte de sig ind i stuen. Saviola havde intet fjernsyn. Hun mente at det var tidsfordriv. Der var bum stille i den golde stue, som næsten ingen møbler havde, og væggene bar ingen malerier eller andet ophæng. En hæs stemme afbrød tavsheden. ”Jeg har altid drømt om at tage til Europa, men jeg har aldrig haft nogle at tage sammen med”. Julio vidste hvad hun ville hen med det hun sagde, men han alligevel tav han. ”Skulle vi ikke tage af sted?”, spurgte hun igen. Julio vidste ikke hvad han skulle svare. Der var helt stille. Meget mere end tidligere. ”Tjo, sagde Julio. Det kan vi vel godt”. De kiggede ind i hinandens øjne. Ingen af deres ansigter tydede på noget. ”Hvor skal vi så tag hen”, fik Julio fremstammet. Han havde aldrig nogensinde begivet sig udenfor Argentinas grænser, og nu tegnede det til, at han ville se meget mere. En solstråle lyste ind ad vinduet, med de mange farver, og hvor at fugten havde overtaget iltens plads, mellem vinduesglasset. Vinduet var utydeligt, men man kunne ane solstrålen, og den lyste ned på en lille træmand. Julio vendte den om. Bagpå stod der: Made in England ..

[Enzo]

Nogle der følger?

[Gangster_Calle]

Jeg følger! Super god update btw

[Jonaspetersen93]

følger også

[jakob95kp]

Rigtig god blog du har gang i her Enzo!
-du skriver rigtig godt, og din grafik er også helt i top, skulle jeg finde et lille minus, så synes jeg godt at skriften måtte være en lille smule større, de det vil gøre den mere læsevenlig, men alt i alt er det rigtig godt!

KIU

[Enzo]

Tak for respons
Kommer måske updates i massevis imorgen

[Enzo]

Update; 04 | Nu er tiden inde.
Julio sidder i dagligstuen, han har sin kuffert mellem benene. Men den er ikke pakket. Det er grundet den fornemmelse, som man indbær når man skal ud at rejse. Kufferten er ny. Saviola har købt den til ham, samt noget andet tøj. De sidder der begge, og er lutter øren for alle bud. ”Hvor i England er der pænest”, spurgte Saviola. Hun var træt af at bo i sådan et slumkvarter, i Argentinas gader, så nu ville hun bruge hele sin pension. De fandt dagens avis frem. Deri var der annoncer fra diverse flyselskaber. Argentinos Airlines, Travel Better og sidst men ikke mindst Europe Travel Company. De var ligeglade med flyselskabet da de ikke selv havde  personlige erfaringer, så de tog en tilfældig, ved hjælp af den klassiske ”Ælle, Bælle, Mig, Fortælle”, og sådan blev de ved. Da remsen sluttede, havde fingeren fundet sin plads. Europa Travel Company.
Julio og Saviola tog ud til lufthavnen. Den lå ikke mere end et par kilometer væk, hvilket havde gjort, at de engang imellem kunne side ude i baghaven, og tjekke flyene ud. De havde aldrig fløjet med fly før, så de havde købt en guide, til nybegyndere. Bogen havde et rødt omslag, og havde mindst 100 sider imellem. De sprang et par sider over, dernæst tjekkede de ind. ”Det er da meget let” oplyste Saviola om. Der var mere endnu, nu skulle deres bagage undersøges, og de skulle visiteres. De fandt intet usædvanligt i taskerne, men hele lufthavnen blev sænket med minimum et kvarter. Det var intet med bagagen, eller flyene, eller personalet, og heller ikke Julio. Det var Saviola. Hun havde svært ved at se hvorfor hun skulle visiteres. Hver gang kontrolløren førte hans bippende apparat op og ned ad hende, smækkede hun ham én med sin håndtaske, så han nærmest dragede omkuld. Til sidst lykkedes det så, for Saviola havde ikke flere kræfter tilbage i sin svingarm, og nu ventede hun blot på at kunne sætte sig ind i et flyvefartøj, og dernæst slappe af under hele turen. De fandt et par pladser, hvor de kunne sidde i en times tid, indtil deres fly var klar til afgang. De gik og kiggede ud af vinduerne, eftersom at de havde for meget energi til at sidde ned. De havde aldrig set så store flyvemaskiner, og når de havde set dem oppe på himlen, så de ikke nær så store ud. En flyver kørte forbi. ”New York”, stod der på den. En kæmpe én. Men det var ikke den. I højtalerne blev de informeret om at deres fly var kommet og de skulle tage plads. En fly kom kørende idet de gik hen mod indgangen. På siden stod der med stor rød skrift Europa Travel Company, men derunder stod der med en lille sort skrift, som lige kunne anes ”SOUTHAMPTON!”

[Jonaspetersen93]

Super update glæder mig til at se hvor det bære hen