#26 - MAFIA - FÆRDIG

 

[Præsidenten]

En lille indledning:

Tidligere klubber:
Ingen
Nuværende Klub:
Guiseley AFC

Jeg har nu haft en lang række saves kørende hvor den seneste gik fra Blyth til Valencia via en masse andre klubber
samt en masse år i spillet - og ikke mindst en masse spilletid fra mig. Derfor har jeg nu bestemt mig for at prøve noget nyt - at blogge!

Jeg opdatere ikke på noget bestemt tidspunkt og kan ikke love at der i perioder vil gå noget tid imellem updates hvis jeg har travlt med andre ting.

Ris og ros modtages gerne!

[Præsidenten]

INTRO

Han stormede ud af døren og kulden slog ham i møde. Løb de første meter med en utrolig fart og håbede at mørket hurtigt ville opsluge ham som en af dens mange hemmeligheder. Alligevel vidste han at de hurtigt ville være over ham trods hans høje fart og råbende satte horden efter ham. Han prøvede at sætte farten yderligere op, tordnede mod skoven i en sådan fart at han i et uskyldigt sekund tænkte at han skulle have valgt at gøre karriere inden for atletik i stedet. Men han blev hurtigt mindet om at det vist var den mindste grund til at han skulle have valgt en anden karriere da han hørte den første række af pistolskud flyve om ørene på ham. Rædsel, intet mindre. En frygt han aldrig før havde mødt så han nu i øjnene.
En ny serenade af pistolskud hørte han blive fyret af. Han var så tæt på skovens første træer og alligevel sænkede han farten. Han blev nød til det. Forbløffelse mødte ham før smerten. Han faldt langsomt ned på knæ. Sænkede hovedet og satte hånden ned mod såret. En tung, mørkerød substans flød gennem hans fingre og han tabte kort efter balancen og faldt.

[Præsidenten]

Er der en måde man kan gøre billedet større på? :b Fordi det jeg uploadede burde i hvert fald være større?

[Frederikbjerg]

Er der en måde man kan gøre billedet større på? :b Fordi det jeg uploadede burde i hvert fald være større?

Du skal vidst lave et mellemrum mellem [img ], eller også er det før 'img', så skulle det gerne blive større. Du må ikke holde mig op på det, men det skulle gerne være et forsøg værd. Jeg kommenterer på din intro om 5 minutter, da jeg ikke lige har tid til at læse den endnu. Men det lyder spændende!

[asj89]

Synes at du mangler noget stil i dit layout. Du burde ihf. gøre overskrifter fede, eller fremhæve dem på en anden måde.

Vil dog sige at dit skriftlige niveau ser godt ud ind til videre.

[Præsidenten]

Tak for det Frederiksbjerg!

Vil prøve at se på det med overskrift osv. men er som sagt ikke den store grafiker!

Edit: Nogen der har en side hvor man kan lave nogle fede overskrifter og sådan?

[Frederikbjerg]

Tak for det Frederiksbjerg!

Vil prøve at se på det med overskrift osv. men er som sagt ikke den store grafiker!

Edit: Nogen der har en side hvor man kan lave nogle fede overskrifter og sådan?

Det var så lidt! :-)

[asj89]

Tak for det Frederiksbjerg!

Vil prøve at se på det med overskrift osv. men er som sagt ikke den store grafiker!

Edit: Nogen der har en side hvor man kan lave nogle fede overskrifter og sådan?

Altså nu tænker jeg bare sådan her:

Overskrift
Blablablablablablab lablablablablablabl ablablablablablabla blablablablablablab lablablablablablabl ablablablablablabla blablablablablablab lablablablablablabl ablablablablablabla blablablablablablab lablablablablablabl ablablablablablabla blablablablablablab lablablablablablabl ablablablablablabla blablablablablablab lablablablablablabl ablablablablablabla blablablablablablab lablablablablablabl abla.

Bare et eksempel. Det kan jo laves helt simpelt i funktionspanelet.

[Præsidenten]

UPDATE 1 - MAFIA

Pludselig opdagede han at han var vågen. Han åbnede ikke øjnene med det samme – han var svimmel nok i forvejen. Han sad bundet på en stol i et rum der virkede både koldt og fugtigt. Han rykkede lidt på sig og straks mærkede han en forfærdelig smerte i hans mave. Han skar en grimmasse og mærkede forsigtigt på maven efter såret, men mærkede kun forbindinger.
Langsomt tog han sig sammen til at åbne øjnene. Hans blik var sløret og han prøvede at fokusere på den store sorte klat lige fremme. Bedrøvet gik det langsomt op for han at ’den store sorte klat lige foran ham’ var russeren. Russeren – Vladimir Popovski. Mafia-bossen man bare ikke måtte skylde penge. Han havde en eller anden mærkelig følelse der sagde ham at det nok var lige præcis det han gjorde.
Vladimir Popovski var en magtfuld mand på kun 160cm og cirka 3 gange så bred som en normal mand. Hans 3 dobbelthager vidnede også om et godt liv med lidt for meget godt mad. Et smil bredte sig på Popovskis laber da han opdagede at hans bytte var vågnet op: 
”Ahh Alexandrrre Winthrrree.”
‘Det er Alexander Winther din skide russer’, tænkte Alexander
Han havde altid været meget stolt af sin evne til at svine folk til uden de hørte det.
”You were very lucky, my friend. The bullet went straight through you”, fortsatte Popovski med russisk accent og smilte smøret: “Min lille ludoman. 50 millioner danske kroner er du oppe på at skylde mig, min lille ven.”
’Lille ven’, tænkte Alexander: ’bevares ved siden af ham er alt mindre end en fuldt-udstyret-multi-kampvogns-tank vel blot småtterier.’
”En måned, Winthrrre. En måned og så har du fortalt mig præcis hvordan du vil levere mine penge tilbage … ellers –”, han tog en finger op til halsen og trak den over så alle hans tre hager blævrede om kap. Meningen var dog ikke til at tage fejl af.
”Boys”, Popovski vendte sig om og et par velvoksne bodybuildere kom hen som et par han-aber og tog fat i ham. Et par minutter efter lå Alexander sprællende på gårdspladsen med en mavepine der sagde spar 2. Det var ikke som om Poposki’s aber havde taget sig synderligt meget af hans krav om at de skulle passe på hans skudsår.
Dog havde Alexander Winther vigtigere ting at tage sig til. Inden for en måned skulle han finde en måde at tjene 50 millioner kroner på.

[Præsidenten]

UPDATE 2 – Mads Fischer

Alexander bankede på flere gange og begyndte for alvor at blive nervøs for at lejlighedens indehaver ikke var hjemme. Hans eget hjem var både mange kilometer væk og desuden pantsat, tvangssolgt eller tabt væk til en eller anden i poker. Nøglen havde han i hvert fald ikke mere. Det var dette der havde fået ham til at banke på døren til en gammel gymnasie kammerat og Alexander faldt ham måske lidt for kærligt om armene da han åbnede døren. I hvert fald stod der en meget forvirret gammel mand i midt halvfjerdserne i døråbningen og Alexander fik en svag mistanke om at han måske var gået forkert.
Han undskyldte flere gange og kom derefter i tanke om at det var en etage længere op han skulle. Her mødte han et noget mere kendt ansigt og han blev da også glædeligt inviteret indenfor. Mads Fischer hed hans kammerat og der var gået flere år siden han sidst havde set ham. Derfor bød Mads ham også på te og en pakke oreos hvorefter han straks bad Alexander om at berette for ham hvad der var sket her omkring 10 år efter de begge graduerede fra gymnasiet.
Med et dybt suk fortalte Alexander sin historie der var begyndt så godt men sluttet mindre heldigt. Han fortalte om hvordan han vandt sin første million i poker og hvordan de voksede. Til sidst endte det med at de var vokset til hele 40 millioner kroner dog med den lille detalje at nu skulle det hele ganges med minus 1. Det gav det knap så flatterende beløb på minus 40 millioner. Og hvordan han havde lånt pengene til at fortsætte sin gambling? Åhh jo dem havde han da snildt lånt af en meget venlig russer der dog krævede et lille ekstra beløb på en 10 millioner kroner når han engang ’havde tid til at betale tilbage’. Denne tid var desværre kommet nu mente russeren. Og når russeren mente noget så havde han et par aber der sørgede for at det skete.
Mads Fischer sad lidt med åben mund og studerede Alexanders ansigt for at finde et tegn på at det måtte være en joke – et sådant tegn fandt han dog aldrig.
”Ja kammerat, jeg er vidst blevet fuldtids ludoman”, konstaterede Alexander.
Da der efterhånden var gået et par minutter hvor Mads ikke havde ændret ansigtsudtryk mente Alexander at tiden for ham nu var kommet til at kigge lidt rundt i lejligheden. Alexander fandt en åben konvolut på køkkenbordet hvorpå der stod: Eksamens bevis for DBU A-træner. Et træner kursus på en knap 250 timer.
Han spurgte henover skulderen Mads om hvad det dog var for noget. Da Mads nu endelig så ud til at have sundet sig over hvad Alexander havde spenderet sin tid efter gymnasie med begyndte han med julelys i øjnene at fortælle alt om de forskellige trænerkurser han havde taget og hvordan han havde fået jobbet som cheftræner i en klub i Danmarksserien. Da Mads havde kommet med en længere tale om hvad han havde lært og de muligheder han havde fået via dette eksamensbevis så han over på Alexander som lignede at han var ved at kede sig og undskyldte straks. Han fortalte derefter om at han ville prøve at finde en madras som Alexander kunne sove på indtil han fandt ud af hvad han ville. Alexander havde dog på ingen måde kedet sig. Han havde blot fået en plan. En plan der forhåbentlig med årerne kunne indbringe 50 millioner danske kroner.

[Præsidenten]

UPDATE 3 – Mod nye mål

Mads var taget ned i banken for at hæve nogle penge som han mente han kunne undvære. Alexander sad til gengæld ved Mads computer og var ved at forfalske et eksamens bevis der skulle dokumentere at han havde taget flere forskellige trænerkursus, selvom mange nok ville mene at Alexander var ude i nok fusk allerede. Han mente dog at med ondt skulle ondt fordrives.
Snart havde Hr. Alexander Winther taget flere forskellige kursus omkring fodbold i Danmark. Nu manglede han bare en klub der ville have ham og ikke havde ressourcer nok eller viljen til at tjekke alle papirer igennem. Ja det – og så rent faktisk at lærer noget omkring fodbold, for en manager der tabte alt tjente sjældent mange penge – og penge var lige det han manglede.
Fodbold havde aldrig interesseret ham. Eller han havde aldrig nogensinde egentlig givet det en tanke.
Det raslede ude ved døren og snart efter kom Mads smilende ind og fortalte at han havde hævet 5000kr og sagde grinende at han bare kunne få pengene engang Alexander ’havde tid til at betale tilbage’. Det lovede Alexander da også højt og helligt men fortalte at han dog lige skulle betale 50 millioner kroner til en hvis russer først.
Derefter sagde Alexander at han hellere måtte tage af sted da han ikke ville have at Mads blev set sammen med ham og derfor risikerede at blive en del af det hele. Det var dog kun en del af sandheden. For i virkeligheden var han på vej til England og en jobsamtale som meget muligt kunne afgøre hans skæbne. Her måtte han bruge alle de evner han havde for at overtale bestyrelsen om at han var den rigtige mand til at overtage det varme sæde. Heldigvis havde han et pænt og troværdigt udseende samt en god evne til at overtale folk. Og nåh ja – så også et eksamensbevis der fortalte at Alexander vidste mere om fodbold end mange andre på deres niveau.
’Det skal nok gå’, sagde han til sig selv og tog en dyb indånding. Det første skridt på hans vej de næste mange år skulle til at blive taget.

[Præsidenten]

UPDATE 4 – Jobsamtalen

’Hold da helt op’, tænkte Alexander. Han mente selv at han havde skaffet sig noget af et røverkøb. Han var netop ankommet med færge til Hull i England og skulle længere ind i landet. Derfor havde han brugt de sidste penge han havde på lommen til en pragt bil uden lige. Han var nu den stolte ejer af en gammel gul Citroen 2cv fra 1979, og selvom døren i den ene side var ved at falde af samt motoren lød noget mærkelig når man bare nærmede sig de 30km/t så synes han selv at den så udmærket ud.
Alexander satte sig ind i bilen og truttede derefter af sted mod et område med navnet West Yorkshire. Det var i denne lille flække, som det dog senere gik op for Alexander var på lidt over 2000 km2, at den lille by Guiseley lå smukt placeret. Byen på lidt over 20.000 indbyggere var hans destination.
Han mente selv at han burde have nok af tid da hans jobsamtale først startede om et par dage, og det havde han vel også haft hvis ikke det var pga. alle de mange gange han måtte bakke og vende om pga. han havde kørt forkert.
Derfor kom Alexanders gule 2cv i fuld fart hvinende ind på parkeringspladsen foran fodboldklubben Guiseley AFCs klubhus. Eller som der stod med store bogstaver på klubhuset ’uiseley AFC’. Han fik senere at vide at G’et var faldet af i en storm mange år tidligere, men at man vidst stadig kunne finde det et sted ude i den nærliggende skov. En sjov vandrehistorie gik ud på at man ikke ville sætte G’et på plads før Guiseley lå placeret i Premier League.
Alexander hastede derfor ind mod klubhuset, der dog lige så meget lignede et gammelt træskur, og her blev han mødt af bestyrelsesformand Phil Rogerson samt den spillende assisterende manager Chris Holland. De to var midt i en dyb samtale der dog stoppede da de fik øje på Alexander.
Phil gik med åbne arme hen mod Alexander og ønskede ham velkommen til hvorefter han førte ham ind på hans kontor lidt længere nede af den smalle gang. Her satte Phil sig på den ene side af skrivebordet og bød med hånden Alexander at sætte sig på den anden side. Derefter kom Chris ind med en dampende varm kande te og gik glædeligt rundt og delte krus ud hvorefter han satte sig ned ved siden af Phil.
Alexander tænkte at med det korpus burde Chris Holland måske fuldt ud koncentrere sig omkring sin rolle som assisterende manager, for nok kendte Alexander ikke meget til fodbold endnu, men han var rimelig sikker på, at hvis han blev valgt som manager for Guiseley, så ville Chris tilbringe meget af sin tid solidt plantet på bænken.
Alexander blev kort sat ind i tingene af Phil Rogerson, som bl.a. fortalte ham at den tidligere manager, Steve Kittrick, tidligere på måneden havde sagt op da han var blevet tilbudt et job som assisterende manager for en klub længere oppe i rækkerne.
Det fortalte Phil Rogerson at de selvfølgelig var kede af men at de også så frem til noget nyt frisk blod.
Alexander overvejede kort om han skulle fjerne lidt af bandagerne omkring hans skudsår på maven for så var den ting da allerede ude af verden.
Derefter fortsatte snakken i en tid hvor Alexander hurtigt fandt på nogle mål han havde for klubben samt hvordan han ville nå dem. Til sidst fik de ordnet det mere formelle hvor Phil f.eks. spurgte efter de papirer han havde omkring sine trænerkursus og da Alexander straks fandt dem frem fra sin taske bemærkede Phil at det var rart endelig at møde en ung mand med styr på sagerne.
Alexander vidste ikke helt hvorfor, men pludselig begyndte han at svede så det løb ned over panden på ham. Det var dog ikke noget som hverken Phil eller Chris lagde mærke til og efter et par kig i papirerne fortalte de ham at de ville ringe tilbage omkring svaret snart, men at det da så ud som om at Guiseley og Alexander kunne blive et udmærket makkerpar. Som Phil også sagde: En klub med store ambitioner fortjente også en manager der vidste hvad han lavede!

[Præsidenten]

UPDATE 5 – Guiseley

Alexander var så småt begyndt at finde sig til rette i sit nye hjem. Det var ikke så stort men til gengæld meget mobilt. Ja, hans 2cv kunne skam bruges til mange ting og parkeringspladsen han havde parkeret bilen på var tæt på dejlig natur i udkanten af byen Guiseley. Ej heller var der for langt til stadionet Nethermoor hvor holdet både trænede og spillede. Ja, der var skam hyggeligt nok. Og det er jo ikke fordi man ligefrem har råd til luksus når man skal betale tilbage på et lån af den beskedne sum på 50 millioner.
Alligevel nød Alexander hans nye mere beskedne tilværelse uden de luksus hoteller, der var de forskellige steder, hvor han havde været for at spille poker om millionerne. Det var som om at dette på en måde var det diametralt modsatte af hans tidligere tilværelse og derfor var det lettere for ham at glemme og drømme sig væk.
Som Alexander sad der i sine egne tanker blev han pludseligt afbrudt af hans mobil der begyndte at afspille Chris Browns ’Forever’. Han tog den og blev hurtigt opfyldt af en boblende glæde da Phil Rogerson kunne meddele ham at han var blevet ansat som manager for Guiseley AFC. Han fortsatte med at fortælle at han skulle møde op til pressekonference onsdag. d. 7 juli., altså allerede den næste dag. Derudover sagde han også at de efter pressekonferencen lige skulle have en snak omkring hvilke mål han selv havde for klubben samt hvilke Alexander måtte have.
Alexander sad bagefter godt tilfreds lænet tilbage i førersædet. Det var som om at noget endelig var gået hans vej.
Derefter stod han ud af bilen åndede den friske luft dybt ned i lungerne og kiggede glad over mod nogle unger der larmende legede på en legeplads tæt ved. ’De kære små’, tænkte han glad hvorefter han tastede nummeret på russeren, Vladimir Popovski, ind. Han kunne ligeså godt fortælle de gode nyheder med det samme!
Han fortalte og fortalte russeren om hvordan han nu var blevet ansat og hvordan han ville skabe succes med holdet og komme til at tjene flere og flere penge.
”WINTHREE! Arrre you frrreaking kidding me?!”
Af en eller anden grund fornemmede Alexander at Vladimir Popovski ikke så samme muligheder i sporten som ham selv.
”Fodbold?! Sig det er en joke!”
Alexander fik fortalt at det skam ikke var en joke og da Popovski derefter spurgte efter lønnen fik Alexander en klump i halsen. Han fortalte at i starten var det kun 3000 kr. om ugen, noget som Popovski højlydt viste sin utilfredshed med via et par flotte russiske gloser – kønt sprog. Alexander fortsatte dog med at sige at det jo nok ville vokse han skulle bare lige have lidt succes først – det kunne vel ikke være så svært. Igen lød det til at han og Popovski var en smule uenige og efter at russeren havde råbt og skreget i røret i en 5 minutters tid havde Alexander fået følgende information: De 50 millioner steg med 1 million kroner hvert år som renter, samtidig med at Alexander skulle være med i narko aktioner lige præcis når Popovski havde brug for det.
Alexander puttede langsomt mobilen tilbage i lommen og det var som om den boblende glæde pludselig var punkteret. Han blev voldsomt irriteret af nogen larmende børn i en legeplads tæt på. ’De satans unger’, tænkte Alexander og satte sig igen ind i hans 2cv.

[Jonni]

Du er virkelig god til at forme historien, og få læseren til at danne sig interessante billeder!

Super   Utroligt at folk ikke har kommenteret!!!

[nicolajtmadsen]

Flot historie, dog syntes jeg det ødelægger historien lidt at hovedpersonen er dansker og det foregår i Danmark.