home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 270 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  |39| - L'Erede
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 8 Udprint
Forfatter Emne: |39| - L'Erede  (Læst 36789 gange)
Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |15| - L'Erede
« Svar #60: 14 Apr 2011, 12:27 »

Startede du med den gamle patch siden du har Giovinco fra start?

Derudover virkelig god blog..

Nej. Jeg startede i 2011. Det tror jeg også, jeg skriver.
Logged

Nicken
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: |15| - L'Erede
« Svar #61: 14 Apr 2011, 12:32 »

Nej. Jeg startede i 2011. Det tror jeg også, jeg skriver.

My bad. Den havde jeg ikke lige opdaget. Så giver det hele lige pludselig mere mening :-)
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |15| - L'Erede
« Svar #62: 17 Apr 2011, 03:01 »



La Partita Perfetta. Den perfekte kamp. En uforglemmelig oplevelse og et perfekt eksempel på de dyder, der kendetegnede det gamle Juventus. Hårdt arbejde, kollektivitet og store kampe af store stjerner på deres karrierers højeste. En Del Piero i topform, da han scorede et af sine bedste mål, Gigi Buffons kæmpestore redning på Luís Figos straffespark og Pavel Nedveds tragedie - det gule kort, der for altid vil blive husket.

Kampen sikrede Juventus adgang til finalen mod Milan. Men uden Nedved. Det var et Juventus-hold fuldt af stjerner, der under Marcello Lippi formåede at arbejde sammen. Det var dengang. Og nu var det tid igen.

Real Madrid gæstede Delle Alpi i Torino i Champions Leagues semifinaler. Stadion var fuldt. Scenen var sat. Målet var klart. Alt var klart. Kampen i Madrid havde været en katastrofe. Intet mindre. Juventus havde endnu engang ikke fået spillet til at flyde, målene til at komme. I stedet var det endt med at svigefuldt 0-3-nederlag på Santiago Bernabéu.

Men nu skulle der rettes op. Der skulle liv i holdet. De gamle dyder findes frem. Grinta. Non mollare mai. Sejren skulle hentes ved hårdt arbejde.

Iomklædningsrummets skrabede, gule lys, så han så sig i spejlet. Han var bleg, svedende, nervøs. Han rettede sit slips og trak vejret dybt. Nu var det tid.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |15| - L'Erede
« Svar #63: 17 Apr 2011, 03:02 »



Juventus 1(1) - (7)4 Real Madrid
Juventus:
Albin Ekdal ('81)
Real Madrid:
Kaká ('13, '87)
Karim Benzema ('32)
Mezut Özil ('89)


|1. maj 2013| LA PARTITA VERGOGNOSO!
Den skandaløse kamp! Juventus er ude af årets Champions League efter 1-4-nederlaget til Real Madrid på eget græs i Champions League-semifinalerne. Holdet spiller uden koncept. Klubben har ingen identitet, og nu heller ingen træner. Beskeden var klar på pressemødet efter gårsdagens kamp. Klubben havde allerede inden kampen besluttet, at Agnelli skulle fyres, hvis ikke holdet gik til Champions League-finalen. Dermed er jagten på en ny træner sat ind. Kilder omkring holdet vil vide, at der spekuleres i om klublegenden, Alessandro Del Piero, skal tage over eller om man skal overlade holdet til Delio Rossi.

- Jeg er naturligvis skuffet. Det er min familie, mit eget blod, der har fyret mig. De har taget min største drøm fra mig, men mit eventyr er ikke slut. Nu må jeg sunde mig, inden jeg træffer beslutninger. Jeg vil ikke sige noget dumt. Alverdens juventini er stadig min familie. De har ikke svigtet mig. Det er min anden familie, der har det, siger Giovannino Agnelli.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |15| - L'Erede
« Svar #64: 17 Apr 2011, 03:02 »

Ja, jeg er stadig levende. Ja, der er stadig liv i bloggen. Ja, der kommer mere. Ja, jeg har ferie.
Logged

nicolajtmadsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: |17| - L'Erede
« Svar #65: 17 Apr 2011, 04:27 »

Jeg har læst med fra starten, men kommer først med en kommentar nu.
Jeg syntes der er stor forskel på dine updates kvalitet. Dem som er FM-relateret er jeg ikke så imponeret over, syntes du skriver flot, men er ikke vild med din grafik, og din måde at sætte kampene op på. Derudover er din seneste update for kort imo. Jeg er dog helt vild med de updates hvor du kører din historie, flot topbanner, flot opsætning, og ikke mindst en fantastisk historie.

Jeg håber det gav mening. Smiley
Logged

FCK

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: |17| - L'Erede
« Svar #66: 17 Apr 2011, 23:23 »

Spændt på hvor historien nu bevæger sig hen efter et uventet twist/fyring...

Du skriver sq lækkert Adzke...
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |17| - L'Erede
« Svar #67: 20 Apr 2011, 15:37 »



Fyret. Kasseret. Smidt ud. Han var blevet forladt. Forladt af sin Familie, hvor han nu blev opfattet som persona non grata. Både til sammenkomster i Familiens Villa Frescot, men også i Exor, hvor han var blevet tvunget til at overdrage sin indflydelse, hvormed han trådte ud af investeringsgruppen . Arvingen var i sandhed blevet gjort arveløs. I hvert fald midlertidigt.

Nu kom og gik dagene hurtigt. Den ene åd den anden. Dag blev til nat, og nat blev til dag. Om og om igen. Han kunne ikke længere huske, hvilken dag det var, og egentlig var det også ligemeget, for de var alle ens. Han stod op om morgenen. Gik sin sædvanlige tur op ad den pulserende Via 20 Settembre, over Piazza San Giovani, hvor Palazzo Reale lå i sin barokke vælde, igennem Via Santa Chiara og op til Caffè Cioccolateria Bicerin, hvor den berømte drik eftersigende blev opfundet. Her brugte han hver formiddag, og her læste han sine aviser.

I starten havde han forventet, tilbudene ville komme væltende ind fra italienske storhold. Men der kom aldrig nogen. Og langsomt så han sin hævn over klubben og Familien forsvinde som en sandbunke i blæsten. Det var nu over et år siden, han var blevet fyret. Og ingen havde henvendt sig.

Derfor havde han efterhånden opgivet håbet. Han levede fra dag til dag. Men som en Agnelli ville han aldrig komme til at mangle noget. Ikke engang nu, hvor Familien havde slået hånden af ham - det var han for vigtig til. Inderst inde vidste de, at han en dag ville blive Familiens overhoved, og derfor kunne de kun lægge ham på is - og ikke fryse ham ihjel.

Håbets flamme var ikke slukket, men der var ikke meget gang i den længere. Hvor længe skulle man vente på jobtilbudene. Han var en vinder. En overlever. Men måske var dette fag ikke hans branche. Måske var denne verden for hård og for kynisk. Det tænkte han, imens han uden for sin lejlighed så solens varme kærtegne folk, der gik forbi. Han så, hvordan alle træer, blomster, buske, planter var sprunget ud, og hvordan sommeren anno 2014 for alvor var ved stramme sit tag i Torino.
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: |18| - L'Erede
« Svar #68: 20 Apr 2011, 16:30 »

Det er som nævnt en rigtig spændende udvikling du er inde i i handlingen i din blog. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt du i sidste ende har skudt dig selv i foden ved det. Jeg synes din blog i begyndelsen var helt fabelagtig, og bestemt en kandidat til min stemme værdig, men sidenhen er den så godt som døet ud. Er der mere at forvente af bloggen, eller er det blot et spørgsmål om tid, førend at den bliver lagt på is? Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |18| - L'Erede
« Svar #69: 20 Apr 2011, 17:42 »

Det er som nævnt en rigtig spændende udvikling du er inde i i handlingen i din blog. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt du i sidste ende har skudt dig selv i foden ved det. Jeg synes din blog i begyndelsen var helt fabelagtig, og bestemt en kandidat til min stemme værdig, men sidenhen er den så godt som døet ud. Er der mere at forvente af bloggen, eller er det blot et spørgsmål om tid, førend at den bliver lagt på is? Smiley

Forventningen er, at der bliver opdateret mere regelmæssigt. Jeg har haft meget travlt på arbejde de sidste 14 dage, og med arbejdsdage på imellem 11 og 12 timer, er det ikke lige det her, der får mest opmærksomhed, når jeg er hjemme. Nu har jeg fri et par dage, og jeg håber, jeg kan få skrevet så meget, at jeg kan holde den i gang, når jeg begynder på arbejde igen.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |18| - L'Erede
« Svar #70: 20 Apr 2011, 18:40 »



Sommer var blevet til efterår, var blevet til vinter. Og nu var vinter blevet til forår. Fuglene sang uden for, og som altid var vejret en blanding af regn og sol. En kamp, hvor vinteren med sine sidste sparsomme kræfter forsøgte at forhindre sommerens komme. Men sådan gik det aldrig. Heldigvis.

Nu var det tre uger siden, opkaldet havde overrasket ham. Han havde siddet ved sit bord på altanen og kigget ud på gaden, der var oplyst af den milde forårssol, og pludselig havde freden været forbi. Han havde i starten troet, det var forkert nummer. Men det var det bestemt ikke. Det var et opkald fra en gammel bekendt. En kraftfuld røst havde hilst ham goddag og undskyldt forstyrrelsen. Han selv havde ikke sagt et ord. Overraskelsen havde stadig ikke affundet sig, og selv da opkaldet var slut, var han endnu ikke sikker på, om det hele var en stor vittighed på hans bekostning.

Det viste mødet ugen efter dog, at det ikke var. Der var stadig ting, der manglede at falde på plads. Klubben havde haft et skidt forår og lå nu til nedrykning. Ville han stadig tage jobbet, hvis det indebar et år i Serie B? Selvfølgelig ville han det. Han drevet af lysten til at overbevise sig selv. Og Familien. Dette var den perfekte chance. Og det var på sin vis skæbnens ironi, at det var netop denne mand, der gav ham chancen i netop denne klub.

Sæsonen var ikke færdig. Klubben lå til nedrykning og økonomien gjorde det til en udfordring. Alligevel var han ikke i tvivl om at dette var det rette job. Det var i april 2015.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |19| - L'Erede
« Svar #71: 20 Apr 2011, 20:30 »



Klubben havde vundet Serie A otte gange i sin 110-årige historie. Og samtidig er den en af de klubber, der i gennem tiden har sat det største aftryk på italiensk fodbold. Både på klub- og landsholdsplan. Nu lå den i Serie A - netop nedrykket, og det var efterhånden lang tid siden, den havde vundet noget af betydning. Den blev betragtet som lillebroderen. Men også som folkets klub. Det var klubben, der blev snakket om på gaden og på restauranterne. Imellem almindelige folk med almindelige indtægter og almindelige vaner. Alligevel var Torino FC ikke en klub, der stod tilbage for nogen. Specielt ikke Juventus. Det havde Urbano Cairo sørget for. I åresvis havde klubben to mål for hver sæson. Undgå nedrykning og stik en kæp i hjulet hos Juventus.

Han var blevet præsenteret som træner tidligere på dagen. I klubbens hovedkvarter på Via dell'Arcivescovado, der kun lå ni minutters kørsel fra Corso Galileo Ferraris, hvor hans gamle arbejdsgiver havde hjemme. Det nye hjem lå ved siden af det schweiziske konsulat, og det var nok trods alt meget sigende, at klubben ikke havde sit eget palæ, men i stedet delte en bygning med både et andet land og to tøjforretninger. Her var ingen terrakotta-farvede mure, ingen palmer og ingen grandios marmor på gulvet. Der var ingen bandiera hængende fra balkonen, og der var hverken reklamer for FIAT eller Ferrari.

Han havde ikke sagt så meget til den fremmødte presse, men der var heller ingen, der for alvor havde stillet spørgsmål ved præsentationen. Han var ikke længere et varmt navn. Selvfølgelig var der en historie i, at en Agnelli havde overtaget Juventus' rivaler. Men de store aviser var ikke interesserede. Tuttosport mødte ikke op, og der gik rygter i gangene om, at avisen, der var ejet igennem Exor, havde fået besked på ikke at ofre kræfter på begivenheden.

Han vidste, han stod over for en stor udfordring; en udfordring, der var anderledes end den, han havde stået over for i Juventus. Men han følte sig mere klar denne gang. Han kendte spillet. Hans første opgave var at danne sig et overblik over klubbens økonom og sammen med Urbano Cairo danne sig et overblik over, hvilke spillere, der skulle sælges og hvilke, der skulle beholdes. Klubben skulle skære ned. Men den skulle også vende tilbage til Serie A ved først givne lejlighed. Tilbage til Serie A. Tilbage til fortiden. Tilbage til titlerne og succesen.
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: |20| - L'Erede
« Svar #72: 20 Apr 2011, 21:05 »

Smuk blog!

Synes du holder et utrolig højt niveau, og din grafik er meget enkel, overskuelig og flot. Du er meget velformuleret, og min stemme kunne meget vel falde på din fremragende blog, trods andre store konkurrenter.  Peace

KIU!  Wink
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |20| - L'Erede
« Svar #73: 20 Apr 2011, 21:06 »

Smuk blog!

Synes du holder et utrolig højt niveau, og din grafik er meget enkel, overskuelig og flot. Du er meget velformuleret, og min stemme kunne meget vel falde på din fremragende blog, trods andre store konkurrenter.  Peace

KIU!  Wink

Jeg takker. Det er rart nok at vide, der er i hvert fald er én, der læser med.
Logged

cjensen94
Gæst
 
Sv: |20| - L'Erede
« Svar #74: 21 Apr 2011, 20:06 »

Han er ikke den eneste kan jeg så afslører. Har fulgt med siden starten, og det er stadig dejlig læsning. Derudover er det også fedt at historien twistede lidt, så han nu er i Torino. Bliv du endelig ved :-D
Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010