home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 321 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2011
| | | | |-+  |39| - L'Erede
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: |39| - L'Erede  (Læst 36792 gange)
Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
|39| - L'Erede
« : 01 Apr 2011, 00:11 »



Det var først, da regnen slog mod hans ansigt, han kom tilbage til virkeligheden. Han havde stået helt stille. Som fanget i en drøm. Betaget af det spejlbillede, han så i springvandets blanke overflade. Nu var det væk. Et minde blot. Skudt i stykker af regnens tunge dråber. Det spejlbillede, han havde set, var ikke sit eget. Han havde set sin bedstefar. Gianni. Han havde altid fået at vide, hvor meget de lignede hinanden. Derfor var det borgerlige Giovanni Adamò også tidligt blevet skiftet ud med Giovannino - Lille Giovanni.

Det regnede stadig, da han satte sig ind i sin rosso corsa-farvede Ferrari og satte kursen mod Corso Galileo Ferraris. Da han kørte ned ad Via 20 Settembres tættrafikerede asfalt så han, hvordan Palazza Madama forsvandt i bakspejlet, og det slog ham, at denne rejse både fysisk og mentalt skulle tage ham fra byens gamle magtcenter til det nye, mere moderne et af slagsen.

Normalt var klubbens hovedkvarter på Corso Galileo Ferraris ikke åben for pressen. Men man havde gjort en undtagelse, fordi det i dag omhandlede Familien. Han kiggede et øjeblik på bygningen. Terracotta-farven var mørk i regnen og banneret med klubbens bandiera, der hang fra altanen på første sal, blafrede i vinden som et stykke vasketøj, der hang til tørre. Han trådte han ind på marmorgulvet. Her var ikke meget at tage fejl af. Sort og hvidt. Bianconeri.

Han var kommet en time før pressekonferencen skulle gå i gang. Han kom altid tidligt. Det havde han lært som barn. Hvis du kommer til tiden, kommer du for sent, og hvis du kommer for sent, kommer du ingen vegne. Det havde hans bedstefar sagt.

Klubben havde det ikke godt. Siden 2006 var der blevet begået mange fejl. Ledelsen var blevet udskiftet for nylig, og nu havde Familien havde taget over. Der skulle styr på visionerne, og der skulle styr på økonomien. Det nye stadion stod klar om en måned, og derfor var det nu på tide at spille det sidste store trumfkort for at vise tilhængerne, at projektet var alvorligt. Familien var tilbage.

Det var i den 30. maj 2011. Han var den nye træner. Han var den sidste Agnelli. Han var L'Erede - Arvingen.
« Seneste Redigering: 30 Apr 2011, 23:52 af Adzke » Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: L'Erede
« Svar #1: 01 Apr 2011, 00:12 »

Min blog er placeret i en pseudorealistisk verden. Nogle ting er som i virkeligheden. Andre er fantasi.

Gianni Agnelli, der i folkemund blev kaldt L'Avvocato – Advokaten - har ingen mandlige børnebørn med efternavnet Agnelli. I virkeligheden er Andrea Agnelli, der er Juventus' nuværende præsident, den sidste mand med det berømte efternavn. Han eksisterer ikke i min blog, fordi det ville ødelægge lidt af "mystikken" omkring min hovedperson, hvis der var andre til at dele opmærksomheden. I min historie er Giovanni (altså bloggens hovedperson) den sidste Agnelli.

Giovanni bliver kaldt Giovannino. Det er et italiensk diminutiv, der betyder Lille Giovanni. Det er der faktisk en Agnelli, der er blevet kaldt før. Det var Umberto Agnellis (der er Giannis lillebror) ene søn. Han blev kørt i stilling som Giannis efterfølger i FIAT, fordi Giannis egen søn Edoardo (der senere begik selvmord) ikke var egnet til jobbet og ikke opførte sig som det blev sig forventet af en Agnelli. Giovannino døde imidlertid af kræft, inden han fyldte 40, og derfor blev det aldrig ham, der løftede den tunge arv efter L'Avvocato - det blev i stedet John (som jo er engelsk for Giovanni) Elkann, der ganske vist ikke har efternavnet, selvom han på et tidspunkt var tæt på at få det.

Nuvel. Min Giovanni er nok lidt en blanding af den virkelige Giovaninno, Andrea Agnelli og John Elkann. Forstået på den måde, at Giovaninno var udset til at tage over, og at Andrea Agnelli ligner både Gianni og Giannis far (Edoardo. Nu bliver det meget indviklet) så meget, at man skulle tro, de to havde fået et barn sammen. John Elkann er i virkelighedens verden blevet det tætteste, familien har på en patriark, selvom han ikke er særligt gammel.

Så for at slå det fast. Min Giovannino er barnebarn af Gianni Agnelli.

Min blog kommer nok til at fokusere mere på historiefortællinge n end mit egentlige save. Jeg regner med at kombinere de to ting, men med fokus på at skrive nogle (lidt lange) opdateringer omkring livet som Agnelli på- og uden for banen.

Min blog starter i 2011. Altså efter et års ferie i savet. Bare lige for at rydde dén forvirring af vejen. Holdet er med i UEFA Cuppen. Men mere om det på et tidspunkt i bloggen.

Alt i alt håber jeg, I vil tage godt imod bloggen, og at I har mod på at læse med, selvom det til tider sikkert bliver nogle lidt lange opdateringer. Jeg vil forsøge at skrive én lang opdateringer hver dag, og så sigter jeg efter at nå et par lidt kortere opdateringer hver dag.

Jeg vil gerne på forhånd undskylde for den mangelfulde grafik. Det skal nok blive lidt bedre hen ad vejen. Erzael har lavet banneret. Så jeg siger tak.

Jeg er desuden klar over, at eventuelle læsere sikkert sidder med flere spørgsmål end svar efter første indlæg. Det beklager jeg. Men vi skal nok indhente det forsømte. Jeg skal også nok forsøge at gøre persongalleriet lidt tydeligere hen ad vejen.

Velkommen til L'Erede.
Logged

Swizz CataR
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: L'Erede
« Svar #2: 01 Apr 2011, 00:29 »

Uhh det bliver spændende. Det er svært at sige på forhånd, hvordan både jeg selv og andre vil tage imod det, såfremt meget kommer til at handle om andet end FM. Én ting er dog sikkert, du lader til at have din historie på plads, og det tror jeg umiddelbart kan føre dig og din blog langt. Så igen - det bliver spændende Smiley
Logged

DTU - bliv kendt for rent faktisk at kunne noget!

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: L'Erede
« Svar #3: 01 Apr 2011, 00:35 »

Uhh det bliver spændende. Det er svært at sige på forhånd, hvordan både jeg selv og andre vil tage imod det, såfremt meget kommer til at handle om andet end FM. Én ting er dog sikkert, du lader til at have din historie på plads, og det tror jeg umiddelbart kan føre dig og din blog langt. Så igen - det bliver spændende Smiley

Jeg ved ikke, om det kommer til at handle om andet. Men jeg lever af at fortælle til hverdag, og jeg synes egentlig, en blog er lidt fattig, hvis den kun handler om FM. Det er i hvert fald svært at være innovativ på den led, synes jeg.

Jeg skal nok få en masse om savet ind. Jeg skal bare finde en måde at gøre det på, uden det bliver kedeligt.

Ikke desto mindre er jeg da glad for, at der var en eller anden, der tog sig tid til at læse herinde. Tak for det.
Logged

Heskey
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: L'Erede
« Svar #4: 01 Apr 2011, 00:39 »

Det ser spændende ud!
En gennemtænkt historie og en forklaring over hvordan den er bygget op, hvis jeg får tid til at følge blogs, så er din en af dem jeg vil følge. Smiley
Også super at der kommer så meget historie(som det lyder som om der kommer), det er det bedste. Smiley
Logged

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: L'Erede
« Svar #5: 01 Apr 2011, 11:32 »

Der blev man sku overrasket! Spændende historie og hvis du får det til at fungere med historien og FM, så står du rigtigt stærkt fra start i denne konkurrence! Jeg glæder mig til at følge dig og se hvad du får ud af dette Smiley
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: L'Erede
« Svar #6: 01 Apr 2011, 20:58 »



->Cédric Mathieu (£2,000,000)
->Christian Richter (£1,600,000)
->Alessandro Rosina (£2,900,000)
->Gelson Fernandes (£1,200,000)
->Francisco Fernandes (£1,400,000)
->Robinho (£2,200,000)
->Mauro Camoranesi (£325k)
->Simone Ranieri (£5k)
->Albin Ekdal (£2,100,000)


|31. august 2011| TRAVL SOMMER HOS JUVENTUS
Juventus har over sommeren haft gevaldig travlt på transfermarkedet. Hele ni nye spillere er kommet til, og både nye og gamle navne dukker op i oversigten over klubbens handler. Således har klubben hentet hele fem spiller, der endnu ikke er fyldt 19 år. Det drejer sig om Cédric Mathieu, Christian Richter, Francisco Fernandes, Robinho og Simone Ranieri.

- Ungdom er nødvendigt for at bygge klubben op igen. Uden de unge når vi ingen vegne. Når det er sagt, er det også nødvendigt at have rutine på banen. Og vi tror, vi efter dette transfervindue vil have en god kombination af spillere, der kan lære fra sig, og spillere, der kan læres op, siger Juventus' nye træner, Giovannino Agnelli.

Gamle kendinge
På listen over klubbens handler har der ligeledes sneget sig et par velkendte navne ind. Det drejer sig primært om Mauro Camoranesi, der forlod klubben i 2010 efter otte års tro tjeneste. Også Alessandro Rosina er vendt tilbage til Italien og Torino. Her spillede den lille fantasista fra 2005 til 2009 for bysbørnene Torino.

- Vi har hentet vores egen Guacho hjem. Mauro har bundet sig for ét år, og jeg forventer, han bagefter vil træde ind i klubbens stab. Han udtrykte ønske om at slutte sin karriere i Juventus, og jeg stoler på, at Mauro vil lære de unge, hvad det vil sige at spille for en klub som Juventus, siger Giovannino Agnelli.
« Seneste Redigering: 02 Apr 2011, 00:44 af Adzke » Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: L'Erede
« Svar #7: 01 Apr 2011, 20:59 »



<-Luca Toni (£0)
<-Hasan Salihamidžić (£0)
<-Amauri (£0)
<-Alexander Manninger (£0)
<-Fabio Grosso (£0)
<-Tiago Mendes (£1,000,000)
<-Jorge Martínez (£4,000,000)
<-Mario Kirev (£400k)
<-Simone Esposito (£140k)
<-Christian Pasquato (£650k)
<-Mathias Jørgensen (£3,500,000)
<-Zdeněk Grygera (£1,000,000)
<-Leonardo Bonucci (£10,000,000)


|3. september 2011| FARVEL TIL ET HALVT HOLD
Juventus har over sommeren sagt farvel til flere spillere, der i følge den nye ledelse ikke længere var fundet gode nok til truppen. Andre har fået opsagt deres kontrakter som følge af høje lønninger. Spillere som étårs-projektet, Luca Toni, floppet Amauri og boldflytteren Tiago Mendes har forladt klubben. Klubbens salg af Leonardo Bonucci skyldes i følge Juventus, at de fik et tilbud på den unge forsvarsspiller, de ikke kunne sige nej til.

- Vi har sagt farvel til flere spillere og flere store mestre. Spillere som Alexander Manninger og Zdeněk Grygera vil i lang tid blive husket af klubbens tifosi og har givet deres bedste for et formidabelt Juventus-hold. Det er ikke let, men ingen spiller kommer før klubben, og derfor måtte disse spillere forlade holdet, siger Juventus-træner, Giovannino Agnelli.

Mindet om den gamle ledelse
Ifølge flere rygter fra Juventus' hovedkvarter på Corso Galileo Ferraris har en del af grunden til den massive spillerafgang været, at den nye ledelse i form af Beppe Marotta, Fabio Paratici og Giovannino Agnelli har ønsket at distancere sig fra fejltagelserne, der blev begået af Alessio Secco i tiden, da han var direttore sportivo. Spillere som Amauri, Fabio Grosso og Tiago Mendes slog aldrig til og vil for altid været forbundet med det, Juventus' trofaste fans genkalder som et ynkeligt forsøg på at erstatte en virtuos som Luciano Moggi med en gademusikant som Alessio Secco.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |4| - L'Erede
« Svar #8: 01 Apr 2011, 22:18 »



|5. september 2011| TRUPGENNEMGANG



målmandsposten har Juventus ikke ændret noget. Den aldrende Gianluigi Buffon er stadig førstevalg mellem de norditalienske stænger, og Marco Storari er fortsat hans pålidelige backup.



I forsvaret er der sket store forandringer. Robinho er blevet købt, og det forventes, han vil skubbe det tidligere førstevalg, Mathieu Debuchy ud på bænken. Robinho beskrives som en lynhurtig højreback, der ganske vist har defensive mangler. Men med sit store potentiale ser Juventus deres snit til at få fat i deres egen Douglas Maicon.

I centerforsvaret er Leonardo Bonucci blevet sendt til Wolverhamptonfor £10,000,000. Det har givet plads til den unge Massimo Gardella, der kaldes den næste Alessandro Nesta. Han forventes at kæmpe for spilletid allerede i år. Ved siden af ham er Giorgio Chiellini. Juventus fik over sommeren forespørgsler på den ranglede pisaner, men takkede nej. Tredjevalget er Andrea Barzagli, der tager hul på sin første hele sæson i klubben efter et mislykket ophold hos tyske Wolfsburg.

På venstreback er Paolo De Ceglie tilbage efter en skade, der holdt ham tilbage det meste af foråret i sidste sæson. Det forventes ikke, han får stor konkurrence på pladsen, da han er truppens eneste reelle venstreback.



midtbanen huserer Mohamed Sissoko på den defensive del, imens Felipe Melo og Claudio Marchisio sammen udgør midteraksen på holdet. Albin Ekdal er hentet hjem til Juventus for at rotere med Marchisio, imens Gelson Fernandes er hentet ind for at rotere med både Sissoko og Melo. Luca Marrone er med for breddens skyld, men kommer formentlig ikke til at spille mange kampe.

På venstrefløjen ligger den fortabte søn, Sebastian Giovinco, der nu endelig får chancen hos Juventus. Som reserve for ham er den unge portugiser Francisco Fernandes hentet ind. Det er sket, selvom Juventus før har været uheldig med netop en portugiser på den position, der ikke kunne nøjes med at skrive under for én klub. Heldigvis fik Figo aldrig en særligt stor karriere ...

På højresiden ligger Miloš Krasić, der skal terrorisere modstanderne med sin hurtighed og snævre driblinger. Hans primære reserve er Alessandro Rosina, der kan spiller på alle offensive midtbanepladser.



Der er kun to angribere i truppen til at dele den ene plads i angrebet. Førstevalget er Alessandro Del Piero, der trod sin høje fortsat er vigtig for holdet. Både som spiller og som person. Han roterer med unge Cédric Mathieu, der af nogen bliver sammenlignet med en ung Thierry Henry, der også trådte sine barnesko i netop Juventus.
Logged

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |3| - L'Erede
« Svar #9: 01 Apr 2011, 22:20 »

I må allesammen undskylde, det er en smule teksttungt lige nu. Jeg tænkte, det ville være en god idé at få en betragter ind i historien. Det er naturligvis blevet den lokale sladdersprøjte, Tuttosport. Jeg ved ikke, hvor godt, det fungerer, men jeg har aldrig prøvet at interviewe mig selv før. Og nu var der en mulighed.

Anyways ... Jeg skal nok snart forsøge at få gang i FM-delen af bloggen.
Logged

Suckins
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: |4| - L'Erede
« Svar #10: 01 Apr 2011, 22:24 »

Lækkert holdvalg og god læsning allerede. Læser helt klart med.
Logged

former zoesuckins

Legenden
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: |4| - L'Erede
« Svar #11: 01 Apr 2011, 22:41 »

Jeg blev positivt overrasket, da jeg så din første update og din indledning. Der havde du bl.a. et rigtig nydeligt topbanner, men i de sidste par updates har jeg ikke brudt mig om din opsætning med salg/køb (farver), men det er vel en smagssag. Derudover er det topbanner med Tuttosport ikke det pæneste.

Men du skriver rigtig flot, og jeg læser i hvert fald med her, når jeg har tid. Smiley
Logged

[for stor img ]https://31.media.tumblr.com/9b9aed933ca4b5125deaedcaec63385e/tumblr_mphyz5HWR91srrw1io1_500.gif[/img]

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: |4| - L'Erede
« Svar #12: 01 Apr 2011, 23:00 »

Jeg blev positivt overrasket, da jeg så din første update og din indledning. Der havde du bl.a. et rigtig nydeligt topbanner, men i de sidste par updates har jeg ikke brudt mig om din opsætning med salg/køb (farver), men det er vel en smagssag. Derudover er det topbanner med Tuttosport ikke det pæneste.

Men du skriver rigtig flot, og jeg læser i hvert fald med her, når jeg har tid. Smiley

Alt er gjort for overskuelighedens skyld. I hvert fald for min egen. Jeg synes, det er nødvendigt at introducere truppen tidligt. Det sparer en del forklaring hen ad vejen. Men jeg skal forsøge at stramme op på det grafiske. Jeg lover, banneret kommer igen i næste update.
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: |4| - L'Erede
« Svar #13: 01 Apr 2011, 23:02 »

Fed start på bloggen, Adzke.

Du skriver rigtig flot, og synes din første update var fremragende. Flot sprog og grafik.

Glæder mig også til, at se hvad du kan udrette med "Den gamle dame."  Peace

KIU!
Logged

Enged
Gæst
 
Sv: |4| - L'Erede
« Svar #14: 01 Apr 2011, 23:20 »

En Del Piero med 3 i stamina og en 17-årig back-up til angrebet. Puha det ser ud til at blive en lang sæson, det bliver spændende at se, hvordan du vil klare det.

Jeg håber, at der kommer mere i stil med 1. update, da det virkelig er der, du fanger mig.
Logged

Sider: [1] 2 3 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010