The New Saints - Challenge #11

 

[KongFjong]

Av av. Sikke en start på Champions League gruppespillet. Det jeg troede kunne blive et lille gennembrud, er start som noget nær det stik modsatte.

Vi skulle lægge ud mod CSKA Moskva, og da russiske hold traditionelt er dårligere ude end hjemme, så vi en chance for at skabe en overraskelse. Men det skal jeg da lige love for hurtigt blev forpurret.

Vi startede ellers fantastisk da Michael Bassett efter kun to minutter steg til vejrs på et hjørnespark og bragte os på sejrskurs. Så tog den russiske kampvogn (CSKA er traditionelt hærens klub) over og efter 90 minutter da dommeren fløjtede kampen af, stod der 1-5 på måltavlen. Vi havde ganske enkelt fået en europæisk lektion i skarphed foran mål og flot spil.

Det kan være vi var naive i vores tilgang til kampen, ved at stille op i vores sædvanlige 4-4-2, men følelsen inden kampen var, at vi havde moralen og spillet til udnytte de to frontløbere og samtidig lukke af bagude. Det var dog bare ikke tilfældet.

Efter det forsmædelige nederlag, stod den på forhånd sværeste opgave i gruppen, udekampen mod Man Utd. Her valgte vi en noget mere defensiv 4-5-1 og da vi endte med et nederlag på 0-1, kan man ikke sige andet end at det var noget mere succesfuldt.

Man Utd var klart dominerende i kampen og vi skabte ikke meget, men de kom omvendt ikke frem til voldsomt mange åbne chancer, og langt de fleste forsøg de havde kom udefra.

Næste kamp står på en hjemmekamp mod Ajax, der ligger nr. 1 i puljen efter 2-0 hjemme over Man Utd og 4-0 ude over CSKA Moskva. Det bliver dælme svært.

Samtidig slider vi med en del skader, specielt på højre back, hvor begge de naturlige valg er ude i minimum 4 uger. Det skaber lidt problemer og kan ende med en startplads til Leon Henderson på positionen. Samtidig er James Richards blevet skadet bedst som han kom tilbage fra karantæne i den første CL gruppekamp. Så vi kæmper dels med at finde ud af hvordan vi bedst matcher de store klubber, dels med de skader der desværre rammer os lidt for meget pt.

[Alfster]

Får vi snart en update på denne fremragende blog? 

[Drillo]

Vi Vil Have Update NU

Nej håber snart at du kommer med en update i denne fremragende blog.

[Frederikbjerg]

Er det ikke snart ved at være på tide med endnu en fantastisk update?

[KongFjong]

Jo det er vidst på tide

Datoen er nu 1. august 2021. Det betyder at vi har afsluttet sæsonen 2020/2021. Og lad det være sagt med det samme: Champions League gruppespillet blev ikke den store succes. Præcis som i sidste sæson, blev det til et sølle point, denne gang 3-3 på udebane mod Ajax, der i øvrigt vandt gruppen foran CSKA Moskva, med Man Utd på 3. pladsen. Vi scorede to mål mere end i sidste sæson, men lukkede så til gengæld også fem mål mere ind.

Mesterskabet kom hjem i vanlig sikker stil. Llanelli startede sæsonen som lyn og torden men kunne ikke holde pusten og til sidst kunne vi snupper mesterskabet med et forspring på hele 26 point! Kun et nederlag i 32 kampe blev det til og vi sluttede af med en imponerende række af flotte defensive præstationer, der resulterede i en række kampe hvor vi ikke lukkede mål ind. Helt præcist gik der 1030 minutter fra Haverfordwest scorede til 1-2 i kampen på vores bane, til Newtown udlignede vores tidligere føring i sæsonens sidste kamp.

Anderledes skidt gik det faktisk i de to cup-turneringer. Vi røg ud i 3. runde af Welsh Cup og kvartfinalen o Loosemores Cup, og dermed var det hhv. Haverfordwest og Newtown der fik glæde af de eksploderede præmiepenge i de to turneringer.

Nu er vi så altså fremme i august, og dermed er 2. kvalrunde i CL også overstået. Her blev det til en let samlet sejr på 8-0 over Avenir Beggen fra Luxembourg, ligesom Shamrock Rovers har fået smæk i den første kamp i 3. kvalrunde. Kun total fiasko kan forhindre videre avancement til Champions Playoff runden nu.

Køb og salg af spillere kommer der når transfervinduet er lukket

[KongFjong]

Kan allerede godt afsløre, at det der med at komme med en update, når transfervinduet sluttede, ikke helt holdt vand. Hvis nogen skulle være i tvivl. Den primære årsag er en skuffelse i Champions League kvalifikationen, hvor vi mødte østrigske SK Rapid Wien, som vi for et par sæsoner siden, var i Europa League gruppespil med, og fik en sejr hjemme og et nederlag ude.

Derfor anså vi da også chancerne for nogenlunde 50/50 inden mødet med de østrigske mestre, hvilket normalt er en rimeligt god fordeling set med vores øjne, for en klub i vores position. Vi dummede os dog i den første kamp i Østrig, hvor hjemmeholdet, trods en tidlig udvisning, hev en 2-0 sejr i land. En ting er nederlaget, men vi formåede ikke at score et udebanemål trods en mand i overtal i næsten hele kampen, hvilket var det mest skuffende. Især da vi herefter formår at vinde 1-0 hjemme og et udebanemål derfor ville have givet os videre avancement til gruppespillet.

Sådan skulle det altså bare ikke være denne gang, og man kunne da også forsøge at vende det til noget positivt. Nu kom vi formentlig i en gruppe med hold som er dårligere end dem vi ville have mødt i Champions League, og måske havde vi ligefrem, med lidt lodtrækningsheld og sådan, en chance for at komme videre end gruppespillet.

Og det var dælme tæt på. Vi blev matchet med CSKA Moskva, Lille og finske TPS. Russerne har vi tidligere mødt i CL og fået tæsk af, mens de to andre modstandere var nye for os. Da vi var 3. seeded til lodtrækningen var vi på forhånd favoritter i vores egen terminologi mod finnerne, mens Lille nok kunne volde os problemer.

Vi lagde ud hjemme mod TPS og hev en sikker sejr på 4-0 i land. Så skulle vi til Rusland og møde CSKA, der sidst de to imod os, sænkede os 4-0, men denne gang skulle være anderledes. Det blev da også lidt anderledes. Vi tabte igen, men denne gang kun med 0-2 Herefter bød den på udekamp mod Lille der i den grad var skadesplaget. Faktisk så meget, at man så en 32-årig Daniel Wass starte alene på toppen. Vi formåede at overraske alle eksperter og snuppe en 1-0 sejr og fik altså lagt for land med to sejre i tre kampe, perfekt.

Så stod den på returopgør mod Lille, der desværre stillede i en noget stærkere formation og gav igen med en 1-0 sejr hjemme på vores egen Park Hall Stadium. Det sved en smule nederlaget, for med uafgjort her bare, kunne vi have sat franskmændende under et gevaldigt pres.

14 dage senere stod den så på finsk modstand igen, denne gang i de 1000 søers land, og med en sejr her, kunne vi håbe på russisk hjemmesejr over Lille og så ville vi være snublende tæt på videre avancement. Det gik desværre ikke helt som vi håbede, og vi dummede os og smed to point i Finland og måtte nøjes med 2-2 efter en helt igennem forfærdelig 1. halvleg, som vi reddede i 2. halvleg. Samtidig vandt Lille temmelig overraskende 4-1 i Moskva. Dermed var franskmændene pludseligt to point foran os, og skulle møde gruppens bundprop TPS hjemme i den sidste kamp.

Den hev de ganske som forventet hjem, dog med en snæver 1-0 sejr, så nyttede den største sejr i klubbens historie ikke meget, da vi besejrede allerede kvalificerede CSKA hjemme 2-0. Surt show at måtte konstatere, at det vi manglede var en sejr i Finland...

Men trods alt fik vi den bedste samlede præstation i et europæisk gruppespil nogensinde for klubben, med tre sejre, en uafgjort og to nederlag. Det giver ihf. masser af point til UEFAs koefficientliste.

[KongFjong]

Uha uha nu skal I passe på. En ny update på vej... Eller, det kan vel næppe kaldes en update. Jeg har bare oplevet noget ved FM11 jeg synes er mega fedt.

Har sådan fået lidt gang i spillet igen. Kører lige så stille igennem den igangværende sæson. En sæson der ender med mesterskabet når alt kommer til alt, men også skuffende præstationer i både League Cup og Welsh Cup, hvilket desværre gør, at vi går glip af super gode præmiepenge. Som sagt vinder vi dog mesterskabet, og igen ganske suverænt så det er jo ganske godt

Men nu til det jeg synes er mega fedt. Jeg har i noget tid forsøgt at signe nogle store afrikanske talenter, men pga. problemer med arbejdstilladelser (det er jo Storbritannien jeg spiller i), så er det endnu ikke lykkedes.

Nu ser det dog ud til at blive muligt. For efter en snak med bestyrelsen, har jeg fået lov til helt selv at finde en feeder-club et sted i Europa der kan bruges til at udsende spillere der ikke umiddelbart kan få arbejdstilladelse, så de kan få et EU statsborgerskab og den vej, komme til klubben. Det glæder jeg mig meget til at så hvordan det vil fungere. Nu venter jeg bare på at bestyrelsen vender tilbage

Hvis nogen har forslag til hvilke lande er gode til dette formål, så skriv endeligt

[-RVM-]

Belgien ville jo være oplagt i og med spillerne kun skal være 2 år i landet for at opnå statsborgerskab mener jeg. Eller også er det 3, er ikke helt sikker men er rimelig sikker på at det er det land hvor det kræver færrest år for at blive EU-borger

[Gungner]

Belgien er optimal, da det "kun" tager 3 år at blive Belgisk statsborger

[KongFjong]

Det endte med noget af en skuffelse, da min bestyrelse ikke var i stand til at finde nogen passende klub... Jeg vælger dog at tro på, at det skyldes mit stadig forholdsvist ringe rygte

[Mickelborg]

Håber bloggen kommer op at kører igen, da det var en fantastisk blog!

[KongFjong]

Tak

[KongFjong]

Ja, vi er nu fremme ved juli 2022. Det er måneden hvor Champions League kvalifikationen igen går i gang. Selvom ligaen på liga-ranglisten er rykket endnu et godt stykke op af listen, og vi også er kommet længere op på både UEFAs koefficientliste for både land og klub, så må vi stadig starte i 2. kvalrunde, men dog som seedet.

Lodtrækningen satte os op mod irske Bohemians, og med første kamp hjemme, var det vigtigt at holde nullet og måske få prikket et eller to mål i modstandernes net. Med en optakt mod Bangor City hvor vi vandt 12-1, var selvtilliden i top, og vi brugte da også 1. halvleg ganske fornuftigt til at sætte styrkeforholdet på plads med tre scoringer. Anden halvleg var, ganske naturligt, noget mere stille men stadig med os i den styrende rolle, og da Bohemians fik en mand smidt ud 10 minutter inde i 2. halvleg og vi scorede til 4-0 kort efter, var kampen lukket.

Stillingen holdt kampen ud, og med en 4-0 føring før returkampen, må vi sige at tingene ser rigtig fornuftigt ud

[KongFjong]

4-0 føringen mod Bohemians blev i returkampen skiftet ud med en samlet sejr på 9-0 efter overlegent spil i det irske og mål fra Furlong x 2, Andoh x 2 og Richards. Sejren var aldrig i fare, og vio kan konstatere at vi er for gode til dette kvalifikationsnivea u efterhånden.

I den 3. kvalrunde, stod der en schweizisk modstander på den anden halvldel. Sion var navnet og igen skulle vi starte på hjemmebane. I en noget mere åben kamp, logisk nok, som vi dog stadig dominerede i spil og chancer, hev vi en 2-1 sejr hjem, der gav et ok udgangspunkt til returkampen, men udebanemålet ærgrede os en hel del, da det self ikke gjorde det nemmere.

I returkampen startede vi forrygende med et mål fra Bernard Andoh allerede i det 3. minut. Herefter blev dog klart, at med Sions taktiske skifte til en tre-mands central midtbane, med brasilianeren Cuca som den offensive strateg, havde en fordel med netop Cuca i det frie rum mellem vores to flade kæder i hhv. i forsvaret og på midtbanen.

På seks minutter, fra det 16. til det 22. minut, formåede Sion at vende kampen på hovedet og samtidig udligne i den samlede stilling så alt var helt lige 3-3. Heldigvis viste Richards og Andoh igen deres formidable samarbejde i det 36. minut, da Andoh gengældte Richards frispilning fra starten af kampen og Richards koldt udnyttede den store chance på kanten af offside.

2-2 holdt til pausen og efter en times spil måtte vi skifte ud, da en svagt spillende Michael Bassett i det centrale forsvar, flere gange var ved at koste os endnu et mål. Så selvom jeg ikke bryder mig om at skifte ud i det centrale forsvar midt i en kamp, så jeg intet andet alternativ, end at sende rutinerede James Wilson på banen.

Det hjalp og vi fik godt fat i kampen, og kunne med relativ lethed køre 2-2 stillingen hjem og dermed sikre os en plads i den såkaldte Playoffrunde, hvor modstanderen bliver cypriotiske Apollon Limassol.

[KongFjong]

6. december 2022

Vi har netop overstået denne sæsons gruppespil i Champions League. Den sidste kvalifikationsrunde, var heldigvis en lettere sag end vi havde forventet/frygtet. Cypriotiske Apollon Limassol viste sig ikke som den frygtede stærke modstander, og efter en 4-0 sejr i den første kamp på hjemmebane, kunne vi køre en stille og rolig 0-0'er hjem i returkampen og vi var klar til gruppespillet.

Lodtrækningen på de bonede gulve i UEFA, havde matchet os med en svær svær gruppe med Fenerbahce, Porto og Real Madrid. Nu er der, ihf. i følge klichéen, ingen nemme hold i Champions League gruppespillet, men vi følte alligevel ikke at Fru Fortuna havde kigget vores vej denne gang. Seedet i fjerde seedningslag, kunne vi dog ikke gøre os forhåbninger om den store hjælp, så vi måtte bare trække i arbejdstøjet.

Det hele startede med en udekamp i Portugals hovedstad Oporto på Estádio do Dragão, og efter en hård kamp og en defensiv udgangsformation, måtte vi bøje nakkerne og rejse hjem med et 1-2 nederlag i bagagen. Ser man udelukkende på selve resultatet, er det måske ikke så skidt, og vi kom da også foran efter 17 minutter ved Bernard Andoh, men Porto sad på spillet og chancerne gennem det meste af kampen. De måtte dog vente helt til kampens sidste kvarter før de fik hul på bylden, hvorefter de altså vendte kampen 180° og sikrede sig den fortjente sejr.

Herefter stod den på den første hjemmekamp i gruppen, mod de tyrkiske mestre Fenerbahce. På forhånd en kamp vi havde håbet vi kunne få et eller måske endda tre point i. Vi stillede op i vores sædvanlige 4-4-2, modsat den første kamp, fordi jeg syntes vi skulle forsøge at spille vores eget spil på hjemmebane. Og så fordi jeg syntes at vi med kun en mand helt fremme, ikke udnyttede vores stærke sider godt nok. Så måtte vi tage chancen og stå lidt mindre stærkt centralt på banen.

Desværre måtte vi se i øjnene, at er vi ikke kyniske vinder vi ikke kampe i Europa, og med et 0-1 nederlag så det allerede skidt ud for chancerne for at undgå sidstepladsen i gruppen.

Efter det ærgerlige nederlag, stod den på to kampe mod kongeklubben Real Madrid. Først ude hvor vi kunne nøjes med et 0-2 nederlag, på trods af total dominans fra de hvidklædte madrilenere. Herefter stod den på hjemmekamp. Og vi startede noget bedre, da James Richards bragte os på sejrskurs efter kun tre minutter. Små 35 minutter senere, havde Real dog scoret tre gange og reelt sat tingene på plads. Sergio Canales gjorde det til 1-4 midt i 2. halvleg, mens Bernard Andoh kronede en træls aften med et virkeligt dumt rødt kort ti minutter senere.

Med fire kamp og fire nederlag, stod vi og skulle møde Porto på hjemmebane. Havde vi håbet på bare lidt med hjem, fik vi endnu en lektion. 0-3 og hurtigt videre, efter en kamp hvor vi igen måtte sande, at skulle vi have point, er vi nødt til at blive mere kyniske.

Til sidst stod den på Fenerbahce i Tyrkiet. En ikke helt nem kamp. Tyrkerne havde også tabt alle deres kampe, på nær den første kamp mod os, så vi kunne faktisk stjæle 3. pladsen i gruppen hvis vi kunne hive en sejr i land. Og sørme om det ikke lykkedes, og endda i ganske overbevisende stil. For pludseligt viste vi en yderst skræmmende kynisme foran mål.

Det hele startede med Michael Williams der igen viste sin styrke på dødbolde og pandede sit 10. sæsonmål efter elendig tyrkisk opdækning, efter kun fire minutters spil. Da Sam Hall efter 27 minutter bragte os på 2-0, da hans langskud blev rettet af, så det pludseligt rigtig lyst ud. Og da tyrkernes Omar Al-Ghamdi blev smidt ud efter en nødbremse kort før pausen, kunne det ret beset ikke gå bedre.

Med små tyve minutter igen, viste Murat Zengin så også sin målnæse, da han udnyttede en friløber, lukkede vi reelt kampen. At Steven N'Zonzi reducerede kort efter, gjorde ingen forskel, og da dommeren fløjtede af efter de klassiske tre tillægsminutter, kunne vi juble over, at vi trods fem nederlag i seks kampe, kunne hive en 3. plads i gruppen hjem.

Glæden blev ikke mindre, da det gik op for os, at 3. pladsen gav os adgang til knockoutrunderne i Europa League, så vores europæiske eventyr ikke er slut endnu.