Salford City FC

 

[KongFjong]

Sæsonstart. Nye spillere. Ny liga. Nye modstandere. Nogle vil sige en ny begyndelse. Andre vil mødes med frygt for de store navne der pludseligt vises på måltavlen. Birmingham, Bolton, Blackburn, Fulham, Leeds, Derby, Portsmouth, Stoke, Southampton. Alle etablerede klubber der har nydt PL-succes for kort eller lang tid siden. Nu skal de alle på besøg på Moor Lane i løbet af de næste 10 måneder.

Vi skal på besøg på Ewood Park, St. Andrews, Craven Cottage, Elland Road, Pride Park, Reebok Stadium og hvad de nu ellers hedder. Og det er alle opgør vi ser frem til med spænding. Ja, det bliver sjovt. Nej, det bliver ikke nemt. Men hvem har sagt det skal være det?

Med syv spillere der har forladt klubben, plus tre lejesvende der ikke længere er hos os, og tre nye spillere på kontrakt og tre nye lejesvende, virker truppen umiddelbart svækket. Vores største problem har været i målet, hvor vi må starte sæsonen med Mark Cooke som den eneste keeper med et fornuftigt niveau, og så helt unge Jason Shotton på bænken.

Derudover har fokus ligget på forsvar og angreb, hvor vi har fået tilgang af hhv. Lewin Nyatanga og Nicky Wuinton (lån) til forsvaret og Lorenzo Cristaldi og Dean Lynch (begge lån) til angrebet. til sidst har vi hentet den unge wing James Howe fra Man Utds overskudslager.

Alt i alt seks nye meget spændende spillere, der alle har en god chance for at gøre en forskel i den kommende sæson. Alt det vil tiden vise. Kan vi stå distancen, kan vi både lukke af bagude og vise tænder fremme i offensiven? Hvad sker der når vi skal spille på de store arenaer? Er de unge spillere som dominerer holdet, klar til dette? Kun tiden kan vise os...

[KongFjong]

Nogle gange gider man ikke opdatere sin blog, fordi det går af helvede til og man ikke liiige har den store lyst til at udstille sin problemer. Andre gange, så er det lige modsat. Det går så godt, at spillet bare flyver afsted og man ikke lige får smidt den update afsted man egentlig gerne ville. Heldigvis er det den sidste mulighed der er i spil her.

For hold da op hvor går det forrygende. Jaja, vi ligger hverken nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8. Vi ligger "kun" nr. 9, men med en udsigt til at skulle kæmpe voldsomt mod nedrykning. Ja, jeg må indrømme at før sæsonen troede jeg ikke rigtig på, at vi kunne undgå nedrykning uden brug af en masse held. Det er som sagt, gået noget anderledes.

Det er få af de spillere der ikke forlod klubben i sommers, der ikke har slået igennem selvom man har skulle tage endnu et skridt opad på rangstigen. Kun ellers farlige Ewan McLeod har haft en decideret skuffende sæson personligt. Dean Ince, der i sidste sæson endeligt viste hvad han kunne i League One, har også haft en svær sæson men har dog alligevel formået at være med til at afgøre kampene, ligesom centrale forsvarsspiller Jordan Patterson har tabt kampen om en af de to pladser i det centrale forsvar til Ben Hughes, der til gengæld har været en af overraskelserne i denne sæson.

Et forsvar der fra tid til anden har virket som en hullet si. Hele 46 mål har vi lukket ind i sæsonens foreløbige 31 kampe. Derfor er det heller ikke underligt, at vi har tabt 11 af de 31 kampe, ligesom mange af vores sejre har været målrige kampe.

At vi nu er så tæt på opryknings-playoffs som vi rent faktisk er, er ganske enkelt fantastisk. Men endnu vigtigere er det, at vi ligger så langt fra nedrykning som vi gør. Det primære fokus er stadig på nedrykningsstregen og med den store afstand til nedrykningsstregen og 48 point på kontoen, hvilket ville have været nok til at undgå nedrykning i 8 af de sidste 11 sæsoner i The Championship, har vi endda muligheden for at bruge flere af vores egne spillere, i stedet for nogle af de lejesvende var har i truppen pt.

Nu venter Newcastle på hjemmebane i FA Cupens 4. runde, efter en sejr ude over et af topholdene i vores egen række, Ipswich, i 3. runde.

[KongFjong]

Januars transfervindue sluttede med en enkelt spektakulær signing. Den kun 16-årige tjekkiske angriber Karel Hasek,  http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/KarelHasek.png, kom til klubben og udtrykte straks sit ønske om at blive centrum for begivenhederne.

En modig udtalelse af en kun 16-årig angriber, der kommer til et helt nyt land, hvor han ikke taler sproget. Forventningerne til ham, er dog næsten lige så store som hans udtalelser og med transfersummen på £575k + £90 i sign-on-fee slog vi bl.a. Everton i kampen om tjekken, hvilket vidner om hans potentiale.

Kun tiden kan vise os, om hans bombastiske udtalelser kan bæres af hans præstationer på banen. Only time will tell...

[KongFjong]

Sæsonen sluttede
Og det gjorde den med Salford City FC placeret solidt på en 11. plads i The Coca-Cola Championship. Vi var oppe og snuse til oprykningplayoffs, men en afslutning på sæsonen der vel med de mest positive briller på, kan betegnes som målrig, sank vi 2-3 placeringer længere ned og endte som et klassisk midterhold.

Og når jeg siger målrig, så mener jeg det. Det hele startede med de to sidste kampe i marts, hvor vi fik to øretæver på hhv. 1-5 og 0-4 ude mod Leeds og Crustal Palace. Vores unge unge tyrkiske keeper blev ganske enkelt savet midt over i begge kamp og blev udsat for massiv kritik fra pressen. Noget han helt tydeligt havde svært ved at håndtere. Desværre var vores anden keeper, Mark Cooke, der tidligere på sæsonen har givet Aytekin Aydin lidt ro og nogle pauser, skadet og vi kunne derfor ikke skifte ud på positionen uden at tage enorme chancer med en ung keeper fra U18 holdet der bestemt ikke havde niveauet. Derfor måtte vi skifte om i vores spillestil og gå på banen med det formål at holde nullet, frem for at spille offensivt som ellers var vores vanlige stil.

Det gav bonus med det samme med to clean sheets i de næste tre kampe, men desværre gav sæsonens to sidste kampe et tilbageskridt i vores bestræbelser på at holde bedre stand defensivt. Det skal dog siges, at 2-3 nederlaget hjemme til Blackburn i den sidste kamp, kom med den mere offensive indstilling som tidligere, og det var trods alt mod et holder sikrede sig oprykning til PL 5-6 runder før slut og som blev en ganske suværen vinder af rækken med vanvittige 115 point! 20 point foran nr. 2 Ipswich.

At vi endte som nr. 11 kan egentlig ikke undre de mange der har set stillingen. En målscore på vanvittige 74-76 efter 46 kampe, skal selvfølgelig ende ud med en placering i midten af rækken.

Som I måske har luret, var det ikke forsvaret eller målmanden der har været blandt sæsonens positive indslag. Og dog.
For med sine 12 ligamål og 13 mål i alt, blev Robbie Boewn (D C), igen en af sæsonens store profiler. Vi har efterhånden vænnet os så meget til hans styrke i luften, at han er blevet ufatteligt farligt våben for os på hjørnespark.

En anden profil blev uden tvivl den 20-årige wing, Richard Doherty der endelig slog igennem på sin favoritplads som højre wing. Talentet er uden tvivl stort, men i sin første sæson stod han en anelse i skyggen af Derek Stewart. Det var dog en skygge han i den grad fjernede sig fra, med 11 assists i 19 kampe, holdt han endda rekordindkøbet (på det tidspunkt) James Howe (tidligere Man Utd) fra den position.

Nathan Rodwell blev også igen en af sæsonens profiler. Med sine fleksible kompetencer, der gør ham stort set lige egnet som hhv. venstre fløj og defensiv midtbane, har han igen i denne sæson været en trussel for modstanderne, faktisk primært som defensiv midtbane.

Sidst men ikke mindst, skal den 18-årige højre back Ian Breen fremhæves. Ikke fordi han var outstanding i sine præstationer, men fordi han tog over for en Luke Keane der led en del under skader i sæsonen, og med et stabilt højt niveau i de fleste kampe, gjorde det så solidt at han banker kraftigt på til en fast plads, nu hvor Luke Keane er tilbage.

Vi er dog til aller-aller sidst også nødt til at fremhæve Nathan Kearney. Den 20-årige angriber formåede i sin første Championship-sæson, at nette hele 17 gange i 36 kampe. Ganske enkelt imponerende og han dannede en farlig duo med lejesvenden Dean Lynch.

Og apropos lejesvende, så er de ikke nævnt her, fordi jeg helst fokuserer på de spillere vi har på permanent kontrakt. Men det skal da nævnes, at Dean Lynch gjorde et fortræffeligt job i klubben med 15 ligamål, mens Lorenzo Cristaldi (Chelsea) og Nicky Quinton (Stoke) havde det lidt sværere, til dels fordi jeg ofte foretrak egne spillere og dermed brugte lejesvendene mere som backups, også selvom de måske havde et højere niveau. Til sidst kom Jacinto Tavares til klubben i vinterens transfervindue på lån fra samarbejdsklubben Man City og han gjorde et rigtig godt job. Med 4 mål  og 6 assists i hans 10 ligakampe, var han en stor hjælp, da vi i perioder led en del med skader.

[KongFjong]

"Hvornår kommer den næste update?" Jaja rolig nu, jeg har også et liv jo.... Arh kan det nu også være rigtigt? Nej! Så den næste update kommer nu, tag det roligt.

Vores klart største problem i sidste sæson, var vores forsvar. 74 mål i 46 kampe indkasserede vi, altså et snit på 1,6 mål pr. kamp. Når man gør det, er det en svær opgave samtidig at vinde en masse kampe. Ikke desto mindre lykkedes det os at hive en stærk 11. plads i land i sikker afstand til nedrykningsstregen.

Derfor var fokus før sæsonstarten også på defensiven og efter 24 kampe kan vi også konstatere, at det har hjulpet på det. 29 mål i 24 kampe er bestemt en forbedring på det defensive område. Den øgede fokus på defensiven har dog også kostet offensivt. Det betyder ikke alene, at vi kun har scoret 24 mål i de 24 kampe, men også at vi har spillet hele 13 af de 24 kampe uafgjort. Og kun vundet 3! Det gør, at vi ligger på 18. pladsen aktuelt hvilket selvfølgelig som udgangspunkt er en forringelse i forhold til sidste sæson.

Klubbens ledelse ved dog heldigvis også godt, at klubbens status pt. ikke berettiger til andet end en kamp om at undgå nedrykning. Derfor er en enhver placering over stregen godkendt arbejde.

Vender vi blikket lidt væk fra det grønne græstæppe, og i stedet kigger på den økonomiske situation, er der her ingen grund til at klage. På trods af, at vi i denne sæson har sat rekord i brugen af transferkroner med £935k, har vi formået at køre med overskud på året på over £1M. Ligesom vi i sidste sæson hev et overskud på £2,7M i land.

Det giver os et solidt økonomisk fundament at køre klubben på. Det gør os i stand til løbende at forbedre faciliteterne, men desværre har vi problemer med at få lov til at udvide stadion for byrådet. Det gør det lige nu til en ærgerlig plet på en ellers stødt voksende klub både på og udenfor banen.

[KongFjong]

Salford City i FA Cup semifinalen! På Wembley. Mod Manchester United. Den største dag i klubbens historie.

Mens vi har ligget og kæmpet om at undgå nedrykning i ligaen gennem hele sæsonen, har vi været på et lille eventyr i FA Cupen. Startende med 3. runde den 1. januar, hvor vi sendte ligarivalerne fra Millwall hjem med et 1-3 nederlag i bagagen på  et hattrick af Karel Hasek.

21 dage senere, kunne vi så hive en snæver 1-0 sejr hjem ude over League One spillerne fra Watford. En svær sejr på en svær bane, som kom i hus takket være en scoring fra fløjkongen James Howe.

Herefter stod den på endnu en League One modstander, da Walsall tog imod os på The Bescot Stadium. Ligesom  Millwall måtte de også ligge ryg til et 1-3 nederlag og igen var Karel Hasek blandt målscorerne sammen med Robbie Bowen og John Hardie.

Dermed var billetten til kvartfinalen booket. Og helt i FA Cupens ånd, blev denne kvartfinale et kæmpe drama. Modstanderen var Reading fra Premier League. Ikke den nemmeste modstander, men som et hold der lå under nedrykningsstregen, kunne de ikke være fyldt med selvtillid, men omvendt var FA Cupen deres chance for at opnå noget i denne sæson.

To gange måtte den første kamp udsættes pga. vand på vores bane, inden vi den 11. marts kunne tage imod The Roylas på Moor Lane. I en helt lige og ganske hæsblæsende kamp, formåede ingen af holdene at score. Dermed var omkamp på The Madejski Stadium, en realitet tre dage senere. Og hvilket drama det skulle udvikle sig til.

Vores udgangspunkt var naturligvis defensivt, men allerede efter tre minutter formåede hjemmeholdets Marcin Krol at ødelægge det udspil, da han udnyttede uopmærksomhed til at bryde igennem for forsvar og let passere Ben Smith.

Vi kom os dog hurtigt over det tidlige føringsmål, og var vel egentligt den dominerende part i resten af 1. halvleg, dog uden at udnytte overtaget og nogle af de fine chancer vi fik. Dermed stod den 1-0 til hjemmeholdet ved pausen, men vi var egentligt ganske optimistiske. Ganske vist var især vores enlige spydspis Nathan Kearney en træt mand, efter også at have stresset Readings forsvar som ene mand i hele den første kamp, men den form han er i pt. kunne vi ikke bare overse og derfor blev han på banen.

Reading gentog dog kunststykket fra første halvleg, da Antonio tre minutter inde i 2. halvleg, bragte hjemmeholdet på 2-0 på en løs bold i feltet efter et indlæg fra højre. Det skulle man tro, ville give spillere som vores, der ikke bare er unge, men også bruger mange kræfter i nedrykningskampen i The Championship, et psykisk knæk.

Heldigvis viste det lille sats med Nathan Kearney sig at bære frygt kort efter. Et udkast fra Readings keeper Crimi (Nej ikke Lars Krimi...) til deres venstre back Kadar, blev opfanget af en højt pressende James Howe der snuppede bolden fra backen, tog et par træk mod baglinjen og sendte et hårdt og præcis indlæg ind til Nathan Kearney, der ved bagerste stolpe let kunne prikke bolden i kassen til reducering 1-2.

Herefter døde kampen en smule ud, og med et kvarter igen, bestemte vi os for at satse endnu mere. Ud med Adam Soar fra den centrale midtbane og ind med John Hardie til at supplere Nathan Kearney i front, i vores langt mere offensive 4-4-2, som ellers kun bliver brugt mod mindre modstandere, men vi havde jo intet at tabe her.

Med små 9 minutter igen, sendte Nathan Rodwell et hjørnespark ind klumpen af folk i det lille felt, og her steg Tom Taylor til vejrs og satte hovedet på bolden og sendte bolden i kassen via den indskiftede keeper Carlos Kameni. Sidstnævnte blev godt nok tilskrevet målet, men det var i høj grad Tom Taylors fortjeneste med hans eminent timede hovedstød.

Pludseligt var vi oppe på 2-2 og dermed havde vi udsigt til forlænget spilletid og den straffesparkskonkur rence der nu var målet.

Der var dog et par spillere på det orange-klædte mandskab fra Manchester forstaden Salford, der ikke mente vi skulle bruge yderligere kræfter på forlænget spilletid og straffesparkskonkur rence, så selvom vi var tilbage i vores defensive 4-5-1 og Nathan Kearney var pillet ud, skulle et sidste forsøg gøres på at sikre sejren i den ordinære spilletid.

Ian Breen tog sig af at indkast i højre side et godt stykke inde på Readings halvdel. Bolden endte hos John Hardie der trak mod baglinjen og sendte et indlæg indover. Readings forsvar fik afværget i første omgang, men Tom Taylor opfangede returen. Bolden blev spillet lidt rundt i højre side, for til sidst at ende hos rutinerede Jack Collison. Den walisiske landsholdslegende, så at John Hardie var stukket i dybden og på grænsen af en offside, sendte Hardie bolden sikkert ind bag Kameni.

Et kæmpe jubelbrøl lød fra Salford-delen på tilskuerpladserne og samtlige spillere, trænere og resten af staben, ja selv lederne på VIP pladserne, gik amok i en sand jubelrus.

Kampens dommer kunne fløjte af kort efter, og da det gik op for spillere, ledere og manager at man skulle spille på Wembley, potentielt mod selveste Man Utd, den store klub som man egentlig bare blev opfattet som leverandør til, gik samtlige folk involveret på holdet amok.

[KongFjong]

10. april 2022. Den største dag i Salford City FCs historie. Forstadsklubben mod storklubben fra metropolen. Underhunde mod overhunde. Kært barn har mange navne, og mindst lige så mange klichéer.

Storklubben, der engang var så stor, men som stod med en sølle mesterskabstitel de seneste 12 sæsoner. Mod opkomlingene der i samme tidsrum, havde taget turen fra 8. bedste række, til den næstbedste og som nu altså stod overfor overmagten. Desværre måtte vi undvære både Nathan Kearney der havde været i topform den seneste måneds tid, ligesom rutinerede Jack Collison, måtte melde forfald.

Starten blev ikke nem. I vores sædvanlige defensive 4-5-1, kom vi under pres ganske som forventet. Allerede i kampens 6. minut kom så åbningsmålet, da Utds slovenske centerforsvarer kom højest på et indlæg fra højre, hvor det pludseligt var James Howe der skulle dække den garderhøje Bojan Petrovic op. Det magtede Howe helt naturligt ikke med sine kun 178 cm og ringe springkraft og så stod der 1-0 til Utd.

En alt for hurtig føring til forhåndsfavorittern e, og det ødelagde naturligvis en del af vores gameplan. Resten af 1. halvleg blev en kamp for at undgå det andet mål. Det lykkedes, og til sidst i halvlegen, lykkedes det endda også at komme frem til et par halve chancer.

2. halvleg formede sig i det store hele som den første. Et enkelt rigtig godt forsøg på langskud fra Tom Taylor blev det til, og på trods af en offensiv satsning til sidst, kom vi aldrig rigtigt tæt på. Derved blev det altså for os, og det var en lidt ærgerlig kamp hvor vi aldrig nåede at true Utd rigtigt, og samtidigt blev det et slags anitklimaks oven på de højdramatiske kampe mod Reading.

Vi kan dog til gengæld glæde os over et overskud på kistebunden efter vores FA Cup eventyr. Det har givet os yderligere penge i kassen, som vi skal bruge i jagten på flere triumfer. Nu er der kun liga-kampe og en finale i Manchester Premier Cup tilbage og da vi er i sikker afstand af nedrykning i The Championship og Manchester Premier Cup er en bi-turnering, er sæsonen mere eller mindre overstået for vores vedkommende.

[KongFjong]

Sæsonen er slut. Vanvittige 60 kampe blev det til. En 15. plads i ligaen, en semifinale i FA Cupen, 4. runde i Liga Cupen og vinder af Manchester Premier Cup. En rigtig tilfredsstillende sæson, hvor man undertiden godt har kunnet mærke, at vi har haft en del at se til.

Vi er godt nok faldet 4 pladser ned i ligaen, men set i lyset af vores præstationer i FA Cupen, og egentligt også Liga Cupen hvor vi vandt tre runder, kan vi ikke være utilfredse. Vi havde stor fokus på defensiven inden sæsonen, og med 18 mål færre lukket ind, kan vi ikke klage på det punkt. At vi samtidigt scorede 17 mål færre er en pris vi vidste, vi nok måtte betale.

Sæsonens topscorer blev Karel Hasek med 17 mål i alt heraf 10 i ligaen.

Nathan Rodwell blev sæsonens assistkonge med 15 assists.

Lejesvenden Adam Soar (Arsenal) blev manden med flest kåringer som Kampens Spiller (MoM).

Selv samme Adam Soar blev også manden med det højeste karaktersnit med 7,20.

Adam Soar blev endda manden med flest gule kort, helt præcist ni af slagsen i 45 + 3 kampe.

Derimod må lejesvenden Pablo Antonio og rutinerede Lewin Nyatanga deles om "æren" som dem med flest røde kort, nemlig et hvert.

Flest kampe, blev overraskende den helt unge keeper Ben Smith med 52 kampe.