FmFreaks

Hej med jer

Jeg har længe kørt med en blog på FMGround.dk, men opmærksomhedskrævende som jeg er, vil jeg da forsøge at poste bloggen herinde også go få lidt flere tilskuere :)

Bloggen omhandler Salford City FC, som er en klub der holder til i en forstad til Manchester. Grunden til at valget faldt på netop Salford, er det faktum, at flere store Man Utd spillere er opvokset i netop Salford, bl.a. Paul Scholes, så syntes det kunne være sjovt at føre dem helt til tops.

For at kunne spille med Salford, har jeg brugt en ligaudvidelse jeg fandt på SI Games' forum. Klubben ligger helt nede i den 9. bedste engelske række, nærmere betegnet English Northern Premier League First Division North (Ja det skal jo ikke være nemt vel?) og er bestemt ikke en af de store klubber i den række.

Jeg har efterhånden været i klubben i 11 sæsoner, og har netop sikret mig oprykning til The Championship, efter to sæsoner i League One, hvor jeg startede med en 17. plads i min første sæson. En placering vi forbedrede til en 2. plads i sidste sæson og derfor altså nu skal spille i The Championship.

Mine blogs er ikke fyldt med grafik eller andet lir, derimod prøver jeg fra tid til anden, at skrive på lidt forskellige måder. Nogle gang bare kedelig beskrivende, andre gang forsøger jeg at være lidt humoristisk, og nogle gange skriver jeg det fra en vinkel, og andre gange fra en anden vinkel. Så en rigtig god blandet omgang.

Da det som sagt er et spil der har kørt over 11 sæsoner, er der en del at indhente, og jeg vil derfor nøjes med at starte ud med de seneste 2-3 opdateringer (som kommer lige herunder).

Skulle I have lyst til at læse hele bloggen forfra (god fornøjelse :P), så finder i den på FMGround.dk (http://www.fmground.dk/forum.php?action=topic_view&topic_id=250&index=0)

God fornøjelse :D

EDIT: For ligesom at hjælpe med overblikket, får I her lidt screenshots med lidt forskellige historiske facts om min tid i klubben.

[float=left][img width=150 height=100]http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/DomesticLeaguesOverview2020.png[/img][/float][float=left][img width=150 height=100]http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/HighestAverageRatingOverview2020.png[/img][/float][float=left][img width=150 height=100]http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/MostAssistsOverview2020.png[/img][/float][float=left][img width=150 height=100]http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/TopGoalscoresOverview2020.png[/img][/float][float=left][img width=150 height=100]http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/AverageAttendanceOverview2020.png[/img][/float]

Sommeren 2019
Vi er kommet nogenlunde fornuftigt i gang med transfervinduet og opstartsfasen. Målet med at undgå for mange spillere på lån, holder forsat, selvom Man City kom med et tilbud til os pga. vores samarbejde, som vi ikke kunne afslå. Derfor lånte vi den unge italienske keeper Paqui for resten af sæsonen. Paqui er en MEGET talentfuld keeper, så vi sagde ja tak, selvom vi allerede har to talentfulde keepere. Nu er der så plads til at det hidtidige førstevalg, Mark Cooke, måske kan skibbes afsted.

Derudover er det blevet til tre handler ind i klubben, begge på permanente kontrakter. Der er tale om tre unge talenter til hhv. midtbanen og angrebet, og fælles for dem alle er, at de er hentet på fri transfer.

James Sullivan er en ung central midtbanespiller, med stor hurtighed, en god forståelse for spillet og en god arbejdsmoral.

Derek Stewart er også ung, men hører til på højrekanten. Her vil han få gavn af sin glimrende teknik og gode indlæg, ligesom han formentlig vil kunne snyde en tung League One-forsvarer eller to, med sine uventede tricks.

Nathan Kearney er den sidste af de tre og han hører til i angrebet. Kearney besidder en god hurtighed, men er især stærk på hovedet, hvor han forhåbentligt vil kunne skabe en masse ravage i modstandernes forsvar.

September 2019
Sidst der blev fortalt "historier" her fra Salford, kunne vi fortælle om, de første signings, bl.a. de tre unge lovende spillere Sullivan, Stewart og Kearney der alle var kommet til klubben på permanente kontrakter.

Nu er tiden løbet stærkt og vi har netop være igennem september og datoen siger 1. oktober 2019. Vi har spillet 13 kampe heraf 11 i ligaen, men det første jeg vil nævne, er de spillere vi har hentet til klubben i sommerens transfervindue. Det er blevet til 10 nye spillere i alt, bl.a. tre spillere på lån fra storklubber i Premier League. Men lad os starte ud med de permanente handler, og for gentagelsens skyld, får I lige de tre førnævnte igen:

James Sullivan (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/JamesSullivan.png) er en ung central midtbanespiller, med stor hurtighed, en god forståelse for spillet og en god arbejdsmoral.

Derek Stewart (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/DerekStewart.png) er også ung, men hører til på højrekanten. Her vil han få gavn af sin glimrende teknik og gode indlæg, ligesom han formentlig vil kunne snyde en tung League One-forsvarer eller to, med sine uventede tricks.

Nathan Kearney (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/NathanKearney.png) er den sidste af de tre og han hører til i angrebet. Kearney besidder en god hurtighed, men er især stærk på hovedet, hvor han forhåbentligt vil kunne skabe en masse ravage i modstandernes forsvar.

Ian Breen (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/IanBreen.png) var et talent jeg bare ikke kunne undlade at købe. Med en pris på £120.000 er han ikke bare den første spiller vi har givet penge for, han er også den dyreste spiller i klubbens historie. Og med sine 17 år og store talent, er der nok ingen tvivl om, at vi nok skal få de penge ind igen på den eller anden måde.

Richard Doherty (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/RichardDoherty.png) var ikke det oplagte transfermål. Mine scouts inkl. min assistent, mener ikke han besidder nok talent til en klub på vores niveau (League One er jo tæt på den bedste række i verden...), men hans hurtighed kunne jeg ikke sidde overhørig. Med kun 19 år på bagen, er der samtidigt mulighed for at udvikle alle andre facetter af hans spil.

Owen Coates (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/OwenCoates.png) har præcis samme egenskaber som førnævnte Doherty. Et år mere på CV'et, men samme hurtighed. En anelse mere ensidig i sit spil, men niveauet taget i betragtning og når man ser på truppens sammensætning generelt, vil hans talent være yderst brugbart, da vi generelt mangler fløjtalent.

Tom Taylor (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/TomTaylor.png) er måske det største talent af dem alle. Med sin placering på den centrale midtbane, vil han styrke netop den position på banen, hvor vi i nogle sæsoner har været godt besat, men med vores hurtige opstigning af den engelske liga-stige, skal der også på den position, fornyelse til.

Og så kommer vi til vores lejeaftaler. Der er tale om tre spillere jeg meget gerne ville sikre på permanente kontrakter, men chancen for dette er formentlig forsvindende lille.

Massimo Pasqui (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/MassimoPasqui.png) kom til klubben tidligt i transfervinduet, som et resultat af vores samarbejdsftale med Man City. Er med det samme, trods sine kun 17 år, gået direkte ind som førstekeeper.

Emyr Andrews (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/EmyrAndrews.png) er lidt af et scoop synes jeg. Vi var/er ret tyndt besat på venstre back med kun Gareth McCluskey der ikke kan forventes at have nok niveau til at være med i den forsatte udvikling af klubben. Derfor var muligheden for at låne Andrews en mulighed der ikke skulle siges nej til.

Graeme Holbrook (http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2019-2020/GraemeHolbrook.png) er yderligere en ung gut, som vi ikke kunne sige nej til, trods det faktum, at vi i front faktisk er nogenlunde besat. Har en hurtighed vi ikke tidligere har haft i truppen, og det giver en ny mulighed helt i front.

Oktober 2019
Og nu til lidt ligastatus. Før sæsonens start var de fleste, medier, bookmakere og andre kloge hoveder, klar med en dødsdom: I er sikre nedrykkere, som rækkens dårligste mandskab.

Måske der er nogle af disse personer i den engelske fodboldverden, der lige nu overvejer deres jobs, for faktum er, at vi efter 11 spillede runder, ligger nr. 1 i League One. Dog måske på lån, hvis Swindon vinder deres udsatte kamp. Ikke desto mindre, er det en mindre sensation at vi ligger hvor vi gør.

Det vidner dog også om en liga, der er meget tæt, for med hele fire nederlag i de 11 kampe, er det vel egentligt ikke logisk at vi ligger øverst. Vi har dog formået at finde de resterende syv kampe, og altså fået skrabet 21 point sammen, hvilket placerer os foran forhåndfavoritter som Leicester, Norwich, Swansea og Charlton.

Især Chris Old har været godt spillende når han har fået chancen. ligesom Luke Keane vanen tro, har været en fantastisk mand på højre back. Derudover har Dean Ince imponeret centralt på midtbanen, hvilket er lidt af en overraskelse for mig personligt, da han indtil nu har skuffet i sine hidtidige tre sæsoner i klubben.

Det centrale forsvar har også været mere stabilt end tidligere, med en sprudlende Robbie Bowen som styrmanden med skiftende makkere i form af Ben Hughes og Jordan Patterson. Og så har Pasqui være en god sidste skanse og Emyr Andrews og Graeme Holbrook har ikke stået tilbage for Pasqui, når man ser på de tre "leje-soldater" isoleret.

Vi er kun 1/4 inde i sæson, så der laaaang tid endnu, men vi må se om ikke vi kan levere noget mere og måske skabe sensationen og gå hele vejen...

Oktober/november 2019
Det plejer at gå galt, når jeg smider updates efter en lang serie af gode resultater, så jeg vil forsøge mig med omvendt psykologi denne gang. Ikke at vi haft en lang række af dårlige resultater, men vi har netop tabt hjemme til Bradford, som vi kæmper med om pladserne øverst i tabellen. Det skete godt nok foran et rekord stort antal tilskuere, men hvad, folk ved jo godt, at Bradford bare var psyko-heldige og at de moralske vindere uden tvivl var Salford-drengene.

Nu er vi desværre kun 1 point foran Bradford, men vi er dog stadig lunt placeret som nr. to, langt bedre end den placering som nr. 24 og sidst som medierne mente vi har "gode nok" til. Tag den møg-medier, I kan ikke bruges til andet end dørmåtte "#%¤"¤%£$@  >:D

Efter 15 kampe, kan vi nemlig se tilbage på intet mindre end 9 sejre, 1 uafgjort og 5 nederlag og vi ligger kun 1 point efter Charlton på 1. pladsen. Jaja, Swindon kan (med masser af held) rykke forbi os hvis de vinder deres udsatte kamp, men det er en kendt "hemmelighed" at Swindon jo ikke er noget godt hold og at deres målscore kun er den næstbedste i rækken pga. held. Så der er vi forholdsvist rolige.

Ellers må vi jo bare sige, at vi kan tillade os at være arrogante nok, på trods af det nylige nederlag, til at melde ud, at vi går efter 1. pladsen i rækken. Jovist, vi har et ungt hold, men hvis nu får gode gamle Alan Hansen til at udtale, at man ikke vinder noget med skoledrenge på Moor Lane, lige før næste hjemmekamp, kan det ikke gå galt.

Nu skrev jeg godt nok, at jeg ville starte ud med at smide de seneste 2-3 updates fra min blog, men jeg syntes alligevel, at alle updates fra den forgangne sæson skulle med. Derfor er der lige en del flere updates der kommer løbende :)

Jeg har skrevet dato øverst på de første 4-5 indlæg her, så I ligesom får en fornemmelse af, hvor langt fremme vi er, håber det hjælper lidt på overblikket :)

Det er ganske vidst kun tre kampe siden, der sidst kom en opdatering her fra det regnfulde midtengland, men de sidste to kampe, har hver især et par gode historier at fortælle. Så det vil jeg gøre.

Efter nederlaget nævnt i sidste update, led vi endnu et nederlag, denne gang ude mod Brighton, som ellers er et midterhold, men som på dagen havde den bedste keeper og de bedste angribere. Efter to nederlag, var det ikke ligefrem en super sag, at skulle spille på udebane mod Leicester City på Walkers Stadium.

Og vi lignede da bestemt heller ikke et hold fyldt med selvtillid i 1. halvleg, hvor hjemmeholdets angriber Matt Duncan, lege kispus med os og nettede to gange. I pausen så vi os nødsaget til at skifte to mand (selvom vi sagtens kunne have skiftet mindst en mere ud), og det blev højre back Luke Keane, der ellers normalt er en sikker støtte i forsvaret, men som på dagen ikke spillede godt og som samtidigt løb rundt med en mindre skade. Og så blev det den defensive midtbane Alex Webster, der havde store problemer med at holde Leicesters midtbane i ave. Ind med Jay Spearing og Tom Taylor, og det gav pote efter godt i minutters spil i 2. halvleg.

Et udspark fra vores keeper, blev headed frem og tilbage et par gange midt på banen, men til sidste endte den hos Nathan Kearney der forsøgte at ramme Graeme Holbrook. Et meget højtstående Leicester-forsvar blev fanget på det forkerte ben og pludseligt var vores lille hurtigløber fra Chelsea, Graeme Holbrook, alene igennem og viste stor koldblodighed foran mål.

Kun fire minutter senere, formåede vi så at udligne, da højrekanten Derek Stewart, der også var et oplagt emne til udskiftning i pausen, fandt plads på fløjen og sendte et perfekt indlæg ind til bagerste stolpe, hvor fløjkollegaen Owen Coates dukkede op og satte hovedet på uden chance for Foderingham i Leicesters mål.

Så skulle man tro at Leicester spillerne var vågnet op, men godt ti minutter senere, var det så igen vores tur til at komme på måltavlen, da Kearney igen fandt Holbrook i dybden, denne gang med venstreskøjten, og Holbrook var igen iskold foran mål og pludseligt stod den 3-2 til os.

Derved blev det og vi havde således hevet en sensationel comeback-sejr i land. Ikke helt fortjent og hjemmeholdet pressede voldsomt på til sidst, bl.a. med en hel åben chance og et skud på stolpen, men alt det er glemt når dommeren fløjter af.

Den efterfølgende kamp stod på hjemmebane mod noget mere overkommelige Bury der ligger i bunden af League One. Det blev en kamp der reelt blev lukket allerede i 1. halvleg, hvor vi bragte os på 3-0. Scoringen blev indledt efter lidt mere end en halv time, da Owen Coates igen dukkede op på bagerste stolpe efter et indlæg fra højre, denne gang fra Luke Keane.

Kun tre minutter senere, øgede vi føringen da Luke Keane sendte et hjørnespark fra højre over til bagerste stolpe, hvor vores store forsvarstalent Robbie Bowen dukkede op, og sendte et kraftfuldt hovedstød ind bag den stakkels Bury-keeper.

Syv minutter senere, gentog makkerparret Keane/Bowen så kunststykket, da Keane sendte et hjørnespark til bagerste stolpe (denne gang fra venstre side) hvor Bowen igen dukkede op og smadrede bolden i kassen med pandebrasken. Dermed var kampen så godt som afgjort, og 2. halvleg blev da også knapt så spændende.

Efter tyve minutters spil i 2. halvleg, skulle det dog endnu engang blive et hjørnespark der gav os vores fjerde mål. Igen igen igen, var det Luke Keane der sendte et hjørnespark til bagerste stolpe, og igen igen igen var det Robbie Bowen der dukkede op og smækkede bolden i kassen til en 4-0 føring.

Fire mål ved indlæg til bagerste stolpe, fire oplæg fra Luke Keane, hattrick af Robbie Bowen og tre næsten identiske mål i en og samme kamp. Det er ikke hver dag man ser det. Bury fik reduceret til sidst, men det kunne også ikke forhindre os i at hive sejren i land.

Vi ligger nu placeret som nr. 2 i rækken, og skal i næste runde møde Charlton, som er det ubestridte tophold. Kunne nu være sjovt at se flere mål fra Robbie Bowen der nu har scoret vanvittige 10 mål i sæsonen (8 i ligaen) i 21 kampe. Rimeligt godt gået af en 19-årig centerforsvarer.

Aahhhh... 1. januar. Ingen tømmermænd, hverken moralske eller fysiske. Kun lutter positive tanker. Lige om hjørnet, fire dage præcist, venter en super vigtig kamp: FA Cup 3. runde mod Southampton hjemme på Moor Lane. Southampton fra den bedste halvdel af The Championship, der kommer til Moor Lane som favoritter, men som kan forvente en indsats på 110%.

For selvom en kamp  i 3. runde af FA Cupen, har potentiale til at starte lidt af et eventyr, så er det trods alt ligaen der har højeste prioritet. Og man må sige, at vi forstår at prioritere rigtigt, for med en aktuel placering som nr. to, efter 28 kampe, og en form der byder på fem sejre på stribe i League One, kan vi bestemt ikke klage. Hvor gerne vi end ville :muhaha:

Det er muligt at vi ikke har det bedste forsvar, men til gengæld kan vi prale af det bedste angreb, endda i overlegen stil hvis vi kigger udelukkende på Top 6 holdene, altså de hold der er indenfor Playoff placeringerne.

Helt fantastisk bliver det, når vi kigger på den præstation vores 19-årige forsvarstalent Robbie Bowen er i gang med i det centrale forsvar. Han har allerede slået rekorden for flest kåringer som Kampens Spiller på en sæson, med 11 kåringer, heraf de 8 i ligaen. Og det er bestemt ikke ufortjent, for han er samtidig, på mærkværdig vis, klubbens topscorer med vanvittige 19! mål i 34 kampe, heraf de 14 i ligaen.

Kigger vi andre steder på holdet, er det også værd at bemærke, at nyindkøbte Owen Coates (AM L), som mange mente ville floppe, har slået til med det samme og faktisk er 3. bedst på ranglisten over gennemsnitskarakter i klubben. Coates udnytter i den grad sin hurtighed til både at lægge op til mål, men også til selv at score dem.

Ligeledes nyindkøbte Nathan Kearney (ST) har også slået til med det samme. Oftest som makker til lejesvenden Graeme Holbrook (der også har vist sig som en klar forstækning), har Kearney slået til 13 gange i sæsonen indtil videre, i 24 kampe.

Kigger vi på organisationen, har denne sæson været en sæson, hvor en masse kontrakter, både hos spillere og stab, har haft udløb. Derfor er det blevet til en ret kraftig stigning i de samlede lønudgifter. Dog ikke mere, end at vi stadig ligger et par tusinde under budgettet. Det sparsomme forbrug af lønkroner, har været medvirkende til, at vi i allerede har kunnet notere et overskud på over £850k. Her kommer en kraftig stigning i entreindtægter også ind i billedet, for med en omsætning på denne post, der allerede matche hele sidste sæsons, kan det ikke undgå at have en meget positiv effekt.

11 dage inde i januar og den har allerede udviklet sig til en af sæsonens mere specielle måneder. Indledt med nederlag hjemme på Moor Lane til "selveste" Southampton på 1-3. Lidt skuffende at vi ikke var i stand til at yde bedre modstand, men at vi lukkede tre mål ind skulle vise sig desværre at være et tegn på, at vores forsvar ikke er for godt spillende pt.

Efterfølgende lukkede vi godt nok kun ét mål ind i udekampen mod Luton, en kamp som vi godt kunne have vundet, men som også kunne være tabt, så 1-1 var et ganske fair resultat alt i alt.

Men en uge efter FA Cup kampen, skulle vi opleve sæsonens mest episke kamp indtil videre. Hjemme mod Walsall , et typisk midterhold placeret som nr. 13 som vi tabte til i den omvendte kamp tidligt på sæsonen, og som slog os ud for kun en lille måned siden i Johnstone's Paint Trophy på vores egen bane. Og da den stod 1-3 ved pausen så Walsall ud til at udvikle sig til lidt af en skrækmodstander, men med et fantastisk comeback i 2. halvleg, formåede vi at vende kampen på scoringer af Nathan Kearney, Dean Ince og sejrsmål af Ewan McLeod og sikre os en episk sejr, som pressen, tilskuerne, ja hele verden, vil snakke om i.... minutvis. Sejren sikrer at vi forsat er placeret på 2. pladsen, nu et point foran Swindon og med kun to point op til Charlton.

Når det nu lige har været nytår, så skal man jo i gang med at opfylde sine nytårsforsætter, og mit nytårsforsæt i år er, at bruge færre af de lejesvende vi har og give flere af vores egne spillere mere spilletid. Med meget god afstand til nedrykningsstregen har vi formentlig allerede opfyldt sæsonen mål om at undgå nedrykning, og så er det på tide at give plads til egne spillere. Det vil være rart at rykke op, men jeg vil hellere udvikle spillere for nuværende og styrke vores økonomi løbende.

synd at du ikke har fået en kommentar endnu. God blog, er i gang med og læse det hele inde på FMG :).

KIU!

Haha tak for sympatien ;) Og god fornøjelse med at læse det hele :)

Jotak, er kommet ret langt :).

The Championship!
Et godt gammel ordsprog siger: Du skal ikke skide i nælderne med mindre du har ti høns på tager eller bor i glashus. Relevansen i denne sammenhæng er: Ingen! None what so ever...

Til gengæld kan den lille Manchester-forstad, Salford, indtil nu primært kendt for at opfostre spillere som Paul Scholes og for deres rugby hold, men nu er de også kendt for deres fodboldhold, The Ammies, Salford City FC (http://www.salfordcityfc.co.uk/index.php).

For med dagens sejr, på udebane over Colchester (Nr. 17), sikrede man sig sin 6. oprykning på bare 12 sæsoner, kunne manager-legenden Martin Hjort, fejre endnu en triumf i en lang række af triumfer i spidsen for Salford City. En klub der for 12 sæsoner siden, befandt sig i den 8. bedste række i det engelske ligasystem, men som nu skal bide skeer med de næstebedste i en af verdens stærkeste ligasystemer.

Hvordan er en dansk manager kommet så langt? Rent talent ville mange af de spillere der har spillet under ham nok svare. Hårdt arbejde ville nok være hans eget svar. Sandheden skal nok findes i et sted midt i mellem. Ingen tvivl om at talentet er til stedet, men uden hårdt arbejde (har trods alt brugt 36 dage, 13 timer og 53 minutter på det og opnået afhængighedsgraden "It's been a while since I've had any human contact") og uden villigheden til at lære nyt og lade sig influere fra andre (Tak til Vevest for taktikken), var den ikke gået.

Hvordan skal det ikke gå i The Championship? Ja, med profiler og talenter som Robbie Bowen, Luke Keane, Tom Taylor, Nathan Rodwell, Ian Breen, James Sullivan, Jay Spearing, Dean Ince, Derek Stewart, Ewan McLeod og Mark Cooke, er den engelske/britiske stamme ihf. på plads, spørgsmålet er så bare, om manager Maritn Hjort nu skal til at udvide sin søgen efter spillere, til andre lande, eller om de britiske øer har nok talent til at holde Salford i The Championship. Og kan man overhovedet holde på alle de største profiler og talenter? Eller vil større klubber opdage hvad der ligger gemt af skjulte skatte i Salford City FC? Disse spørgsmål, og mange flere, vil blive besvaret i de kommende opdateringer....

Forberedelserne i gang
Ikke lang tid efter, at manager Martin Hjort sendte hele truppen på ferie, er manageren selv gået i gang med forberedelserne til den kommende sæson. I følge flere rygter, er der indledt kontraktforhandlinger med flere spillere heriblandt Mark Cooke, Dean Ince og Owen Coates, ja backtalentet Gareth McCluskey har allerede forlænget sin kontrakt med et enkelt år, så den nu udløber om to år, i 2022.

Flere andre spillere på holdet har kontraktudløb denne sommer og rygter vil her vide, at mindst tre af disse allerede har fået besked på, at de godt kan finde en ny klub, mens situationen skulle være den samme for Louis Almond, der dog har et enkelt år tilbage af sin kontrakt. Spørgsmålet er så, hvor stor en gambling manager Hjort vil tage, da det er vidt og bredt kendt, at truppen er den bredeste i landet, og man vil givet få brug for flere forstærkninger hvis man skal gøre sig håb om at undgå nedrykning med det samme.

For en lille uge siden annoncerede klubben dog, at man havde taget de første skridt mod det nye liv i Englands næstbedste række, ved at sætte gang i forbedringerne af både trænings- og ungdomsfaciliteter. Martin Hjort har tidligere udtalt offentligt, at det er af yderste vigtighed, at klubbens ledelse er klar over hvad der kræves af setup i klubben, hvis man vil være med i de allerhøjeste divisioner. Det ser ud til, at ledelsen er fuldt ud klar over dette.

Samtidigt arbejdes der på at finde løsninger på problemer med Moor Lane. Bystyret ønsker ikke at give tilladelse til en udvidelse af klubbens hjemmebane, da det vil kræve voldsomme ændringer i lokalplanen, men med et stadig stigende tilskuertal, denne sæson havde man i snit godt 6.00 tilskuere pr. kamp og man havde for første gang fuldt hus (8.000) til en kamp, kan og skal der ikke gå længe, før der findes en løsning.

1. juli 2020
Aaahh juli måned. Enhver Football Managers yndlingsmåned. Det er her holdet formes, her man kan komme af med de døde elementer og få hentet nye friske ansigter ind. Med en oprykning til The Championsip, skal der dog nok en del nye friske ansigter ind, hvis vi ikke skal rykke ned med det samme. For ligesom at give jer et indtryk af, hvad jeg har at "rutte" med i klubben af økonomiske midler, giver jeg her fakta:

Transfersbudget: £1.535.051
Balance: £3.221.476
Lønbudget: £53.620
Lønforbrug: £33.742

Vi har sagt farvel til hele seks spillere der havde kontraktudløb, mens enkelt spiller er kommet til klubben. Det drejer sig om kantspilleren James Howe der kommer til klubben fra Manchester United for den nette sum af £220.000, det højeste beløb vi nogensinde har betalt for en spiller.

[img width=183 height=105]http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/JamesHowe.png[/img]

Det kan ikke udelukkes, at vi i denne sæson, vil satse en del på at hente spillere til klubben på lån. Stadion kan ikke udvides, og lønforbruget er steget kraftigt som resultat af oprykningen (25% opryknings-stigning i grundløn til alle spillere), og vi kan formentlig forvente at tilskuersnittet stiger til omkring 8.000, altså 25% mere end i sidste sæson. Da lønnen er steget mere end 25% på et halvt år cirka, skal lønforbruget ikke stige yderligere, hvis vi vil køre med overskud på økonomien som vi har forsøgt at gøre, og været i stand til, over store dele af de sidste par sæsoner.

Nå, nok med alle de kedelige ting, nu skal der handles :)

Sæsonstart. Nye spillere. Ny liga. Nye modstandere. Nogle vil sige en ny begyndelse. Andre vil mødes med frygt for de store navne der pludseligt vises på måltavlen. Birmingham, Bolton, Blackburn, Fulham, Leeds, Derby, Portsmouth, Stoke, Southampton. Alle etablerede klubber der har nydt PL-succes for kort eller lang tid siden. Nu skal de alle på besøg på Moor Lane i løbet af de næste 10 måneder.

Vi skal på besøg på Ewood Park, St. Andrews, Craven Cottage, Elland Road, Pride Park, Reebok Stadium og hvad de nu ellers hedder. Og det er alle opgør vi ser frem til med spænding. Ja, det bliver sjovt. Nej, det bliver ikke nemt. Men hvem har sagt det skal være det?

Med syv spillere der har forladt klubben, plus tre lejesvende der ikke længere er hos os, og tre nye spillere på kontrakt og tre nye lejesvende, virker truppen umiddelbart svækket. Vores største problem har været i målet, hvor vi må starte sæsonen med Mark Cooke som den eneste keeper med et fornuftigt niveau, og så helt unge Jason Shotton på bænken.

Derudover har fokus ligget på forsvar og angreb, hvor vi har fået tilgang af hhv. Lewin Nyatanga og Nicky Wuinton (lån) til forsvaret og Lorenzo Cristaldi og Dean Lynch (begge lån) til angrebet. til sidst har vi hentet den unge wing James Howe fra Man Utds overskudslager.

Alt i alt seks nye meget spændende spillere, der alle har en god chance for at gøre en forskel i den kommende sæson. Alt det vil tiden vise. Kan vi stå distancen, kan vi både lukke af bagude og vise tænder fremme i offensiven? Hvad sker der når vi skal spille på de store arenaer? Er de unge spillere som dominerer holdet, klar til dette? Kun tiden kan vise os...

Nogle gange gider man ikke opdatere sin blog, fordi det går af helvede til og man ikke liiige har den store lyst til at udstille sin problemer. Andre gange, så er det lige modsat. Det går så godt, at spillet bare flyver afsted og man ikke lige får smidt den update afsted man egentlig gerne ville. Heldigvis er det den sidste mulighed der er i spil her.

For hold da op hvor går det forrygende. Jaja, vi ligger hverken nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8. Vi ligger "kun" nr. 9, men med en udsigt til at skulle kæmpe voldsomt mod nedrykning. Ja, jeg må indrømme at før sæsonen troede jeg ikke rigtig på, at vi kunne undgå nedrykning uden brug af en masse held. Det er som sagt, gået noget anderledes.

Det er få af de spillere der ikke forlod klubben i sommers, der ikke har slået igennem selvom man har skulle tage endnu et skridt opad på rangstigen. Kun ellers farlige Ewan McLeod har haft en decideret skuffende sæson personligt. Dean Ince, der i sidste sæson endeligt viste hvad han kunne i League One, har også haft en svær sæson men har dog alligevel formået at være med til at afgøre kampene, ligesom centrale forsvarsspiller Jordan Patterson har tabt kampen om en af de to pladser i det centrale forsvar til Ben Hughes, der til gengæld har været en af overraskelserne i denne sæson.

Et forsvar der fra tid til anden har virket som en hullet si. Hele 46 mål har vi lukket ind i sæsonens foreløbige 31 kampe. Derfor er det heller ikke underligt, at vi har tabt 11 af de 31 kampe, ligesom mange af vores sejre har været målrige kampe.

At vi nu er så tæt på opryknings-playoffs som vi rent faktisk er, er ganske enkelt fantastisk. Men endnu vigtigere er det, at vi ligger så langt fra nedrykning som vi gør. Det primære fokus er stadig på nedrykningsstregen og med den store afstand til nedrykningsstregen og 48 point på kontoen, hvilket ville have været nok til at undgå nedrykning i 8 af de sidste 11 sæsoner i The Championship, har vi endda muligheden for at bruge flere af vores egne spillere, i stedet for nogle af de lejesvende var har i truppen pt.

Nu venter Newcastle på hjemmebane i FA Cupens 4. runde, efter en sejr ude over et af topholdene i vores egen række, Ipswich, i 3. runde.

Januars transfervindue sluttede med en enkelt spektakulær signing. Den kun 16-årige tjekkiske angriber Karel Hasek,  http://www.martinhjort.net/SalfordBlog/2020-2021/KarelHasek.png, kom til klubben og udtrykte straks sit ønske om at blive centrum for begivenhederne.

En modig udtalelse af en kun 16-årig angriber, der kommer til et helt nyt land, hvor han ikke taler sproget. Forventningerne til ham, er dog næsten lige så store som hans udtalelser og med transfersummen på £575k + £90 i sign-on-fee slog vi bl.a. Everton i kampen om tjekken, hvilket vidner om hans potentiale.

Kun tiden kan vise os, om hans bombastiske udtalelser kan bæres af hans præstationer på banen. Only time will tell...

Sæsonen sluttede
Og det gjorde den med Salford City FC placeret solidt på en 11. plads i The Coca-Cola Championship. Vi var oppe og snuse til oprykningplayoffs, men en afslutning på sæsonen der vel med de mest positive briller på, kan betegnes som målrig, sank vi 2-3 placeringer længere ned og endte som et klassisk midterhold.

Og når jeg siger målrig, så mener jeg det. Det hele startede med de to sidste kampe i marts, hvor vi fik to øretæver på hhv. 1-5 og 0-4 ude mod Leeds og Crustal Palace. Vores unge unge tyrkiske keeper blev ganske enkelt savet midt over i begge kamp og blev udsat for massiv kritik fra pressen. Noget han helt tydeligt havde svært ved at håndtere. Desværre var vores anden keeper, Mark Cooke, der tidligere på sæsonen har givet Aytekin Aydin lidt ro og nogle pauser, skadet og vi kunne derfor ikke skifte ud på positionen uden at tage enorme chancer med en ung keeper fra U18 holdet der bestemt ikke havde niveauet. Derfor måtte vi skifte om i vores spillestil og gå på banen med det formål at holde nullet, frem for at spille offensivt som ellers var vores vanlige stil.

Det gav bonus med det samme med to clean sheets i de næste tre kampe, men desværre gav sæsonens to sidste kampe et tilbageskridt i vores bestræbelser på at holde bedre stand defensivt. Det skal dog siges, at 2-3 nederlaget hjemme til Blackburn i den sidste kamp, kom med den mere offensive indstilling som tidligere, og det var trods alt mod et holder sikrede sig oprykning til PL 5-6 runder før slut og som blev en ganske suværen vinder af rækken med vanvittige 115 point! 20 point foran nr. 2 Ipswich.

At vi endte som nr. 11 kan egentlig ikke undre de mange der har set stillingen. En målscore på vanvittige 74-76 efter 46 kampe, skal selvfølgelig ende ud med en placering i midten af rækken.



Som I måske har luret, var det ikke forsvaret eller målmanden der har været blandt sæsonens positive indslag. Og dog.
For med sine 12 ligamål og 13 mål i alt, blev Robbie Boewn (D C), igen en af sæsonens store profiler. Vi har efterhånden vænnet os så meget til hans styrke i luften, at han er blevet ufatteligt farligt våben for os på hjørnespark.

En anden profil blev uden tvivl den 20-årige wing, Richard Doherty der endelig slog igennem på sin favoritplads som højre wing. Talentet er uden tvivl stort, men i sin første sæson stod han en anelse i skyggen af Derek Stewart. Det var dog en skygge han i den grad fjernede sig fra, med 11 assists i 19 kampe, holdt han endda rekordindkøbet (på det tidspunkt) James Howe (tidligere Man Utd) fra den position.

Nathan Rodwell blev også igen en af sæsonens profiler. Med sine fleksible kompetencer, der gør ham stort set lige egnet som hhv. venstre fløj og defensiv midtbane, har han igen i denne sæson været en trussel for modstanderne, faktisk primært som defensiv midtbane.

Sidst men ikke mindst, skal den 18-årige højre back Ian Breen fremhæves. Ikke fordi han var outstanding i sine præstationer, men fordi han tog over for en Luke Keane der led en del under skader i sæsonen, og med et stabilt højt niveau i de fleste kampe, gjorde det så solidt at han banker kraftigt på til en fast plads, nu hvor Luke Keane er tilbage.

Vi er dog til aller-aller sidst også nødt til at fremhæve Nathan Kearney. Den 20-årige angriber formåede i sin første Championship-sæson, at nette hele 17 gange i 36 kampe. Ganske enkelt imponerende og han dannede en farlig duo med lejesvenden Dean Lynch.

Og apropos lejesvende, så er de ikke nævnt her, fordi jeg helst fokuserer på de spillere vi har på permanent kontrakt. Men det skal da nævnes, at Dean Lynch gjorde et fortræffeligt job i klubben med 15 ligamål, mens Lorenzo Cristaldi (Chelsea) og Nicky Quinton (Stoke) havde det lidt sværere, til dels fordi jeg ofte foretrak egne spillere og dermed brugte lejesvendene mere som backups, også selvom de måske havde et højere niveau. Til sidst kom Jacinto Tavares til klubben i vinterens transfervindue på lån fra samarbejdsklubben Man City og han gjorde et rigtig godt job. Med 4 mål  og 6 assists i hans 10 ligakampe, var han en stor hjælp, da vi i perioder led en del med skader.

"Hvornår kommer den næste update?" Jaja rolig nu, jeg har også et liv jo.... Arh kan det nu også være rigtigt? Nej! Så den næste update kommer nu, tag det roligt.



Vores klart største problem i sidste sæson, var vores forsvar. 74 mål i 46 kampe indkasserede vi, altså et snit på 1,6 mål pr. kamp. Når man gør det, er det en svær opgave samtidig at vinde en masse kampe. Ikke desto mindre lykkedes det os at hive en stærk 11. plads i land i sikker afstand til nedrykningsstregen.

Derfor var fokus før sæsonstarten også på defensiven og efter 24 kampe kan vi også konstatere, at det har hjulpet på det. 29 mål i 24 kampe er bestemt en forbedring på det defensive område. Den øgede fokus på defensiven har dog også kostet offensivt. Det betyder ikke alene, at vi kun har scoret 24 mål i de 24 kampe, men også at vi har spillet hele 13 af de 24 kampe uafgjort. Og kun vundet 3! Det gør, at vi ligger på 18. pladsen aktuelt hvilket selvfølgelig som udgangspunkt er en forringelse i forhold til sidste sæson.

Klubbens ledelse ved dog heldigvis også godt, at klubbens status pt. ikke berettiger til andet end en kamp om at undgå nedrykning. Derfor er en enhver placering over stregen godkendt arbejde.

Vender vi blikket lidt væk fra det grønne græstæppe, og i stedet kigger på den økonomiske situation, er der her ingen grund til at klage. På trods af, at vi i denne sæson har sat rekord i brugen af transferkroner med £935k, har vi formået at køre med overskud på året på over £1M. Ligesom vi i sidste sæson hev et overskud på £2,7M i land.

Det giver os et solidt økonomisk fundament at køre klubben på. Det gør os i stand til løbende at forbedre faciliteterne, men desværre har vi problemer med at få lov til at udvide stadion for byrådet. Det gør det lige nu til en ærgerlig plet på en ellers stødt voksende klub både på og udenfor banen.

Salford City i FA Cup semifinalen! På Wembley. Mod Manchester United. Den største dag i klubbens historie.

Mens vi har ligget og kæmpet om at undgå nedrykning i ligaen gennem hele sæsonen, har vi været på et lille eventyr i FA Cupen. Startende med 3. runde den 1. januar, hvor vi sendte ligarivalerne fra Millwall hjem med et 1-3 nederlag i bagagen på  et hattrick af Karel Hasek.

21 dage senere, kunne vi så hive en snæver 1-0 sejr hjem ude over League One spillerne fra Watford. En svær sejr på en svær bane, som kom i hus takket være en scoring fra fløjkongen James Howe.

Herefter stod den på endnu en League One modstander, da Walsall tog imod os på The Bescot Stadium. Ligesom  Millwall måtte de også ligge ryg til et 1-3 nederlag og igen var Karel Hasek blandt målscorerne sammen med Robbie Bowen og John Hardie.

Dermed var billetten til kvartfinalen booket. Og helt i FA Cupens ånd, blev denne kvartfinale et kæmpe drama. Modstanderen var Reading fra Premier League. Ikke den nemmeste modstander, men som et hold der lå under nedrykningsstregen, kunne de ikke være fyldt med selvtillid, men omvendt var FA Cupen deres chance for at opnå noget i denne sæson.

To gange måtte den første kamp udsættes pga. vand på vores bane, inden vi den 11. marts kunne tage imod The Roylas på Moor Lane. I en helt lige og ganske hæsblæsende kamp, formåede ingen af holdene at score. Dermed var omkamp på The Madejski Stadium, en realitet tre dage senere. Og hvilket drama det skulle udvikle sig til.

Vores udgangspunkt var naturligvis defensivt, men allerede efter tre minutter formåede hjemmeholdets Marcin Krol at ødelægge det udspil, da han udnyttede uopmærksomhed til at bryde igennem for forsvar og let passere Ben Smith.



Vi kom os dog hurtigt over det tidlige føringsmål, og var vel egentligt den dominerende part i resten af 1. halvleg, dog uden at udnytte overtaget og nogle af de fine chancer vi fik. Dermed stod den 1-0 til hjemmeholdet ved pausen, men vi var egentligt ganske optimistiske. Ganske vist var især vores enlige spydspis Nathan Kearney en træt mand, efter også at have stresset Readings forsvar som ene mand i hele den første kamp, men den form han er i pt. kunne vi ikke bare overse og derfor blev han på banen.

Reading gentog dog kunststykket fra første halvleg, da Antonio tre minutter inde i 2. halvleg, bragte hjemmeholdet på 2-0 på en løs bold i feltet efter et indlæg fra højre. Det skulle man tro, ville give spillere som vores, der ikke bare er unge, men også bruger mange kræfter i nedrykningskampen i The Championship, et psykisk knæk.

Heldigvis viste det lille sats med Nathan Kearney sig at bære frygt kort efter. Et udkast fra Readings keeper Crimi (Nej ikke Lars Krimi...) til deres venstre back Kadar, blev opfanget af en højt pressende James Howe der snuppede bolden fra backen, tog et par træk mod baglinjen og sendte et hårdt og præcis indlæg ind til Nathan Kearney, der ved bagerste stolpe let kunne prikke bolden i kassen til reducering 1-2.

Herefter døde kampen en smule ud, og med et kvarter igen, bestemte vi os for at satse endnu mere. Ud med Adam Soar fra den centrale midtbane og ind med John Hardie til at supplere Nathan Kearney i front, i vores langt mere offensive 4-4-2, som ellers kun bliver brugt mod mindre modstandere, men vi havde jo intet at tabe her.

Med små 9 minutter igen, sendte Nathan Rodwell et hjørnespark ind klumpen af folk i det lille felt, og her steg Tom Taylor til vejrs og satte hovedet på bolden og sendte bolden i kassen via den indskiftede keeper Carlos Kameni. Sidstnævnte blev godt nok tilskrevet målet, men det var i høj grad Tom Taylors fortjeneste med hans eminent timede hovedstød.

Pludseligt var vi oppe på 2-2 og dermed havde vi udsigt til forlænget spilletid og den straffesparkskonkurrence der nu var målet.

Der var dog et par spillere på det orange-klædte mandskab fra Manchester forstaden Salford, der ikke mente vi skulle bruge yderligere kræfter på forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, så selvom vi var tilbage i vores defensive 4-5-1 og Nathan Kearney var pillet ud, skulle et sidste forsøg gøres på at sikre sejren i den ordinære spilletid.

Ian Breen tog sig af at indkast i højre side et godt stykke inde på Readings halvdel. Bolden endte hos John Hardie der trak mod baglinjen og sendte et indlæg indover. Readings forsvar fik afværget i første omgang, men Tom Taylor opfangede returen. Bolden blev spillet lidt rundt i højre side, for til sidst at ende hos rutinerede Jack Collison. Den walisiske landsholdslegende, så at John Hardie var stukket i dybden og på grænsen af en offside, sendte Hardie bolden sikkert ind bag Kameni.



Et kæmpe jubelbrøl lød fra Salford-delen på tilskuerpladserne og samtlige spillere, trænere og resten af staben, ja selv lederne på VIP pladserne, gik amok i en sand jubelrus.

Kampens dommer kunne fløjte af kort efter, og da det gik op for spillere, ledere og manager at man skulle spille på Wembley, potentielt mod selveste Man Utd, den store klub som man egentlig bare blev opfattet som leverandør til, gik samtlige folk involveret på holdet amok.

10. april 2022. Den største dag i Salford City FCs historie. Forstadsklubben mod storklubben fra metropolen. Underhunde mod overhunde. Kært barn har mange navne, og mindst lige så mange klichéer.

Storklubben, der engang var så stor, men som stod med en sølle mesterskabstitel de seneste 12 sæsoner. Mod opkomlingene der i samme tidsrum, havde taget turen fra 8. bedste række, til den næstbedste og som nu altså stod overfor overmagten. Desværre måtte vi undvære både Nathan Kearney der havde været i topform den seneste måneds tid, ligesom rutinerede Jack Collison, måtte melde forfald.

Starten blev ikke nem. I vores sædvanlige defensive 4-5-1, kom vi under pres ganske som forventet. Allerede i kampens 6. minut kom så åbningsmålet, da Utds slovenske centerforsvarer kom højest på et indlæg fra højre, hvor det pludseligt var James Howe der skulle dække den garderhøje Bojan Petrovic op. Det magtede Howe helt naturligt ikke med sine kun 178 cm og ringe springkraft og så stod der 1-0 til Utd.

En alt for hurtig føring til forhåndsfavoritterne, og det ødelagde naturligvis en del af vores gameplan. Resten af 1. halvleg blev en kamp for at undgå det andet mål. Det lykkedes, og til sidst i halvlegen, lykkedes det endda også at komme frem til et par halve chancer.

2. halvleg formede sig i det store hele som den første. Et enkelt rigtig godt forsøg på langskud fra Tom Taylor blev det til, og på trods af en offensiv satsning til sidst, kom vi aldrig rigtigt tæt på. Derved blev det altså for os, og det var en lidt ærgerlig kamp hvor vi aldrig nåede at true Utd rigtigt, og samtidigt blev det et slags anitklimaks oven på de højdramatiske kampe mod Reading.

Vi kan dog til gengæld glæde os over et overskud på kistebunden efter vores FA Cup eventyr. Det har givet os yderligere penge i kassen, som vi skal bruge i jagten på flere triumfer. Nu er der kun liga-kampe og en finale i Manchester Premier Cup tilbage og da vi er i sikker afstand af nedrykning i The Championship og Manchester Premier Cup er en bi-turnering, er sæsonen mere eller mindre overstået for vores vedkommende.

Sæsonen er slut. Vanvittige 60 kampe blev det til. En 15. plads i ligaen, en semifinale i FA Cupen, 4. runde i Liga Cupen og vinder af Manchester Premier Cup. En rigtig tilfredsstillende sæson, hvor man undertiden godt har kunnet mærke, at vi har haft en del at se til.



Vi er godt nok faldet 4 pladser ned i ligaen, men set i lyset af vores præstationer i FA Cupen, og egentligt også Liga Cupen hvor vi vandt tre runder, kan vi ikke være utilfredse. Vi havde stor fokus på defensiven inden sæsonen, og med 18 mål færre lukket ind, kan vi ikke klage på det punkt. At vi samtidigt scorede 17 mål færre er en pris vi vidste, vi nok måtte betale.

Sæsonens topscorer blev Karel Hasek med 17 mål i alt heraf 10 i ligaen.

Nathan Rodwell blev sæsonens assistkonge med 15 assists.

Lejesvenden Adam Soar (Arsenal) blev manden med flest kåringer som Kampens Spiller (MoM).

Selv samme Adam Soar blev også manden med det højeste karaktersnit med 7,20.

Adam Soar blev endda manden med flest gule kort, helt præcist ni af slagsen i 45 + 3 kampe.

Derimod må lejesvenden Pablo Antonio og rutinerede Lewin Nyatanga deles om "æren" som dem med flest røde kort, nemlig et hvert.

Flest kampe, blev overraskende den helt unge keeper Ben Smith med 52 kampe.