(32/4) Le Zebre/Les Éléphants

 

[Danielsen]

Fedt at du har overtaget Paraguays landshold, lad os håbe du får en god start mod Slovenien...

Følger stadig med.. KUTGW

[motZ]

Fedt med trænerjobbet i Paraguay!

Så vil du vel skiftevis skrive updates om Sunderland og Paraguay?

Men det ser virkelig godt ud - KIU!

[Batigol]

Lyder godt Danielsen!
Ja, motZ, jeg har tænkt mig at skrive om Paraguay når de spiller deres relativt få kampe, og så naturligvis lægge lidt ekstra i de slutrunder der nu måtte komme. Jeg vil dog stadig have mest fokus på Sunderland!

[Batigol]

_{BRILLIANT BALL & MAGICAL MARQUINHOS}

<sup>PREMIER LEAGUE
1-4 . (vs. Liverpool)
1-1 . (vs. Bolton)
1-1 . (vs. Newcastle)
3-0 . (vs. Portsmouth)
1-2 . (vs. Middlesbrough)
5-1 . (vs. Preston)
1-0 . (vs. Chelsea)
3-1 . (vs. Aston Villa)
2-2 . (vs. Everton)
1-2 . (vs. Tottenham)
1-0 . (vs. Man City)
2-0 . (vs. Wigan)
2-0 . (vs. Wolves)
1-1 . (vs. West Ham)
5-1 . (vs. Blackburn)
4-2 . (vs. Birmingham)
0-1 . (vs. Fulham)
0-1 . (vs. Arsenal)
4-0 . (vs. Man Utd)
1-0 . (vs. Liverpool)

EUROPA LEAGUE
4-0 . (vs. Anorthosis)
9-0 . (vs. Anorthosis)
6-2 . (vs. Hajduk)
2-1 . (vs. Valencia)
3-1 . (vs. Vitória)
4-1 . (vs. Hajduk)
0-2 . (vs. Valencia)
4-0 . (vs. Vitória)

CARLING CUP
3-0 . (vs. Reading)
2-0 . (vs. Aston Villa)
3-2 . (vs. Arsenal)</sup>

Hvo intet vover intet vinder. Sunderland’s manager, Kevin Ball, var tilsyneladende mere end bare enig, da han i sommers solgte og købte som død og helvede. Mange så til med stor skepsis, men al tvivl må siges at være blevet gjort til skamme, nu hvor diverse fodboldfans og eksperter kan kigge tilbage på det sidste halve år, hvor Sunderland har gjort en skræmmende flot figur. Det har dog ikke været lutter lagkage, og ligaen startede da også noget tøvende, da man rendte ind i et næsten pinligt 1-4 nederlag til Liverpool, for derefter blot at spille 1-1 to gange mod Bolton og Newcastle, før man måtte se sig slået af Middlesbrough. Inden da havde man dog hevet sæsonens første sejr hjem, da man hjemme havde besejret Portsmouth med fine 3-0, efter 3 yderst fornemme scoringer fra henholdsvis Marquinhos, Javier Chevantón og Jérémy Mathieu. Førstnævnte har været en ganske speciel herre at følge i løbet af dette efterår, for den driblestærke sambadreng har i sandhed været fantastisk kørende. Med i alt 20 mål i 29 kampe har den 20-årige brasilianer været Sunderland’s absolut vigtigste spiller, da han oven i hatten har leveret intet mindre end 13 assists. Desuden har Marquinhos fået sin debut på det brasilianske A-landshold, da sambanationen tog pænt imod Venezuela, for derefter at sige pænt farvel og sende én af deres 10 naboer hjem med et smertefuldt 9-0 nederlag i bagagen. Sunderland-spilleren fik endda spilletid fra første fløjt, og fik således stående ovationer da han gik fra banen efter godt en times spil, med ét mål og én assist i baggagen. En mere en godkendt debut. Efter den tøvende sæsonstart virkede Sunderland dog ustoppelig og marcherede mod den ene sejr efter den anden, ved blandt andet at slå Chelsea, Arsenal, Manchester United og Valencia, og dagen inden nytår fik nordenglænderne endda hævnet sig på Liverpool, der som bekendt gav Sunderland en mareridtsstart på året. Det har været i netop denne slags kampe, top-bragene, at Sunderland har set stærke ud. Mod Marco van Basten’s Chelsea mandskab blev det til en, på papiret, spinkel sejr, der dog fortalte en noget anden historie hvis man da ellers tog sig tid til at overvære kampen. Kevin Ball’s tropper har nemlig vist umådelig styrke når det kommer til boldpossesion, pasnings- og presspil, og i visse kampe har der været slående ligheder mellem det spil nordenglænderne har præsteret, og det spil de spanske giganter Barcelona og Real Madrid har vist. En sætning de flest nok ville have grint af for halvanden sæson siden, da Kevin Ball tog styringen. Efterårets største oplevelse var uden tvivl opgøret mod Anton Ferdinand’s nye arbejdsgiver, Manchester United, der blev besejret med intet mindre end 4-0, i en kamp hvor Sunderland virkelig viste hvad de duer til, i en kamp hvor Roque Santa Cruz virkelig viste hvad han duer til. Et utroligt hattrick blev det nemlig til fra paraguayanerens side, der dermed bragte sig selv op på 10 ligascoringer, hvorfor han kan kalde sig for Sunderland’s ligatopscorer. David Beckham fortsatte desuden sin fine historik mod sin tidligere klub i samme kamp, ved at score et fint frisparksmål, hvilket gør at han har scoret i de to seneste opgør mellem klubberne. Storsejre har der i sandhed ikke manglet, og de to største er kommet mod oprykkerne fra Preston Norht End og disse’s rivaler fra Blackburn. Begge blev slået med hele 5-1, hvilket på ny indikerer at Kevin Ball virkelig har løftet Sunderland til utrolige højder. Ved årets udgang kan de sorte katte således tilfredse konstatere at de overvintrer på en fantastisk flot 5. plads, men som alle og enhver ved skal man ikke gå over åen før bjørnen er skudt, for det gør herre nas! Eller hvorledes det gamle ordsprog nu engang lyder.

Ligaen har dermed været én stor succeshistorie, men Sunderland har så sandelig også formået at gøre sig bemærket internationalt. Nordenglænderne fik tildelt en noget hård gruppe i den nye UEFA Europa League, hvor man skulle op mod det spanske storhold – i  fortsat økonomisk krise – Valencia, det portugisiske midterhold Vitória Guimarães, samt de farlige kroatiske outsidere fra Hajduk Split. Sunderland har dog igen vist umådelig styrke, og har således kun tabt point en enkelt gang i de 6 europæiske opgør de har været ude i, efter de i starten af året let kvalificerede sig ved at slå kypriotiske Anorthosis Famagusta med hele 13-0. Målene er væltet ind, 19 i alt, og Valencia er sågar blevet besejret, da de besøgte nordengland og måtte se Jérémy Mathieu fortsætte sidste års hovedstødsvanvid, da den store franskmand sendte bolden i nettet to gange, før Valencia’s tilsvarende spiller, Raúl Albiol, fik reduceret. Dermed har Sunderland spillet sig videre i turnering, ved at opnå en fin andenplads, og den nordengelske fare skal nu op mod endnu en portugiser, nemlig Sporting Braga. Såfremt Sunderland skulle slå de portugisiske mesterskabsbejlere, vil de løbe ind i en svær modstander i form af AZ Alkmaar eller Bordeaux. I den hjemlige ligacup har det heller ikke set helt ilde ud, da man er nået helt frem til semifinalen, hvor Chelsea venter. På vejen har Sunderland haft et relativt svært program, da de i første omgang stødte ind i de hårdtkæmpende horisontale striber fra Reading, før de løb ind i Gareth Barry og Co. fra Aston Villa. Sidste offer før semifinalen blev ingen ringere end Arsenal, som Sunderland besejrede med 3-2 i en fantastisk fodboldkamp, hvori nordenglænderne endda måtte spille med en mand mindre efter 44 minutters spil da Gary Cahill fik marchordre. På daværende tidspunkt var stillingen 2-2, så det var i sandhed en fantastisk præstation at Sunderland formåede at holde Adebayor og Walcott’s fingre væk fra fadet, og endda selv score kampens afgørende mål, som faldt i det man virkelig kan kalde for sidste minut. I 120. minut satte Grant Leadbitter sig nemlig igennem og sendte Sunderland ud i en eufori, der varede indtil de mødte Arsenal igen, denne gang i ligaen, hvor nordenglænderne måtte se sig slået. Som om al denne succes ikke skulle være nok, har Sunderland’s spillere også hentet en del individuelle priser. Da UEFA skulle kåre årets forsvarsspiller faldt valget således på den franske venstreback Jérémy Mathieu, som ikke var sen til at give Kevin Ball en god del af æren for denne pris, som for nogle kommer lidt overraskende. Hvis man ser på Mathieu’s statistisk for 2009 er valget dog ret indelysende – franskmanden har nettet hele 19 gange i løbet af året. Den største overraskelse må dog siges at være Beckham’s fornemme 3. plads i kategorien som årets fodboldspiller, hvor kun stjernerne Francesc Fàbregas og Jérémy Toulalan formåede at toppe Beckham’s præstationer – måske noget uforstående når man kaster et blik på de tre spillere’s statistik. For at gøre en ualmindeligt lang historie (red: update) kort, har det været endnu et fantastisk halvår for Sunderland – et efterår hvor nordenglænderne har markeret sig internationalt, men i særdeleshed nationalt.

_{Table - SAFC Statistics}

[motZ]

Gode resultater. Specielt med sejrene over Chelsea, Man Utd og Liverpool.. Måske en lidt lang update, men med det niveau der er i den, og i det hele taget i alle updates så bliver det aldrig kedeligt.

KIU!

[Batigol]

Gode resultater. Specielt med sejrene over Chelsea, Man Utd og Liverpool.. Måske en lidt lang update, men med det niveau der er i den, og i det hele taget i alle updates så bliver det aldrig kedeligt.

KIU!

Mange tak, motZ!
Jeg ved godt at mine updates har tendens til at være lidt lange, men jeg kan simpelthen ikke stoppe når jeg først får gang i tasterne!

I øvrigt rejser jeg på sommerferie i 4 uger i morgen eftermiddag, så jeg håber at jeg lige kan nå at spille sæsonen færdig nu her, og skrive en sidste update inden jeg rejser mod Italien!

[vesperGT]

Mange tak, motZ!
Jeg ved godt at mine updates har tendens til at være lidt lange, men jeg kan simpelthen ikke stoppe når jeg først får gang i tasterne!

I øvrigt rejser jeg på sommerferie i 4 uger i morgen eftermiddag, så jeg håber at jeg lige kan nå at spille sæsonen færdig nu her, og skrive en sidste update inden jeg rejser mod Italien!

hvis du inddeler teksten i flere afsnit, så det bliver mere overskueligt at læse, tror jeg der er flere der er med på vognen

[Batigol]

hvis du inddeler teksten i flere afsnit, så det bliver mere overskueligt at læse, tror jeg der er flere der er med på vognen

Ja, det kunne jeg naturligvis prøve!
Tak for idéen!

[Batigol]

_{LIGE VED OG NÆSTEN}

<sup>PREMIER LEAGUE
2-4 . (vs. Bolton)
2-0 . (vs. Newcastle)
4-0 . (vs. Portsmouth)
3-0 . (vs. Middlesbrough)
2-1 . (vs. Chelsea)
0-1 . (vs. Preston)
5-0 . (vs. Aston Villa)
1-0 . (vs. Tottenham)
1-0 . (vs. Man City)
3-2 . (vs. Everton)
3-2 . (vs. Wolves)
6-0 . (vs. West Ham)
2-2 . (vs. Wigan)
1-0 . (vs. Blackburn)
3-0 . (vs. Fulham)
2-2 . (vs. Birmingham)
2-0 . (vs. Arsenal)
1-2 . (vs. Man Utd)

EUROPA LEAGUE
3-0 . (vs. Braga)
3-3 . (vs. Braga)
3-0 . (vs. AZ)
1-4 . (vs. AZ)
5-0 . (vs. Anderlecht)
1-4 . (vs. Anderlecht)
0-3 . (vs. Arsenal)

FA CUP
2-1 . (vs. QPR)
4-1 . (vs. Liverpool)
2-1 . (vs. Plymouth)
1-1 . (vs. Man Utd)
2-0 . (vs. Man Utd)
1-0 . (vs. Tottenham)
2-4 . (vs. Arsenal)

CARLING CUP
1-1 . (vs. Chelsea)
1-1 . (vs. Chelsea)
0-1 . (vs. Liverpool)</sup>

Da man i 1970 kunne høre Scat Cat, O’Malley og Duchess synge ”Everybody wants to be a cat” – eller ”Hvem vil ikke gerne være kat” – i Disney’s svingende kattefilm, Aristocats, var der nok ikke mange der havde regnet med at lige netop denne sang nogensinde ville blive associeret med fodbold. Men alle vil i sandhed være katte nu til dags. Sorte katte. De katte der hver uge løber ind på Stadium of Light i det nordlige England. Med en kombination af etablerede engelske spillere og unge stjernefrø, har Sunderland vundet mange fodboldhjerter det sidste år. Årsagen til succesen kender de færreste, og man bliver da også nødt til at gå 2 år tilbage for bare at finde toppen af årsagernes isbjerg; Kevin Ball. I 1992 førte han Sunderland frem til FA Cup finalen. Dengang var det dog som spiller, mens han i dag sidder på bænken som de stribede’s cheftræner. På trods af at han som fodboldspiller tog udgangspunkt som centerback, har den 44-årige englænder virkelig formået at tilføre Sunderland en uset offensiv dimension, som storhold som Manchester United, Chelsea og Liverpool knapt kan hamle op med. Kevin Ball har bragt stor disciplin med sig, og har samtidig sørget for at banke et ualmindeligt stærkt sammenhold ind i Sunderland-truppen, der slet ikke har gjort sig negativt bemærket i løbet af sæsonen.

En anden mere åbenlys og konkret årsag til den enorme succes er i fysisk forstand ikke særligt stor, 1 meter og 75 centimeter for at være helt præcis. Marcos Antônio da Silva Gonçalves. Intet mindre! INår man tager til Sunderland og overvære en af de mange strikse træninger, vil den 20-årige brasilianer kaldes Marcos. De mange Sunderland-tilskuere kan han dog ikke overtale, så når Marcos løber på banen gang efter gang, må han finde sig i at blive kaldt sit mere kunstneriske navn; Marquinhos. Den unge brasilianer har været mere end bare flyvende i den forgangne sæson. Han har slugt det ene mål efter det andet, og er sågar blevet sammenlignet med ikonet Ronaldo under denne’s storhedstid. En sammenligning der næsten var for meget af det gode ifølge den unge centerforward. Den er dog ikke helt uden grund. Med over 40 mål i alt og 30 assists, har han ikke bare været fantastisk, han har været fænomenal. Kun de færreste fodboldspillere har leveret en lignende sæson i hvad der af mange betragtes som verdens hårdeste liga. Marquinhos har konstant holdt præstationerne i top og skaderne i bund, og kun én gang siden han ankom til Nordengland sidste vinter, har han måttet se sig slået af sine fysiske grænser. Nu er endnu en sæson overstået, og de fleste er mere end spændte på at se hvad der sker med Marquinhos. I første omgang forventer de fleste at angriberen skal med til VM i Sydafrika for sin nation Brasilien.

For at vende tilbage til selve Sunderland’s præstation i denne sæson, er det svært at sætte finger på noget som helst. De har været flyvende, overlegne,  fænomenale, ja nærmest umenneskelige taget Sunderland’s historie, trup samt Kevin Ball’s erfaring, eller mangel på samme, i betragtning. En sæson der rent ligamæssigt har budt på den ene optur efter den anden. Storsejre mod storhold. Sejre mod storholds. Flere sejre. En sejr mere. Det har generelt bare været en lang glædesrus for de nordengelske katte. Bredden var i top grundet de mange indkøb i sommers, og det kom da også til at betyde en del, da Roque Santa Cruz sidst på sæsonen rendte ind i en skade. Her stod Alex Teixeira, Javier Chevantón og den unge englænder Nathan Delfouneso, alle klar til at gå i aktion, og førstnævnte løste opgaven til UG! Slutspurten var fantastisk og Sunderland formåede endda at besejre sæsonens mestre, Arsenal, med imponerende 2-0.  Generelt set var det bare et helt ualmindeligt utroligt og fantastisk forår i det nordengelske. Opbakningen var dog også helt i top, grundet den nylige udvidelse af Stadium of Light, da det gennemsnitlige tilskuerfremmøde endte med at ligge på hele 55.500 tilskuere pr. kamp. Flere end både Liverpool og Chelsea formåede at trække. Ligaen blev således Sunderland’s helt store triumf i 09/10, da de hentede deres første sæt medaljer siden 1950.

De forskellige turnering blev dog en endnu større oplevelse for Sunderland. Hele tre finaler fik de mulighed for at spille i. Desværre for Kevin Ball tabte hans tropper samtlige finaler – to af dem mod Arsenal, mens den tredje var mod Liverpool – og således må Sunderland altså tage til takke med hele 4 sølvmedaljer i løbet af sæsonen. En præstation der dog så absolut er godkendt af bestyrelsen såvel som fansene. Den første finale kom i hus, da Sunderland besejrede Chelsea i Carling Cup semifinalen, efter at have spillet 1-1 to gange, hvilket i sidste ende resulterede i en straffesparkskonkur rence, hvor Sunderland altså trak det længste strå. I finalen ventede Liverpool, der dog uden de store problemer fik tilkæmpet sig en 1-0 sejr, hvorfor Liverpool altså kunne kalde sig vindere af ligacuppen for 8. gang.
 

Et af sæsonens klare højdepunkter var FA Cup finalen på Wembley, hvor hele 90.000 tilskuere var mødt frem. Sunderland mødte her Arsenal, der relativt let triumferede, efter Eduardo og Robin van Persie havde scoret 4 mål i samarbejde – lige fordelt – mens Sunderland kun formåede at sætte to mål i kassen af henholdsvis Grant Leadbitter og Alex Teixeira. Sæsonens ubestridte største øjeblik var dog da man mødte Paris Saint-Germain i Europa Ligaen’s semifinale. Det var på udebane blevet til en spinkel 1-0 sejr til Sunderland, da Marquinhos 1 minut inde i overtiden havde fået tilkæmpet sig et straffespark. Dermed stod Sunderland i en favorabel position før returopgøret hjemme på Stadium of Light, hvor de sikkert lukkede kampen og dermed bragte sig selv i klubbens første europæiske finale. Her ventede Arsenal igen, igen, hvorfor de fleste Sunderland fans på forhånd havde forberedt sig på at tabe den årets 3. finale. Og således blev det da også. Theo Walcott, João Moutinho og Emmanuel Eboué var alle for stor en mundfuld for Sunderland, hvilket altså resulterede i en sikker 3-0 sejr til Arsenal. Dermed havde Sunderland tabt ikke bare en eller to, men hele tre finaler i årets løb. Skuffelsen var naturligvis til stede, men efter kort tid gik det dog op for de fleste, hvor stor en præstation det i sig selv var, at komme i hele tre finaler på bare én sæson.

Det helt store spørgsmål for Sunderland bliver om de kan tage det fantastiske spil med over til næste sæson. Man må næsten forvente at et par af stjernerne ryger væk og samtidig har Kevin Ball også verdensmesterskaber ne i Sydafrika at skulle koncentrere sig om. Det ser dermed ud til at assistentræner Mark Venus får stor indflydelse på hvad der sker i klubben nu til sommer – naturligvis med Kevin Ball og Niall Quinn som mændene med det sidste ord. Mange spekulerer allerede i at Jérémy Mathieu, Stewart Downing og Marquinhos skulle være på vej væk, men Kevin Ball har kategorisk afvist et salg af nogle af disse spillere.

^Sæsonens...
_{SAFC SPILLER Marquinhos, 22 mål - 22 assists
SAFC TOPSCORER Marquinhos, 22 mål
SAFC ASSISTKONGE Marquinhos, 22 assists
SAFC TROLDMAND Marquinhos, 7.35 driblinger pr. kamp
SAFC KLIPPE Gary Cahill, 8.20 tacklinger pr. kamp}

^{Premier League Awards}
<sub>Footballer of the Year Marquinhos, 22 mål - 22 assists
Manager of the Year Arsène Wenger, 1968 træner point
Players' Player of the Year Francesc Fàbregas, 7 mål - 11 assists
Players' Young Player of the Year James Vaughan, 13 mål - 8 assists
Top Goalscorer Robinho, 25 mål

Table - SAFC Statistics - ChL Final - UEFA Cup Final</sub>

[SirToby]

Det var da utroligt, som du formår at præstere med Sunderland allerede i anden sæson. Jeg når dig ikke engang til sokkeholderne med mit Wigan-hold. Nå, men nu skal det blive spændende at se, om du kan holde fast i toppen.

Fantastisk blog.

[SebastianLyngsøe]

Føj hvor er det sindsygt, det du har præsteret der! Uden lige en genial blog, du har kørende her.
Bare ærgeligt med den UEFA Cup finale, men så tager du da bare CHL, næste år!

[Batigol]

Tusind tak SirToby og SebastianLyngsøe.
Jeg er virkelig også spændt på om jeg kan holde fast i de største af mine profiler. Må indrømme at jeg tvivler lidt på det. Men nu får vi at se!
Jeg må nok desværre konstatere at jeg ikke når flere updates før jeg rejser til Italien, så næste update kan først forventes om en 4 uger.

[Danielsen]

... Hele denne blog kan beskrives med et ord... Vidunderligt..

Det grafiske er dejligt, Layoutet er godt, og det skriftlige kan ikke blive bedre..
Fantastisk med en så dejlig læselig blog. Og nu må jo håbe du kan holde på de største profiler.

Held og Lykke og god ferie

KUTGW

[Batigol]

Nå. Så er jeg tilbage efter godt og vel 4 ugers ferie. Lige nu har jeg ... 16 updates klar til at smide op. Mangler bare lidt billeder. Smider dem alle op lidt senere på dagen!

[Batigol]

_{LA ALBIROJA
VM 2010}

FORBEREDELSERNE
Kevin Ball havde kun én sølle træningskamp til at afprøve sit nye mandskab fra Paraguay, så der skulle naturligvis eksperimenteres for livet løs – desværre var mulighederne begrænsede da Ball kun havde 5 udskiftninger til rådighed. Den ene træningskamp sydamerikanerne havde til rådighed skulle spilles mod Slovenien, en kamp der på forhånd virkede overkommelig. Overkommelig blev den da også, på trods af at afslutningen havde sine kvaler for paraguayanernes tilfælde. Kevin Ball havde dog tydeligvis bedt sine spillere – via sin spanske tolk – om at gå ud og nyde en uforpligtende og ligegyldig kamp, og sørge for at få prøvet de forskellige kombinationer og samarbejder der var blevet indøvet og øvet i de få træningspas den engelske træner havde haft med sine spillere. Det hele startede dog ikke helt optimalt for sydamerikanerne, da Slovenien bragte sig foran efter 1 enkelt spilleminut, ved Energie Cottbus' venstrekant Andraz Kirm. Den fysisk store Oscar Cardozo gad dog ikke finde sig i den slags, og blot to minutter efter Kirm's scoring havde Cardozo udlignet via et flot langskud der på vejen ramte intet mindre end 2 spillere. Udligningen blev det sidste der skete – rent resultatmæssigt – før pausen, og de to hold gik dermed i omklædningsrummet helt lige. I anden halvleg lagde sydamerikanerne dog hurtigt pres på, og godt 20 minutter efter anden halvlegs start steg Roque Santa Cruz til vejrs og headede paraguayanerne i front. Ti minutter senere så kampen ud til at finde sin afgørelse, da Wolfsburgs centrale midtbanespiller Jonathan Santana bragte Kevin Ball's mandskab yderligere i front efter flere minutters intensivt presspil. Kampen så ud til at være lukket, men 6 minutter før tid fik indskiftede Zlatko Dedic reduceret, hvilket i den grad gav slovenerne liv, der pludselig stormede frem og angreb de uforberedte sydamerikanerne der havde regnet med at kampen var lukket. Det viste den sig dog også at være, for Slovenien kom ikke tættere på at undgå nederlaget, og det var dermed en vellykket første kamp som paraguayansk landstræner for Kevin Ball. Nu skulle truppen til VM blot udtages og her var der overhovedet ingen overraskelse.

GRUPPESPILLET
I gruppespillet's første kamp ventede Italien, som var det første af de tre hold Paraguay havde trukket i en relativt svær gruppe – de to andre hold var Polen og Tunesien. Det blev en svær kamp for sydamerikanerne der aldrig rigtig formåede at melde sig ind i kampen, hvorfor det meste kom til at stå i sydeuropæernes tegn. Efter en halvleg med total italiensk dominans kunne de regerende verdensmestre med nød og næppe lige nå at bringe sig i front, to minutter inde i den forlængende spilletid, da Giuseppe Rossi tog sig en lille dribletur der endte med et elegant lob fra en god distance, som Paraguay's Justo Villar slet ikke havde forberedt sig på, hvorfor han måtte vælte baglæns og forsøge at kaste sig de sidste meter efter den svævende bold, men desværre lykkedes det ikke, og italienerne – anført at Gianluca Zambrotta – kunne derfor gå til pause med en tilfredsstillende 1-0 føring. En føring som italienerne ifølge en udødelig myte er mestre i at holde i et jerngreb. Denne gang skulle det dog gå anderledes, til italiernes fordel dog. Italien formåede igen at sætte sig på så godt som alt spillet, så det kom ikke som nogen overraskelse for nogen af parterne da indskiftede Alberto Gilardino ni minutter før tid afgjorde kampen, og dermed sendte Paraguay videre til næste kamp mod Polen, med en stor opgave foran sig.

Denne opgave blev dog løst til absolut punkt og prikke. Kevin Ball stillede naturligvis op i stærkeste opstilling – Justo Villar; Carlos Bonet, Julio César Cáceres, Marcos Cáceres, Delio Toledo; Edgar Barreto, Enrique Vera, Jonathan Santana, Aureliano Torres; Roque Santa Cruz, Oscar Cardozo – og dette stærke mandskab skulle blot bruge et kvarter på at bringe sig på sejrskurs, da Benfica's store centerforward Oscar Cardozo, kunne sætte foden på et fint oplæg fra Edgar Barreto og dermed bringe sydamerikanerne i front. Herefter måtte paraguayanerne dog vente helt til 74. minut før de fik noget at glæde sig over igen, da selv samme Cardozo trykkede af fra distancen og placerede bolden så langt oppe i trekanten at David Beckham og Ronaldinho spærrede øjnene op. Et helt fantastisk mål, som Cardozo senere i kampen – 5 minutter før tid – forsøgte at gentage, denne gang med lidt mindre klasse, men forsøget resulterede alligevel i Cardozo's tredje scoring og dermed fuldendte han et flot hattrick – skuddet blev rettet af og snød fuldstændig den polske Celtic-keeper Artur Boruc. Med dette resultat kunne Paraguay nu selv afgøre deres videre skæbne i gruppenspillets sidste kamp mod nordafrikanerne fra Tunesien.

Denne, på papiret lette, kamp skulle dog vise sig at blive en umådelig stor opgave for det sydamerikanske mandskab at overkomme, for allerede efter ni minutters spil havde Leverkusen's unge angriber Sami Allagui nemlig bragt nordafrikanerne foran efter et fint kontra-angreb hvor Allagui altså kunne sætte sidste fod på, og bringe tuneserne foran til en højst overraskende afrikansk føring, som skulle vise sig at holde i usandsynligt lang tid. Efter Allagui's scoring satte sydamerikanerne nemlig trumf på og stormede fremad med det ene fremstød efter det andet. Angrebene fortsatte helt til slutningen af første halvleg uden resultat, næsten i lighed med Mallory's skæbnesvangre kamp med Everest. Skæbnen skulle dog vise sig i dette tilfælde at hælde til angribernes side, for da de to hold gik ud fra pausen valgte Kevin Ball at ændre taktik således at Paraguay nu spillede med tre angribere og tre midtbanespillere, hvilket skete ved at tage venstekanten Aureliano Torres ud til fordel for Santiago Salcedo, der således dannede fronttrio med Cardozo og Santa Cruz. Denne indskiftning skulle vise sig at blive en vigtig en af slagsen, for 11 minutter efter starten af anden halvleg havde ingen ringere end Salcedo bragt balance i regnskabet, da han nåede højst på et flot sparket hjørnespark og headede bolden ind i netmaskerne, forbi en chanceløs Achraf Jebali. Og bare ni minutter senere brændte det igen på i tunesernes ende, da Salcedo igen viste høj klasse, ved at slå en millimeter-præcis stikning frem til Roque Santa Cruz, der helt overlegent trak forbi Jebali og satte bolden i et tomt mål til en god 2-1 føring. Herefter trak sydamerikanerne sig tilbage, men tilsyneladende lidt for meget, for tre minutter inde i overtiden, blev Tijani Belaïd træt af konstant at prøve på at få bolden forbi og omkring 11 sydamerikanske spillere, hvorfor han naturligt nok forsøgte at sende den over de elleve paraguayanerne – et fantastisk langskud blev sendt afsted og en chanceløs Justo Villar kunne ikke gøre andet end at se på, mens bolden fløj i et fantastisk skru, for til sidst at ende oppe i højre målhjørne, langt fra Villar's grabber. En dramatisk udligning, men det var desværre ikke nok de hårdtkæmpende nordafrikanerne der skuffende måtte konstatere at deres VM-kampagne var ovre. I den anden lejr var der derimod stor jubel, da det var nok til at sende sydamerikanerne videre, hvorfor Kevin Ball allerede blev præsenteret som noget af en helt i de paraguayanske aviser – mod sin egen vilje.

ANDEN RUNDE
Paraguay følte sig lidt heldige da de trak de tidligere europamestre fra Grækenland, men denne holdning skulle vise sig at blive gjort til skamme. Grækerne diskede nemlig op med underholdende og angribende fodbold, i lighed med Paraguay, hvorfor kampen blev en utrolig intensiv affære. En affære der dog ikke formåede at blive specielt underholdende rent målmæssigt. I løbet af de første 45 minutter fik begge hold sendt godt med skud afsted mod mål, men ingen af skuddene havde altså heldet med sig, hvorfor de to hold kunne gå i omklædningsrummene med status quo. I anden halvleg fortsatte det bølgende spil og begge hold havde flere gode chancer, især da Roque Santa Cruz brød igennem og var helt alene med Eleftheropoulos, men svigtede, eller da græske Lyberopoulos stod helt umarkeret ved et hjørnespark med på mystisk vis formåede at heade bolden nogenlunde tilbage til der hvor den kom fra. Dermed endte de første 90 minutter i en kedelig nulløsning. Derefter tog begge hold sig dog sammen, og det gav i første omgang pote for grækerne, da Lyberopoulos på ny stod umarkeret ved et hjørnespark, og denne gang svigtede det græske hoved – matematik geni eller ej – absolut ikke. Et flot hovedstød blev sendt afsted og Justo Villar stod uden chance inde på målstregen og så til mens bolden fløj over i fjerneste hjørne – et hjørne der burde være blevet dækket med til paraguayanernes store skuffelse ikke blev det. Derefter bølgede kampen frem og tilbage uden nogle egentlige målchancer, men med blot to minutter tilbage af kampen, bød chancen sig da det denne gang var grækerne der var uopmærkesomme. Igen fandt det sted ved et hjørnespark, hvor dødboldsspecialiste n Aureliano Torres fandt en helt fri paraguayansk kaptajn i form af Julio César Cáceres, der uden det store besvær kunne sætte panden på bolden og udligne på et højdramatisk tidspunkt. Nu skulle det hele afgøres fra 11-meter pletten. Første mand der tog ansvar blev Paraguay's angrebses, Roque Santa Cruz, der med et køligt fladt spark i venstre side af målet, bragte sydamerikanerne foran. Angelos Basinas scorede derefter for grækerne. Så trådte den føromtalte dødboldsspecialist, Aureliano Torres fra italienske Lecce, til og med et fantastisk straffespark, hårdt sparket i toppen af højre side, bragte han på ny Paraguay foran, men føringen blev hurtigt udlignet af målscoreren Lyberopoulos. Derefter var det en af Paraguay's store stjerner's tur, Edgar Barreto, men midtbanemanden fra italienske Reggina svigtede da han svagt sparkede bolden lige i favnen på den græske målmand. Kort efter bragte Pantelis Kafes grækerne foran. Så stod den på paraguayansk lederånd i form af udligneren og kaptajnen Cáceres, der, på trods af sin defensive position, sparkede et sikkert straffespark og dermed holdt liv i de paraguayanske håb. Håb der dog blev mindre kort efter, da 28-årige Dimitris Papadopoulos sikkert eksekverede. Derfor lå ansvaret nu på midtbanegeneralen Jonathan Santana, fra tyske Wolfsburg. Det var tydeligt at se nervøsiteten da Santana gik op mod straffesparksplette n, det må have virket som en evig lang tur for ham.  Da han endelig fik lov til at sparke må da have gået i absolut slowmotion for den paraguayanske midtbanemand, og han må have kunnet høre sit hjerte's banken blive mere og mere intensivt i takt med at han nærmede sig bolden, for blot at så godt som høre op, i det øjeblik han fik øje på bolden … i målmandens hænder. Skuffet faldt Santana forståeligt nok tilbage på grønsværen og blev liggende i del minutter, mens hans holdkammerater forsøgte at trøste ham, og den anden 'synder' Barreto, der begge så ud til at være sønderknuste. Kevin Ball virkede ikke synderligt betaget af den ellers så skuffende situation, og gav kort efter i et interview udtryk for at han var mere end tilfreds med, hvad hans spillere havde leveret set i lyset af hvor kort tid han havde haft sammen med dem. Han var dybt imponeret og hvor stor professionalisme de havde udvist, i og med at de havde tilpasset sig en anderledes spillestil end den de var vant til i løbet af få måneder. En ting som tydeligvis havde sat sine spor hos englænderen der næsten ikke kunne rose sine mænd nok. Men eventyret var ovre, og de paraguayanske spillere og Kevin Ball samledes en sidste gang før de gik hver til sit. Ball havde efter sigende 'en vigtig meddelelse' til spillerne.