home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 132 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  Hyde United - The Tigers
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Hvem vinder Fans Player of The Year
Martin Hansen
- 2 (15,4%)
Adam Chapman
- 0 (0%)
James Chester
- 0 (0%)
Federico Macheda
- 5 (38,5%)
Steven Coppinger
- 1 (7,7%)
Sam Hewson
- 5 (38,5%)
En anden spiller
- 0 (0%)
Antal Stemmer: 13

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 10 Udprint
Forfatter Emne: Hyde United - The Tigers  (Læst 42287 gange)
Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #45: 20 Maj 2009, 08:35 »

Uha - en svær start, men med mange udskiftninger er andet næsten umuligt... Resultaterne skal nok komme, når du har fået spillet dem ind og de lære taktikken!

Vi skal jo gerne se The Tigers i PL Wink
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #46: 21 Maj 2009, 17:40 »

December 2009


FA Cup, 4. kvalifikationsrunde omkamp
Don Valley Stadium, 1811 tilskuer
Rotherham.Hyde United 2-0
1-0 Stephen Brogan 9´
2-0 Josh Craddock 54´

Ewen Fields, 296 tilskuer
Hyde United-Gainsborough 4-0
1-0 Chris Simm 18´
2-0 Keith Briggs 66´
3-0 Sam Hewson 78´
4-0 Shafiq Alidina 87´

Martson's Stadium, 355 tilskuer
Hinckley-Hyde United 0-0

FA Trophy, 3. kvalifikationsrunde
Ewen Fields, 280 tilskuer
Hyde United-Stourbridge 2-0
1-0 Chris Simm 6´
2-0 Sam Hewson 16´

Throstle Nest, 233 tilskuer
Farsley-Hyde United 0-1
0-1 Davide Petrucci 74´

Ewen Fields, 412 tilskuer
Hyde United-Droylsden 1-1
1-0 Sam Saunders 57´
1-1 Jay Harris 76´

Highbury Stadium, 534 tilskuer
Fleetwood-Hyde United 1-0
1-0 Kevin Hill 28´

FA Trophy, 1. runde
Ewen Fields, 275 tilskuer
Hyde United-Sutton United 6-0
1-0 Chris Simm 14´
2-0 Chris Simm 24´
3-0 Chris Simm 37´
4-0 Shafiq Alidina 64´
5-0 Davide Petrucci 75´
6-0 Mathhew Paine 84´

Den seneste tid har vist at The Tigers og Joachim Bjørkseth er ved at have fået styr på forsvaret, mens det offensive stadig halter lidt. Der bliver stadig afsluttet for svagt når chancerne opstår, men Chris Simms hattrick i den seneste kamp mod Sutton United vidner måske om bedre tider offensivt.

Erfarne Neil Fitzhenry er manden der har fået bundet forsvaret lidt bedre sammen, så han og James Chester nu udgør en solid midterakse i forsvaret. Indtil videre har Neil Fitzhenry altså fået ordnet de store forsvarsmæssige problemer, men Joachim Bjørkseth har ifølge flere kilder følere ude efter endnu en central forsvarsspiller og gerne en med flere års erfaring fra topfodbold.

På midtbanen har Davide Petrucci og Sam Hewson fået stablet et godt samarbejde på benene, men de er begge bedst i det offensive spil og det lider Hyde United forsvaret under engang imellem, så flere glæder sig til at den defensive Sylvain Legwinski vender tilbage fra skade. Han var ellers vendt tilbage, men efter bare 71 minutters spil fordelt på to kampe fik han problemer med knæet, hvilket har betydet endnu en pause til franskmanden.

Helt fremme har træner Joachim Bjørkseth knyttet endnu en spiller til truppen og her er der tale om den bare 19-årige Zephaniah Thomas, der med sin styrke, højde og hovedspil bringer endnu en taktisk dimension ind i Hyde United spillet. Ankomsten af Zephaniah har givet Joachim Bjørkseth og holdet muligheden for at spille med en decideret target-mand i front, noget som træneren ikke tidligere har benyttet sig af. Zephaniah Thomas har, uden at være anvendt som target-mand, allerede lavet en enkelt assist i den halvanden kamp han har været med. En lovende start for den unge englænder.

Da Stephen Brogan tidligt i kampen smækker et frispark ind via den ene opstander er det virkelig op af bakke for Hyde Unite og ti minutter inde i anden halvleg er det da også slut. Tiltrods for Hyde United var godt med i kampen, var der aldrig tvivl om udfaldet af omkampen i FA Cuppen og bagefter er holdet og Joachim Bjørkseth helt afklaret med det fortjente nederlag. Der kan nu sættes 100% fokus på ligaen, hvor de seneste otte point har sendt holdet opad i liagen og væk fra nedrykningsstregen. Der er dog stadig lang vej til de eftertragtede play-off pladser...



Logged

bjerregaard
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #47: 21 Maj 2009, 21:52 »

Det fortsætter jo godt. Finder dog en fejl... Skriften er for lille!  ticked off

En skrift størrelse der var lidt størrere ville være meget dejligt for øjnene, når der står en del Smiley

Ellers godt arbejde og følger da også, også selvom skriften er lille, som du jo selv må bestemme Opstemt
Logged

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #48: 27 Maj 2009, 16:02 »

Hyde United  News
Januar 2010


Skades-helvede hos The Tigers
Inden lokalopgøret mod rivalerne fra Stalybridge, kæmper træner Joachim Bjørkseth for at få kabalen omkring startopstillingen på plads. Hele seks spillere er skadet, hvoraf fem ville være normale startere og derudover er både Neil Fitzhenry og Sylvain Legwinski ude med karantæne. Med skader hos Sam Hewson, Chris Simm, Keith Briggs, Lee Rooney, Sam Saunders og Darren Downes virker det umådeligt svært for holdet at få noget med fra udekampen mod Stalybridge.

Exit i FA Trophy
Kettering fra Blue Square Premier blev dette års endestation i FA Trophy turneringen, men dog første efter omkamp. I første opgør på Ewen Fields er Zephaniah Thomas første mål for klubben lige ved at være nok, men efter Neil Fitzhenrys udvisning fem minutter før lukketid, bliver presset på Andy Oakes mål for stort og Ketterings store stjerne André Boucaud smækker et mål i kassen, direkte på frispark, to minutter inde i dommerens tillægstid.
I omkampen er Hyde United foran to gange, men igen er en Kettering spiller på spil i tillægstiden og får udlignet. Endnu engang bliver The Tigers ramt af en udvisning, denne gang til Sylvain Legwinski og det giver Kettering det sidste overtag i kampen, så de kan afgøre den med et mål i den forlængede spilletid. "Vi er selvfølgelig kede af at være røget ud, men vi må fokusere på det positive i, at vi presser et Blue Square Premier mandskab både på ude og hjemmebane..", var Joachim Bjørkseths afsluttende kommentar efter kampen.


Godkendt start af Zephaniah Thomas
Unge Zephaniah Thomas har noget uventet allerede fået 11 kampe, otte fra start, siden sin ankomst til Ewen Fields. De mange optrædender skyldes mest skader hos Lee Rooney, Shafiq Alidina og Chris Simm, men ikke desto mindre har den unge englænder scoret to mål og ligeledes været arkitekt på to.
Logged

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #49: 27 Maj 2009, 17:14 »

Januar 2010


Ewen Fields, 280 tilskuer
Hyde United-Harrogate 1-0
1-0 Chris Simm 38´

York Street, 1107 tilskuer
Boston United-Hyde United 0-0

Ewen Fields, 286 tilskuer
Hyde United-AFC Telford 2-0
1-0 Sam Saunders 73´
2-0 Matthew Paine 87´

Victoria Park, 487 tilskuer
Burscough-Hyde United 2-2
1-0 Michael Simpson 15´
2-0 Carl Cort 50´straffe
2-1 Sam Hewson 61´straffe
2-2 Sylvain Legwinski 84´

FA Trophy, 2 .runde
Ewen Fields, 272 tilskuer
Hyde United-Kettering 1-1
1-0 Zephaniah Thomas 40´
1-1 André Boucaud 90´

Town Ground, 288 tilskuer
Alfreton-Hyde United 0-0

Ewen Fields, 319 tilskuer
Hyde United-Southport 4-0
1-0 Chris Simm 30´
2-0 Chris Simm 39´
3-0 Zephaniah Thomas 43´
4-0 Michael Frew 45´

FA Trophy, 2. runde omkamp
Rockingham Road, 827 tilskuer
Kettering-Hyde United 3-2 (e.f.s.)
0-1 Chris Simm 1´
1-1 Gareth Seddon 79´
1-2 Michael Frew 87´
2-2 Martin McCubbin 90´
3-2 Gareth Seddon 106´

Bower Fold, 1029 tilskuer
Stalybridge-Hyde United 1-0
1-0 Justin Richards 52´

I de seneste syv ligakampe er Martin Hansen i Hyde United målet kun blevet passeret tre gange og det har gjort at endnu tolv point er blevet sat ind på kontoen og The Tigers har sneget sig op på en 14. plads i ligaen. Med exittet i FA Trophy turneringen er ligaen nu det eneste der er at koncentrere sig om for Joachim Bjørkseth og holdet.

Med de mange skader der nu er i truppen ser den næste tid for holdet utrolig svær ud og de fleste medier spekulerer i, at træner Joachim Bjørlseth muligvis ikke får forlænget sin kontrakt medmindre han får holdet tættere på play-off pladserne. Med det omfang af skader der er i truppen i øjeblikket, virker det ikke sandsynligt at The Tigers her i den næste periode får skrabet mange point sammen til kontoen.

Southport, Burscough, Stalybridge og Harrogate er alle en del af top syv i ligaen og at Hyde United og Joachim Bjørkseth får syv point ud af kampene mod netop de hold, vidner om at holdet besidder de kvaliteter der skal til for at begå sig i toppen af Blue Square North.

Forsætter pointhøsten med samme fart resten af sæsonen er det absolut ikke umuligt at Hyde United kan snige sig med i play-off og derigennem sikre sig en længe ventet oprykning.

Kan træner Joachim Bjørkseth holde på stammen af holdet til næste sæson, hvilket mange tror er rimeligt sandsynligt, virker det til at The Tigers kan få alt til at gå op i en højere enhed. En ting er sikkert og det er at de vil det, både træneren, spillerne, bestyrelsen og fansene.

Bestyrelsen i Hyde United har også udtrykt deres tilfredshed med at holdet har opnået de målsætninger der blev sat i de diverse pokalturneringer inden sæsonstarten, men flere kilder har bekræftet at fremtiden for Joachim Bjørkseth falder og står med placeringen i Blue Square North. En sæson i stil med sidste år og så kan man nok regne med at Joachim er fortid i klubben.



Logged

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #50: 27 Maj 2009, 17:18 »

Det fortsætter jo godt. Finder dog en fejl... Skriften er for lille!  ticked off

En skrift størrelse der var lidt størrere ville være meget dejligt for øjnene, når der står en del Smiley

Ellers godt arbejde og følger da også, også selvom skriften er lille, som du jo selv må bestemme Opstemt

Takker mange gange for kommentaren. Jeg har i den seneste update prøvet med en større skrifttype og det virker udemærket for mig. Dog kan det være at skriftstørrelsen går tilbage til det gamle i senere updates, hvis teksten bliver for stor i forhold til resultaterne i siden.
Logged

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #51: 28 Maj 2009, 20:48 »

Marts 2010


Ewen Fields, 351 tilskuer
Hyde United-Barrow 0-1
0-1 Carlos Logan 30´

Ewen Fields, 365 tilskuer
Hyde United-Workington 0-0

Marston Road, 398 tilskuer
Stafford-Hyde United 1-3
1-0 Kevin Stephens 5´straffe
1-1 Darren Barnard 13´
1-2 Luke Ruddick 54´selvmål
1-3 Andrew Smart 67´

Damson Park, 513 tilskuer
Solihull Moors-Hyde United 1-2
0-1 Zephaniah Thomas 19´
1-1 Nick Platt 28´
1-2 Sylvain Legwinski 53´

Ewen Fields, 521 tilskuer
Hyde United-King's Lynn 3-2
1-0 Shafiq Alidina 28´
2-0 Davide Petrucci 30´
3-0 Davide Petrucci 34´
3-1 Kezie Ibe 35´
3-2 Andrew Smart 70´selvmål

Ewen Fields, 553 tilskuer
Hyde United-Blyth 1-0
1-0 Shafiq Alidina 22´

Moss Lane, 516 tilskuer
Altrincham-Hyde United 3-1
0-1 Davide Petrucci 3´
1-1 Darren Barnard 22´selvmål
2-1 Chris Senior 34´
3-1 Matty Crowell 45´straffe

Ewen Fields, 505 tilskuer
Hyde United-FC United 4-1
0-1 Sean Hunt 17´
1-1 Davide Petrucci 33´
2-1 Davide Petrucci 41´
3-1 Sam Saunders 83´
4-1 Chris Simm 88´straffe

The New Eyrie, 405 tilskuer
Bedford-Hyde United 0-2
0-1 Zephaniah Thomas 10´
0-2 Chris Simm 19´

Med resultaterne i de seneste mange kampe, er det nu blevet således at træner Joachim Bjørkseth og Hyde United står overfor en meget afgørende kamp i ligaen. The Tigers ligger netop nu nummer ni i ligaen og om få dage skal Ewen Fields lægge græstæppe til en vind eller forsvind kamp for hjemmeholdet. Ligaens tre'er Hinckley kommer på besøg og med en sejr her kan Hyde United spille sig bare et point fra play-off pladserne, forudsat at Droyelsden ikke vinder ude mod Stafford. Det er en ægte vind eller forsvind kamp, for med ni kampe tilbage er det nu eller aldrig og hele byen summer allerede af nervøsitet. Det hjælper samtidig ikke, at hele den normale centrale del af midtbanen for The Tigers er ude med skader til opgøret. Sylvain Legwinski, Sam Hewson og Davide Petrucci er alle ude, så det bliver folk som Darren Downes, Pete Martin og Francis Price der skal løfte opgaven efter de bærende kræfter.

De fire sejre i februar måned gav også træner Joachim Bjørkseth hædren som månedens manager i Blue Square North, fire sejre der kom efter holdet, grundet de mange skader, gik fra banen tre gange uden at score i slutningen af januar. Sejrene kom i takt med at spillere vendte tilbage fra skader og karantæner og for få kampe siden var det kun Sam Hewson der var skadet, men de seneste kampe har altså sendt Sylvain Legwinski og Davide Petrucci på sidelinjen. Eneste negative har altså været det groteske nederlag til Altrincham, som efter nedrykningen fra Blue Square Premier har haft en helt igennem forfærdelig sæson. Davide Petrucci giver ellers Hyde United en drømmestart, men et latterligt selvmål af Darren Barnard der uforståeeligt kaster sig ned ved bagerste stolpe og header den i eget net og et straffe i dommerens tillægstid af første halvleg, efter et Hyde United frispark på Altrinchams banehalvdel, bliver spillet kort til en modspiller der kan iværksætte et kontraangreb....

Om holdet kan forsætte de gode takter er dog ikke helt sandsynligt, for både Legwinski og Petrucci har været to helt centrale figurer i Joachim Bjørkseths taktiske planer og uden dem og Sam Hewson skal spillet lægges helt om, da reserverne til de centrale midtbanepladser ikke helt holder niveau. De fleste medier regner med at det bliver forsvind for The Tigers og Joachim Bjørkseth.




Logged

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #52: 29 Maj 2009, 08:26 »

Flotte resultater her på det sidste! Det bliver spændende med Hinckley...
Glæder mig allerede til næste update Smiley
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #53: 30 Maj 2009, 12:22 »

vs.


Vigtigheden af dagens kamp kan, for hjemmeholdet Hyde United, ikke beskrives med bare ord. Man skal have sin faste gang i og omkring The Tigers for at forstå den betydning play-off pladserne har for holdet. En sejr kan få holdet meget tæt på play-off pladserne, mens et nederlag vil sætte holdet flere skridt tilbage iforhold til de andre hold omkring play-off.
Dagens modstander Hinckley kommer lige fra seks kampe uden nederlag, sidste nederlag var et 3-4 nederlag til Southport, mens hjemmeholdet bare skal kigge tre kampe tilbage for at finde et nederlag, nemlig 1-3 ude mod Altrincham, så formbarometret peger i udeholdets retning. Skadessituationen i begge kluber peger også kraftigt i Hinckley's retning, da udeholdet bare mangler midtbanereserven Luke Hickie, mens hjemmeholdet og træner Joachim Bjørkseth mangler hele midtbanen i form af Sam Hewson, Davide Petrucci og Sylvain Legwinski. Bookmakerne har lidt uforståeligt gjort hjemmeholdet til favoritter, for umiddelbart viser den seneste form og skaderne i de to klubber, at udeholdet står stærkest.




Kickoff - Darren Downes og Andrew Smart er de to der har erstattet Legwinski og Petrucci på den centrale midtbane for The Tigers. Det har yderligere bevirket at Mathhew Paine er kommet ind på den venstre back plads Smart har forladt. 556 spændte tilskuer er mødt op i dag og synger hjemmeholdet fremad......

- Første chance til Hyde United. Zephaniah Thomas lægger en bold til rette for angrebsmakker Chris Simm, men hans skud fra kanten af feltet går langt forbi.

- Det er tydeligt at Hyde Uniteds taktiske oplæg fra Joachim Bjørkseth går ud på at sende en masse bolde i 2. sals højde op mod Zephaniah Thomas og derfra skal Chris Simm tage over. Darren Downes og Andrew Smart er samtidigt lagt langt tilbage på den centrale midtbane og styrer indtil videre slaget godt derfra.

11´ - Chance til Zephaniah Thomas....et indlæg fra Saunders møder Thomas' pandebrask, men bolden ryger et stykke forbi den ene stolpe.

13´ - Kæmpe chance til Thomas, da Chris Simm lægger et perfekt indlæg til Zephaniah der fra en meters afstand header bolden i jorden og forbi den ene opstander. Helt fri for mål....den burde have været der.

19´ - Hyde United styrer kampen fuldstændig og endnu en chance bliver brændt. Denne gang er det Darren Downes der har sneget sig med op i feltet, men en svag afslutning ryger langt forbi.

44´ - Hinckley har fået mere styr på tingene og kampen er gået lidt i stampe...Hyde United kæmper videre og både Darren Barnard og Sam Saunders har fået raget et gult kort til sig.

Halvleg - Holdene går til pause med 0-0 og The Tigers og Joachim Bjørkseth har været klart bedst i første halvleg. Hinckley har haft et par småforsøg, men de mangler stadig at vise mere der berettiger deres 3. plads i ligaen. Indtil videre har Joachim Bjørkseths taktiske plan virket, dog har holdet ikke scoret det vigtige første mål.

48´ - Hinckley holdet kommer ud med en helt anden indstilling og presser Hyde United tilbage på banen. Kun en sidste øjebliks tackling fra Keith Briggs forhindrer en stor Hinckley chance.

51´ - The Tigers er på hælene og efter lidt ping-pong spil i feltet ender bolden hos Hinckleys Andy Hall, der smækker læderet på stolpen hvorfra den springer i spil igen. Hyde United er helt rundt på gulvet...

53´ - Chris Simm får vist at holdet stadig er med i kampen, men hans solotur ender med han sparker bolden tæt forbi den ene trekantssammenføjni ng. Chris Simm virker, med sin bevæglighed i det offensive, til at være manden Hyde United skal lægge deres lid til i dag.

63´ - Hyde United begynder så småt at overtage spillet igen og Hinckley målmanden må ud i en redning helt nede ved roden af den ene stolpe, da Keith Briggs afslutter fra venstre side af feltet.

71´ - Adam Webster fra Hinckley begynder at røre på sig i angrebet og sparker hårdt over fra kanten af feltet. Det bliver også Websters sidste aktion da han bliver erstattet af Johnson Downes kort efter. Hyde United foretage også deres første udskiftning, da Michael Frew erstatter en meget træt Sam Saunders på højre fløj.

77´ - Midterforsvaren hos The Tigers Josh Ford modtager længere tids behandling, men insisterer på at forsætte kampen og spille den til ende...

81´ - Chris Simm afdribler fire mand og mangler kun at passere manden i Hinckley målet, men vinklen bliver lidt spids og han sparker forbi fjerneste stolpe. Det virker som om at kampen skal ende uden scoringer.

85´ - Indskiftede Johnson Downes fra Hinckley viser samme drible egenskaber som Chris Simm, men igen bliver afslutningen sendt forbi målet og samtlige Hyde United tilhængere kan ånde lettet op, inklusiv Joachim Bjørkseth.

88´ - Og så er den der......Ingen andre end Chris Simm. Darren Downes modtager bolden små ti meter uden for feltet og med en aflevering der splitter Hinckley forsvaret finder han Chris Simm der fra en rimelig spids vinkel sender den fladt over i det lange hjørne......1-0 til Hyde United og hele Hyde bænken er med i jubelscenen. Så meget betyder Chris Simms mål. Samtidig bliver netop indskiftede Shafiq Alidina taget ud og erstattet af Pete Martin, så Chris Simm nu er alene i front og midtbanen mere kompakt med fem mand.

90´ - Udligning......2 minutter inde i dommerens tre tillægsminutter bliver et Hinckley hjørne sendt ind i feltet og efter klumpspil er det desværre James Chambers der kommer først med en lang tå og bolden triller i nettet bag Martin Hansen....Med et bliver den ekstase som holdet og tilhængerne var i til skuffelse. Man troede kampen var vundet, men med Hinckleys eneste forsøg inde for rammen får de udlignet.....




"Selvfølgelig er vi skuffet i og med at Hinckleys udligning kommer så sent, men set over hele kampen må vi være tilfredse med et point. Hinckley har bolden mest og på pairet også flere skud på mål end os, dog er vores bare størrere hvis man ser bort fra deres skud på stolpen. Var vi kommet foran tidligt i kampen hvor vi har flere gode chancer er jeg ikke i tvivl om at vi ville have vundet, men sådan gik det altså ikke. Vi må se fremad mod næste kamp og godtnok er der fire point til play-off, men stadig 24 point at spille om, så vi er ikke sat fuldstændig af selvom en sejr i dag havde lunet gevaldigt. Vi har ikke mistet troen på at det kan lade sig gøre..."
Joachim Bjørkseth kort efter det uafgjorte resultat
« Seneste Redigering: 30 Maj 2009, 12:23 af trippen » Logged

Frederik1994
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #54: 30 Maj 2009, 16:48 »

SUPER !
- Godt tænkt med et referat af en så vigtig kamp !
Logged

:-)

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #55: 03 Jun 2009, 19:16 »

Maj 2010


The Northolme, 281 tilskuer
Gainsborough-Hyde United 1-2
0-1 Chris Simm 45´
0-2 Chris Simm 52´
1-2 Lewis McMahon 74´

Ewen Fields, 673 tilskuer
Hyde United-Farsley 0-1
0-1 Lawrie Wilson 69´

Ewen Fields, 521 tilskuer
Hyde United-Fleetwood 3-0
1-0 Sylvain Legwinski 13´
2-0 Darren Barnard 82´
3-0 Darren Barnard 90´straffe

The Butchers Arms Ground, 454 tilskuer
Droyelsden-Hyde United 1-1
1-0 Richard Graham 60´
1-1 Sam Saunders 89´

Ewen Fields, 528 tilskuer
Hyde United-Boston United 2-0
1-0 Zephaniah Thomas 27´
2-0 Chris Simm 65´

New Bucks Head, 1597 tilskuer
AFC Telford-Hyde United 2-1
1-0 Jon Adams 21´
1-1 Chris Simm 44´
2-1 Kwesi Appiah 82´

Wetherby Road, 636 tilskuer
Harrogate-Hyde United 1-0
1-0 Luke Moore 68´

Ewen Fields, 552 tilskuer
Hyde United-Burscough 4-0
1-0 Chris Simm 5´
2-0 Chris Simm 18´
3-0 Andrew Smart 29´
4-0 Darren Downes 56´

Den kontraktmæssige sidste sæson for Hyde United træner Joachim Bjørkseth er netop overstået og i forhold til sidste sæson har der været klare forbedringer. 18. pladsen sidste år er byttet ud med en 9. plads og holdet havde faktiskt helt op til tre runder fra afslutningen muligheden for at snuppe den sidste play-off plads, men nederlag og uafgjorte i nøglekampene mod Farsley, Droyelsden og Hinckley kostede altså. Hjemmekampene mod Hinckley og Farsley var begge udsatte kampe, hvor The Tigers havde mulighed for at komme bare to og senere et point fra en play-off plads, men begge gange gik der altså gummiben i holdet.

Joachim Bjørkseth, som de fleste regner med får forlænget sin kontrakt yderligere, har også udtrykt stor tilfredshed med sæsonens forløb og glæder sig til næste, skulle han få muligheden for forsat at styre holdet. Han har flere gange i løbet af sæsonen gjort det klart at der ikke bliver de store ændringer i truppen til den tredje sæson i Blue Square North og umiddelbart virker holdet til at være ved at være spillet sammen. De få ændringer der kunne være tale om, kunne være flere folk til midtbanen, hvor især ventresiden bliver fattig, da både Matthew Paine og Darren Barnard ikke får forlænget deres kontrakter. Ydermere skal der også findes en erstatning i det centrale forsvar, da Neil Fitzhenry ligeledes heller ikke får forlænget sin og Josh Ford og James Chester er de eneste to med klasse til førsteholdet.

I toppen af ligaen tager Hinckley den direkte oprykningsplads, mens ærkerivalerne Stalybridge Celtic tager sig af den sidste oprykningsplads efter at have vundet play-off finalen mod Southport med sikre 4-1. At arvefjenderne tager turen op i Blue Square Premier huer ikke de mange fans og det lægger yderligere pres på holdet og træneren hos The Tigers.
I bunden af ligaen tager de to oprykkere United FC og Bedford turen ned igen sammen med Farsley



Logged

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #56: 06 Jun 2009, 17:25 »

The Tigers Cage
Juli 2010


Endnu en sæson er overstået og denne gang kan vi som fans af The Tigers glæde os over en godkendt sæson. Eneste minus er at rivalerne fra Stalybridge Celtic sikrer sig en oprykning, men så må vi bare sikre os oprykningen næste sæson når de rykker ned igen.
Op til denne sæson og i løbet af, ankom intet mindre end 12 nye spillere til Hyde United. Vi har derfor her i Tigerburet sat Joachim Bjørkseth i stævne for at evaluere indsatsen fra de forskellige nye spillere og eventuelt hvad han tror fremtiden bringer for dem...


Andrew Smart (42 kampe - 2 mål - 4 assists - Avg. Rating: 6.81)
Venstrebacken, som også har spillet venstre midt samt på den cenrale midtbane, har fået utrolig meget spilletid og faktisk gjort det glimrende. 24-årige Andrew har endnu et år tilbage af sin kontrakt og umiddelbart vil jeg mene at han har udsigt til rigtigt meget spilletid i den nye sæson, da både Darren Barnard og Matthew Paine forlader klubben her til sommer. Han kan blive en vigtig spiller.

Keith Briggs (37 kampe - 2 mål - 2 assists - Avg. Rating: 6.78)
Andrew Smart og især Keith Briggs vil nok ærgre sig at de op til denne sæson forlod oprykkerne fra Stalybridge Celtic. Jeg har intet at sætte på hans præstationer for holdet, men han har jo flere gange været i medierne og klage over interne ting i klubben. Jeg vil ikke diskuttere de ting han har kommenteret, men blot forholde mig til hans spillemæssige kvaliteter og de er i øjeblikket gode nok til at han vil være aktuel i den nye sæson.

Davide Petrucci (34 kampe - 7 mål - 2 assists - Avg. Rating: 7.02)
Lejesvenden fra Manchester United har, som Sam Hewson gjorde i sin første sæson, spillet fremragende og været en meget vigtig del af holdet. Han tager selvfølgelig tilbage til United og jeg vil da gøre hvad jeg kan for at få ham på leje for endnu en sæson, men det virker ikke sandsynligt. Jeg havde dog håbet at Davide fra sin offensive midtbane ville kunne lave en del flere assists end de to det er blevet til, men det blev altså ikke tilfældet.

Martin Hansen (42 kampe - 35 mål imod - 17 clean sheets - Avg. Rating: 6.85)
Den 20-årige Martin Hansen har været superindkøbet og jeg kan kun glæde mig over at han har kontrakt med klubben i endnu to sæsoner. Han kan blive guld værd for klubben og fansene elsker ham allerede. Kan han holde sig skadesfri næste sæson kan oprykningen blive en realitet, for han vil sikkert blive en nøgleperson i mine planer for næste sæson.

Sam Saunders (37 kampe - 4 mål - 6 assists - Avg. Rating: 6.89)
Jeg har rent personligt været meget tilfreds med Sam og det han har vist på højre midtbane. Jeg håber dog og forventer at han bliver lidt mere koldblodig når han kommer frem til sine chancer, for han han kommer frem til rigtig mange, men brænder desværre også for tit. Han har stadig to sæsoner mere i Hyde United og forsætter han sin positive udvikling skal han nok blive en vigtig person.

Sam Hewson (28 kampe - 4 mål - 9 assists - Avg. Rating: 6.95)
Forhåbentligt bliver dette Sams sæson, for den netop overstået blev desværre ødelagt af flere skader. Tre gange var han ude i længere tid og når han endelig var i omdrejninger igen røg han ind i en ny skade. Hewson blev dog den spiller med flest assists for holdet tiltrods for de mange skader, så derfor er han at regne for en nøglespiller næste sæson.

James Chester (37 kampe - 0 mål - 0 assists - Avg. Rating: 6.99)
Jeg må sige at James Chester har været tæt på at være den mest betydningsfulde spiller i den forgangne sæson. Han har været godt spillende og har bundet de bagerste fire godt sammen og det har da været tydeligt i de få kampe han ikke har været med, at forsvaret har sejlet en del uden ham. Tiltrods for sin unge alder er James allerede blevet en meget vigtig del af holdet og han bliver ikke mindre vigtig nu her hvor Neil Fitzhenry stopper. Får han, i samarbejde med Martin Hansen i målet, en god sæson er jeg ikke i tvivl om at oprykningen bliver en realitet i år.

Andy Oakes (8 kampe - 7 mål imod - 4 clean sheets - Avg. Rating: 6.76)
Rutinerede Andy har ikke fået nogle ligakampe, men kun cupkampe og i dem har han gjort det man kunne forvente. Så længe Martin Hansen er så stærk i målet som han er, må Andy tage til takke med en plads på bænken. Og lad mig straks inskyde at jeg ikke kan udtrykke den glæde det er at have en så stærk og god målmand som reserve, skulle der ske noget med Martin. Det kunne være et salg, en skade eller en formnedgang, ihvertfald er The Tigers godt dækket ind på målmandsposten med Andy Oakes i stalden.

Josh Ford (30 kampe - 1 mål - 0 assists - Avg. Rating: 6.80)
Da jeg skrev kontrakt med Josh var det umiddelbart ikke meningen han skulle have så mange kampe for førsteholdet, men gradvist blive introduceret for førsteholdsfodbold i Hyde United. Han har dog gjort det så godt at jeg syntes udviklingen hos ham er gået hurtigere end forventet og det er da også min tanke at han og James Chester skal danne makkerpar i det centrale forsvar i den nye sæson. De har spillet nok gange sammen i sidste sæson til de efterhånden har fået en indbyrdes forståelse for hinanden forcer og mangler, så jeg ser ingen problemer i at det centrale forsvar skal udgøres af to 20-årige gutter, men jeg kan selvfølgelig blive klogere...

Sylvain Legwinski (26 kampe - 3 mål - 4 assists - Avg. Rating: 6.82)
Den aldrende franskmand har ikke været helt så dominerende på midtbanen som jeg havde håbet og regnet med ved hans ankomst. Han har desværre kun scoret tre mål, men de har været vigtige, blandt andet målet til 2-1 i sejren mod Solihull Moors, udligningen til 2-2 i udekampen mod Burscough. Jeg havde også håbet at kunne få flere assists ud af ham, med det overblik og hans præcision når det gælder de lange afleveringer, men han har endnu et år tilbage af kontrakten, så de mange assists må komme i den nye sæson. Trods hans alder forventer jeg mere fra ham i den kommende sæson.

Michael Frew (23 kampe - 1 mål - 3 assists - Avg. Rating: 6.74)
Jeg er lidt i tvivl om jeg kan være utilfreds med Michael. Han var jo købt som back-up og har leveret middelmåddige og godkendte præstationer når han har været i aktion, men man håber vel altid at folk udvikler sig. Han virker heller ikke til at være tilfredds med rollen på bænken selvom han endnu ikke har brokket sig officielt, men noget tynger ham så han ikke kan præstere 100%. Jeg tror desværre at Michael Frew må forberede sig på endnu en sæson, hans sidste, på bænken.

Zephaniah Thomas (25 kampe - 4 mål - 0 assists - Avg. Rating: 6.69)
Den unge target-mand har været både og. Han har fået rigtigt mange kampe og scoret sine mål, men hvor er de assists han skulle stå for ?. Jeg tror dog at han kan blive en gevinst i den nye sæson, for så har holdet fået indstillet sigtekornet på ham og så kan vi til tider bruge hans styrke i hovedspillet.
Logged

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #57: 07 Jun 2009, 18:01 »

Juli 2010


Træningskampe
Hyde United-Gateshead 3-1 (Saunders, Dempster, Macheda)
Hyde United-Manchester United 0-4
Witton-Hyde United 0-1 (Alidina)
Ossett Town-Hyde United 0-6 (Saunders, Macheda x 3, Smart, Hewson)
Hyde United-Ebbsfleet 0-0

Med pre-season vel overstået, ser The Tigers og Joachim Bjørkseth klar ud til den nye sæson. Træningskampene indikerer at holdet er mere end klar til den nye sæson, da kampene mod de to Blue Square Premier mandskaber Gateshead og Ebbsfleet giver en sejr og en uafgjort. Direktionen i Hyde United og træner Joachim Bjørkseth har sat en placering i den øvre halvdel af tabellen som målsætningen for denne sæson og især en spiller virker mere end opsat på at gøre det til en realitet. Lejesvenden Federico Macheda fra Manchester United har været fænomenal i træningskampene og scoret intet mindre end fire mål i fire kampe, to af dem som indskifter.

Transfers ud >>>

Neil Fitzhenry, til fri transfer
Matthew Paine, til fri transfer
Darren Barnard, til fri transfer
Cyril Sharrock, til fri transfer

Transfers ind <<<

Federico Macheda, Leje fra Manchester United
Jay Harris, fri fra Chester

I forhold til sidste sæson har Joachim Bjørkseth og Hyde United været utroligt usynlige på dette års transfermarked, hvor det bare er blevet til 2 nyerhvervelser hvoraf den ene kun er på lån. Federico Macheda har kun fået en enkelt optræden på Uniteds bedste hold de seneste par sæsoner og håber nu at kunne få noget spilletid hos The Tigers og set ud fra træningskampene kan han blive en vigtig del af Joachim Bjørkseths taktiske planer.
Den anden er reserven fra Chester City, Jay Harris. Ideen med Harris er at han skal være med til at aflaste aldrende Sylvain Legwinski og eventuelt Sam Hewson. Med kun to nye ansigter i truppen ser det ud til at Joachim Bjørkseth vil satse lidt på egne spillere og køre videre på den indbyrdes forståelse holdet havde sidste sæson. Joachim Bjørkseth har dog ikke benægtet at der eventuelt vil komme nye spillere til inden transfervinduet lukker.
Logged

trippen
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #58: 09 Jun 2009, 20:37 »

The Tigers Cage
August 2010


Mange har sat spørgsmålstegn ved træner Joachim Bjørkseth og klubbens manglende aktivitet på transfermarkedet og klubbens dertilhørende udtalelse om at man vil satse på egne spillere. Hvem er de spillere og hvad kan og står de for ? Os her i Tigerburet har sat de ungdomsspillere af egen avl der er blevet flyttet op i førsteholdstruppen under lup og vi vil forsøge at vurdere deres chance for at slå igennem for Hyde United på et eller andet plan i denne sæson.

Jeff Charles (17 år - Central midtbane - 0 ligakampe - 0 cupkampe - 0 mål - 0 assists)
Den unge englænder Jeff Charles har endnu sin første officielle kamp for Hyde United tilgode og vi tror heller ikke meget på ham i denne sæson. Han kan desværre kun dække den centrale midtbane hvor spillere som Sam Hewson, Sylvain Legwinski, Davide Petrucci og andre, her tænkes på den nyindkøbte Jay Harris, optræder eller har optrådt og uden at have nogle deciderede spidskompetencer virker han til at være langt fra en plads på førsteholdet.
Chance for gennembrud: 5 %


David Warner (17 år - Venstre midt - 0 ligakampe - 0 cupkampe - 0 mål - o assists)
Vi er bange for at den manglende handlen på transfermarkedet, putter mere pres på David Warner end hvad godt er. Med kun Andrew Smart og David Warner til de to pladser i venstre side, hvis Joachim har tænkt sig at bibeholde sin 4-4-2, så betyder det at David Warner er garanteret spilletid fra start, hvis da ikke der bliver fundet andre alternativer. David Warner er bare 17 år og har endnu ikke prøvet Blue Square North fodbold, så tiltrods for al den spilletid der ligger i kortene til ham, tror vi ikke på at han er løsningen.
Chance for gennembrud: 15 %


Terry Lee (18 år - Højre back - 5 ligakampe - 1 cupkamp - 0 mål - 0 assists)
Terry Lee var sidste sæson inde omkring førsteholdet da Keith Briggs var skadet. Han gjode det glimrende, men er desværre ikke det store tekniske geni. Han har dog en mental ballast der gør at han har muligheden for at præstere i de kampe han bliver kaldt i aktion, selvom vi ikke tror det bliver særlig meget i ligasammenhæng. Cupturneringerne i denne sæson bliver hans chance.
Chance for gennembrud: 10 %


Paul Browne (18 år - Central forsvar - 5 ligakampe - 3 cupkampe - 1 mål - 1 assist)
Browne har allerede opnået lidt særstatus hos os fans efter hans udlignende mål sidste sæson mod Rotherham. Paul har styrken og det mentale overskud til at klare sig på førsteholdet og er i vores øjne et glimrende supplement til Josh Ford og James Chester. Vi tror på ham og vil ikke være nervøse, når Joachim Bjørkseth vælger at tage Paul Browne med i startopstillingen eller vælger at sætte ham på banen.
Chance for gennembrud: 45 %


Craig Wynter (18 år - Højre midt - 3 ligakampe - 0 cupkampe - 0 mål - 0 assist)
Oddsene ser ikke for gode ud for Craig Wynter, da både Sam Saunders og Michael Frew står lang foran ham i køen på den højre midtbane. Wynter har ikke imponeret i de tre kampe han har fået og kan kun håbe på at Joachim Bjørkseth vil bruge ham i diverse cupturneringer. Vi kan ikke se ham i nogen som helst rolle på dette Hyde United hold.
Chance for gennembrud: 8 %


Pete Martin (18 år - Central midtbane - 6 ligakampe - 1 cupkamp - 0 mål - 0 assist)
Modsat Jeff Charles har Pete Martin allerede været inde omkring førsteholdet, men har dog stadig sit første officielle mål for klubben tilgode. Han har scoret et enkelt i en træningskamp sidste sæson mod Northwich og betragtes af trænerstaben som en lovende spiller. Endnu engang må vi dog være lidt mere skeptiske, for konkurrencen er altså hård på den centrale midtbane.
Chance for gennembrud: 10 %


Darren Downes (18 år - Central midtbane - 28 ligakampe - 5 cupkampe - 2 mål - 5 assists)
Den lidt mere defensive Darren Downes der elsker en god tackling, har vi altid godt kunne lide. Han har også fået rigtig mange kampe for The Tigers og vi tror også på at han skal få sine muligheder i denne sæson. Vi tror han er klar hvis Jay Harris ikke viser sig stærk nok til at aflaste Sylvain Legwinski, så hvis alt flasker sig for den unge midtbanemand kan det blive en god sæson fra hans side.
Chance for gennembrud: 50 %


Francis Price (18 år - Central midtbane - 18 ligakampe - 5 cupkampe - 0 mål - 1 assist)
Endnu en spiller til den centrale midtbane og endnu en der virker langt fra udviklet nok til at gøre sig gældende. Francis kan kun betragte sig selv som 5. eller 6. valg til midtbanen, så derfor kan han heller ikke være sikker på en plads på banen i pokalkampe og andre ikke så vigtige kampe. Vi tror ikke vi får ham at se i særlig mange kampe og han skal virkelig give den gas når han får chancen, hvis det overhovedet er nok...
Chance for gennembrud: 5 %


Shafiq Alidina (18 år - Angriber - 43 ligakampe - 8 cupkampe - 4 mål - 4 assists)
Shafiq Alidina er nu igang med sin tredje sæson for førsteholdet i Hyde United og ifølge vores "beregninger" ligger han omkring pladsen som 4. eller 5. angriber i hierakiet. Træner Joachim Bjørkseth virker glad for ham, men vi er ikke vilde med ham. Han er stadig ung, men fire mål i 51 kampe syntes vi er mindre prangende og det gør ham ikke til det store håb for The Tigers. Vi forventer egentligt han forsvinder når hans kontrakt udløber ved slutningen af sæsonen.
Chance for gennembrud: 20 %


Lee Ronney (19 år - Angriber - 6 ligakampe - 1 cupkamp - 2 mål - 0 assist)
Lee Rooney kom sidste sæson ud af ingenting med to mål i to kampe mod Bedford Og FC United. Efterfølgende har flere skader holdt ham ude og med ankomsten af Zephaniah Thomas har han fået længere til spilletid. Vi kan se noget fandenivoldskhed i ham, men med en alder af 19 år er det ved at være tid til han skal vise noget mere. Han er fuldstændig afhængig af at Joachim Bjørkseth giver ham spilletid i eventuelle pokalturneringer og så skal han gribe chancen og vise sit værd. Vi ville være kede af at se ham forlade Hyde United.
Chance for gennembrud: 15 %

Logged

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Hyde United - The Tigers
« Svar #59: 10 Jun 2009, 08:27 »

Spændende opdatering - bliver interessant at følge, hvorledes der dine "procenter" holder Smiley
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010