Fremtiden.

 

[Zone 43]

Takker begge to. Jeg regner med at have en klar senere i aften. :-)

[Zone 43]

 
 Han havde gjort sig mange tanker, i disse nogenogfyrre dage, hvor han skulle sit værd for hele verdenen. Verdenen kendte ham godt og denne havde store forventninger til, at kunne skabe sig et stort navn indenfor træner posten. Han havde valgt seksogtyve udvalgte, som skulle skabe rammen om hans debut.
Truppen.

Danmark 4-1 Belgien (3-0)
1-0 Ken Ilsø (7')
2-0 Nicklas Pedersen (33')
3-0 Jef Dupont (25', SM)
Cedric N'Doumble (49', udv)
3-1 Leroy Labylle (59')
4-1 Søren Ulrik Vestergaard (90')

De seksogtyve unge drenge sad og kiggede og ham. Han blev nervøs ved de mange øjne der stirrede på ham, men han vidste, at han måtte fortælle dem, hvem der skulle starte på banen, på bænken og hvem der måtte tage plads på tribunen. Han trak vejret dybt en enkelt gang og fortalte ellers de seksogtyve drenge om deres roller til dagens kamp.

Der skulle ikke gå mange minutter før han og de mange andre på bænken måtte rejse sig i jubel.
Et belgisk hjørne blev afværget af Lasse Qvist, som tog den meget lange tur fra eget felt og ned til deres baglinie, hvor han fik slået et indlæg. Der kom Ken Ilsø til og fik headet på mål, men den belgiske keeper fik reddet i første omgang, men bolden kom retur til Ilsø, som fik læderet i kassen i anden omgang.

Da Mike Dean fløjtede til pause, efter syvogfyrre minutters dansk opvisning, kunne han ikke undgå, at have et stort smil på læberne. Det kunne ikke undgås at se fra hverken med-, modspillere eller den fremmødte tilhænger. 1-0 var blevet til 3-0, efter at Nicklas Pedersen og Jef Dupont var kommet på måltavlen.

Han stod op og nød det flotte danske spil, og fik minderne tilbage til opgøret mod Nigiera ved VM98, hvor han var med til at sende afrikanerne ud af slutrunden. Men bedst som han stod i egne tanker, kunne han se Cedric N'Doumbe få det røde kort, efter to gule. Nu kunne han ikke undgå, at han sejre i debuten. Og det skete heller ikke. Leroy Labylle og Søren Ulrik Vestergaard sørgede nemlig for, at han fik en storsejr i debuten. Danmark 4-1 Belgien viste måltavlen.

"Er det slemt med dem?" spurgte han landsholdslægen, efter at have sendt drengene op for, at få noget at spise. "Daniel kommer nok ikke i aktion de næste 10-14 dage, mens Lasse nok skal have et par dages hvile" svarede lægen. Han ærgede sig lidt oven på den melding, men gik alligevel op for at møde verdenen med oprejst pande.

Verdenen havde haft enkelte tvivl om hans talent, men han beviste denne aften, at han endnu kan gå på vandet.

[Shaft]

Dejligt fortjent og ventet sejr!

Flot skrevet, og glæder mig til at følge dig som du kunne gætte dig til!

[Metsu1]

Spændende læsning om U21 landsholdet og dejlig med en fortjent sejr over Belgien 

Glæder mig til at høre mere fra Farum Park og om Fremtiden 

[patrick J]

Godt skrevet og en spændende trup du har udtaget, flot sejr over Belgien! Det her skal nok blive godt!

[Zone 43]

Tak for al rosen, drenge. Jeg håber på, at kunne underholde jer lige så godt i løbet af måneden.

[Roxer]

Fed blog, men hva' helvede er det for et svanse billide du har valgt?

[Bune]

Hey hey.

En anderledes fortælleform, som jeg ikke helt hvad synes om. Jeg synes der er meget lidt fremdrift, men dog er den garant for en del grin.

Nedenstående er helt  klart blandt favoritterne; det er intet mindre end fantastisk at selv dommeren smiler

Da Mike Dean fløjtede til pause, efter syvogfyrre minutters dansk opvisning, kunne han ikke undgå, at have et stort smil på læberne.

[Zone 43]

@ Roxer: Det var det første, og hidtid eneste billed, jeg har kunne finde med ham, hvorfor det er valgt.

@ Bune: Det er dårligt formuleret af mig, men når jeg skriver han hentyder jeg til Ebbe Sand.

Thx for kommentar.

[-LFC-]

Lækker start, Zjåååneeh. Det ser godt ud. Flot resultat og velskrevet!

KIU!

[Zone 43]

Italien 4-1 Danmark (1-0)
1-0 Davide Santon (1')
Kasper Povlsen (27', udv.)
2-0 Sebastian Giovinco (53')
3-0 Claudio Marchisio (57')
3-1 Søren Rieks (70')
4-1 Davide Lanzafame (80')

 Han var skuffet ovenpå dagens kamp. Der var ingen forventninger til ham denne dag, men han vidste, at hans 'lærer' sad et eller andet sted på stadion. Han følte at han havde svigtet sit fædreland, han var skuffet. Ikke over, at han ikke fik sejren, men spillet fra hans drenge. Det fik de også at vide efter kampen.
Truppen

Allerede i det første minut, stod defensiven og snork sov, så Davide Santon kunne gøre det til 1-0. Han stod nærmest inde på banen og skældte ud, men det blev det ikke bedre af. Nu kunne det være nok, var formentlig den tanke som Kasper Povlsen havde inden han så rødt for en voldsom tackling, efter en lille halv times tid.

Han havde intet på spil, modsat hjemmeholdet, men han valgte alligevel gå over i en noget mere defensiv formation. Men uden held. Sebastian Giovinco og Claudio Marchisio ændrede 1-0 til 3-0 på få minutter, og så var løbet for alvor kørt. Søren Rieks bragte den en lille spænding tilbage, på hvad der må betegnes som den eneste danske chance, men Davide Lanzefame slukkede for det håb.

Han stod alene i omklædningsrummet, men kunne ikke se sig selv i spejlet. Han havde det ikke godt. Han kunne mærke en hånd på ryggen. "Det er ikke din skyld, det er ene og alene min." lød det fra Kasper Povlsen, der var kommet ned for at hente ham, i og med de skulle sætte kursen mod Helsinki.

Han havde fundet tavlen frem og pønsede på en mange ændringer i de sene aften timer, i flyet mod Helsinki. Finland skal besejres uanset hvordan.

[Zone 43]

 Han satte sig på bænken med en fantatisk følelse. En følelse af, at det skulle gå rigtigt godt i dag. Ganske vidst havde Finland leveret et par fornuftige resultater i kvalifikationen, men han var opsat på, at hans drenge skulle slutte denne skuffende kvalifikation godt af. Andet kunne ikke godkendes.
Han måtte dog undvære Frederik Krabbe og Kasper Povlsen pga. hhv. skade og karantæne. To vigtige mand på holdet, især Povlsen.

Finland 1-1 Danmark (1-0)
1-0 Temmu Pukki (3')
1-1 Søren Ulrik Vestergaard (49')

Ligesom den forrige kamp startede den danske defensiv som at være usynlig, så Sevilla talentet Temmu Pukki tidligt i kampen kunne bringe hjemmeholdet i front. En kæmpe bet for alle på holdet. De var ellers opsatte på, at levere en indsats som kunne få verdenen til at glemme den forgange kamp. Sådan skulle det åbenbart ikke gå.

De blå-hvide fra det kolde nordøst europæiske kontinent havde ikke tænkt sig, at slippe foden fra speederen efter det hurtige mål. Snarere tværtimod. Men deres offensiv viste sig, at være lige så hullet som en si herefter. Da Igor Yeremenko fløjtede til pause, var det bare, at gå tanket sportsvognen godt op til de sidste femogfyrre minutter.

De elleve udvalgte fik af vide, at der var mere på spil end blot tre point. Det var et udstillingsvindue, chancen for at tilspille sig en kontrakt med et af store hold. Holdet kunne alligevel intet nå i kvalifikationen, så det gjaldt bare om, at slutte bedst af. Drengene havde forstået beskeden og leverede da også en fantatisk indsats herefter, men det rakte ikke til sejr. Søren Ulrik Vestergaards udlignende mål var det nærmeste de kom på sejr.

Han kiggede rundt i lokalet, han var der helt alene. Han følte at han havde skuffet, og at der pegede en stor pegefinger ned mod ham. Han viste godt at resultatet ikke var acceptabelt. Han så nu frem mod de fremtidige opgaver.

[Zone 43]

Danmark 1-2 Malta (0-2)
0-1 Mario Scerri (9')
0-2 Joseph Micallef (25')
1-2 Sanel Kapidzic (78')

 Han havde vist de udvalgte den danske 2-1 sejr over Malta masser af gange, så de vidste at ikke ville være 'a walk in the park'. Selvom det bare var en ligegyldig venskabskamp, så ville han vinde denne kamp. Alt andet ville være pinligt.
Truppen

Han troede ikke sine egne øjne. En aflevering ud på kanten og efterfølgende et perfekt indlæg gjorde, at Mario Scerri overraskende kunne bringe Malta i front i kampen tiende minut. Han, og alle andre undtagen malteserne, var overrasket over dette.

Midtvejs i første halvleg kunne malteserne gøre ondt til værre. Chetcuri vandt en hovedstød duel med Simon Kjær, bolden havner hos Godwin Cauchi, som ingen problemer har med at drible udenom Jesper Juelsgård, og Cauchi's afslutning kan Mikkel Andersen kun lige få hænderne, så Joseph Micallef blot kan sætte en inderside på bolden.
Ganske ufortjent, da de danske drenge ellers havde haft god kontrol over kampen.

Efter pausen var det som om, at kampen allerede var afgjort og der derfor ikke skete det store. Et lille kvarter før slutfløjt skulle fremtidens landsholdsspillere dog få reduceret. Efter et par hurtige afleveringer fremad banen, fra egen defensiv, ender bolden hos Søren Rieks ude på fløjen, hvorfra han smækker bolden indover. Den danske Zlatan, Sanel Kapidzic, løber mod forreste stolpe for at nå bolden, hvilket han også gør, og får nettet til at blafre. Tættere på kom de udvalgte ikke på sejr, selvom dette ville have været fortjent.

Han kunne mærke at hele verdenen pegede fingre af ham, og ønskede ham væk fra dette job ovenpå dagens resultat. Han var naturligvis skuffet, meget skuffet endda. Han havde ikke været tilfreds med hans fire kampe i 2008, så taktikken skulle ændres i 2009.

[alek9000]

En anderledes skrivemåde, men det gør du godt. Dine updates har en rigtig god længe, da jeg ikke gider at læse de dersens lange updates. KIU Zåne!

Men Malta for helvede..

[United-styrer]

I en konkurrence, hvor der er for langt mellem de blogs, der bryder op med det konventionelle og populistiske, er det prisværdigt, at du forsøger at skille dig ud med din skrivestil. Fraset det første indlæg synes jeg ikke, du har båret stilen helt hjem endnu, men arbejd videre med det, så skal det nok blive glimrende.

Du skal i hvert fald have cadeau for at trodse normerne i en konkurrence, der drukner lidt i alt for ensartede blogs.