Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere:
23453
0 Brugere, 1381 Gæster Online.
Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
Seraphinang
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: FmFreaks.dk
Konkurrencer
Blogkonkurrencer
Kategori: Blogkonkurrencen, 2009
vamos mi sevilla
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
[
1
]
2
3
...
5
Forfatter
Emne: vamos mi sevilla (Læst 18126 gange)
-LFC-
Manager
Offline
vamos mi sevilla
«
:
01 Apr 2009, 00:06 »
Vamos Mi Sevilla
I mine 1½ år på FmFreaks har jeg haft en del blogge. Ingen af dem er endnu rigtigt lykkedes og den længste var en Villarreal-blog der nåede 19 updates. Ikke imponerende og slet ikke tilfredsstillende for mig. Siden har jeg forsøgt med et hav af mislykkedes blog der kun har nået max. 3 updates. Det kan jeg allerede fra start love, at denne her når mere end.
Fælles for mange af de blogge, som jeg har startet er, at forberedelsen ikke har været god nok. Enten har spillet ikke fanget, eller så har jeg ikke haft konceptet for bloggen på plads. Begge ting er på plads nu og jeg har forberedt mig godt denne gang ved at sikre mig, at spillet fangede. Det gjorde det fra start, hvilket gjorde, at jeg allerede omkring 2 uger før blogkonkurrencen, begyndte at skrive de første updates, som løbende vil blive postet her i løbet af april.
Efter grundig gennemgang af alle interessante ligaer, faldt valget på den store spanske klub, Sevilla F.C. Jeg meldte mig først til med det italienske seriehold A.C. Monopoli, men spillet fangede mig desværre ikke mere efter en ½ sæson, hvorfor jeg valgte at udnytte, at Sevilla pludseligt stod fri. Et interessant hold med et stort potentiale. Andalusiens stolthed og et hold med en stærk fanbase, sund økonomi samt imponerende stadion og træningsfaciliteter
. Dermed er grundlaget på plads for at vælte Real Madrid og Barcelona af pinden og sætte sig på tronen som Spaniens stærkeste hold. Det er dermed også min vigtigste mission med Sevilla.
Dermed vil jeg her til sidst bare nøjes med byde velkommen til min blog. Jeg håber, at jeg kan holdte et tilfredsstillende niveau grafisk og skriftligt måneden igennem.
”Da han atter stod på stadionet, blussede de gamle, men glemte følelser op i ham igen. Det var her han havde nogle af de bedste minder i sin karriere fra. Målet på hjørnespark, fanskaren der tiljublede ham som kejseren selv, de mange gange han sendte bolden det sidste stykke over stregen her. Det var her han følte sig hjemme. Han følte sig hjemme, selvom det var et andet land. Det var ikke her han blev superstjerne, men her han blev mest elsket… Det var varmt. Solen skinnede skarpt ind over Ramon Sanchez Pizjuan. Der var ingen på stadion og dermed ingen der kunne gætte de store nyheder, der var på vej. Han fandt en bold frem, luntede ind på banen og sparkede den dovent ind over stregen som i gamle dage. Modsat de gamle dage, ville han dog ikke væk igen.”
«
Seneste Redigering: 09 Apr 2009, 02:19 af -LFC-
»
Logged
Nibali
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #1:
01 Apr 2009, 00:15 »
Jeg ser frem til at læse med, LFC! Navnligt hvis du har fundet noget der fænger, for som du selv siger, har det været lidt småt med holdbarheden. Dine evner alene er dog nok til jeg læser med - Forhåbeligt til enden, men ellers så længe det vare.
Logged
DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN
Szczesny
Manager
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #2:
01 Apr 2009, 00:16 »
Fin lille intro - nu kender jeg ikke så meget til Sevillas historie - ikke engang hvem der scorede på hjørnespark, engang, engang
Så jeg glæder mig til at blive oplyst, ved næste update. Du har ihvertfald fanget min opmærksomhed - for nu om ikke andet
Er i øvrigt pjattet med dit billede af stadion. Kan også godt lide dit andet billede, men stadionbilledet er simpelthen klasse
Logged
Last Man Standing sæson 1: Frederik1994
Last Man Standing sæson 2: Philips
Last Man Standing sæson 3: Korzika
-LFC-
Manager
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #3:
01 Apr 2009, 00:19 »
Citat af: Nibali 01 Apr 2009, 00:15
Jeg ser frem til at læse med, LFC! Navnligt hvis du har fundet noget der fænger, for som du selv siger, har det været lidt småt med holdbarheden. Dine evner alene er dog nok til jeg læser med - Forhåbeligt til enden, men ellers så længe det vare.
Mange tak, Nibali!
Citat af: StormQ 01 Apr 2009, 00:16
Fin lille intro - nu kender jeg ikke så meget til Sevillas historie - ikke engang hvem der scorede på hjørnespark, engang, engang
Så jeg glæder mig til at blive oplyst, ved næste update. Du har ihvertfald fanget min opmærksomhed - for nu om ikke andet
Er i øvrigt pjattet med dit billede af stadion. Kan også godt lide dit andet billede, men stadionbilledet er simpelthen klasse
Mange tak, StormQ. Det med hvem der scorede på et direkte hjørnespark vil stå hen i det uvisse i et par updates, men det er godt jeg har fanget dig.
Tak for det med billederne.
Logged
Crazy-Poul
Freelance Projekt
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #4:
01 Apr 2009, 08:53 »
God intro og flot grafik. Vil gøre mit bedste for at følge med her
Logged
Nyeste projekt fra min hånd
Din Vej 2019
Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter
JimmyGP
Manager
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #5:
01 Apr 2009, 15:31 »
Jeg tror på dig denne gang og jeg håber Sevilla bliver ved med at fange dig så vi får en stor flot blog fra din side.. Det er godt skrevet og lækker grafik.. KIU
Logged
- Veni, vidi, vici -
-LFC-
Manager
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #6:
01 Apr 2009, 15:35 »
Citat af: Crazy-Poul 01 Apr 2009, 08:53
God intro og flot grafik. Vil gøre mit bedste for at følge med her
Mange tak!
Citat af: JimmyGP 01 Apr 2009, 15:31
Jeg tror på dig denne gang og jeg håber Sevilla bliver ved med at fange dig så vi får en stor flot blog fra din side.. Det er godt skrevet og lækker grafik.. KIU
Mange tak, Jimmy!
Jeg er glad for, at du tror på den
Det gør jeg også selv!
2. update kommer nu!
Logged
-LFC-
Manager
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #7:
01 Apr 2009, 16:18 »
Farvel til Manolo Jimenez
Når man snakker Manuel Jimenez Jimenez, eller bare Manolo Jimenez, i Sevilla, snakker man om en af de helt store spillere i den andalusiske hovedstads store klub. Den tidligere venstreback er ægte "Sevillista" og en mand der har tjent klubben loyalt i hele 25 år. Han tog turen op gennem Sevillas berømte ungdomsakademi inden hans debut på førsteholdet, kom i 1983, men det var først i 84/85 sæsonen han satte sig tungt på Sevillas venstreback. Her satte han sig så rigtigt tungt på den, inden alderen begyndte at trykke i midten af halvfemserne. Han stoppede i Sevilla efter 96/97 og spillede 97/98 sæsonen i en lavere rangeret andalusisk klub Real Jaén. Han nåede 354 ligakampe i Primera División, 9 i Segunda División, 9 europacup kampe. Han var også inde omkring det spanske landshold i 1988-90 i kvalifikationsfasen til VM i 90, hvor Spanien kvalificerede sig og Manolo fik 2 kampe. Han nåede samlet at spille 387 kampe, hvor de 363 var for Sevilla. Han vandt ingen titler. Han fik 15 landskampe.
Efter karrierestoppet tog Jimenez en pause på små 2 år inden han vendte tilbage til Sevilla og blev reserveholdstræner forud for sæson 00/01. I trænerfaget viste Jimenez stor dygtighed og fik Sevilla Atlético rykket op i Segunda B allerede i sin debutsæson. Han vandt også Segunda B i 2004/2005, men holdet tabte PlayOff. De vandt ligaen igen i 2006/2007 og her lykkedes det at vinde deres PlayOff gruppe og de kunne dermed fejre oprykning til Segunda División, da Sevilla var en del af Primera División. Her gik det fint for holdet, men i slutningen af oktober, blev Manolo Jimenez hentet til Sevillas førstehold, da Juande Ramos valgte at forlade sin succesfulde klub og prøve lykken i engelske Tottenham. Det havde tydeligvis rystet Sevilla-truppen en del at blive forladt midt på sæsonen af deres respekterede manager og klubben havde en del problemer med at finde stabiliteten. De røg blandt andet ud på straffespark i Champions League ottendedels-finalen mod tyrkiske Fenerbahce og spillede ustabilt i ligaen. Efter en stærk sæsonafslutning, var de dog meget tæt på alligevel at nå det forjættede land i Champions League, men de måtte se pladsen gå til Atlético Madrid, der havde vundet begge de indbyrdes opgør.
Sevilla gik herefter hurtigt i gang med at forbedre holdet op til den nye sæson. Profiler som Christian Poulsen, Daniel Alves og Seydou Keita blev solgt, mens navne som europamesteren Fernando Navarro, den dygtige forsvarsspiller Sebastian Squillaci, og de stærke midtbanespillere, Christian Romaric og Aldo Duscher, blev hentet til for at erstatte Poulsen, Alves og Keita blev solgt til henholdsvis Juventus og Barcelona. Træneren blev der ikke pillet ved. Han var en af klubbens egne og havde udført sit job næsten perfekt, trods meget svære vilkår. Alligevel er Sevilla kommet i en situation, hvor et nyt navn skal hentes til.
Klubpræsident, José Maria Del Nido offentliggjorde her til formiddag, at Manolo Jimenez har valgt at forlade trænersædet, grundet det pres der er på en toptræner. Han føler sig ganske enkelt ikke klar til permanent at skulle håndtere det, som han udtalte i en kort pressemeddelelse efterfølgende.
”I topfodbold er der stort fokus på træneren og igennem sidste sæson, følte jeg en del pres, for at kvalificere Sevilla til Champions League. Jeg fejlede, men var meget tæt på at lykkedes med målet, men jeg har endnu ikke lyst til at leve under det pres. Jeg er ked af at forlade Sevilla, midt i forberedelsen til den kommende sæson, men jeg er glad for, at jeg gør det nu og ikke om et ½ år. Jeg vil slutteligt gerne understrege, at jeg har et godt forhold til alle i klubben, spillere som ledere og, at jeg gerne vil vende tilbage til klubben engang i fremtiden. Og jeg vil ikke udelukke, at det bliver som manager, men det kan også sagtens blive en anden rolle.”
Der er stadig få reelle emner til posten, men ifølge kilder der har stor indsigt i Sevilla, snakker klubbens sportslige ledelse med en af klubbens allerstørste profiler i historien. Grækeren Vasilis Tsiartas, der var anfører for det Sevilla-hold, der kæmpede sig tilbage i det fornemme selskab i slutningen af halvfemserne, menes at være et godt bud.
***
"Da han trådte ind i lokalet, rettede alle fotograferne sig straks mod ham. Samtidigt kunne han også se, at alle journalisternes kæber lå på gulvet. De var målløse, fotograferne var målløse, alle var målløse, undtagen præsidenten og ham selv. Ham selv fordi, han følte tidspunktet, omgivelserne og mulighederne var perfekte. Han følte, at det ikke kunne gå galt. Del Nido fordi han vidste, at det var et sats. Et sats som når han købte lottokuponer forgæves en gang om ugen. Denne gang var han dog sikker på, at han havde fundet vindertallene."
Logged
JeppeA
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #8:
01 Apr 2009, 16:37 »
Så er jeg også fanget
Logged
Kunne du tænke dig at blive den uofficielle Danmarksmester i Football Manager 2012 samt vinde utrolige lækre præmier? Så tjek de forskellige challenges her:
DM i FM - Info + Challenges
Vi er nu oppe på 31 deltagere!
-LFC-
Manager
Offline
Sv: Vamos Mi Sevilla
«
Svar #9:
01 Apr 2009, 16:39 »
Citat af: JeppeA 01 Apr 2009, 16:37
Så er jeg også fanget
Haha, det er jeg sgu glad for!
Logged
Crazy-Poul
Freelance Projekt
Offline
Sv: 2# Vamos Mi Sevilla
«
Svar #10:
01 Apr 2009, 16:41 »
god update og en dejlig grundig gennemgang af Manolo. Glæder mig til mere
Logged
Nyeste projekt fra min hånd
Din Vej 2019
Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter
SC30
Landsholdsspiller
Offline
Sv: 2# Vamos Mi Sevilla
«
Svar #11:
01 Apr 2009, 19:03 »
Lækker grafik og rigtigt godt skrevet. Håber på, at denne kan holde længere end dine andre blogs.
I'm in!
Logged
-LFC-
Manager
Offline
Sv: 2# Vamos Mi Sevilla
«
Svar #12:
01 Apr 2009, 22:32 »
Citat af: Crazy-Poul 01 Apr 2009, 16:41
god update og en dejlig grundig gennemgang af Manolo. Glæder mig til mere
Mange tak!
Citat af: Riis 01 Apr 2009, 19:03
Lækker grafik og rigtigt godt skrevet. Håber på, at denne kan holde længere end dine andre blogs.
I'm in!
Mange tak, Riis!
Logged
-LFC-
Manager
Offline
Sv: 3# Vamos Mi Sevilla
«
Svar #13:
02 Apr 2009, 23:53 »
Suker ny træner i Sevilla
Efter at, Manolo Jimenez for et par dage siden forlod sædet i Sevilla, har der floreret en del rygter om, at en gammel legende, der ikke havde været træner før, ville indtage trænersædet. Der var snak om Francisco Buyo, Emilio Butragueno, Gaizka Mendieta og flere andre, men der var på intet tidspunkt tale om en af de største måltyve i historien, kroatiske Davor Suker, ville blive manden der skulle føre Sevilla videre fra storhold til gigant, på niveau med de 2 mangedobbelte mesterklubber Real Madrid og Barcelona.
Den i dag 41-årige Suker, har siden han stoppede med fodbold i 1860 München i 2003, holdt sig ude af mediernes søgelys og kun medvirket i velgørenhedskampe og sine fodboldskoler rundt omkring i Kroatien. Han nævnes som kroatisk fodbolds bedste spiller nogensinde og han var den helt store stjerne på Kroatiens hold i slutningen af 90’erne som ved EM i 1996 og VM i 1998 imponerede de fleste. Det var faktisk lige ved at ende med det helt store, da Kroatien ved semifinalen i 1998 mod værtsnationen Frankrig, var foran 1-0 ved halvleg på et mål af netop Suker, der udnyttede en forsvarsfejl fra Lilian Thuram. Finalen forduftede dog da fanden tog ved Lilian Thuram, der påtrods af en position som højreback, vendte kampen på hovedet og scorede 2 mål, så Frankrig vandt 2-1 og siden gik hen og vandt VM med en finalesejr på 3-0 over Brasilien. Det var Lilian Thurams 2 eneste mål på det franske landshold i 142 landskampe i en periode på 14 år. Kroatien måtte nøjes med en bronzemedalje efter en 2-1 sejr over Holland, hvor Suker afgjorde kampen med sit mål efter 35 minutter. Han blev kåret til topscorer og næstvigtigste spiller ved turneringen efter brasilianeren Ronaldo. Han fortsatte på det kroatiske landshold, der dog havde svært ved at få samme succes som i 90’erne, indtil efter VM2002, hvor Kroatien røg ud efter gruppespillet på trods af en sejr over Italien. Status over Sukers landsholdskarriere blev 69 landskampe og imponerende 45 mål.
Et ligeså imponerende snit var også kendetegnet for Sukers klubkarriere. Han var frygtet af alle forsvar fordi han både var stærk i luften, teknisk stærk, hurtig og så afsluttede han altid iskoldt. Hans karriere startede allerede som 16-årig i hjembyen Osijeks klub, NK Osijek. Her bed hans sig fast på førsteholdet i en relativt ung alder, og da han blev solgt videre til Dinamo Zagreb, havde han allerede spillet 91 kampe for Osijek og scoret 40 mål. I Dinamo fortsatte han den imponerende stil og scorede 34 mål i 60 kampe, inden den spanske midterklub Sevilla fik øje på hans kvaliteter og købte ham til Andalusien. Han startede svagt i den første sæson med 6 mål i 22 kampe. Anden sæson var lidt bedre med 13 mål i 33 kampe, men først i 3. Sæson viste Suker virkeligt sine kvaliteter. Han måtte nøjes med 2. Pladsen på topscorerlisten efter suveræne Romario fra F.C. Barcelona der scorede suveræne 30 sæsonmål mod Sukers 24. De 24 mål fik dog de helt store klubber til at holde øje med den geniale kroat, der fortsatte den gode stil med henholdsvis 17 og 16 mål de næste 2 sæsoner. Herefter valgte de spanske giganter fra Real Madrid at købe ham fri og de fik fuld valuta allerede den første sæson. Suker nåede igen op på 24 mål, men måtte igen nøjes med en sekundær placering på topscorerlisten da både Ronaldo fra Barcelona og Alfonso Perez fra Betis overgik ham. Suker førte dog mesterskabet til Madrid og satte rekord for flest hattricks på samme sæson. Efter den sæson, gik karrieren dog langsomt på hæld. Sæsonen efter lavede han kun 10 mål i 29 kampe. Sæsonen ovenpå den ellers succesrige VM-slutrunde, blev Suker sat helt af og han nåede kun 4 mål i 19 kampe.
Han valgte herefter at tage til England og Arsenal og spillede egenligt en udmærket første sæson med 8 mål i 22 kampe, men han tog alligevel videre til West Ham i 2000/2001, hvor han havde hans dårligste sæson som prof med kun 2 mål i 11 kampe. Suker havde efterhånden også nået en forholdsvis høj alder og gik derfor et par niveauer ned til bundholdet 1860 München i Bundesligaen. Heller ikke her kunne han bide sig fast og han scorede kun et mål i hver af de 2 sæsoner han spillede i Bundesligaen. Han stoppede efterfølgende sin karriere som 35-årig og begyndte andre projekter som ikke ligefrem lagde an til, at han skulle være manager på topplan.
Derfor var det også en måbende sal da Davor Suker entrede presselokalet på Ramon Sanchez Pizjuan sammen med præsident José Maria Del Nido og sportsdirektør Victor Orta. Del Nido lagde ud med at præsentere Suker kort for pressen, inden Suker selv tog ordet og lagde ud med at fortælle, at han er meget stolt og glad over at være tilbage i Sevilla, hvor både fansene og holdet gav ham mange oplevelser. Oplevelser som forhåbentligt kan blive endnu større. Han begyndte at præsentere sin plan der skal føre Sevilla til mesterskaber.
”Først og fremmest er jeg meget stolt over, at Sevilla har udpeget mig som manden, der skal føre klubben op på Real Madrid og Barcelonas niveau. Det bliver en lang og svær rejse, for det kræver meget at nå samme status internationalt og samme fanbase som Real og Barcelona, men Sevilla har potentialet. Vi har et stort stadion, en stor by og nogle fremragende fans. Vi har også et dygtigt akademi der har fremavlet mange gode spillere gennem tiderne. Vi skal fortsætte med det. Vi skal være det bedst repræsenterede hold på alle de spanske landshold. Jeg vil kort sagt skabe et hold der lever på den fremragende teknik som de spanske spillere har. Jeg vil krydre det med kroatisk vildskab og passion. Efter min overbevisning er kroatere nogle af de mest passionerede fodboldspillere og kombinationen mellem teknik og vildskab, vil kunne skabe et fantastisk offensivt og ivrigt hold. Hvem vil ikke gerne se Luka Modric og Jesus Navas på samme hold? Jeg vil i hvert fald gerne”
– sluttede Suker af med at sige inden han gav pressen lov til at stille spørgsmål.
Sukers første opgave bliver venskabskampen mod Castilla den 31. juli, mens hans første store opgave bliver mod konkurrenterne Valencia den 31. August.
***
”Da han forlod lokalet igen, var det med det helt store smil på. Han havde lige formået at chokere en verdenspresse, som dengang han scorede direkte på hjørnespark. Spanierne var chokerede. Kroaterne jublede. Fælles for dem begge 2 var, at de var meget overraskede. Da han gennemtjekkede de spanske aviser, anede han dog også en form for mistillid til, at han kan løfte holdet mere end Manolo Jimenez gjorde sidste sæson. Efter at have bandet lidt inde i sig selv, smilte han dog atter. Han ville vise dem. Han ville vise dem, at en stor spiller også kunne være en stor træner.”
«
Seneste Redigering: 03 Apr 2009, 23:13 af -LFC-
»
Logged
Szczesny
Manager
Offline
Sv: 3# Vamos Mi Sevilla
«
Svar #14:
03 Apr 2009, 00:15 »
En lidt lang update, men det gør sgu ikke noget. Jeg kunne lide lidt facts om den kære Suker. Det bliver spændende at se om han kan løfte Sevilla og gøre det så godt, som dengang han var spiller. Glæder mig til at se mere fra din hånd
edit: i øvrigt tror jeg lige du må skifte navn på ham sportsdirektøren
Logged
Last Man Standing sæson 1: Frederik1994
Last Man Standing sæson 2: Philips
Last Man Standing sæson 3: Korzika
Sider:
[
1
]
2
3
...
5
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »