home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  2 Brugere, 683 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  MARADONA'45' Dorso
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: MARADONA'45' Dorso  (Læst 24048 gange)
N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '19' Tilbage
« Svar #45: 25 Nov 2008, 23:01 »


Ekstrabladet.dk
Brøndby videre som etter
"De tre danske hold i Uefa Cup gruppespillet leverede alle gode resultater, men det var kun Brøndby er kom videre til knockoutrunderne."

Tre hold var klar til gruppespillet, men kun Brøndby formåede at komme videre til næste runde. De to andre hold endte begge som nummer fire i deres grupper trods flotte resultater, senest besejrede AaB den tyske storklub Hamburger SV med 2-1 på hjemmebane.

Brøndby startede deres Uefa Cup gruppespil med at møde det rumænske hold Rapid Bukarest, som kom på besøg på Brøndby Stadion i en kamp, som meget vel kunne vise om Brøndby havde noget at gøre i Uefa Cuppen. Og det havde de i allerhøjeste grad, da de besejrede Rapid Bukarest med 5-2 efter en kamp, hvor blandt andet de to unge spillere Osama Akharraz og Patrick Mortensen leverede gode præstationer, og fik begge scoret.

Derefter ventede en svær udekamp mod det, tidligere, tyske storhold. Det blev en for stor opgave, da Brøndby måtte rejse hjem med et nederlag på 3-1, i en kamp, hvor specielt den tidligere FC Midtjylland spiller Mohammed Zidan leverede en forrygende præstation. Der var dog lyspunkter for Brøndby, da holdet kom frem til flere chancer, men skarpheden manglede.

Resultatet i Tyskland betød også, at Brøndby mindst skulle hente en sejr i de resterende to kamp, hvor man først mødte den engelske Premier League klub Tottenham Hotspur, og det endte i stor ekstase for Brøndbys fans. Hjemmeholdet besejrede nemlig storklubben med 1-0 efter en kamp, hvor Tottenham dominerede store dele af kampen, men Brøndby var farlige på kontraangrebene.

Sejren over Tottenham betød også, at holdet på trods af nederlag i Feyenoord var klar til knockoutrunderne. Det blev nemlig til et nederlag på 2-1 i Rotterdam, da Roy Makaay to gange sendte bolden i nettet. Den afgørende scoring var sat ind på straffespark i de døende minutter. Et straffespark der aldrig skulle være dømt.

Men Brøndby kom videre som etter i en gruppe, hvor alle fem hold endte på seks point. Efter lodtrækning til knockoutrunderne skal Brøndby møde den spanske klub Deportivo.


Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '20' Tilbage
« Svar #46: 26 Nov 2008, 08:37 »

Flot at mit yndlingshold blev nr. 1 i gruppen. Smiley
KUTGW
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

-Benja-
Gæst
 
Sv: '20' Tilbage
« Svar #47: 26 Nov 2008, 10:15 »

Fantastisk at du gik videre fra gruppen, John! Rigtig flotte resultater og jeg glæder mig til kampen mod Deportivo, hvor jeg tror du har en stor chance for at gå videre.
Logged

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '20' Tilbage
« Svar #48: 26 Nov 2008, 17:42 »


Ekstrabladet.dk
Stefán Gíslason årets spiller
"Brøndbys islandske midtbanespiller Stefán Gíslason blev i dag kåret til årets spiller i SAS ligaen foran Jakob Poulsen fra AGF og FC Københavns César Santín."

I dag blev sløret løftet for flere af årets kåringer i de danske ligaer. Og Brøndby fik en del at skulle have sagt.

Sådan forløb kåringerne:

Årets U/17-talent: Martin Braithwaithe, Esbjerg fB

Årets U/19-talent: Mark Leth Pedersen, Brøndby IF

Årets U/21-talent: Timmi Johansen, OB

Årets spiller i SAS-ligaen: Stefán Gíslason, Brøndby IF

Årets unge spiller i SAS-ligaen: Martin ”Zanka” Jørgensen, FC København

Årets målmand: Karim Zaza, AaB

Årets mål i SAS-ligaen: Søren Berg, Randers FC

Årets spiller i Danmark: Mads Junker, Vitesse

Årets hold:
Jesper Christiansen(FCK), Kasper Bøgelund(AaB), Daniel Agger(Liverpool), Martin Laursen(Aston Villa), Jan Frederiksen(AaB), Jakob Poulsen(AGF), Daniel Jensen(Werder), Hjalte Nørregaard(FCK), Peter Løvenkrands(Brøndby), Søren Larsen(Toulouse), Mads Junker(Vitesse)

Stephan Andersen(Brøndby), Michael Silberbauer(Utrecht), Thomas Kahlenberg(Auxerre), Jesper Jørgensen(Esbjerg), Morten Skoubo(Utrecht), Patrick Mtiliga(NAC), Jesper Håkansson(Newcastle Jets).

Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '21' Tilbage
« Svar #49: 27 Nov 2008, 11:40 »


Tipsbladet.dk
Hektisk transfervindue for Brøndby
"Der har været gang i svingdøren i Brøndby, hvor flere spillere har forladt klubbens, men klubben har været hurtig til at hente forstærkninger ind"

Januar måned handler om mange ting. Der er udsalg i butikkerne, folk skal ovenpå igen efter nytår, og fodboldklubberne skal i gang med at handle spillere. Det har de også været i Brøndby, hvor hele ni spillere har forladt klubben, mens seks er kommet ind den anden vej.

Følgende spillere har forladt Brøndby IF.
Jacob Berthelsen til Vejle BK for 1.600.000 kroner
Martin Ericsson til Rosenborg for 4.250.000 kroner
Tobias Mikkelsen til Sparta Prag for 15.000.000 kroner
Peter Madsen til Vejle BK - udlejet
Thomas Rasmussen til Reading BK for 5.500.000 kroner
Jan Kristiansen til Ankaragücü - udlejet
Samuel Holmén til NK Dinamo for 25.000.000 kroner
Joseph Elanga til Vejle BK for 900.000 kroner
Renato Civelli til Torino - udlejet

Med ni spillere ude af klubben, så har Brøndby IF selvfølgelig været på markedet for at finde forstærkninger. Seks mand er hentet ind, og det drejer sig om følgende.

Jude Nworuh fra FC Midtjylland for 3.250.000 kroner
Den unge nigerianske angriber er hentet til klubben, da træner John Petersen har ment, at Brøndby i front har manglet noget speed, og det kan nigerianeren bidrage med trods sin unge alder.

Mads Albæk fra FC Midtjylland for 5.500.000 kroner
Den tidligere Herfølge spiller er hentet til Brøndby og har fået trøje nummer 10. Det må betyde, at Brøndby allerede nu vil vælge at satse på den offensive midtbanespiller, i hvert fald i de mindre kampe.

Per Johansson fra Djurgården for 400.000 kroner
En ung 20-årig svensker, som Brøndby vil satse på over tid. Svenskeren kan spille i venstreside både i forsvaret og på midtbanen, og derudover kan han dække den miderste plads på midtbanen. Hvor meget spilletid han får i år ved ingen, men vi forventer ikke meget.

Mike Mandrup fra Vejle BK for 9.250.000 kroner
16 år gammel og Brøndby forventer allerede meget af ham. Den unge forsvarsspiller forventes allerede at få en masse spilletid i år. Brøndby ser Mandrup, sammen med Niki Sivebæk(FCN), som et af de største talenter i dansk fodbold.

Emmanuel Clottey fra Great Olympics for 2.500.000 kroner
Den tidligere OB-angriber Emmanuel Clottey er hentet for næsen af netop OB. I foråret var han i OB, og de forventede at kunne skrive en kontrakt med ham fra nytår, men i stedet endte den talentfulde ghaneser altså i Brøndby.

Henning Hauger fra Stabæk for 3.000.000 kroner
Erstatningen for svenske Samuel Holmén blev den norske landsholdsspiller Henning Hauger fra Stabæk. Han er sikker mand i Brøndbys startopstilling i foråret.

Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '22' Tilbage
« Svar #50: 27 Nov 2008, 18:14 »


Onside.dk
Brøndby færdige i Uefa Cuppen
"Spanske Deportivo de La Coruna var en for stor mundfuld for Brøndby IF, som måtte takke af efter nederlag i begge opgør"

Brøndby var endnu ikke gået i gang, mens modstanderne fra Deportivo allerede var i fuld gang. Det var derfor et Brøndby hold, som kun var en smule i gang pga. et par træningskampe. Alle vidste derfor, at der ventede endnu sværere kampe end hvis Brøndby også havde været i form. Og samtidig var Brøndby blevet ramt af en skade til Stephan Andersen, hvilket betød, at Michael Tørnes måtte tage pladsen mellem stængerne - og det kunne ses.

I første kamp var der en masse misforståelser, hvilket gjorde det svært at få et godt resultat med fra Riazor, og det udnyttede hjemmeholdet fra Deportivo til allerede at afgøre kampene i første kamp, da de besejrede Brøndby med hele 4-1. Dermed så alt afgjort ud inden returkampen.

Små tyve tusinde tilskuere var mødt op til returkampen, og de så et Brøndby hold komme foran efter tolv minutters spil ved den nyindkøbte nigerianer Jude Nworuh, som udnyttede en fejl i Deportivo forsvaret. Det lykkedes det spanske hold at udligne inden pausen, og dermed kunne de to hold gå til pause med stillingen 1-1.

Brøndby fik en super start på anden halvleg, da et andet nyindkøb, norske Henning Hauger, kunne sende holdet tilbage i front bare ét minut inden i halvlegen. Men på to mål i anden halvleg sikrede Deportivo sig alligevel sejren, og den samlede sejr på 7-3.

Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '23' Tilbage
« Svar #51: 27 Nov 2008, 23:27 »


Ekstrabladet.dk
Første semifinaler endte i remis
"Der blev i dag spillet første opgør i Pokalturneringens semifinaler, og begge kampe endte med uafgjorte resultater."

Første opgør i dette års semifinaler af pokalturneringen løb af staben i dag, AaB tog hjemme imod FC Midtjylland, og det var derfor vigtigt for hjemmeholdet at få et godt resultat med til returkampen på SAS Arena.

Første halvleg på Energi Nord Arena endte uden scoringer, hvilket FC Midtjylland kunne være bedst tilfredse med, da hjemmeholdet havde domineret store dele af første halvleg. I anden halvleg kom forløsningen så for hjemmepublikummet, da svenske Andreas Johansson sendte de forsvarende danske mestre i front med 1-0 efter 67. minutter.

Det så længe ud til at blive kampens resultat, men på en dødbold i slutminutterne lykkedes det for FC Midtjyllands kroatiske midterforsvarer Kristjan Ipsa at komme højest, og pande udligningen i kassen. Dermed endte det med 1-1 i en kamp, som i fem minutters overtid blev skæmmet af en svinestreg fra Gheorghe Florescu, hvilket resulteret i, at en ellers fair kamp sluttede med et rødt kort.

Længere mod syd, på Blue Water Arena, tog Esbjerg fB imod de forsvarende pokalmestre fra Brøndby IF. Gæsterne har ikke været specielt godt kørende i SAS Ligaen i foråret, og det var derfor et hjemmehold med tro på tingene som gik på banen. Kampen var fra start meget lige, og begge hold kom frem til sporadiske chancer, dog uden rigtig at blive farlige. Første halvleg endte derfor meget fortjent med 0-0.

Anden halvleg lignede en gentagelse af første. Godt spil fra begge sider, men slet ikke saft og kræft nok i afslutningerne. Derfor var det heller ikke overraskende, at de 5243 fremmødte tilskuere måtte forlade stadion uden scoringer. 0-0 inden returkampen på Brøndby Stadion.

Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Shaft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '24' Tilbage
« Svar #52: 27 Nov 2008, 23:30 »

Egentlig overraskende du ikke har fået nogle kommentarer på det seneste :s

Jeg har læst med sådan hist og pist, og synes det er spændende læsning. Kravet er dog du vinder over Esbjerg på hjemmebane.. Smiley

Glæder mig til at læse mere Wink
Logged


N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '24' Tilbage
« Svar #53: 27 Nov 2008, 23:33 »

ja det er ikke fordi, at det vælter med kommentare herinde, men overlever nok, selvom det er lidt ærgerligt! Der kommer desværre ikke rigtig nogle SS i denne blog for tiden, da jeg glemmer at tage dem Smiley
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '24' Tilbage
« Svar #54: 28 Nov 2008, 08:47 »

Spændende indkøb - har selv luret lidt på Mads Albæk i mit Randers-save, men han er vist for dyr for mig.

Nu nakker du lige Efb i returkampen, og vinder finalen  Peace
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Manniche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '24' Tilbage
« Svar #55: 28 Nov 2008, 08:52 »

Dejlig blog Spurs

Du skriver dejligt enkelt, så det er alle kan følge med.
Fornuftige indkøb især af Clottey og Jude
Men det ville være perfekt med et SS af Mike Mandrup så jeg lige kan bedømme hans talent (: 

Jeg vil følge med (selvom det er brøndby  Sur )
Logged

Liverpool
- You'll never walk alone <3

Self. Alt for verdens rigeste freak  Thumbs Up

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '24' Tilbage
« Svar #56: 28 Nov 2008, 13:25 »


Ekstrabladet.dk
Finalisterne fundet
"Finalisterne i årets Ekstra Bladet Cup blev i dag fundet, da der var returopgør på SAS Arena og Brøndby Stadion."

Efter to uafgjorte kampe i de første opgør, var det to helt åbne semifinaler der i dag skulle afgøres.

På SAS Arena i Herning tog SAS Ligaens nummer to imod SAS Ligaens nummer fire. FC Midtjylland har haft en flot sæson indtil videre, og kunne krone det med en finaleplads, hvis man på egen bane kunne besejre nordjyderne fra AaB. Men det skulle ikke gå så nemt for hjemmeholdet. Efter en lige første halvleg tydede alt på, at de to hold kunne gå til pausen med stillingen 0-0 og dermed FC Midtjylland i førerposition, men tre minutter før pausefløjtet ville Jeppe Curth det anderledes, og han kanonerede bolden i netmaskerne til overraskende føring for AaB.

Ti minutter inde i anden halvleg var samme Curth på pletten, og med sin anden scoring i kampen sendte han AaB godt på vej imod finalen. FC Midtjylland kunne nu ikke længere nøjes med uafgjort, og skulle dermed score tre gange i de resterende minutter. Det lykkedes ikke, og i stedet kunne AaB juble over endnu en scoring, da Christopher Poulsen sendte bolden i eget net, og AaB videre til finalen.

I den anden semifinale tog de forsvarende pokalmestre fra Brøndby IF imod Esbjerg fB på Brøndby Stadion. 12093 tilskuere var mødt frem for at hjælpe Brøndby i endnu en finale. Hjemmeholdet har haft en skuffende sæson i SAS Ligaen, hvor man efter 28 kampe må tage til takke med en syvende plads. På ingen måde acceptabelt i en klub som Brøndby, men pokalturneringen kan være et plaster på såret for de hårdt prøvede fans.

Det var tydeligt at se, at det var et tændt Brøndby hold der gik på banen. Kombinationerne flød og chancerne opstod, men skarpheden manglede foran mål. Det gjorde den lige indtil det 24. minut, hvor højrebacken Daniel Wass var kommet med frem, og han var først på en returbold, dermed sendte han hjemmeholdet i front med 1-0. En enkelt scoring fra gæsterne ville dog sende dem i finalen.

Men det endte med jubel på vestegnen. Ghanesiske Emmanuel Clottey lukkede kampen tyve minutter inde i anden halvleg, da han scorede til 2-0 og dermed sendte Brøndby holdet i en ny finale.

Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '24' Tilbage
« Svar #57: 28 Nov 2008, 13:32 »

Dejlig blog Spurs

Du skriver dejligt enkelt, så det er alle kan følge med.
Fornuftige indkøb især af Clottey og Jude
Men det ville være perfekt med et SS af Mike Mandrup så jeg lige kan bedømme hans talent (: 

Jeg vil følge med (selvom det er brøndby  Sur )

Her er SS af Mike Mandrup
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

patrick J
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '25' Tilbage
« Svar #58: 28 Nov 2008, 13:37 »

Rigtig god blog, og du kommer meget med updates, hvilket er super dejligt:D du skriver rigtig godt så der er ikke andet at sige end KIU! Opstemt

EDIT: Hold da kæft Mandrup er SYG!!!
Logged

Bob Paisley til Alan Kennedy: "They shot the wrong Kennedy back in 1963!"

Katanka
Freelance Grafiker
******

Offline Offline


 
Sv: '25' Tilbage
« Svar #59: 28 Nov 2008, 22:02 »

Flot Blog JS.. Super Sprog og dejlig simpen.. 10/10
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010