In the Shadow of Shadows

 

[larsenkrelle]

Jeg syntes ikk du skal ændre på 'spøgelsesskriften' jeg ser ikk noget der skal ændres

er flot og højt sprogligt niveau de ligger som altid , bliv ved ! jeg følger i hvert fald med

[Sarl]

Tusind tak, Dr-John.

Eventuelle ting, som kan gøre bloggen bedre?

Tja der er ikke mange ting der kræver forbedringer, men ville synes det var fedt hvis hver update startes med en overskrift stillet op på samme måde som den i første update. Den var meget effektfuld, hvor jeg synes den mangler i 2. update, mens ordsproget der starter 3. update ikke er så effekstfuldt når det står på måden det gør nu.

Derudover er jeg meget glad for alle billederne, bortset fra det der skal symbolisere paradis/kristendom. Det virker malplaceret.

Men det er svært at komme med meget kritik til et godt stykke arbejde, som det du har lavet. Fortsæt endelig i lang tid!

[Hallas]

Så har jeg lavet det om til en overskrift i den sidste update. Bedre?

Og i update to, skyldes det, at der ikke er en overskrift, at det er en forlængelse af update et.

[Sarl]

Ja. Nemlig. Sådan der ser det bare dobbelt så blæret ud!

Venter spændt på en ny update.

[Hallas]

Et lille spørgsmål - hvis en klub lejer en spiller i sin 'parent club', skal den lejede spiller så skrive kontrakt på et års leje med klubben?

[Klaus Fejer]

Han vælger selv, om han vil tilklubben.

[Hallas]

Ja, er jeg klar over, men skal han så underskrive en lånekontrakt med klubben, eller spiller han uden?

[Klaus Fejer]

Han underskriver vel en kontrakt? - Kan jeg ikke en grund til, at han ikke skulle

[Hallas]

Okay, tak

[Hallas]

For some the journey has ended ...
… for others it has just begun

”Tik, tak!” lyder symbolet fra bornholmeruret, om at klokken har slået tre. Jeg folder avisen sammen, lejlighedsannoncern e må vente. Fra sengen tager jeg min jakke, en paraply samt min kuffert og går derefter over det knirkende gulv mod døren, som jeg river op for igen at smække i, efter jeg har passeret døråbningen. Med hastige skridt går jeg af en rådden trappe ned i receptionen, hvor et ungt par står med store smil på læberne og stolt viser receptionisten deres gifteringe. Tænk, at man vælger at holde sin bryllupsrejse her, i dette forladte hul af en by!

”Farvel og på gensyn,” bliver der råbt efter mig, inden jeg tager svingdøren ud på gaden for at blive mødt af en silende regn. Jeg slår paraplyen ud og øger gradvist tempoet. På grund af manglende kloaker ophober regnen sig i store vandpytter, og med et er folk på gaden forsvundet i ly for pestilensen. Et stort skilt får mig til at stoppe, og jeg kigger op. To ord, vrælende i rød neon på ægte japansk vis, står skrevet på skiltet, der er placeret over en pub; ”Round Table”.” Jeg går ind.

Omtrent femten mennesker sidder i det lille hyggelige rum, hvor seks borde med tilhørende stole er opstillet. Det har et yderst gammeldags præg. Det er ikke første gang, rummet har min tilstedeværelse og absolut heller ikke sidste. Flere formål er i den sidste rums tid blevet sat i værk her, og i dag er ingen undtagelse. Jeg nikker høfligt til et par af personerne ved bordene, som genkender fra forrige dage. Jeg vinker mod det yderste bord til højre, hvor en mand af ung alder har placeret sig. Jeg går over mod ham.

”Godaften,” lyder fra ham, da han får øje på mig. Jeg nikker i gengældelse. Han rejser sig op, men på autoritær vis giver jeg ham med et lille håndsving ordre på, at han roligt kan blive siddende. Jeg løfter armen og knipser en gang, og som følge kommer to fadøl straks til bordet. Jeg åbner den medbragte kuffert, hvorfra jeg tager en lejekontrakt, der er blevet forberedt til knægten. I mit dybe sind ved jeg, at denne spiller ville kunne begå sig på et niveau langt over min klubs, men et eller andet sted, føler jeg de som om, at han nok skal bukke under.. Efter min opfordring har vi skaffet et samarbejde med Premier League-klubben, West Bromwich Albion, fra hvor han kommer. Hans navn er .

”Siden jeg blev ansat for seks dage siden, er allerede utallige fjolser blevet afskediget, mens andre, både trænere samt spillere, er blevet erhvervet. Vi håber at tilegne dig som vores nyeste skud på stammen, og formentlig også vores sidste på spillerfronten. Siger du nej, vil du i mit repertoire blive stemplet som en idiot, for så vil du have sagt nej til at være en del af historien i en klub, der om en snes år vil være verdens bedste.” For at give ham initiativet skubber jeg papirerne samt en kuglepen over mod ham.

Hans hånd ryster mens han tager kuglepennen og jeg aner et par sveddråber faldende fra hans pande. Jeg lader mig glide lidt ned på stolen, mens jeg sætter armene på kors. Før han sætter pennen på papiret giver han mig et nervøst blik. Hans mund bævrer i ængstelighed samt nervøsitet, og hans øjne flakker forvirret rundt på det hvide papir. Til alt held, og min fornøjelse, sætter han dog sit navn på papiret og tilslutter sig det, efterhånden, gode holdkort. Jeg rejser mig, giver ham hånden, hvorefter jeg drejer om på hælen og begiver mig en lejesvend rigere hjemad.

[Hallas]

Til- og afgang i sommertransfervindu et i sæsonen 2007/2008:

Tilgang:
Stuart Nicholson, West Bromwich Albion, 1 års leje - angriber.
Luke Daniels, West Bromwich Albion, 1 års leje - målmand.
David Williams, fri transfer - angriber.
Michael Sisson, fri transfer - offensiv midtbanespiller samt højrefløj.
Martin Reed, fri transfer - central forsvarsspiller.
Jay Richardson, fri transfer - central midtbanespiller.
Tre trænere.

Afgang:
Flere ungdomsspillere.
Tre reserve- samt førsteholdsspillere .

[Sarl]

Endnu en gang en flot update. Synes dog ikke det er muligt at se spillernes positioner på SS'ne, hvilket jo ville være rart.

Men det er endnu en gang småting..

[Hallas]

Tusind tak igen Så har jeg skrevet positionerne ind.

[Hallas]

Havde regnet med at lave en update igår, men spillet fangede mig, så det blev til lidt mere af den side igår.
Regner med en update idag i stedet.

[Hallas]

"Let us not dwell in the past …
… for I have come for something more important than that”

Det banker på. Jeg rejser mig og begiver mig nervøst, men fattet mod døren. Jeg hiver i dørhåndtaget, og som følge bliver døren lukket op med en næsten lydløs knirken.

”Goddag,” lyder det fåmælt fra manden, som nu står trippende og smilende foran mig. Han har mørkt, krøllet hår og i og med hans arrede ansigt er designet som en pirats, samt hans næsetip kun når min navle, ligner han nærmest noget fra et eventyr. Ydermere kan man se, at tidens tand har sat sine onde men i den aldrende mand. ”Kom ind,” svarer jeg og laver en anerkendende velkomst-vending med hånden.

”Glædeligt at se dig igen,” siger han, da han har sat sig i stolen overfor mit skrivebord. Jeg skal til at svare og min mund står allerede i lys lue, men jeg forbliver forstum. I stedet sætter jeg mig i min egen stol, som ved dagens lejlighed er blevet gjort en små ti centimeter højere ved hjælp af bøger.

”Du ser mig noget rusten ud,” siger jeg lavmælt, men alligevel med et skærende toneleje. ”Lad os ikke dvæle ved fortiden”, siger han. ”Jeg er kommet for noget vigtigere end den.”

”Og hvad er så det, Graham?” siger jeg med en hård mine.

”Jeg hører du er ved at starte noget af et projekt op herude i ingenmandslandet,” svarer han spørgende. ”Og jeg vil være en del af det.”

Trods jeg ved, hvad Graham, som manden i øvrigt hedder, kan gøre for mig og klubben, er det en hård mundfuld at sluge. Hans mandskabsbehandling samt intuition lægger niveauer over, hvad en klub af denne kan forvente. Det er ikke andet at gøre, end at indlemme min livslange rival i projektet, for allerede nu kan jeg se, at det ellers vil ende i et afdanket forsøg på min søgen efter selvretfærdighed.

”På en betingelse,” svarer jeg. ”Dette er mit hold, med mine regler og min fortolkning af retfærdighed. Sætter du spørgsmål ved min autoritet blot én gang, er det ud af vagten. Er det forstået?” spørger jeg rent retorisk. ”Godt. Lad os nu gå ind til bestyrelsen – jeg har et møde med dem om fem minutter, som du vel ligeså godt kan tage del i.”

Hans valg må jeg se som kærkomment, da det ikke mindst løser mit assistenttræner-problem. I horisonten kan jeg dog nu ane fortidens ar - de ar, jeg ellers har formået at skjule.