In the Shadow of Shadows

 

[Hallas]

In the Shadow of Shadows ...
... you find Hednesford - Home of the Pitmen

”Last stop: Hednesford!” lyder det fra en skingrende højtaler, hvis udløbsdato for længst er overskredet. Jeg rejser mig og går ud af toget som den eneste. Her føles som et af de der møghuller, hvor man undrer sig over, hvorfor jernbanen har lagt en station netop der. Jeg hopper over skinnerne, over til begyndelsen af byen, som ved første øjenkast ligner en flot og traditionel by - jeg er uvidende om, at den faktisk er det modsatte af mine håbende forventninger.

Jeg slentrer ned ad byens brostensbelagte markedsgade, hvis liv og handel for længst er uddødt grundet byens industrielle nutid. Jeg hiver en fax med kort over byen op af lommen og udglatter det lille stykke papir. En rød streg på kortet synes at udgøre ruten. For enden af denne rute står et husnummer, som jeg i frygt for at bryde byens angivelige stilhedskodeks, blot hvisker stille for mig selv. Kortet fører mig længere ind i byens mere skumle kvarter, hvor dyder som containere åbenbart ikke hører til. Vejene synes nu tættere og mere kringlede, end før.

På grund af det korte mellemrum mellem byens bygninger, de fleste indeholdende lejligheder, som vel er bosat af drukkenbolte eller fabriksarbejdere, hænger der vaskesnore så langt øjet rækker. Selv vurderer jeg dog ikke byen for ideal til at tørre tøj i det fri, da osen fra fabrikkerne fylder gaderne op med sod og andre pestilenser.

Murstenene på de triste bygninger jeg passerer, er sorte, nøjagtig ligesom tilværelsen her synes. Foruden mit knaldrøde slips, er alt faktisk sort. Byen virker indesluttet af en trykkende tristhed, ja, det føles sågar, som om byen har en aura af død. Jeg ser blot få børn lege på gaden, og endnu færre med smil på læberne.

”Her er det,” siger jeg sagte for mig selv, og kigger op mod en stor, tronende bygning, der med blot to vinduer og en dør ser ud som et levende individ. Jeg kigger på husnummeret; der står 134, så den er god nok, det er her. Idet jeg åbner døren, krøller jeg det lille papir, som førte mig her, sammen og kaster det bort ud til alt det andet skrald fyldende byens gader.

”You arrived!” hører jeg en forbløffet stemme sige.

[Niels]

E, fedt, mand. En spøgelseshistorie  - se dét kalder jeg en åbning, som slår en krævende tone an. Kan han leve op til det? Hmm, det blir spændende at følge!

[Hallas]

E, fedt, mand. En spøgelseshistorie  - se dét kalder jeg en åbning, som slår en krævende tone an. Kan han leve op til det? Hmm, det blir spændende at følge!

Spøgelseshistorie er vel så meget sagt - nu må vi se, hvordan det udformer sig.

Mange tak

[Sarl]

Hednesford er et superfedt hold. Havde et godt spil med dem, som desværre blev ødelagt af den eneste bug jeg har oplevet i FM08.

Men flot intro, det bliver spændende.

[GHERTESTEAS]

Spændende intro, og sjovt hold, men jeg tror ikke jeg kommer til at følge med, da dine blogs ikke holder mere en en side eller to ofte

Modbevis mig!

[JimmyGP]

Spændende intro, og sjovt hold, men jeg tror ikke jeg kommer til at følge med, da dine blogs ikke holder mere en en side eller to ofte

Modbevis mig!

Jeg vil gerne tilslutte den sidste del af Ghert's indlæg, men med den fantastiske intro håber jeg at du modbeviser os.. KIU

[Chakana]

Jeg ser frem til at se en anderledes blog, og spændende intro!!

Skulle forøvrigt hilse fra andersfa123: Rigtig fed intro! Håber at din blog bliver lang så man har noget at læse i mellemtiden

[Hallas]

Tak for alle kommentarer, dejligt!

Og ja, kan godt forstå jeres tvivl om længden, og jeg kan love jer, at jeg vil modbevise den

[Hallas]

Forresten: Skal talesporget være på dansk eller engelsk?

[Hallas]

En lille rødhåret mand, hvis ben ser besværet ud i forsøget på at holde den, mildest talt, noget overvægtige statur oppe, kommer til syne i døråbningen. Fra klubbens hjemmeside husker jeg hans navn som Andrew Savva.

”Selvfølgelig,” siger jeg, da han møder mit blik, og med en dyb og klangfuld stemme, byder han mig ind. Vi sætter os, i hvad jeg gætter som hans stue, selvom det mest af alt ligner et faldefærdigt hotelværelse. I rummet er en stærk duft af kvindeparfume, og flere mistanker samt teorier skyder sig ind i mit hoved, hvor de dog hurtigt bliver forkastet. Ved et ovalt, sort bord i midten af den såkaldte stue trækker han en stol ud, og påviser mig den.

Jeg sætter mig, og ligeledes gør han i stolen overfor, som på en reaktion af hans vægt udgiver en lille knirken. ”Ser du:” begynder han og rømmer sig. ”I klubben er vi stærkt indstillet på, at du skal overtage pladsen i sædet som cheftræner og således erstatte vores nuværende på posten. Såfremt du takker ja, vil du månedligt blive betalt med blot 1.800 £, da byen, som du måske har bemærket, ikke er af rig status.”

Ingen prædiken var, trods jeg heller ikke troede det, nødvendig. Sandsynligvis er klubben overbevist af min erfaring som assistenttræner hos Bristol City, hvor jeg dog var fanget i patetiske forsøg på at tilkæmpe mig mere magt i min tydeligvis undervurderede position.

Om det er på grund af min til dels famøse fortid eller ej skal jeg ikke kunne sige, men ved dette punkt skyder egoismen ind. Skal man tro på kristendommen, er egoismen synderen, der gjorde, at vi mennesker ikke er i paradis. Heldigvis er jeg ikke af den tro, så jeg lader glædeligt denne følelse tage sit indtog, hvorved jeg svarer: ”Læg en 1.000 mere i, og du har skaffet dig selv en træner, der har forstand på, hvad han laver. Oven i det, skal der i kontrakten stå, at jeg, og kun jeg, skal tage mig af det sportslige omkring klubben, og jeg vil tilmed have mit eget kontor.”

”Bevares,” svarer den tydeligt rystede Savva, men han tier så i sin overtagende status af nervøsitet. Heldigvis for mig er han ikke mand for et verbalt slagsmål, så han accepterer de nådesløse krav. ”I morgen skal du møde på klubbens stadion kl. 5:45 p.m. Yderligere detaljer vil blive sendt til din mobil, og nu hvor det formelle er overstået, så lad os fejre vores samarbejde!” fortæller han, hvorefter han henter et par kolde øl, der på primitive og engelske manerer hurtigt bliver kvalt.

[Hallas]

Ingen ris/ros til den forrige?

[Hallas]

Where there is a challenge, there are opportunities ...
... where there are opportunities, there is a future

Jeg drejer hårdt i rattet og lader køligt bilen svinge ind på den grusbelagte parkeringsplads. To mænd står dirrende for enden af pladsen og iagttager mig, idet jeg parkerer bilen. Fra dagen før genkender jeg den ene som klubbens direktør, Andrew Savva. Den anden mand er af høj karakter med en ranglet krop og et aflangt, karismatisk hoved. Da de kommer mig i møde, giver han mig en slasket og svedfyldt hånd og præsenterer sig selv som min assistent, Will Swayne.

”Du kommer ikke til at være her længe.” Sætningen ligger vel anlagt på min tunge, klar til at spidde dette mærkelige menneske, nej, nærmere kreatur. Længere kommer sætningen dog ikke, kun forskyldt af Savvas tilstedeværelse. I stedet lyver jeg op i Swaynes åbne fjæs, og stikker ham en slesk sætning, om hvor glad jeg er for at have mødt ham.

En bygning ligger forladt henne mod stadion. Klubstedet føles som et af disse, hvor man synes at uendeligheden er stivnet over tilværelsen, og den pågældende grønsvær dømt til evig tørsten efter sejrens sødme. Da vi går ind i bygningen, ligger jeg straks mærke til en uudholdelig stank. Murene lever med sin brune farve fuldt op til moden, dog lige med den forudsætning, at vi skruer tiden 40 år tilbage.

Vi når et rum, hvor et stort bord er opstillet på en lille forhøjning. En enkel journalist med sort krøllet hår og frembugnede fregner, giver sig til kende som Peter Willson, mens han i farten knipser et par billeder. Jeg selv, Swayne og Savva sætter os ved bordet, mens Willson sætter sig på hug overfor. Jeg er ikke uvant med proceduren og sætter, tæt forfulgt af heftigt kamerablitzen, min kringlede underskrift på den forberedte kontrakt, som i øvrigt holder mig hos klubben i tre år frem.

”Vi undlader dig et spørgsmål,” fortæller Savva til journalisten, efter at han og jeg på symbolsk vis har slået håndslag.

”Nuvel,” siger Peter skuffet. ”Netop hvorfor, har du valgt denne klub, Christian?”

Uden videre eftertanke lader jeg et svar falde: ”Jeg kunne have valgt mellem store hold, men ingen ville jeg have nogen som helst forkærlighed for. Alle andre muligheder, jeg kunne have valgt imellem, er i toppen af engelsk fodbold, og ikke i sølet, hvor denne klub er. Jeg tror, det er det, som fanger mig, idet jeg ser en udfordring, og hvor der er en udfordring er der muligheder – hvor der er muligheder er der en fremtid.”

[Hallas]

Konstruktiv kritik til de to seneste updates og blogmåden godtages med kyshånd

[Sarl]

Jeg kan rigtig godt lide skrivemåden. Flot flydende sprog med fine beskrivelser.

Jeg følger med!

[Hallas]

Tusind tak, Dr-John.

Eventuelle ting, som kan gøre bloggen bedre?