Tæt på døden

 

[andersfa123]

For mig skete det for ca. 2 år siden. Jeg var postbud i Kolding, og var ude på en ny rute, i Bjert ved Kolding - på scooter.

Jeg var kommet alt for sent afsted ud, og der var alt for meget post. Så jeg var stresset. Jeg havde været ude på ruten i ca. 1 time, da jeg kører ud fra en indkørsel (ja, med for meget fart på) og lige ud på hovedvejen. Eller jeg nåede aldrig derud, for i min øjenkrog ser jeg en bil komme med over 80 km/t, og jeg knalder bremserne i. Det resultere i at bilen ramte forenden af scooteren, og jeg blev slunget op i luften, og ind i siden på bilen.

Jeg husker ikke så meget - andet end jeg ser 2-3 glimt af jeg hænger i luften og ser bilen på hovedet. Og derefter at jeg bliver slæbt over til lægen, af to mænd (jeg blev kørt ned 30 meter fra lægen i Bjert). Og først derinde kommer jeg til mig selv.

Det kostede mig kun en måned hjemme pga. hjernerystelse, og et mindre sår på skinnebenet. Scooter og bil var totalskadet. Jeg var ude og se bilen der ramte mig en uge efter min påkørsel, og døren jeg ramte havde en motherfucker bule, og kunne ikke åbnes. Så jeg var ufatteligt heldig.

Dagen efter jeg var blevet kørt ned, friede jeg, ynkelig fra min syge seng, til min nuværende kone - og hun sagde ja

Nuuuur hvor sødt

[dasmessi]

Og har også lige en anden historie. Jeg var 12 år og jeg kunne stadig ikke svømme. Så lå vi på en campnigplads i Sinebjerg(faaborg) og jeg havde 2 veninder. Jeg står og fryser oppe på broen og jeg vidste ikke der var dybt. Jeg har aldrig kunne lide at få hovedet under vand, men det kan jeg nu. tilbage til histoiren hvor jeg altså stod og frøs. det får så en af de 2 veninder der til at skubbe mig i. jeg prøvede og prøvede at bruge mine arme så giodt jeg kunne, og det var lige ved ikke at lykkedes. efter grinte de så meget, så har ikke snakket med dem siden. skaæ lioge siges at jeg godt kan sv'mme nu.  

For mig skete det for ca. 2 år siden. Jeg var postbud i Kolding, og var ude på en ny rute, i Bjert ved Kolding - på scooter.

Jeg var kommet alt for sent afsted ud, og der var alt for meget post. Så jeg var stresset. Jeg havde været ude på ruten i ca. 1 time, da jeg kører ud fra en indkørsel (ja, med for meget fart på) og lige ud på hovedvejen. Eller jeg nåede aldrig derud, for i min øjenkrog ser jeg en bil komme med over 80 km/t, og jeg knalder bremserne i. Det resultere i at bilen ramte forenden af scooteren, og jeg blev slunget op i luften, og ind i siden på bilen.

Jeg husker ikke så meget - andet end jeg ser 2-3 glimt af jeg hænger i luften og ser bilen på hovedet. Og derefter at jeg bliver slæbt over til lægen, af to mænd (jeg blev kørt ned 30 meter fra lægen i Bjert). Og først derinde kommer jeg til mig selv.

Det kostede mig kun en måned hjemme pga. hjernerystelse, og et mindre sår på skinnebenet. Scooter og bil var totalskadet. Jeg var ude og se bilen der ramte mig en uge efter min påkørsel, og døren jeg ramte havde en motherfucker bule, og kunne ikke åbnes. Så jeg var ufatteligt heldig.

Dagen efter jeg var blevet kørt ned, friede jeg, ynkelig fra min syge seng, til min nuværende kone - og hun sagde ja

Når, det var da smukt, Specia. Tillykke med jaet!. og skræmmende med din ulykke.

[DNE]

Har haft et par close calls.

Første gang var jeg, som Søgaard, ved at blive ramt af lynet. Jeg var på modelflyvesommerlej r på Sjælland, der var Camp på en sportsplads i Sandved (tror jeg det var byen hed), og på den sportsplads var der også mulighed for at flyve med nogle af de mindre modeller, så en klubkammerat og jeg stod en formiddag og hyggede os lidt med at flyve på sportspladsen. Der var meget lummert, men ikke umiddelbart tegn på regn, og da slet ikke torden. Min klubkammerat stod i bare tæer, og jeg havde et par sandaler på. Pludselig kommer der et glimt og samtidig et øresønderrivende brag. Jeg mærker et stød i foden, hvor en elektrisk gnist bliver trukket fra jorden og op på en tå, og ud af øjekrogen ser jeg at benene ekser under min klubkammerat. Det viste sig at lynet var slået ned i en mast omkring 5 meter bag hvor vi stod, til alt held stod vi begge med nogenlunde samlede ben, ellers kunne spændingsforskellen mellem fødderne være blevet ret stor (kræver lidt el-teknisk viden at forstå), og ville efter al sandsynlighed have sendt så stor en strøm gennem os, at vi ville være faldet døde om på stedet. Vi overlevede, og det gjorde vores modelfly utroligt nok også, da vi faktisk formåede at lande dem umiddelbart efter, de kom dog hurtigt ned, og vi var færdige med at flyve mere den formiddag. Det viste sig dog at være det eneste lyn der slog ned hele formiddagen, om aftenen blev det dog til noget af et lysshow.

Anden gang var lige knap 5 år siden, og vist et år eller to efter lyn-episoden. Jeg var netop startet i nyt job som elektriker (er uddannet elektriker og el-installatør), og anden dag på det nye job, starter med at jeg skal trække et kabel til noget midlertidig byggestrøm hen over et tag på en industribygning. Jeg husker at jeg fik kablet de ca 7 meter op på taget, og jeg husker at jeg begyndte at rinkle det ud, men så er det næste jeg husker, at jeg vågner på Neurokirurgisk intensivafdeling på Aalborg Sygehus Syd tre dage senere, med en dræbende hovedpine, og et ben der gjorde så ondt, som det aldrig før eller siden har gjort. En sygeplejerske fortalte mig, at jeg var faldet igennem et uafskærmet hul til et ovenlysvindue i fabriksbygningen, og faldet de 7 meter ned på et betongulv.

Jeg havde fået åbent benbrud, kraniebrud, og en hjerneblødning. Sidenhen viste det sig, at jeg også havde fået ødelagt nogle synsnerver i mit højre øje, mistet lugtesansen og haft en blødning i højre øre. Jeg talte i øvrigt over 140 sting rundt omkring på kroppen - Havde været åbnet op langs det meste af venstre lår, for at få knoglen ind på plads og få et marvsøm i, på højre lår havde Neurokirurgen været inde og låne lidt muskler (eller fibre, eller hvad det nu var), til at lappe mig sammen i hovedet, hvor der var åbnet mellem bihuler og hjernen. Panden havde været åbnet op, for at komme ind og få lagt det puslespil, som mit kranie var blevet til i panden. Og så havde jeg været åbnet op på indvendige side af overlæben, for at sætte overkæben (som også var brækket) på plads igen. Jeg indeholder den dag i dag, titanium nok til en mellemstor russisk ubåd, i form af skinner i panden og overkæben og så nævnte marvsøm.

Jeg fik at vide på sygehuset, at jeg havde været ved bevidsthed, da jeg blev fundet, og at jeg havde været klar at tale med i ambulancen, og havde fortalt, at jeg var allergisk overfor penicillin, dette lader dog til at være slettet fra min hukommelse, sammen med alt der skete lige op til ulykken, og frem til jeg vågnede op på sygehuset. Hjerneblødningen gav desværre lidt skader på hjernen, som gør at jeg udtrættes hurtigt, og derfor desværre aldrig kommer til at kunne arbejde på fuld tid igen. Arbejder jeg for længe, får jeg en drønende hovedpine, og får svære koncentrations- og hukommelsesprobleme r.

Ellers så jeg som 11-12 årig, en af mine klassekammeraters far blive smidt af en hest, til et forældrearrangement på en lejrtur. Han måtte genoplives af et par af de lærere der var med på lejrturen, og blev hentet af ambulance, og lå i respirator flere dage efter. Det var en uhyggelig oplevelse, og den dag i dag er der intet der får mig i nærheden af en hest.

En af mine kammerater fald i øvrigt ned med faldskærm, et halvt års tid før min ulykke, han sprang frit fald dengang, og var faktisk også ret skrap til det (havde blandt andet repræsenteret landsholdet til VM), denne gang gik det dog galt, da han ved en landing, ville lave et hurtigt swoop, efterfulgt af et sving, og så en landing. Han var desværre bare så uheldig, at tabe det ene bremsehåndtag i svinget, blev derfor slynget i jorden med høj fart, kom slemt til skade, blandt andet beskadigede han nogle ryghvirvler, og ødelagde nogle scener i skulderen, og så var hans lårben mere eller mindre forvandlet til pulver.

For en månedstid siden blev det så desværre til lidt mere end bare et close call for en anden kammerat, da han desværre blev slået ihjel i en motorcykelulykke på Padborg park, køreteknisk anlæg.

[Spezialized]

Fuck DNE. Efter de fald er det jo mere eller mindre en mirakel at du stadig lever! Møghamrende ubehageligt!

[søgaard]

Puha.. Skræmmende DNE ! Jeg er engang hoppet ud fra vores svalegang (altan) i fuldskab, hvor der ca. er 4 meter ned, der forstuvede jeg begge fødder, og har siden aldrig været glad for højder, så 7 meter og et betongulv, kan jeg kun forestille mig, at det gjorde ondt!. Hvordan landede du på gulvet, for du er da ikke landet helt heldigt, når du både har "smadret" hovedet, og benet ?
Man må da sige, at du havde heldet på din side, hvis man kan sige sådan

[BenMusalho]

Av, av, av! 7 meter er fandme meget!
Gør mig ondt med din ven.

[Crazy-andreas]

DNE: Er det med din mistede lugtesans permanent?

[DNE]

Jeg har ingen anelse om hvordan jeg er landet, men gætter på at jeg må være landet på venstre ben først (der skal trods alt en del til at brække lårbensknoglen, så går ud fra at den har taget det første skrald), og så på en eller anden måde har knaldet hovedet temmeligt kraftigt i gulvet bagefter.

Men ja, når det nu endelig skulle ske, så er jeg sluppet heldigt fra det, jeg er da trods alt stadig mig selv, og har nogenlunde fuld førlighed.

[DNE]

DNE: Er det med din mistede lugtesans permanent?

Ja, fik at vide, at hvis den ville komme igen, ville det senest begynde at ske et halvt års tiden efter ulykken, og nu er der gået næsten 5 år, uden at den er vendt tilbage.

[Chakana]

Ja, fik at vide, at hvis den ville komme igen, ville det senest begynde at ske et halvt års tiden efter ulykken, og nu er der gået næsten 5 år, uden at den er vendt tilbage.

Selvfølgelig har du vennet dig til det, men det må være mærkeligt når du engang har kunnet lugte.

[DNE]

Selvfølgelig har du vennet dig til det, men det må være mærkeligt når du engang har kunnet lugte.

Der gik faktisk et par uger, før jeg overhovedet opdagede at den var forsvundet, men siden er der lige nogle ting man lige skal huske at tænke på. Valgte f.eks. bevidst et sted med el-komfur frem for gas, da jeg købte min lejlighed. Jeg lufter også en del mere ud, end jeg nok ellers ville have gjort, og går ofte i bad (det er faktisk det der generer mig mest, at jeg ikke aner hvordan jeg selv lugter  ), og så er jeg pænt forsigtig, når jeg har med diverse rengøringsmidler at gøre.

[Chakana]

Okay, sådan nogle ting tænker man ikke på når man har lugtesans.
Men godt at du er okay, og har vennet dig til det.

[Rooland]

Jeg har heller ikke været tæt på døden, men min historie kunne havde gået meget værre :

Jeg er på vej hjem fra skole en dag og jeg kører på en lang vej. Jeg kommer forbi en stor varevogn og pludselig bliver alt sort. De viser sig så, at der har holdt en knalleret (med 3 mennesker på) bag vare vognen og de har hamret ind i siden på mig. Jeg var fløjet et pænt stykke hen af vejen og landet på ryggen, med skoletasken som afbødede faldet. Jeg opdager at jeg ryster og jeg ikke kan komme på benene. Jeg bliver så hjulpet op af 2 af dem der sidder på knallereten, mens den 3. ligger på jorden tager sig til maven og kan ikke sige et ord.
Jeg kigger på min finger og ser at et pænt stykke hud er flænset op og blodet vælter ud. Cyklen ligger på jorden fuldstændig smadret.
Jeg begynder så at spørge til ham der ligger på jorden, men han svarer ikke. En af de andre siger til mig, at han nok skal få de bedre og jeg bare skal forsætte hjemad.
Jeg får vaklende og rystende slæbt det der er tilbage af cyklen hjemad med den hånd der ikke er smurt ind i blod.

Det er selvfølgelig ikke i nærheden af døden, men kunne jo havde gået meget værre hvis de har kommet i fuld fart og jeg ikke havde haft noget blødt at lande på.

Mange de historier er skrevet her er jo nærmest uhyggelig og kunne havde gået meget værre. 

[N17]

Hmm...Så prøver jeg også at fortælle et par stykker..

Jeg var lige gået ud af skolen og havde købt en scooter. Jeg arbejde hver morgen på et tomatgartneri(røvsygt!), og da aldrig har været særlig god til at stå op/gå i seng, så var jeg naturligt nok meget træt når jeg kørte hjem derfra. Den ene dag var det så meget tæt på at gå galt, da jeg faldt i søvn på knallerten rundt i et sving. Vågnede ved at jeg kørte i nogle småsten i en indkørsel. Heldigvis kom der ingen bil, og jeg kørte mellem to store kampsten på vej ind i indkørslen.

Den anden gang jeg lige kan huske var, at jeg en aften havde lavet nogle pomfritter i en friture gryde. Derefter spiste jeg dem(selvfølgelig), men begyndte i løbet af aftenen at blive ekstremt træt og få ondt i hovedet. Jeg gik derfor i seng, men vågnede flere gange i løbet af natten og fik det dårligere og dårligere. Om morgenen valgte jeg så alligevel at tage på arbejde med ondt i hovedet. Det gik sådan set fint nok, og jeg fik det meget bedre i løbet af dagen. Da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at jeg havde glemt at slutte friture gryden, og den derfor havde opslugt meget af ilten i min lejlighed. Fik afvide, at det kun  var fordi jeg havde to små vinduer åbnet, at jeg overlevede det. Det var lidt skræmmende og siden har jeg ikke brugt friture, men laver i stedet pomfritter i ovnen.

Ellers slog jeg hul i hovedet som barn og kunne være død af blodmangel. Jeg har fået fjernet den ene nyre pga. hul/betændelse i den, så giftstofferne blev spredt rundt i kroppen.

[makkerskilap]

Ååårh, hvor vildt makkerskilap..
Godt du var/er okay..

jae.. var fandme heldig.. i begge tilfælde.. nok mest det sidste  undrer mig stadig over hvordan jeg formåede ikke at brække noget, men på den anden side, jeg har aldrig brækket noget

Tak makkerskilap

Lyder godt nok ubehageligt et første .. Det er VIRKELIG den værste måde man kan dø på... Neeeej det er ubehageligt..

Det andet lyder vildt, og godt klaret at du slap så let ... God beskrivelse

Ja, MEGA... det er svært at forklare, men fuck det føles ubehageligt.. det er da dog mange ting der gør.. har bl.a. også faldet ned på ryggen som.. ja ved ikke hvor gammel jeg var, men det var i folkeskolen i højst 5. klasse, hvor jeg faldte ned fra et træ fra mere end 6-7 meters højde, ned igennem græne og det hele, landte på ryggen, HELLER IKKE LIGE DEN BEDSTE FØLELSE MÅ JEG SIGE men jeg slap uden skrammer udover at miste luften?

det sidste kan jeg ikke beskrive... har jeg heller ikke lyst til. det var rigtig nasty. da jeg skulle hjem fra hospitalet (da jeg ikke "fejlede noget", blev jeg udskrevet med det samme, jeg vågnede på en stue jeg ved ikk efter hvor lang tid, og så tog jeg sådan noget grønt hospitalstøj på der var grønt og lavet af stof? og gik med min far ud, uden at sige noget til nogen? wtf.. ved ikk lige om det var efter bogen..  men jeg følte mig som en invalid.. min krop/alle muskler var helt færdige

BONUS. mht. da jeg blev kørt ned, der slap jeg samtidig for en bøde for ikke at have set mig for, fordi jeg ikke var fyldt 16, det var nice, og politiet der kom hjem til mig, så lidt skuffede ud, men smilte dog