Tæt på døden

 

[Frederik1994]

Jeg havde været på druk og stod udenfor en bar og hørte noget larm.
Inden det skete havde jeg fået stjålet noget af mit tøj fra baren, da jeg havde været på toilet og eg blev sur ogråbte og skreg i baren og sagde at jeg ville tæske dem, som havde gjort det, men jeg faldt til ro og lidt efter gik jeg udenfor hvor jeg stod lidt og pludselig hørte jeg larm og kiggede derhen hvor larmen kom fra og jeg så en mand og jeg kiggede væk hvorefter jeg fik en knytnæve på siden og derefter de 2 slag med askebægret, så jeg ved ikke om det havde noget med episoden før på baren om det var derfor, men bortset fra en måned eller 2 måneder med bytur stoppede jeg med at gå i byen af frygt for at blive overfaldet, da det var 2.gang at jeg blev overfaldet og den dag i dag er det sjældent at jeg går i byen mere, selvo at jeg ikke burde lade frygten styre mig, men det også at jeg ikke drikker mere har gjort det, men når man har været tæt på at dø, så ser man livet på en anden måde og sætter pris på det, men det kan også handlingslamme en, så at man bliver bange og ikke tør så meget mere.
Nå nok om det...

Vh.Blackstone

Ja, kunne godt forestille mig det er svært at forholde sig til, når man ikke selv har været i samme situation. Men frygtligt lyder det da!

[Blackstone]

Ja jeg har altid været meget frygtløs og er kommet til skade under flere byture, da jeg har for fuld og er væltet, men den bytur har gjort noget særligt ved mig, men jo også gjort at jeg er blevet mere skræmt, men jeg sætter da mere pris på livet efter den oplevelse hvor jeg tidligere báre var mere ligeglad med tingene og drak og tog stoffer en gang i mellem, men jeg er selvfølgelig også blevet ældreog det er ca. 2 år siden at den episode skete og 5 år siden at jeg tog stoffer og i/den dag(i dag) rører jeg hverken druk eller stoffer, men i perioder dengang drak jeg også hver dag, så jeg har fået min del af alkohol og sput og hash og tildels også de fleste andre stoffer...

Vh.Blackstone

[Bendtner_23]

Engang min familie og jeg var i Grækenland, var vi på en strand og bølgerne var 3-4 meter høje. Jeg var kun 7-8 år dengang og jeg kunne se flere "hoppede" gennem bølgerne, så det skulle jeg også prøve. Da jeg så prøver bliver jeg væltet omkuld og lander på en måde med hovedet nede i sandet(altså på bunden), med benene i vejret og kan slet ikke bevæge mig. Jeg kan bare huske jeg prøvede at åbne øjnene en enkel gang og kunne se sand, min mor fik dog trukket mig op og jeg har heldigvis ikke taget skade mentalt og hopper gerne gennem sådanne bølger, når jeg er i Tyrkiet

[nicolajtmadsen]

Lidt spooky, men der er nu altid sjovt af hoppe gennem høje bølger

Har også en fra Februar måned i år, jeg var dog ikke ved af dø, men troede min ven var ved det.
Vi spillede fodbold i skolen mod en af parelle klasserne, i klassen går min bedste ven som jeg har kendt siden jeg var to år gammel, og vi har altid haft et rigtig godt forhold. Vi gik lidt ekstra til hinanden under kampen, som blev spillet indendørs og pludselig skal vi op i en hovedstødsduel min ven er meget højere end mig, han er 1,87 og jeg er altså 'kun' 1,75. Så jeg springer alt hvad jeg kan, men bolden var dog ikke så høj som vi troede og han prøvede af heade ned af og han headede med alt den kraft han kunne desværre headede han lige ned i mit knæ, samtidig fik jeg hans albue i hovedt så jeg fik et lille blackout på et par sekunder. Da jeg kunne rejse mig op igen kunne jeg se af alle stod i en cirkel om min ven, jeg sknydte mig derhen selvom jeg i situation før  havde revet et ledbånd over i foden, men det fandt jeg først ud af senere. Da jeg kommer derover ser jeg af min ven ligger helt livløs på jorden, og min første tanke er 'hvad fanden har du nu lavet din fucking idiot, du har fandme slået ham ihjel'. Jeg har aldrig haft det så dårligt og troede virkelig han var død, jeg gik i panik begyndte af råbe af ham og jeg gav ham lussinger men han virkede som om han var helt færdig. Dog kom han til sig selv efter 2 minutters tid (altså tid går meeeeget langsomt i sådan en situation). MEn hold kæft jeg har aldrig følt det så dårligt i min mave, troede sku jeg havde slået min bedste ven ihjel.