Étendue

 

[Zulue]

.  .  .

Når reglerne om konsekvenser forsvinder og når paradiset kommer i en lidt for lille rækkevidde.
Når udkigstårnet man i lang tid har opbygget med blod, sved, tårer og sammenhold har bygget og brygget på, bliver en tand for højt og inden længe når et punkt, hvor selv højdeskræk ikke kan være med.
Når selvtillid bliver til arrogance, og når arrogance bliver til selvtillid, så er alle begreber om relevans og tilstrækkelig humanitet til at få det til at fungere for langt væk.
Og når der er for langt væk, er der for langt ned. For langt til sig selv, for langt til sine indre værdier. For bare fordi man er til stede, betyder det jo ikke at men er til stede.

Hvis jeg en dag skulle være så heldig at få en alvorlig sygdom, ville jeg blive et andet menneske. Med nye værdier ville jeg ikke længere være gammel og rådden, men ny og skinnende. Ny og skinnende, ville jeg pakke mine gamle billeder og hensigter ned i en skuffe, brænde den.
Uden sympati, der langsomt forsvandt ud af mig og blev til ambitioner jeg ikke kunne nå, inden jeg brød det etiske kodeks og gjorde mig selv større end alle jer andre på én gang. Jeg var ligeglad, frosset til af den blide sommervarme, der varmt gjorde mig til kulde og den kølige natteluft, der koldt gav mig livet tilbage.

For nogle gange må man igennem kulde og tilfrossethed for at blive et bedre mennekse. Men så sandlig også omvendt. Vægtskålen skal være lige, for uden retfærdighed fylder alt unødvendigt ligepludselig lidt mere end det korrekte, og forvandler arrogance til selvtillid; en selvtillid der nok skal vinde sin arrogance tilbage.
Vi er i en hovedstad, hvor vi har konkurrenter, hvor vi har liv og glade dage. Fortiden truer ikke og livet er krystalklart. Vi har det bedre end den besejrede mand, hvis arrogance blev til selvtillid og den nydelige unge mand, hvis bedste sommer gjorde ham iskold.

Nu har jeg snart haft mine 15 berømte minutter. Men sandheden er, at hvis jeg lige kunne få lidt mere – skrabe skålen – ville jeg da helt klart gøre det. Og sandheden er, at jeg uden at vide det, ville forvandle min selvtillid til arrogance. Helt uden jeg overhovedet ville det.

Det kaldes et omfang af en skade, eller et omfang af en opførsel. Et omfang af en sygdom, et omfang af et liv.


étendue
___

.  .  .

[Grasshoppers]

Fantastisk intro!

[Zulue]

Fantastisk intro!

Mange tak.

[NichlasKirk]

Det er satme godt det der Zulue - 'introernes mester' !

[Zulue]

Det er satme godt det der Zulue - 'introernes mester' !

Haha, mange tak Nichlas. Nu skulle jeg gerne kunne holde den oppe i mere end introen, alt andet ville da være sørgeligt.

[Nolte]

Hej

Hvad betyder "étendue"?

V.H

[Zulue]

Hej

Hvad betyder "étendue"?

V.H

Hej.
En af mine gode venner, Google Translate, siger at étendue er fransk for "omfang".
Lidt ekstra mystik, til at krydre historien.

[NichlasKirk]

Haha helt rigtig Zulue, men vi kender dig jo, så der skal nok komme meget mere slik for læserøjnene, det er jeg næsten helt 100 på...

[N17]

Jeg må indrømme, at jeg på ingen måde er fanget. Jeg synes den indledning er meget meget forvirrende, og slet ikke er på højde med noget af det andet man har set fra dig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at du nok skal komme op med noget godt, hvorfor jeg også vil kigge herind igen senere!

[Zulue]

Jeg overtog giganterne med ambitioner og uden ambivalente følelser. Jeg ville det her, og jeg ville det så meget, at jeg fik det vigtige overtag i forhold til mig selv. Giganterne er de vist ikke. Men alligevel.


Ser I, det er ikke altid lige sådan, at kæmpe med sig selv. Gang på gang, bliver ens værste fjende sig selv, men hvis man kommer over barrieren, over på den anden side. Den anden side, hvor man får vendt noget negativt, til noget positivt, og selvom situationen egentlig ser skidt ud, formår man altid at få mere end det optimale ud af den. Aldrig det optimale – enten eller; intet eller mere. Hvis man vælger at give op, så snart man rammer en mur – det er så meget sagt – af modstand, så har man kategoriseret sig selv i den nederste gruppe.
Hvis man fortsætter og holder ud, så lang tid man nu føler man kan og ender med det resultat, der nu engang er det højeste man kan opnå, under de forskellige omstændigheder; omstændigheder, der i stedet for at være dér, hvor man slår sine konkurrenter, der hvor man får det psykiske overtag, bliver til nederlag og dårlige undskyldninger. Alle lider under det samme, og hvis alle lider under det samme, har alle samme grundlag. Men, hvis folk betvivler, at mit folk, mit liv, ikke ville det her nok, ville de det endnu mere.
Det er det først man skal lære sig selv, og når man har lært sig selv det, skal man begynde at fortælle – håndplukket – det til sine nærmeste, der i den grad kan få, hvis ikke mere, så ligeså meget brug for det, som én selv.

Jeg har det personligt sådan, at hvis én betvivler mig, bliver jeg stærk. Hvis flere betvivler mig, bliver jeg lidt svagere igen, men hvis en stor gruppe betvivler mig, bliver jeg uden tvivl den stærkeste. Og hvis nogle, der har opdaget min styrke, ikke respekterer den bliver jeg uovervindelig. Det er ikke et talent, det er vilje.
Men hvis mine tropper, ikke respekterer min vilje, og viser samme engagement som mig, accepterer jeg ikke dem.

Jeg ved, at jeg står overfor en hård operation, men hvis jeg skal tro mig selv og min selvtillid, så kan jeg kun overraske. Medierne har allerede set os ude, og med trænerskifte på grund af solid præstation og en 1. plads sidste år, ser det nu ud til, at nedturen ingen ende vil tage. ”Hvad laver den nye mand i hovedstaden?” og ”Mestrene har tabt tråden” bliver de ved med at spøge rundt omkring os. Men inde i mig, kan de spørge så meget som de vil; jo mere jo bedre. For jeg kender mine begrænsninger, og selv når der ikke er tåget, kan jeg ikke se enden på dem.

. . .

[Zulue]

Jeg må indrømme, at jeg på ingen måde er fanget. Jeg synes den indledning er meget meget forvirrende, og slet ikke er på højde med noget af det andet man har set fra dig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at du nok skal komme op med noget godt, hvorfor jeg også vil kigge herind igen senere!

Det er jeg ked af, men jeg håber, at det giver en slags mening nu, eller i hvert fald senere. Jeg da selv, hvad jeg har skrevet.

[N17]

Ærlig talt, så siger det mig stadig ikke noget. Det er fint nok skrevet, men jeg er bare ikke fanget overhovedet. Måske er dette bare ikke en blog for mig

[Zulue]

Ærlig talt, så siger det mig stadig ikke noget. Det er fint nok skrevet, men jeg er bare ikke fanget overhovedet. Måske er dette bare ikke en blog for mig

Jeg vil håbe, at du kigger ind senere i hvert fald. Jeg skal nok bruge min journalistiske stil igen herinde, så hvis det er det, som fanger dig, skal du kigge med næste gang. Ellers mange tak for din mening.

[Jaixo]

Følgende er skrevet FØR update #2
--------------------------------------------------
Det skriftlige niveau er intet mindre end formidabelt. Introen fremstår næsten poetisk, men på trods af hvor smukt det måtte lyde, så ser jeg absolut ingen relation mellem teksten og FM. Det er muligt at førnævnte relation er godt skjult og at jeg må trække ordene i mig igen, ved en eventuel fremtidig afklaring - men det vil tiden vise
Nedenstående kritik kommer måske til at ramme hårdere end den skal, men jeg beder dig huske, at kritikken er skrevet på basis af mit umiddelbare førstehåndsindtryk.

Jeg synes det er en kedelig tendens at skrive sådanne introer til en FM blog. Bevares, det er ganske smukt og velskrevet - men hvorfor hulen skal en blog om fodbold starte med en sådan intro. Det er muligvis bare mig, men jeg ser overhovedet ingen idé i at udtrykke sig på en måde, der ikke relaterer til bloggens indhold(Ja, jeg er godt klar over, at jeg endnu ikke har set bloggens reele indhold). Så så jeg hellere en velskrevet intro i samme stil som du vil holde bloggen i - hvad det end måtte være.

Efter at have læst introen igennem en del gange, så sidder jeg ligeså forvirret, som ved første gennemlæsning - jeg fatter simpelthen ikke hvad du vil frem til

Er ked af at lukke op for den negative kritik så tidligt i bloggen, så lidt opmuntrende ros skal du da have. Dit skriftlige niveau er meget højt, hvilket du har bevist utallige gange før - og et eller andet sted er jeg sikker på, at der er en mening, jeg bare ikke kan gennemskue.

Men jeg læser naturligvis med og jeg er sikker på at det nok skal blive (endnu) en fremragende blog fra din side.

-------------------------------------


Nu har jeg netop læst din anden update - og ligesom JS er jeg heller ikke fanget. Du skriver stadig fantastisk og man får et indblik i hvordan fodbolden er blandet ind i alt det skriftlige "pladder". Pladder er et hårdt, og muligvis forkert, udtryk, men det er nu engang den følelse jeg står med efter at have læst dine foreløbige updates. For mig at se virker det som noget fakta, der er pakket ind i kringlede sætninger, metaforer og andre finesser.

Genialt, men bare en blog ikke efter min smag. Keep it up, though.

Just my 25 cents.

[Zulue]

Ked af, at I ikke kan lide min stil, men kan godt være den er 'for poetisk' til det. Nogle gange føler jeg, at det har givet en bedre blog, hvor man kommer ind i managerens tanker once in a while, i stedet for at "Ekstra Bladtet: Hold presentere ny manger!!!!", hvis du forstår

Mange tak.

- Hedder det ikke 50 cents?