Forza

 

[Herlev]

Kanon update!

Regner du med at forsætte bloggen efter fredag ?

[-Johnson-]

Kanon update!

Regner du med at forsætte bloggen efter fredag ?

Ja, den kommer til at køre lidt endnu. Jeg tager nok først rigtig fat på FM2009, når den sidste patch er kommet. Det har jeg lovet mig selv. Ellers ender jeg med at sidde og brokke mig ligesom sidste år

Nu må vi se om jeg kan holde det.

Og tak for de positive kommentarer i øvrigt.

[Herlev]

Tror ikke du kan vente så lang tid. Sidste patch plejer da først at komme et stykke ind i det nye år

[-Johnson-]

Tror ikke du kan vente så lang tid. Sidste patch plejer da først at komme et stykke ind i det nye år

Hehe. Nej, nu må vi se. I første omgang forholder jeg mig passiv, og ser hvor fejlbehæftet spillet er. Hvis det hele bare kører, så kan det godt være, at jeg går i krig.

Demoen har dog ikke rigtigt fanget mig. Men interessen bliver nok langsomt vakt, når man begynder at læse lidt omkring folks overvejelser og oplevelser omkring det taktiske. Det plejer at inspirere mig til at gå i gang.

[Herlev]

Taktikken er sjovt at lege med, derfor jeg sidder og leger lidt med demoen på nuværende tidspunkt.

[-Johnson-]

Oktober 2016:

Gianni gik hastigt over og sagde tak for kampen til modstandernes træner og forsvandt herefter hurtigt ned til omklædningsrummet.

Det havde været en rigtig skidt dag. Rodengos sæson var gået over al forventning indtil nu, og før dagens kamp havde de blågule ligget på en højst overraskende andenplads. I dag skulle de så spille mod rækkens tophold, som lå á point med Rodengo. Gianni vidste ikke, om det var skæbnens ironi, eller om der var en højere magt, som morede sig på hans bekostning, men dagens modstander havde i hvert fald været Giannis tidligere klub, Mezzocorona.

Kampen havde ikke været en god oplevelse, og Rodengo tabte med 3-0 uden at have været i nærheden af sejren. Gianni havde en inderlig trang til at vise Mezzocoronaledelsen, at de ikke skulle have fyret ham, men i øjeblikket gjorde de det desværre alt for godt.

En anden ting, der gik Gianni på, var det faktum, at Mezzocorona var midt i en stadionudvidelse, der med tiden skulle give plads til 10.000 tilskuere. De klarede sig fint uden Gianni. Og det irriterede ham. Grænseløst. Han sad med samme følelse som en jaloux ekskæreste, hvis livs kærlighed var kommet videre med sin tilværelse og nu i alle henseender fremstod som mere succesfuld og generelt bedre stillet, end da han selv var inde i billedet. Skinsygen stak sit grønne fjæs frem. Gianni ønskede sig ikke tilbage i trænerstolen i Mezzocorona. I hvert fald ikke under den nuværende ledelse. Men han ønskede at føle sig savnet og eftertragtet. De skulle komme kravlende tilbage, tiggende om ikke han ville føre Mezzocorona tilbage på ret køl, så han kunne afvise dem. Så kunne de stege i deres eget fedt med evigt utaknemmelige fans, som ville klandre ledelsen for at smide Gianni på porten. Virkeligheden lå dog særdeles langt fra dette ønske.

Selvom Gianni burde være glad og optimistik på baggrund af de gode takter i den indeværende sæson, så var humøret i den anden ende af skalaen. Bitterheden var overvældende.

[-Johnson-]

November 2016:

Gianni kiggede nervøst op mod kampuret. 15 sekunder tilbage af de 4 minutters tillægstid. Floreal Nivert stormede ud mod hjørneflaget for at tage hjørnesparket, der med stor sikkerhed ville blive kampens sidste chance. Nivert pustede hårdt ud, startede sit tilløb og sendte bolden indover. Gianni holdt vejret. Han kunne se Malick Seck slide sig foran sin modstander, sætte af og med panden dirigere bolden ind ved forreste stolpe.

Gianni strakte armene mod himlen og så hurtigt på dommeren for at sikre sig, at målet var godkendt. Den var god nok. Gianni rystede vantro på hovedet. Det her var muligvis den vildeste kamp, han nogensinde havde været med til. Kampen havde i den grad været præget af rædselsfuldt forsvars- og målmandsspil. Samtidig havde begge hold satset offensivt, hvilket måltavlen mere end bekræftede. 6-6 lød slutresultatet. Helt vanvittigt. De to hold havde fulgtes ad det meste af kampen. Modstanderne fra Piacenza havde dog haft overtaget i store dele af kampen. De havde været foran både 1-0 og 2-1. Endelig fik Giannis tropper vendt bøtten, og Rodengo kunne bringe sig foran 3-2. Det holdt desværre ikke længe, og med to scoringer i træk var Piacenza igen foran med enkelt. Atter engang fik Rodengo udlignet. Denne gang til 4-4. Herefter kunne Gianni blot se til, mens modstanderne scorede yderligere to mål til en 6-4-føring. I kampens døende minutter vist Malick Seck dog den styrke, som med tiden havde gjort ham til Rodengos vigtigste spiller. Den store senegaleser var ikke en specielt hurtig spiller, men han havde i den grad fysisk styrke, som, krydret med en god målnæse, gjorde ham til et stort aktiv. Den store angriber scorede således Rodengos to sidste mål.

Gianni havde egentlig ventet, at Seck ville forsvinde i sommerpausen, da han, udover at være en fremtrædende spiller, også var en ambitiøs person. Der havde dog ikke været bud på ham, og Gianni kunne dermed inkludere ham i efterårets planer. Han havde haft en forholdsvis stor andel i klubbens indtil nu gode sæson. Rodengo holdt fast i positionen blandt de fem første og svingede frem og tilbage mellem en 2.- og en 5.plads. Dagens resultat var også ganske tilfredsstillende. Piacenza var generelt et af rækkens bedre hold, og på udebane var det altid tilfredsstillende at hente point. Det tegnede til at blive endnu en spændende sæson, og kunne Rodengo slippe nogenlunde helskindet ud af januars transfervindue, så var playoff bestemt en mulighed.

[KF]

Du fortsætter en stadig glimrende blog. Jeg går ud fra, at jeg kun er en ud af flere, der venter på updates konstant

[Brodtgaard]

Jeg kan sgu snart ikke finde på flere nye roser til denne dejlige blog...
Så du må vælge selv herunder:

• Fabelagtig

• Fantastisk

• Super

• Fremragende

• Velskrevet

• Spændende

• Opfindsom

Nej... vælg bare dem allesammen...

[-Johnson-]

Februar 2017:

Andrea Scaglia rejste sig med et sæt, og rakte hænderne i vejret. Rodengo havde snuppet endnu sejr. Den unge midtbanespiller skar en grimasse af den jagende smerte, der gik igennem hans ben. Kampen havde været så medrivende, at han helt havde glemt de beskadigede ledbånd, som holdte ham væk fra banen. Han blev dog mindet om det nu, hvilket atter gav ham anledning til ærgre sig. Det havde han i øvrigt gjort en hel del det sidste stykke tid. Efteråret var gået over al forventning for Rodengo, og de havde holdt sig til blandt de fem bedste. Andrea havde fået en del spilletid uden dog at være fast starter. I december kom hans store chance så. Ledesma, som var en central figur på Rodengos midtbane, pådrog sig en alvorlig skade, og ville være ude i 3-4 måneder. Manageren havde sagt til Andrea, at han ville overtage Ledesmas plads, og så ville man leje en backup til januar.

Endelig havde Andrea fået muligheden for at få fast spilletid i en længere periode. Der skulle dog kun gå få kampe før Andreas verden ramlede samme. Kort inde efter rendte han nemlig selv ind i en skade, som ville holde ham ude i ca. to måneder. Det kunne ikke blive mere bittert for Andrea. Han havde tålmodigt ventet på sin tur, og nu blev det hele altså spoleret af en skade.

I stedet for Andrea havde lejesvenden Nobile sat sig på pladsen, og han havde gjort det ganske fornuftigt. Rodengo havde videreført de gode takter, og med dagens sejr indtog de blågule pludselig førstepladsen. En overraskelse for alle. Også for Andrea, som naturligvis glædede sig over succesen, men samtidig forbandede han de omstændigheder, som medførte, at han ikke kunne være med inde på banen og deltage i de store oplevelser, som hans holdkammerater havde i øjeblikket. Samtidig gik han også glip af den erfaring, som var så værdifuld for ham på nuværende tidspunkt. I en alder af 20 år, så var regelmæssig spilletid efterhånden ved at være afgørende. Tre måneder i startopstillingen kunne have været uvurderligt for ham. Det var dog ikke for sent. Han måtte kæmpe videre. Han ville få chancen igen.

[KF]

Pyyh, jeg var lige ved at glemme denne blog paa grund af FM 09 - det skal man jo ikke! Jeg ser frem til naeste update

[-Johnson-]

Maj 2017:

Gianni tog sig til hovedet. Så tæt på, og så alligevel så langt fra. Rodengo havde haft en fantastisk vinter og havde i lange perioder ligget på førstepladsen.

Med tre kampe tilbage havde Rodengo et forspring på 4 point, men de havde desværre formået at formøble det hele. Sidste spillerunde havde i dag budt på en sejr til Rodengo, men det var desværre ikke nok. De måtte tage til takke med andenpladsen. Det var i sig selv en stor præstation, når klubben var blevet spået til en 10.plads. Og sæsonen var da heller ikke slut endnu. Der var stadig muligheden for oprykning via playoff. Giannis fokus var dog kun på, at holdet lige havde tabt førstepladsen, og selvom han havde gode erfaringer med playoff-kampe, så vidste han også, at det langt hen ad vejen var et lotteri.

Var truppen stærk nok til at klare sig igennem? Gianni tvivlede. Han kunne godt mærke, at spillerne havde leveret tæt på deres maksimale hver gang, og Gianni havde svært ved at tro, at de kunne sætte rækkens bedste hold under pres i disse kampe, hvor der virkelig stod noget på spil, og motivation for alle var øget kraftigt.

Under alle omstændigheder havde Gianni i denne sæson set, at holdet var ved at nærme sig et godt niveau. Truppen havde en nogenlunde bredde. Han vidste, at truppen på nuværende tidspunkt havde evnerne til at spille med om playoff-pladser hvert år. Det ville derfor kun være et spørgsmål om tid, før Rodengo ville blive et Serie B-hold. Det eneste der kunne ødelægge det, var salg af 3-4 spillere på nøglepositioner på en gang. Men det kunne Gianni i vid udstrækning selv styre.

Og så var der lige økonomien. Rodengo havde i to omgange udbygget deres stadion for lånte penge. Afdragene på disse betød, at klubben tabte penge måned for måned. Det var endnu ikke kritisk, men det var klart, at klubben med tiden var nødt til sælge spillere for at få det hele til at løbe rundt. Gianni havde formået at holde fast i truppen gennem de sidste par sæsoner. Det var godt for holdets præstationer, men samtidig skabte det heller ingen transferindtægter, som klubben ellers hungrede efter. Gianni havde godt styr på lønningerne, og han lå et stykke under budget, men pilen pegede umiddelbart kun i en retning. Og det var ned. Stadion skulle udvides kraftigt, hvis man skulle tjene penge nok til at dække omkostningerne. Det ville dog betyde, at Rodengo skulle låne endnu flere penge. Det var skruen uden ende.

Dårlig økonomi havde været et gennemgående tema i Giannis karriere. Først Mezzocorona, som blev sat under administration. Og nu Rodengo, som langsomt blev skubbet tættere og tættere på afgrunden. Hans privatøkonomi var en historie for sig selv. Hvis andre mennesker tissede i bukserne, for at holde varmen, så svømmede Gianni billedligt talt rundt i en sø af pis. Han havde ikke tal på, hvor mange gange han havde flyttet rundt på sin gæld og hvor mange lån han efterhånden havde stiftet. Den gæld, der startede på godt en halv million, havde i løbet af denne sæson rundet to millioner. Det var særdeles kritisk. Gianni prøvede at lade være med at tænke på det. Men engang imellem var han nødt til at sætte sig ned, og trawle aviser og internetsider igennem, for at finde nye udlånsvirksomheder, som ville låne ham penge uden sikkerhed. Ville det nogensinde få en ende? Hans løn skulle som minimum fordobles, hvis han bare skulle gøre sig de mindste forhåbninger om at holde gælden på det nuværende plan. Gianni rystede på hovedet. De var nødt til at rykke op i år. Gianni var nødt til at gøre opmærksom på sig selv, så han enten kunne få et bedre lønnet job et andet sted, eller alternativt presse Rodengos ledelse ved forhandlingsbordet.

[Brodtgaard]

Klasse - endnu engang en super update.

Jeg håber sgu at du rykker op, og at det hjælper på økonomien

[Crazy-Poul]

rigtig fed update glæder mig til at høre om play-off

[Nieler]

Dejlig update.... Venter spændt. Super Blog