Forza

 

[-Johnson-]

Fremragende update igen. 

Super ærgeligt med cuppen.
Det er altid surt at ryge ud på den måde

Ja, altså det var jo fortjent nok, men alligevel frustrerende når det er så tæt på. Og så på et eller andet sindssygt langskud. Ondskabsfuldt.

[-Johnson-]

August 2014:

Gianni stod i spillertunnelen. Han tøvede med at gå ind på stadion. Han var pludselig blevet grebet af nervøsitet. Det kom lidt bag på ham. Han havde altid haft godt styr på nerverne. Uroen skyldte mest af alt hans egne forventninger til sæsonen. Ledelsens forventninger strakte sig ikke længere end til en midterplacering, hvilket Gianni ikke så noget problem i at opfylde.

Hans egne forventninger oversteg dog disse. Han følte, at holdet skulle hente en playoff-plads i denne sæson. Dette var dog ikke noget, som han havde meldt ud offentligt. Han valgte konsekvent at underspille sin rolle. På den måde var det nemt at indfri forventningerne, og dermed få positiv anerkendelse fra andre sider. Sidste sæson var klubben blevet spået til en 15.plads, men havde hentet en 7.plads. Dette havde betydet, at Rodengo var blevet kåret til året positive overraskelse, og Gianni selv var blevet kåret til rækkens tredjebedste manager.

I år var holdet blevet spået til en 10.plads, men Gianni følte, at sommerens forstærkninger skulle bringe holdet op blandt de fem bedste. Tilgangene havde betydet, at truppen nu var tilpas bred til, at han kunne stræbe efter lidt mere. Sommeren havde mod forventning ikke medført spillersalg, og derfor stod Gianni nu med et overskredet lønbudget, men samtidig havde han også en forholdsvis bred trup.

Gianni var dog bange for at holdet ikke skulle levere. Træningskampene var forløbet fornuftigt, og selvom det kun var blevet til ét point i de to første Serie C-cupkampe, så havde det ikke givet anledning til nervøsitet. Han havde trods alt stillet med B-kæden, og begge modstandere lå i Serie C1 og var derfor lige et niveau over. Ligadebuten var kommet på udebane sidste weekend. Desværre var det mod en nedrykker, Bellaria, som havde en forholdsvis stærk trup. Dette havde betydet et 2-1 nederlag til Rodengo. Nedrykkere var typisk stærke, og man skulle være heldig at få noget med hjem på udebane mod disse hold. Alligevel havde det sået en anelse tvivl i Giannis sind.

Nu skulle Rodengo spille deres første kamp på hjemmebane mod oprykkerne fra Rovigo. Sidste år havde Gianni haft rækkens tredjebedste hjemmehold med 41 point ud af 51 mulige og en målscore på 50-17. Kunne Comunale vise sig som en lige så uindtagelig fæstning i år? Hvis det var tilfældet, så var en playoff-plads ikke urealistisk. Sidste år havde Rodengo kun fået 11 point på udebane, og det ville Gianni forbedre i år. Dette skulle ske, ved at gå en anelse mere offensivt til værks.

Flere spørgsmål meldte sig i Giannis hoved. Havde nyindkøbene forstyrret truppens harmoni? Der var trods alt fire nye ansigter i start-11eren. Var sidste sæsons resultater en konsekvens af, at holdet blev undervurderet?

Gianni tog en dyb indånding og gik langsomt ind mod plænen. Han fandt sin plads på bænken, og satte sig til rette. Nervøsiteten fik hans hjerte til at banke stærkere. Efter blot 32 sekunder kunne Gianni drage et lettelsens suk, da Lorenzo Corti slap igennem på højre kant og sendte en bold ind til Romeo, der med lidt besvær fik hældt bolden i mål. Gianni havde genfundet sin glæde.

Glæden blev dog langsomt forvandlet til ængstelse, da Rodengo ikke var i stand til at lægge et ordentligt pres. Rovigo var desværre lidt for godt med i kampen og efter 35 minutter var udligningen realitet.

Efter scoringen trak Rovigo sig tilbage, og Rodengo havde svært ved at komme frem til store chancer. Giannis mandskab sad ganske vist på størstedelen af spillet, men boldbesiddelsen blev ikke omsat til chancer. Imens gik tiden stille og roligt, og før Gianni fik set sig om, lød dommerens fløjte.

Gianni stirrede vantro på tavlen, men det ændrede ikke det faktum, at Rodengo måtte nøjes med ét point for de to første kampe, hvilket betød en øjeblikkelig 11.plads.

[Nieler]

Bliver spændende med en ny sæson....Kunne være fedt med en oprykning

[-Johnson-]

September 2014:

Andrea Scaglia lå nederst i den bunke af mennesker, der i stor ekstase havde samlet sig i det ene hjørne af grønsværen på Stadio Comunale. Den 18-årige spiller, der var et produkt af Rodengos talentafdeling, havde lige scoret et særdeles forløsende mål.

Rodengo havde haft lidt opstartsvanskelighe der i ligaen. Inden sæsonstarten havde truppen summet af forventning, men de indledende kampe havde ikke vist alt for lovende takter. Dagens hjemmekamp skulle være et vendepunkt, hvis Rodengo skulle gøre sig gældende i kampen om playoff-pladser. Det var naturligvis stadig tidligt på sæsonen, men rent psykisk var det vigtigt for spillerne, at etablere sig i den bedste halvdel så hurtigt som muligt.

Dagens modstander fra Itala havde da også fået kærligheden at føle fra kampens start. Rodengo havde bragt sig foran både 1-0 og 2-0. Itala reducerede dog  til 2-1, men kort efter skabte endnu en Rodengoscoring atter luft mellem de to hold. Pludselig var det dog som om, at hjemmeholdet faldt sammen, og Itala blev farligere. Det udmøntede sig først i en reducering og herefter i en udligning. Manager Gianni Andretti havde indset, at der skulle ske noget, og han skiftede derfor begge angribere samt en midtbanespiller ud. Og det var netop en af disse, der afgjorde kampen for Mezzocorona. Teenageren Andrea Scaglia havde været blandt de indskiftede spillere. Han havde ikke været længe på banen, før han sendte et behersket skruet spark af sted fra kanten af feltet, som sad klinet op af stolpen uden for Itala-målmandens rækkevidde. Både Scaglia og holdkammeraterne var brudt i stor jubel,

Andrea Scaglia rejste sig smilende op, da hans holdkammerater omsider fjernede sig. Han havde grebet chancen og leveret varen. Han havde vist manageren, at han stod klar.

Den unge midtbanespiller havde for et par år siden taget springet fra klubbens ungdomsakademi til ungdomstruppen. Han havde fået en god start, og til alt held havde manageren set det, og han havde især rost hans indstilling. Siden da var det gået stødt fremad, og Scaglia var således den første ungdomsspiller i nyere tid, der havde taget springet videre til førsteholdstruppen. Sidste år havde Scaglia primært spillet Serie C-cupkampe og så gjort nogle få indhop i ligaen. I år var det unge talent steget en anelse i graderne. Sidste år havde Scaglia stået bag Bencivenga i køen til startopstillingen, men her i optakten havde Scaglia konstateret, at han havde overhalet Bencivenga.

De to foretrukne til midtbanen var franske Mickaël Firmin samt nyindkøbet Ledesma. Scaglia var således tredjevalg til de to pladser, og det betød sandsynligvis en del spilletid i form af indhop i den kommende sæson. Derfor var det også vigtigt, at Scaglia kunne bidrage med noget, når han først kom på banen. Og det havde han gjort. Hans scoring betød, at Rodengo fik kontakt med den mere interessante del af ligaen, eftersom de nu rykkede op på en femteplads.

Scaglia tog ind dyb indånding og priste sig samtidig lykkelig over hvert eneste minut han fik på banen.

[Brodtgaard]

Flot med en foreløbig 5. plads. Jeg håber sgu på en oprykning nu

[-Johnson-]

Flot med en foreløbig 5. plads. Jeg håber sgu på en oprykning nu

Det gør jeg også. Starten har været lidt famlende, men umiddelbart er der ved at være et fornuftigt niveau. Og den centrale midtbane, som tidligere har været et problem, er nu endelig oppe på et niveau, der kan give os et overtag i mange af kampene.

[-Johnson-]

Januar 2015:

Federico Bencivenga forlod mødelokalet og vandrede slukøret ned mod sin bil. Hans humør var helt i bund til trods for, at han for få øjeblikke siden havde sat sin signatur på en ny kontrakt. Dette var som oftest lig med et nyt og spændende kapitel i karrieren for en ung spiller. Desværre var det ikke helt den kontrakt, han havde ønsket sig. Den 22-årige midtbanespiller havde spillet fast på Rodengos førstehold i hele sidste sæson, men nu måtte han sande, at han var røget ud i kulden. En ny midtbanespiller var hentet ind, og da han selv åbenbart var blevet overhalet af en af klubbens yngre spillere, Andrea Scaglia, så var der pludselig lang vej til startopstillingen.

Derfor havde manageren besluttet at Bencivenga ikke ville få forlænget sin kontrakt. I januar måneds transfervindue havde Serie D-klubben Melfi så vist interesse, og efter korte forhandlinger var handlen en realitet. Rodengo var tilfredse med blot at få en smule håndører for en spiller, som alligevel fik lov at gå gratis ved sæsonens afslutning.

Bencivenga var dog deprimeret over, at han skulle forlade klubben. Dels var det i denne periode af karrieren, hvor hans udvikling tog fart, og han skulle derfor bevæge sig til højere niveau og ikke et lavere. Derudover var Rodengo et sjovt sted at være lige nu. Efter en lidt famlende start, så havde holdet fundet melodien og indtog på nuværende tidspunkt en andenplads i rækken. Holdet havde genfundet styrken på hjemmebane, og da man samtidig havde implementeret en lidt mere offensiv stil på udebane, så var pointene langsomt begyndt at rulle ind. Rodengo lignede derfor et godt bud på en playoffplads. Måske kunne en førsteplads være kommet i betragtning, hvis ikke det var for Bellaria. Serie C1-nedrykkerne havde vist sig at være særdeles stærke, og specielt på udebane var de i særklasse rækkens bedste hold. De havde pt. seks points forspring til Rodengo.

Men en playoff-plads var også ganske tilfredsstillende for klubben, og kunne man holde sig i det lag, så var det kun et spørgsmål om tid, før klubben rykkede op. Men det skulle Bencivenga ikke være en del af. Jo, muligvis i Melfi, men her var det oprykning til C2, og det klang ikke helt så godt i Bencivengas ører. Han kastede et sidste blik på klubhuset, hvorpå han satte sig ind i bilen og kørte bort.

[trippen]

Dejligt at se at bloggen stadig er leveringsdygtig af updates i verdensklasse.....K lart den blog der skiller sig mest positivt ud fra resten af flokken og hvilket held at siden har en blogskriver der fanger en så fantastiskt med en kun tekstbaseret blog. Rækken af superlativer man kan knytte til denne blog er fandme lang og du imponerer gang på gang.

Forhåbentligt munder sæsonen ud i den oprykning alle sukker efter....

Rodengo i Serie A !!!

[-Johnson-]

Dejligt at se at bloggen stadig er leveringsdygtig af updates i verdensklasse.....K lart den blog der skiller sig mest positivt ud fra resten af flokken og hvilket held at siden har en blogskriver der fanger en så fantastiskt med en kun tekstbaseret blog. Rækken af superlativer man kan knytte til denne blog er fandme lang og du imponerer gang på gang.

Forhåbentligt munder sæsonen ud i den oprykning alle sukker efter....

Rodengo i Serie A !!!

Jeg takker for de flotte ord. Serie A bliver det dog nok ikke lige med det samme

[-Johnson-]

Februar 2015:

Jérémy Chouard pustede langsomt ud. Skuldrene sank ned. Han var afslappet. Langsomt fyldte han igen lungerne med luft. Han fokuserede på bolden og startede sit tilløb. Han ramte bolden perfekt og sendte den mod venstre side af målet. Han så samtidig Lumezzane-målmanden springe til den anden side, og bolden kunne derfor uforhindret sejle ind i maskerne.

Kort efter lød dommerens fløjte og Chouard begav sig ned mod omklædningsrummet. Han var lettet. Overordentlig lettet. Den sidste uges tid har været præget af følelsen af et øget pres på hans skuldre. Han havde spillet fortræffeligt i det sidste stykke tid, og da Rodengo havde sat sig tungt på rækken andenplads, var der kommet endnu mere fokus på holdet. Tilsvarende var der også kommet mere fokus på Chouard. Han var trods alt holdets anfører og topscorer. Medierne havde flere gange uddelt store roser til ham, og han var efterhånden begyndt at føle sig lidt presset af omgivelsernes forventninger til ham.

Specielt op til dagens kamp føltes presset ekstra stort. Det var nemlig ikke en hvilken som helst modstander, der kom på besøg i dag. Der var tale om ærkerivalerne fra Lumezzane, hvilket gjorde ønsket om en sejr endnu større. Modstanderne lå i bunden af rækken og var på papiret en overkommelig opgave. Men det faktum, at Lumezzane havde haft en miserabel sæson medførte, at denne kamp nemt kunne ses som en rigtig fornuftig trøstpræmie. Derfor var kampen langt fra en walkover for Rodengo.

Manageren, Gianni Andretti, have dog været opmærksom på Chouards nervøsitet, og under opvarmningen havde han kaldt anføreren hen til en lille peptalk. Han fortalte, at der ikke var nogen form for pres på Chouard, og at hverken hans faste plads i angrebet eller anførerhvervet var i fare. Det havde beroliget Chouard. Han var blevet beroliget yderligere i løbet af første halvleg, da først Firmin og senere Malick Seck havde bragt Rodengo foran. I anden halvleg fik Chouard selv hul på bylden, og det endte med, at han havde scoret sæsonens andet hattrick.

Han stod nu noteret for 20 mål i 19 kampe. Han havde haft en fantastisk sæson indtil videre. Det samme kunne siges om holdet generelt. Tingene gled særdeles fornuftigt i øjeblikket, og den lidt mere offensive spillestil på udebane havde givet pote. Bellaria havde dog stadig godt fat i rækkens førsteplads, men kunne Rodengo blot holde fast i den nuværende placering, så havde de helt klart en fordel i playoff-kampene. I tilfælde af uafgjort var det nemlig det bedst rangerede hold, der gik videre. Og det øgede alt andet lige holdets chancer for oprykning.

[-Johnson-]

April 2015:

Gianni drog et lettelsens suk, da han kunne vandre over til modstandernes manager og sige tak for kampen. Endnu en sejr var i hus. Og så endda på udebane. Men det havde holdt hårdt. Modstanderen hed Pergocrema, og de var blandt de fem stærkeste hjemmehold i ligaen. Starten havde da også været hæslig og Rodengo var hurtigt kommet bagud 1-0. Holdet havde dog vist god moral, og de havde rejst sig og scoret hele tre gange.

Mod slutningen af kampen var Pergocrema dog gået i offensiven, og da de så havde held til at reducere, fik de blod på tanden. Derfor havde de sidste minutter været særdeles hektiske, men Rodengo havde holdt stand.

Gianni tjekkede hurtigt sine sms’er og fandt ud af, at Bellaria havde spillet uafgjort i dag. Det gjorde bare Rodengos resultat i dag endnu mere vigtigt. Gianni forsøgte at gøre status over den sidste periode. Rodengo havde været fantastisk godt kørende. Dagens sejr var den syvende på stribe. Holdet havde ikke tabt siden en gang i november. Det havde været fantastisk at stå i spidsen for sådan et hold. Den gode form havde også medført, at man havde stået klar, da Bellarias resultater begyndte at svigte, og for to runder siden var Rodengo gledet forbi. De indtog nu rækkens førsteplads med et forspring, der nu var øget til fire point. Der resterede fire kampe af sæsonen. Rodengo var bedst indbyrdes mod Bellaria, hvilket betød, at Bellaria skulle hente fem point på Rodengo i de fire sidste kampe. Det måtte ikke ske. Rodengo fik ikke større chancer for at rykke op.

Gianni havde haft store forventninger til denne sæson, men han havde ikke forventet, at holdet skulle helt med op og blande sig i kampen om titlen. Dertil havde han vurderet forsvaret for svagt. Men han havde taget fejl. Alting havde kørt på skinner den sidste tid. De havde marginalerne på deres side, og nu var de så tæt på oprykningen, som de næsten kunne komme. For ham ville det være en kæmpe succes at få Rodengo i Serie C1. For det første følte han stadig, at han manglede at bevise sit værd over for Rodengo-ledelsen. Han havde gjort det hæderligt indtil nu, men han manglede at feje benene væk under dem. Det ville en oprykning gøre. Derudover ville det sende et signal til omverdenen om, at den oprykning han fik med Mezzocorona ikke var en tilfældighed. Denne gang var præstationen næsten større, idet Rodengo på mange måder var en mindre klub.

Og så kunne han ikke vente med endnu engang at få muligheden for at bevise overfor Mezzocorona, at de aldrig skulle have fyret ham. Det var desværre ikke helt lykkedes for ham endnu. Der havde været for stor forskel på de to hold, da de sidst havde været i samme række. Men nu øjnede Gianni muligheden for at indhente noget af det forspring. Til trods for, at det nu var flere år siden, at han havde forladt Mezzocorona, så var han stadig bitter over fyringen. Det havde på mange måder plettet hans CV, og i øjeblikket var det mærkværdigvis hans største drivkraft. Også større end hans generelle karriereambition. Han ville vise Mezzocorona-ledelsen at de tog fejl.

[Nieler]

MERE; MERE; MERE.... Må Simpelthen have afslutningen på den sæson... Det her er for spændende.-. FANTASTISK ARBEJDE

[-Johnson-]

Juni 2015:

Gianni sad på sit kontor, hvor han for en gangs skyld foretog sig noget, der ikke var direkte arbejdsrelateret. Han havde samlet billeder og artikler fra den netop afsluttede sæson og lagt alle disse i en glasramme. Denne sæson have været hans karrieres bedste, og han ville derfor gøre noget specielt for at kunne mindes den.

Efter en lidt vaklende start havde Rodengo-mandskabet hanket op i sig selv og gået fra succes til succes. Sidste nederlag daterede sig til en gang i november, og med otte sejre i træk i vinterens løb var de kravlet op på førstepladsen. Og der blev de. Giannis første titel var i hus. Men det stoppede ikke der. Vinderne fra de 3 Serie C2-puljer mødtes hvert år i et lille gruppespil, hvor Rodengo med en uafgjort og sejr også her trak det længste strå. Rodengo var således også det bedste C2-mandskab.

Eftersom klubben ikke var spået til mere end en 10.plads i rækken, så blev Giannis mandskab da også kåret til årets positive overraskelse. Og Gianni blev samtidig kåret til årets manager. På spillersiden løb anføreren Chouard med titlen som årets spiller. Der stod Rodengo på det hele, og Gianni var ved at briste af stolthed. Som en konskvens af de gode resultater blev Gianni kontrakt da også forlænget. Denne gang blev der også plads til en lønforhøjelse, således at han nu tjente det samme, som da han blev fyret i Mezzocorona. £450 var stadig ikke noget at skrive hjem om, men en lønforhøjelse på mere end 35% var trods alt ikke at foragte.

Gianni hængte rammen op på væggen og satte sig ned på sin stol og nød synet. Der lød en banken på døren, og klubbens bestyrelsesformand stak hovedet ind.
”Det ser sgu fint ud” sagde Colosio med et smil, og fortsatte. ”Jeg har godt nyt. Vi går i gang med en stadionudvidelse i næste uge.”

Giannis mave knugede sig sammen. Hans puls steg til det dobbelte. Han sad med en kraftig fornemmelse af deja-vu. Det var en stadionudvidelse, der i sin tid havde fået ham fyret fra Mezzocorona. Derfor havde han helt bevidst undladt at presse på for en udvidelse efter devisen ”brændt barn skyr ilden”.

”Øhh… Hvordan med økonomien? Vi har jo ikke nogen penge.” dristede Gianni sig til at spørge.

”Jeg har fået finansieringen på plads med banken. Vi har fået et 15-årigt lån på £525.000. Udvidelsen er trods alt kun på 323 pladser, så det var ikke så problematisk at få på plads.” sagde Colosio med et smil. Han kiggede på sit ur. ”Nå men, jeg smutter. Hav en god sommer.”

Gianni sad alene tilbage. Han drog et lettelsens suk. Udvidelsen var helt rigtig i hans øjne. Han ville gerne have haft endnu flere pladser, men det var formodentlig et spørgsmål om økonomi, og han glædede sig over, at ledelsen udviste den fornødne ansvarlighed.

Rodengo gik en spændende tid i møde. Gianni havde kun en ny spiller i sigte, der skulle supplere truppen på venstre back. Han havde med vilje ikke hentet nye spillere, da han for det første mente, at hans nuværende trup var stærk nok til at overleve i C1. For det andet, så blev oprykningen først sikret sent på året, og uden transfermidler så var det svært at hente fornuftige forstærkninger på det her tidspunkt. Så han besluttede sig for, at klø på med den nuværende trup, og så måtte det briste eller bære. Gianni følte, at truppen var langt stærkere, end den trup han i sin tid rykkede op med i Mezzocorona. Om ikke andet så fortjente spillerne at få chancen til vise deres værd ovenpå den forgangne sæson.

[Brodtgaard]

Jaaaaa... Tillykke med oprykningen og alle titlerne. Det er sgu flot
Glæder mig til at høre om den nye sæson

[-Johnson-]

Oktober 2015:

Gianni rakte hånden frem mod Aris Puzzo og sagde tak for kampen. Den unge manager var et stort smil, og han havde særdeles svært ved at kontrollere sin skadefryd. Han havde mest af alt lyst til at råbe ”HA! Så kan du lære det!” ind i hovedet på Mezzocorona-bestyrelsesformanden. Men han holdt sig i skindet. Han vendte om og gik med rank ryg ned mod omklædningsrummet. Det var en stor dag. En stor forløsning. Endelig havde han fået sin første lille hævn af forhåbentlig mange. Han havde bygget sig selv, og holdet, op til det her hele ugen.

Rodengo havde fået en glimrende start på livet i Serie C1A. Efter de første 6 kampe havde Rodengo hentet 9 point og sad dermed på en overraskende femteplads. En start over al forventning, og det var da heller ikke en placering, som Gianni forventede at holde fast i. Men det var vigtigt at få skrabet så mange point sammen som muligt, og i den sammenhæng havde det været fantastisk start.

Netop den gode start havde gjort, at Gianni for første gang følte, at holdet havde en reel mulighed for at slå hans tidligere klub, Mezzocorona, som inden dagens kamp lå på 14.pladsen. Hans første mulighed for at give igen overfor de mennesker, som for år tilbage fyrede ham uden noget reelt grundlag. Og kampen have vist, at Gianni omsider havde noget at have optimismen i. Efter den første halve time var Rodengo foran 2-0, og selvom Mezzocorona reducerede før pausen, så bragte det ikke sejren i fare. Kort inde i anden halvleg scorede Romeo sit andet mål, han havde dermed en stor andel i, at Mezzocorona kunne sendes hjem med et 3-1 nederlag.

Udover den søde hævn gav sejren jo også tre point, der var mindst lige så vigtige, og det betød faktisk, at Rodengo kravlede op på tredjepadsen med 12 point for syv kampe. Det var tæt på at være en drømmestart, og Gianni måtte nyde det så længe han kunne. Der ville uden tvivl komme dårligere tider, som ville få holdet ned på jorden igen.