#11# Billericay Town - Hvad bringer fremtiden?

 

[steeval]

Du har ihvertfald en fast læser her

Mange tak

Er super fedt med trofaste støtter

Der kommer nok en update her senere, men kan ikke love med 100% sikkerhed

[steeval]

24.03.10

Dommeren havde lige fløjtet kampen af mod Stevenage, Billericay havde vundet med ufattelige 2-1 på udebane, og Darron Fuller stormede ind på banen for at lykønske spillerne. Det var en ufattelig god sejr. En sejr i semifinalen i Setanta Shield betød en kamp på Wembley, og alle vil jo spille på Wembley. Peter Johnson blev båret i kongestol rundt på banen, han havde fortjent det mere end nogen anden. Rosie var ikke til stede, de var tilsyneladende gået fra hinanden, men i aften skulle sorger glemmes og druknes.

Spillerne havde på det seneste leveret den ene fantastiske præstation efter den anden, og Darron var fuldt tilfreds med, at dette hold nu fik lov til at spille på Wembleys velplejede græstæppe. Peter Johnson kom over til ham med et smil på læberne, men uden gnist i øjnene. Han trykkede Darron i hånden, og sagde tak for al støtten, nu skulle de se fremad, der var trods alt stadig en playoff plads at spille om. Da Peter gik tilbage mod det jublende hold, tog Darren telefonen op og trykkede Rosies nr. ind.

18 dage var nu gået, siden finalepladsen blev sikret. Yderligere 2 kampe var blevet spillet i Blue Square Premier med 4 point til følge, hvilket Darron var fuldt ud tilfreds med. Holdet havde virkeligt spillet fremragende i anden halvdel af sæsonen bortset fra nogle små udfald. Zavon Hines havde været på skadeslisten det meste af sæsonen, men andre havde på formidabel vis taget over. Steven Walker var blot en af mange navne, der var blomstret op, og den tidligere Portsmouth spiller havde nettet hele 22 gange indtil videre. Ashley Thompson havde spillet vanvittigt stabilt i forsvaret, og Darron glædede sig utroligt til at se, hvad dette hold kunne nå i næste sæson. Playoff pladsen kom nærmere og nærmere, og i øjeblikket havde de 5 point ned til Rushden, samme modstander de stod overfor i Setanta Shield finalen. Det var dog ikke fordi holdet havde spillet fantastisk, for det havde de langt fra, men i Billericay var man i øjeblikket i gang med at udvikle en sand vindermentalitet.

Alt havde dog ikke været fryd og gammen, og Darron tænkte med sorg i øjnene tilbage på de foregående måneder. Aldrig havde han set sin chef så ude af balance. Peter kom konstant med vanvittige udtalelser, ekstreme vredesudbrud og skjulte trusler. Darron havde til sidst opdaget, at det skyldtes Rosie. Hun havde tilsyneladende forladt ham, og den ellers altid hårde Peter Johnson var pludseligt forvandlet til et forelsket nervevrag. Til sidst var det blevet nok for både Peter og Darron, og Peter havde taget en pause på en måned.

Da Peter kom tilbage var det en forandret mand, Darron havde kunne mærke det langt fra. Peter havde udstrålet noget helt andet end normalt, det var lutter koncentration man så i hans øjne, og det havde resulteret i sejre. Det eneste point der var blevet sat til siden hans tilbagevenden mod Woking, var to uheldige point ude mod York. Fantastiske sejre var hentet mod Dag & Red, Ebbsfleet, Cambridge og semifinale sejren mod Stevenage.

Darron kiggede på kalenderen, 23 dage til kampen på Wembley, en fantastisk følelse. Han glædede som et lille barn til juleaften og som en jødisk dreng til sin Bar Mitzvah. Hvis bare Peter kunne holde koncentrationen, og hvis bare Rosie kunne tage sig sammen, skulle alt nok gå.

Kampe

Stillingen

[steeval]

Så har jeg færdigspillet sæsonen, og der venter mindst 3 updates før jeg har afsluttet den. Kan dog først skrive på mandag, da min computer vil være på min skole i weekenden. Muligvis tager jeg nogle SS med hjem, men nu må vi se

[darkalf]

Uh mandag bliver jo nærmest som juleaften så

[steeval]

Uh mandag bliver jo nærmest som juleaften så

Så skal jeg med glæde påtage mig rollen som Julemand

[nicquel]

steeval! Respekt at du har først sån et lille hold op
Hvor mange år mon der går inde vi ser klubben i Premier Lague ?
Forsæt med det gode arbejde!

Kan vi få et SS af klubprofil og Hjem?

[steeval]

steeval! Respekt at du har først sån et lille hold op
Hvor mange år mon der går inde vi ser klubben i Premier Lague ?
Forsæt med det gode arbejde!

Kan vi få et SS af klubprofil og Hjem?

Har et mål der hedder ca. 5-8 år så skulle det gerne være Premier League

SS skal du nok få her på mandag når jeg kommer ned på min skole (Læs: Til min computer)

EDIT:

Nok nærmere 10-12 år Men kommer meget anden på hvilke spillere jeg kan tiltrække

[steeval]

Der kommer desværre først update i morgen er simpelthen alt for smadret til at skrive idag (Tak for bajer Verdenskrig) men der kommer updates i morgen

[steeval]

24.03.10

Peter Johnson var helt ør i hovedet. De seneste dage havde han ikke brugt tiden på andet end at studere Rushden, den kommende modstander i Setanta Shield finalen. Udvalget af Video materiale var meget begrænset og havde primært bestået af hjemmeoptagelser fra loyale fans. Rushden var i fantastisk form, og i de sidste 10 kampe var det blevet til 9 sejre og 1 uafgjort, det var altså et formstærkt mandskab, der ventede i finalen.

Peter hældte en kop kaffe op, han havde trappet voldsomt ned på alkoholen, siden Rosie forlod ham. Han havde kun haft lidt kontakt til hende siden bruddet, faktisk havde han kun snakket med hende kort efter semifinalen, men alt håb var forsvundet, da hun hurtigt nævnte et andet navn. Siden havde han kun læst hendes artikler om holdet, og han havde så småt opgivet alt håb om et fremtidigt forhold.

Han sendte et kort tak til Darron for optagelserne af Rushden og pakkede det ned før kampen i morgen. Han spekulerede holdopstilling, taktik, spillere og Wembley. Den største scene i moderne fodbold.

Det gamle ordsprog, ”Nerverne uden på tøjet” var et passende ordvalg i denne situation. Peter Johnson stod nærmest rystende nede i omklædningsrummet. Ude fra stadion kunne han høre tusindvis af syngende fans, der bare ventede på aktørerne. Det var nu, den største dag i hans korte karriere. Han samlede tankerne, kiggede Darron dybt i øjnene og gik ud mod banen.

20.21: 20 minutter med et massivt Rushden pres var overtstået. De havde været flere niveauer over Billericay i den indledende fase, og Peter var nervøs for kampens videre udfald. Hvis holdet ikke kom bedre med i kampen ville de snart blive løbet over ende. Darron sendte ham et sigende blik, det var ikke godt det her.

45.00: Første del af showet var overstået, og utroligt nok stod der stadig 0-0 på tavlen. Rushden havde styret spillet fra start til slut, og det lignede mere og mere et spørgsmål om tid før, der kom hul på den magiske byld. Peter havde også indset faren og en elendigt spillende Steven Walker måtte forlade banen til fordel for David Hutton.

57.33: Det uundgåelige var sket. John Tierney havde helt fortjent bragt Rushden foran, og Peter hoppede nu rundt på sidelinjen råbende og skrigende. Rushden havde tilkæmpet sig et frispark kort uden for feltet, og på et flot frispark havde John Tierney bragt Rushden foran.

80.45: Smilene havde vandret 10 meter fra Rushdens boks til Billericays. Siden Rushdens scoring havde kampen fuldstændigt ændret karakter, og der stod nu Billericay på alt. I de sidste 20 minutter havde det resulteret i to scoringer. Først havde Mattone Awang – i det 75 minut - afsluttet en fantastisk dribletur med en endnu flottere scoring. I det 80. minut var det så Zavon Hines tur til at juble, efter en kikset udspark endte for fødderne af den altid farlige angriber, der sikkert eksekverede til 2-1.

93.05: Smilene var vendt på Billericays bænk. Vrede og truende råb mod dommeren strømmede fra Peter Johnsons mund, efter Rushdens udligning 3 minutter inde i overtiden på et mål Peter tydeligt så som offside. Spillerne på banen havde omringet dommeren og dannede nu en rundkreds om den forvirrede sorte statue, der febrilsk smed gule kort i alle retninger, men der var intet at gøre. 30 minutters ekstra spilletid skulle afgøre kampen.

120.00: Lettelse beskrev bedst udtrykkene på bænken. I sekunderne før slutfløjtet havde Rushdens Michael Rankine brændt alene med Abbye i Billericay målet. Umiddelbart efter lød dommerens fløjte, og enhver træners mareridt ventede. Peter Johnson kiggede ind på banen og klargjorde sin liste.

Straffespark: Jublen ville ingen ende tage, Peter stormede ind på banen ned mod Abbey med Darron ved sin side. Den 31årige keeper havde netop reddet det afgørende straffespark og sikret Billericay sejren i Setanta Shield. Forinden det afgørende spark havde Jake Beecroft scoret, og en vild euforiserende jubel udspillede sig nede ved Billericay målet. De havde vundet på Wembley og stod nu med trofæet i hånden. For to år siden havde det været en umulig drøm, men nu var det virkelighed. Peter åbnede jublende den sprøjtende flaske champagne og sprøjtede holdet til, mens han tanker nu gik på den mulige playoff!

[steeval]

Sku lidt for ringe at der først kommer en update nu.. Har simpelthen ikke haft lyst til at skrive før nu

Men er igang igen og i morgen skulle der gerne komme 2 nye.

Håber i kan tilgive mig..

[JimmyGP]

Det kan vi ikke.. he he.. tillykke med trofæet.. KIU!!!

[darkalf]

Far er ikke sur, far er skuffet Stort tillykke med pokalen, nu mangler der bare en oprykning så har det da været en fantastisk sæson

[steeval]

Det kan vi ikke.. he he.. tillykke med trofæet.. KIU!!!

hehe Mange tak

Far er ikke sur, far er skuffet Stort tillykke med pokalen, nu mangler der bare en oprykning så har det da været en fantastisk sæson

Ja Nu må vi se.. Har spiller sæsonen færdig så skal bare skrive

[steeval]

25.05.10

Det var efterhånden et stykke tid siden, sæsonen var afsluttet, men de sidste uger stod stadig stærkt printet i Darron Fullers hukommelse. Lige fra Setanta Shield finalen på Wembley til det smertefulde playoff nederlag til Stevenage. Darron kiggede ud af vinduet som så mange gange før, men noget virkede anderledes. Noget virkede malplaceret.

Han kunne ikke sætte fingre på det, men han vidste, det var der. Som om alting snart ville blive forandret - måske ikke for altid – men noget var i hvert fald anderledes. Darron slog de mærkelige tanker ud af hovedet og kiggede igen ned på sin  modtagne smsbesked. Den besked der først havde rystet ham, derefter forskrækket ham, for til sidst på en vens vegne at frembringe en lille tåre.

Beskeden var fra Peter Johnson omhandlende Rosies nylige indgåede ægteskab. Han var sønderknust, men efter tre dages intensiv druk rapporterede han tilbage stærk som aldrig før. Næste sæson skulle det lykkes, slut med udenoms historier, slut med sprut, kun fodbold talte nu. Darron havde selvfølgelig bakket op om sin leders beslutning, som en tro sømand ville han aldrig forlade skuden. Det var dog ikke det, der virkede anderledes.

Nede på græsset gik den lokale gartner og selvudnævnte greenkeaper Howard Hughes. Han passede banen fremragende, hvert et lille strå blev puslet om, og hvert et lille gram jord blev blidt udjævnet. Perfektionist til fingerspidserne denne Howard Hughes.

Perfektionister måtte de også være næste sæson, når bolden blev sparket op og spillet sat i gang. Ikke flere udfald i kampene som i den første playoff kamp, hvor man fik en røvfuld hjemme på 0-3, for derefter i den næste kamp at spille dem ud af banen. Det var dog ikke nok og semifinalerne var blevet endestationen. Der skulle nye kræfter til, ikke mange, men nogle flere individualister. Hvis det lykkedes ville næste sæson højst sandsynligt byde på oprykning.

Darron sad i et par minutter drømmende om oprykning, før han rejste sig op, pakkede sine ting og gik hjemad. På vejen hjem spekulerede han stadig som en sindssyg, hvad var det han havde fornemmet? Hvad var det der ville ændre sig? Ingen kunne svare på det. I et kort sekund følte Darron sig som en fiktiv person i en sæbeopera, der var skrevet ud af de næste par sæsonen, men som alle vidste nok skulle komme tilbage. Han grinte lidt af den fjollede tanke, før han åbnede døren derhjemme, og højt sagde for sig selv, ”Hvad må ske, vil ske. Hvad kan ske, skal ske.”

Kampe

Slutstillingen

[steeval]

Så kom der endnu en update og som i kan læse kommer der markante forandringer