#11# Billericay Town - Hvad bringer fremtiden?

 

[steeval]

01.07.08

Det var ved at være fyraften, og den middelaldrende Peter Johnson gjorde klar til at gå. Han kiggede ud af vinduet fra sit kontor, et typisk engelsk industrikvarter huserede uden for, og alt var som det plejede, eller det vil sige næsten alt. For Peter Johnson var ingenting nemlig som det plejede, i dag var sidste arbejdsdag før det nye job, et job som cheftræner for de nyoprykkede Billericay Town, der efter en fantastisk sidste sæson nu skulle spille i Blue Square South. Han glædede sig ubeskriveligt til, han kunne ligge det kedelige revisor job på hylden, og få noget mening i tilværelsen. Peter lukkede den sidste skuffe, og bevægede sig hen mod spejlet, alt skulle være perfekt første arbejdsdag. Han strammede slipseknuden og kiggede sig selv dybt i øjnene.

De milde grønne øjne der stod i stærk kontrast, til det ellers maskuline kantede ansigt. Hans markerede kæber, stadig med ar fra et barslagsmål, den store næse, der havde været brækket flere gange, og hans massive pande, hvor ansigtets største ar befandt sig. Peter Johnsons venner beskrev ham som et venligt menneske, men med et iltert temperament. Han vidste, at der var sandhed bag det sidste, men en streng opvækst i det hårde arbejderklasse miljø havde hærdet ham, og lært ham ikke at finde sig i noget. Han gik over til sit nu forhenværende skrivebord, og pakkede de sidste ting, før han bevægede sig over mod døren. Af ren vane bøjede Peter hovedet, mens han gik igennem døren. Det var ikke altid en fordel at måle to meter.

Nede i receptionen sad Lizzie som sædvanligt. Et skønt kvindemenneske med en velformet krop, smukt brunt hår og de kønneste brune øjne. Peter havde engang haft noget kørende med hende, og da han gik forbi hende, kunne han heller ikke lade være med at hentyde til en sjov episode i kopirummet. Lizzie svarede stille tilbage med det advarende blik, som han kun kendte alt for godt. De gav hinanden et lille knus, før Peter tog de sidste skridt ud af bygningen for at praje en taxa.

Han betalte taxa chaufføren, sagde pænt farvel og bevægede sig over mod sin nye arbejdsplads. Det lille stadion med tilhørende atletikbane havde aldrig set smukkere ud, og det var med et stort smil, han bevægede sig op imod hans nye kontor, hvor Robert Henry, bestyrelsesformande n, ventede.

Peter Johnson havde netop sagt farvel til sin nye arbejdsgiver. Robert Henry var en besynderlig mand, men en mand med ambitioner. Henry havde ikke lagt skjul på, at han hurtigt muligt ville op i Blue Square Premier, et mål som Peter delte til fulde. Peter kiggede ud af vinduet, han havde været så heldig at få udsigt lige til stadion, noget der passede ham perfekt.

Efter et par minutters intensiv stiring, samlede han sig til den kommende opgave. Det første medarbejdermøde, hvor taktik, annoncen i avisen for prøvetræning og andet skulle diskuteres. Peter glædede sig som et lille barn, nu var han officielt cheftræner for sin egen fodboldklub, en drøm han havde båret på, siden han som helt ung havde taget det første træner kursus.

[steeval]

Så er jeg startet på et nyt projekt

Håber i vil tage godt i mod det.

[sheriffen87]

God start, det lover godt... Jeg er trofast læser 

[steeval]

03.08.08

At være cheftræner var et hårdt job, en realitet Peter Johnson den sidste måned havde oplevet på egen krop. Et mere iltert temperament var det psykiske resultat, og store sorte poser under øjnene var de ydre konsekvenser. Det havde dog heldigvis ikke været begivenheds fattige måneder for Peter.

Han var på ingen måde heller utilfreds med det voksende arbejdspres, men i enkelte perioder, når ingen hørte ham, kunne han godt længes tilbage til den faste triste hverdag. Han kiggede på klokken, Darron kunne være der når som helst nu. Darron, med efternavnet Fuller, var Peters nye højrehånd, hans ”partner in crime”. De suplerede hinanden fantastisk, Peter var den højtråbende, brokkende type, hvorimod Darron var mere tilbageholdende, rolig og afslappet. Peter kiggede op på klokken, og i samme sekund bankede det på døren.

I døråbningen stod Darron Fuller med sit runde bløde ansigt og skinnende blå øjne. Han smilede i hele ansigtet tydeligvis selvtilfreds med dagens meritter og med god grund. Bag ham gik Robert Henry klædt i flot stilsikkert jakkesæt. Det var tid til det første statusmøde, og Peter glædede sig til at komme i gang.

Da de første formaliteter var overstået, rejste Peter sig op og åbnede mødet. ”Som i nok har opdaget, har spillet ikke fungeret optimalt i de første venskabskampe”. Darron nikkede genkendende. ”Men jeg synes ikke, vi skal være videre bekymret. Vi har et helt nyt hold, der skal spilles sammen og det kommer til at tage noget tid”. Peter holdt en kunstpause, men da ingen af de andre brød ind, fortsatte han. ”Økonomien derimod ligner lort, og vi har brug for nogen økonomiske nedskæringer”. Snakken om penge vækkede Roberts opmærksomhed, og han virkede pludselig meget interesseret. ”Jeg selv og Darron, har lavet en liste over spillere vi kan undvære, men Robert, du bliver også nød til at skyde lidt penge i kassen”. Den sidste kommentar blev afløst af lang tids stilhed. Darron fik pludselig meget travlt med sin kuglepen, og Robert stirrede koncentreret ud af vinduet. Pludselig rejste han sig op, bevægede sig ud mod døren, men før han forlod lokalet, nikkede han anerkendende og svarede stille, ”Jeg sender en check med posten i morgen”.

Klokken var blevet mange, og Peter sad helt alene i sit kontor, og kiggede på sin spillerliste. I et split sekund kunne man ane et bekymret udtryk i hans øjne, men ligeså hurtigt forsvandt det igen. Han lagde truplisten tilbage, og sendte en allerede skreven artikel til den lokale avis, omhandlende de mange nyindkøb.

[-Benja-]

Super læsning, bliver spændende og se hvad du kan udrette

[sheriffen87]

Det er ikke første gang at jeg må konstatere jeg er vild med dine blogs...

Man bliver mere og mere irriteret jo tættere man kommer på bunden af indlægget og det er jo et godt tegn...KIU 

[steeval]

Super læsning, bliver spændende og se hvad du kan udrette

Hvis alt går godt vinder vi Premier League om 7 sæsoner, men mindre kan også gøre mig tilfreds 

Det er ikke første gang at jeg må konstatere jeg er vild med dine blogs...

Man bliver mere og mere irriteret jo tættere man kommer på bunden af indlægget og det er jo et godt tegn...KIU 

Rigtig lækker kommentar at få, håber jeg kan leve op til den

[steeval]

04.10.08

Darron Fuller var en ualmindelig glad mand. Meget fortjent ville de fleste sige, og Darron delte til fulde deres vurdering. På trods af manglende erfaring havde Peter Johnson, for ca. 3 måneder siden, tilbudt ham en stilling som assisterende manager. Indtil videre havde deres samarbejde fungeret fremragende, Peter var den mere højtråbende, agressive type, hvorimod han selv var mere afslappet. Det var specielt kommet til udtryk under en træning, hvor en af vores hårdtkæmpende forsvarsspillere, Westwood, fik tacklet lige hårdt nok med det resultat til følge, at ham der var blevet taklet, Christie, straks efter slog Westwood lige i hovedet. Det havde så udviklet sig til et regulært slagsmål, men Peter gik bare stille, grinene derhen og skilte dem ad. Westwood var ikke synderlig tilfreds med den løsning, men da Peter en halv time senere kom tilbage med øl, var der ingen problemer.

Darron smilede stille for sig selv. Hvis det havde været en rigtig topklub, havde der straks været massemedier og alverdens lort, men det her var Blue Square South. Her var der ”no hard feelings”.

Det var dog ikke kun på træningsbanen, han og Peter gik godt i spænd. Efter de første 12 spillerunder lå Billericay på en mirakuløs førsteplads. Drengene havde spillet guddommeligt fodbold, og man kunne næsten drømme om oprykning. De havde fundet frem til en drabelig 4-4-2, hvor modstanderne enten slog sig meget hårdt eller blev helt holdt væk fra målet. Britisk fodbold når det var bedst.

Specielt en kamp stod stadig skarp i Darrons erindringer. Sæsonens allerførste kamp mod AFC Wimbledon, holdet alle ville slå, og holdet med et budget mange gange større end Billericays. Kampen skulle blive en rigtig grim affære med skader og kort til begge hold, men Billericay havde haft viljen. Darron kunne stadig huske, hvordan Peter havde råbt og skreget på bænken, hvordan spillerne var pyntet i mudder fra top til tå, og hvilken forløsning det var da kampen endelig blev fløjtet af, og der stod 1-0 på tavlen, scoret af debutanten Zavon Hines. Netop Hines havde været flyvende i starten af sæsonen, 10 scoringer i 10 kampe var intet mindre end fantastisk.

Darren stod foran puben nu, hvor Peter og ham havde aftalt at mødes. Han kiggede ind gennem vinduet, det var svært at se noget i mørken, men han kunne skimte Peter henne i hjørnet i gang med at underholde noget kvindeligt selskab. Darron smilede igen, for var der en ting Peter kunne, så var det kvinder. Manden med det arrede ansigt virkede som en magnet på byens middelalderende kvindelige bekendtskaber. Darron åbnede en ekstra knap i skjorten, trådte selvsikkert ind på puben og gik hen imod Peter.

[JimmyGP]

Fantastisk start.. KIU!!

[sheriffen87]

Smukt...kunne man evt. få ss af nogle af profilerne i næste update

[steeval]

Fantastisk start.. KIU!!

Mange tak

Smukt...kunne man evt. få ss af nogle af profilerne i næste update

Ja kunne man vel godt Tror jeg laver en lille "nørde" update som den næste

[steeval]

01.11.08

Rosie Heart var en på mange måder atypisk kvinde. For det første elskede hun sport, specielt fodbold. For det andet var hun nyudklækket kvindelig sportsjournalist i en mandsdomineret sportsverden. Allerede på de første arbejdsdage havde, hun måtte ligge ryg til en masse små sjofle kommentarer angående hendes yderst velplejede udseende. Men her blot en uge efter sin ansættelse havde hun fået sit eget område. Hun skulle følge det lokale tophold i Blue Square South, Billericay Town.

Som nylig tilflytter til byen var det begrænset, hvad hun vidste om holdet. Faktisk vidste hun intet andet, end at de i skrivende stund lå solidt placeret på førstepladsen i Blue Square South. Som den fornuftige kvinde Rosie var, eller i hvert fald selv syntes hun var, gjorde hun det eneste rigtige, klikkede ind på google og søgte på Billericay Town. Til hendes store overraskelse fandt hun hurtigt en fanhjemmeside, hvor hun meget nyttigt kunne finde en præsentation af holdet, og efter at have genfyldt kaffekoppen gav hun sig til at læse.

Målmand:  Nathan Abbey – Glyn Thompson
På målmandsposten er vi godt besat med to stærke keepere. Peter Johnson har dog vist en forkærlighed for Nathan Abbey, der har vogtet målet i samtlige kampe i denne sæson. Abbey har aldrig spillet i en bedre liga end League 1, men han har i denne sæson vist sig langt stærkere end de andre målmand i rækken. Abbey kom er et af mange nyindkøb i denne sæson, og blev hentet fra MK Dons på fri transfer. Som reserve har vi Glyn Thompson, der endnu ikke har vist prøver på sine evner, men han har fået gode ord med på vejen fra sine gamle klubber, og er en af de få i truppen, der har spillet uden for England, da han i enkelt sæson var på kontrakt i danske køge.

Forsvar:  Ben Purkiss – Micheal Wylde – Guy Branston – Ashley Westwood – Phil Doughty – Ross Smith
Peter Johnson har formået at skabe et fantastisk forsvar. I skrivende stund er Billericay det hold, som har hentet bolden ud af egne netmasker færrest gange, og den ære kan i høj grad tilskrives det utroligt stabile forsvar. Samtlige spillere er nye i Billericays blå trøje, men de har på rekord tid fundet sammen. På højreback har Ben ”Kiss” Purkiss tilspillet sig en fast plads, og på venstrekant finder man en af holdets store stjerner Micheal ”Wild” Wylde. Der mangler dog i høj grad alternativer på backpladserne, hvor man ikke er i besiddelse af et eneste supplement. I midterforsvaret er situationen dog en helt anden. Her har man fire kompetente spillere, men med Ashley Westwood og Ross Smith i førersædet. Guy Branston og Phil ”The Dog” Doughty er dog altid klar til at træde til i tilfælde af skader og formdyk hos de normale startere.

Midtbane:  Tommy Tejan-Sie – Gareth Ainsworth – Adam Connolly – Sammy Igoe – Jamie Burns – Dominic Green – Liam Coleman
Til venstre på den stærke midtbane finder man ligaens øjeblikkelige bedste spiller. Jamie ”Fire” Burns har i denne sæson været flere niveauer over modstandernes højrebacks, og flere større klubber har allerede haft følehorn ude, men Peter Johnson har uden tøven afvist alle tilbud. Som backup har Peter lejet Dominic Green fra moderklubben Dag og Red. På den modsatte kant huserer den aldrende stjerne Gareth Ainsworth. Ainsworth er hentet fra Championship holdet Q.P.R., og har hurtigt fundet sig godt til rette hos Billericay. På den centrale midtbane er man lidt svagere besat, men man finder stadig kvalitetsspillere på begge pladser. Adam Connelly og Sammy Igoe har indtil videre været Johnsons foretrukne, men både Liam Coleman og Tommy ”China” Tejan-Sie ånder de to faste startere i nakken.

Angreb:  Zavon Hines – Joe Atkinson – Magno Vieira – Lyseden Christie
I angrebet finder man holdets absolutte stjerne, Zavon Hines. Hines er desværre kun i Billericay på en lejeaftale fra West Ham, men Johnson skulle angiveligt være meget interesseret i at tilknytte Hines permanent Det store spørgsmål er dog, om Hines er interesseret i en permanent aftale. Ved siden af Hines finder man en af de nyeste tilføjelser Magno Vieira. Vieira er efter en kort tilvænningsperiode ved at finde sig til rette på holdet, og i de seneste kampe har han været intet mindre end fremragende. I kulissen lurer den bare 16-årige Joe Atkinson, og den efterhånden aldrende Lyseden Christie.

Det var i hvert fald ikke ydmyghed, der skinnede igennem i deres vurdering af holdet. Men på den anden side, hvad havde man forventet af et supportsite? Rosie tog nogle hurtige notater, skrev navnene ned på de største stjerner, og nederst på blokken skrev hun Peter Johnson med store bogstaver. Hun var faldet over et billede af ham på hjemmesiden, bortset fra hans milde udtryk i øjnene lignede han mere en bokser end en cheftræner. En meget interessant opgave for en sportsjournalist, at han samtidig besad en uforklarlig tiltrækning, var bestemt heller ikke et minus i Rosies bog.

[steeval]

Så kom der lige en lille update

Er lige kommet hjem, men havde skrevet updaten, men havde ikke lavet billeder, men håber de er gode nok

[darkalf]

Fantastisk intet mindre

[Daniel-123]

Gode resultater!