#36# Baskerlandets Stolthed! - The End!

 

[steeval]

Så er jeg tilbage på min skole og klar til, at skrive flere updates. Jeg håber i vil finde tid på trods af den igangværende blogkonkurrence, men uanset hvad kommer der en update eller to idag

[JimmyGP]

Jubii.. det glæder jeg mig til..

[steeval]

Tak til Roxer for Top Banner

Endnu en sæson, endnu en drøm, endnu én
Medierne kaldte os et ”etableret tophold”, men en titel som mesterskabskandidat ville de ikke give os. Jeg var dog ikke bange for de store ord og kaldte os dagligt for mesterskabskandidat er, fantastiske og et af de bedste hold i ligaen. Real Madrid havde vist sig langt mere medgørlig i denne sæson og specielt på baggrund af det, følte jeg mig overbevidst om, at vi kunne følge med helt til slutningen af sæsonen. Et kig på stillingen viste en flot start, men stadig med plads til forbedringer.

Vi havde fået den forventede åbningssejr mod Hercules, der sikkert var blevet slået 2-0 efter mål af Aduriz og et selvmål af Geromel.

Kampen efter ventede Atletico Madrid, og som en anden Asafa Powell kom vi fantastisk fra start, og allerede efter 9. minutter kunne Javi Martinez bringe os flot foran. Jeg sendte varme tanker mod min stjernespiller, men bare 15 minutter senere kunne Raul Garcia svare igen med en flot udligning. Det var specielt ærgerligt, da Raul Garcia i sommerpausen var få minutter fra et skifte til os. Javi Martinez er en dog en rigtig fighter, en lysende nordstjerne der som den sidste forlader himlen og gør plads for solen. En eftertragtet herre på linie med en blondine i et amerikansk fængsel, en tuborg alene i en kasse harboe, og i kort efter pausen returnerede han føringen efter et fantastisk mål. På utrolig vis snød han først to mænd for derefter med et uforligneligt bananskud, at bringe os foran. I det 74. minut står vi endnu engang op, Del Horno får rettet et flot hjørnespark af og udbygger føringen til 3-1. I det 89. minut får Sadick Adams reduceret, men det er uden betydning, og en vigtig 3-2 sejr på udebane er hentet.

De efterfølgende tre kampe sender dog for første gang i denne sæson bekymrede skyer over Bilbao, kun 2 point bliver hentet og vores moral, er på niveau med George Bush popularitet i Al-Queda. Det første pointtab registrerer vi hjemme mod Espanyol, hvor Luis Garcia med 2 scoringer bliver dagens synder.

Efter den rædselsfulde Espanyol kamp søger vi oprejsning ude mod Deportivo, men en bommert fra Ustaritz resulterer i en Deportivo udligning, og to dumme point er tabt. Samme resultat henter vi i Sevilla, hvor Betis ligger græs til en forfærdelig kedelig kamp. Kampens eneste lyspunkter finder man hos de to målscorere Kepa og Susaeta, og et enkelt point til begge hold kan ingen være utilfredse med.

Efter de seneste tre kampes pointtab er vores behov for point mod Almeria enormt. Koncentrationen lyser dog også ud af spillerne, og fuldt fortjent står der 4-1 på tavlen efter kampen. Den flotte præstation med Almeria bliver fulgt op med endnu en fantastisk præstation fra mine baskiske soldater. Villareal virker mere forvirrede end en blondine hos Nasa, men på mirakuløs vis vinder vi kun 1-0 på et mål af evigt farlige Isma Lopez.

Netop Isma Lopez fortsætter sin fantastiske stime og scorer for tredje kamp i træk, da Racing får bøllebank og taber 2-0 på eget græs. Allerede efter 25 minutter bringer Xabi Prieto os foran, med sit første sæsonmål, og i overtiden cementerer Isma Lopez så sejren med sin scoring til 2-0.

Mod Sporting lider vi for første gang i fire kampe et pointtab, eneste positive fra kampen er, at Isma Lopez endnu engang kommer på tavlen, og efterhånden er en seriøs udfordrer til startpladserne. Sidste kamp i denne ombæring er mod Valladolid, der har startet forfærdeligt ud, og en sejr er ikke et håb, men et krav. Det er da også os der sætter sig på kampen, og endnu engang brillerer Isma Lopez, da han for femte kamp i træk og 10. gang i denne sæson finder vejen til netmaskerne. Da kampen er slut, er det dog ikke kun Isma Lopez, men også Iraola og Exposito der står på tavlen, og en flot 4-0 sejr er sikret.

En 3. plads i ligaen er fint nok, men vi i år satser vi alt på mesterskabet. Fuck Champions League, fuck Copa del Rey. Kun mesterskabet tæller. I de resterende 28 kampe skal vi prøve, at vinde dem alle. Modstanderne skal kigge på det baskiske flag med respekt og frygt, og forhåbentligt kan vi d. 29/5-2011 fejre det første mesterskab siden 1984.

[steeval]

Den næste update der kommer bliver lidt anderledes end de foregående, jeg vil meget gerne høre hvad i mener om den, så følg jeg fri til, at kommentere

Updaten skulle gerne komme om 30. minutter.

Steeval

[steeval]

Tak til Cesc for Top Banner

De bolchestribede soldater
Spaniens bedste, europas bedste, verdens bedste. Fantastiske, utrolige, perfekte. Overlegne, bedre, usammenlignelige. Alle førnævnte ord prædikater jeg var klar til, at sætte på mit mandskab efter de 3 seneste kampe. Vi havde netop passeret ”point of no return” og bevægede os stille mod klimaks. Med de tre seneste kampe kunne vi ikke længere gemme os for de andre, nu var vi mesterskabsfavorit på linje med Real Madrid, Barcelona og Valencia. Hvor end vi kom, skulede folk til os, som var vi et genopstået individ, stadig kendetegnene ved de røde blodpletter på det ligblege hvide lig. Her var det dog hverken lig eller blod folk frygtede, her var det de røde og hvide striber på vores trøjer og gamle, gloværdige baskiske dyder som fight og ære.

Der var ellers ikke meget der tegnede godt før de tre topkampe mod Valencia(U), Real Madrid(H) og Barcelona(U). Den kaotiske situation i Irak var uforandret, oprørsgrupper kæmpede stadig blodige opgør i Afrika, en dansk turist var blevet dræbt i Saudi-Arabien, præsident Obama prøvede stadig at genetablere den amerikanske økonomi, og jeg var løbet tør for danske bajer dagen før kampen mod Valencia.

Uden tømmermænd, men med et viljefast blik i øjnene bevægede jeg mig ud mod spillertunnelen på Nuevo Mestalla. Drengene var helt klar til en kraftpræstation, og allerede fra kampens start beviste de det for mig. Isma Lopez havde fået genvalg på toppen og med en entusiasme, jeg sjældent havde oplevet før, var han konstant farlig. Vi skulle dog helt hen til det 32. minut før det hårde slid gav bonus. Garmendia sendte en flot bold ud på kanten, hvor Susaeta hurtigt tog sig kærligt af den og serverede den flot for fødderne af Isma Lopez, der usvigeligt sikkert bankede bolden ind bag en sagesløs Hildebrand i Valencia målet. Vi beholdte presset helt til pausen, men i 2. halvleg var rollerne pludselig byttet om. Den konstant farlige angrebsduo Villa og Zigic pressede konstant på med nærgående afslutninger, men Iraizoz i målet imponerede endnu engang. Fodbold er et uretfærdig spil og kort før slutfløjtet beviste Gurpegi ovenstående sætning. Med et dommedagshug sked han hul i Valencia overtaget, og kunne kort efter juble over sin scoring til 2-0. Bolden passerede ikke målstregen flere gange og helt utroligt, kunne vi fejre en flot 2-0 sejr.

Hvis nogen havde spurgt mig før denne sæson, hvem jeg helst ville gennembanke i denne sæson, havde jeg uden tøven svaret Real Madrid. Nu havde vi så muligheden, da Real Madrid var dagens modstander hjemme på det nye San Mamés. Det var også et topmotiveret mandskab, jeg sendte på banen, og allerede fra kampens start var der kun et hold på banen. Det gav bonus i det 15. minut, da Isma Lopéz udnyttede et flot opspil og bragte os foran med 1-0. Vores unge stjerneskud var dog tilsyneladende ikke færdig og bare 12 minutter senere, jublede han igen. Jeg havde så småt vendt mig til tanken om en 2-0 føring ved pausen, men Javi Martinez ville også have del i festlighederne. Med et knaldhårdt spark uden chance for vikarierende Antonio Adán, kunne Javi Martinez gøre det pausestillingen 3-0. På trods af en 3 måls føring var jeg ikke sikker, da 2. halvleg blev skudt i gang, men min tvivl blev hurtigt gjort til skamme. Vi fortsatte dominansen fra første halvleg, og efter 68 minutter kom belønningen i form af endnu en scoring. Del Horno var denne gang manden med sidste kropsdel på bolden, og sammen med resten af holdet kunne han juble over sin scoring til 4-0. Der blev ikke scoret flere mål i kampen, men hvad fanden skulle vi også med dem? En 4-0 sejr over mægtige Real havde for alvor banket alle tvivlere på plads, og jeg fandt en lille flaske champagne frem i omklædningsrummet.

Sidste modstander i dette vanvittige program var Barcelona. Barcelona havde sejret i deres sidste 5 kampe, og der ventede en mægtig modstander på os. Vores to seneste sejre havde dog givet os blod på tanden, og vi følte os uovervindelige, derfor var det måske også, en flok selvtilfredse spillere der løb på banen. Afleveringerne hængte ikke sammen som de plejede, alle aftaler var tilsyneladende glemt og Barcelona henviste os til statist roller. Derfor var det også fuldt fortjent, at Bojan i det 36. minut kunne bringe Barcelona foran på en flot afslutning fra tæt hold. Helt utroligt kunne vi dog 10 minutter senere juble, da Isma Lopez – endnu engang – scorede et fantastisk mål, der også skulle blive det sidste før pausen. I anden halvleg blev kampen mere lige, men hverken os eller Barcelona kom til afgørende chancer, og kampen endte 1-1.

Vi lå nu nr. 1, vi var de øjeblikkelige bedste i spansk fodbold, og jeg troede mere og mere på operation ”Spansk Mesterskab”. Jeg kiggede de spanske sportsaviser igennem og tog de mange roser til mig.

[steeval]

Så kom den. Ved godt den første øjekast er meget lig de andre, mener dog den er mere "beskrivende". Sig dog gerne hvad i mener om den, så jeg kan finde ud af hvad der er bedst

På forhånd tak
Steeval

EDIT:

Aner ikke rigtigt hvad vi skal stemme om, så satte lidt samfundsrelateret op

Kunne være sjovt, at se, hvad i ved om vores kære baskere

[sheriffen87]

Du har gjort det igen  SUPER UPDATE, med SUPER resultater til følge...

Nu ser det ud som om du kan hente mesterskabet, og hvilke præstationer af Isma Lopez. SS af tak 

G E N I A L T 

[steeval]

Du har gjort det igen  SUPER UPDATE, med SUPER resultater til følge...

Nu ser det ud som om du kan hente mesterskabet, og hvilke præstationer af Isma Lopez. SS af tak 

G E N I A L T 

Mange tak Poster et SS her senere, og der kommer også en update om den første halvdel af ligaen

Er glad for dine trofaste kommentarer, og selvfølgelig at du kan lide mit arbejde

[sheriffen87]

Mange tak Poster et SS her senere, og der kommer også en update om den første halvdel af ligaen

Er glad for dine trofaste kommentarer, og selvfølgelig at du kan lide mit arbejde

Okay det lyder godt... jamen den seneste update er en af de bedste jeg længe har læst, så du har noget at leve op til 

[steeval]

Tak til Roxer for Top Banner

Halv fuldt, halv tomt?
Som en liderlig skoledreng, der lige har opdaget internettets mange goder, surfede jeg konstant rundt på diverse sportshjemmesider. Desperat i min søgen for anerkendelse af vores seneste resultater og hungrende efter journalisternes roser. Jeg var blevet afhængig, og som en anden junkie søgende efter næste fix, måtte jeg hele tiden have mere. I min desperate søgen efter næste fiks bevægede jeg mig rundt på forskellige internationale sider. Kinesiske, danske, spanske, franske lige meget. Så længe der var et billede af mig selv jublende, med hænderne i vejret var jeg tilfreds. Flere timer om dagen brugte jeg på det, flere timer hvor andre ting måske var vigtigere, men ingen kunne tilfredse stille mig. Jeg klikkede ind på tv2.dk, jeg vidste de konstant snakkede om os, på jagt efter mit sidste fiks før sengetid, sidste fiks før dagen i morgen, sidste fix før søvnens mange muligheder, gav mig uendelige chancer for drømmende fiks. Jeg kiggede på vores seneste kampe, kommende kampe og stillingen. Det så yderst lovende ud.

Første kamp efter de tre topkampe var et lokalopgør mod de evige rivaler Real Sociedad. Jeg så frem til opgøret med en viden om vores overlegne styrke, og det var det stærkeste hold baskerlandet kunne præstere, som jeg sendte på banen. Kampen var dog bare 3 minutter gammel, da vi løber ind i en mareridtstart. Inigo Diaz de Cerio modtager bolden uden for feltet og med årets heldigste skud, brager han bolden ind bag en chanceløs Iraizoz i målet. Men som så mange gange før i denne sæson viser Isma Lopez fremragende klasse, og med to utrolige scoringer, sørger han for en pauseføring. I anden halvleg er der kun os på banen. Sociedad spillerne spiller af helvede til, og ville have gjort mere gavn som mannequin dukker i magasin. Der går heller ikke mange minutter, før Susaeta udnytter en af de utallige chancer til, at udbygge føringen, til 3-1. Kort efter er det så Aduriz tur, der med en sikker inderside scorer kampens sidste mål, 4-1 til os. Et fantastisk resultat i lokal derbyet.

Den fantastiske stime fortsættes i de efterfølgende kampe. Først får Sevilla røvfuld på eget græs, og med en sikker 4-1 sejr jubler vi hele vejen hjem. Del Horno var kampens stjerne med to scoringer. Derefter er det Mallorcas tur til, at få bøllebank, og med den tredje 4-1 sejr i træk sætter vi en tyk streg under storformen.

For fjerde kamp i træk scorer vi fire mål, denne gang er modstanderen Laudrups Getafe, der ynkeligt ser på, mens Isma Lopez holder legestue. Jeg kigger smilende på Laudrup, da Isma Lopez efter sin anden scoring kommer stormende mod bænken med resten af holdet i hælene. Dominansen er total, vi er klasser bedre, og fuldt fortjent vinder vi 4-0 på eget græs.

I den efterfølgende kamp mod Salamanca fortsætter vi den gode stime med en sikker 2-0 sejr, før uheldet indtræffer mod Zaragoza. Vi har ikke tabt de sidste 15 kampe, men i dag sker det. Efter en første halvleg vi totalt dominere, og fuldt fortjent kommer ud af i førersædet efter Isma Lopez scoring, bliver efterfulgt af en forfærdelig 2. halvleg. Spillerne ligner høns uden hoveder, mens de forvirret jagter de pasningssikre Zaragoza spillere, og et kvarter inde i 2. halvleg, sker det uundgåelige. Milito udnytter en flot forarbejde, og bringer balance i regnskabet, men bare 10 minutter senere går det helt galt. José Sosa sparker langt udefra og på mirakuløs vis, ender bolden kort efter bag Iraizoz. Det sidste mål i kampen, men det første nederlag siden 3. runde til os. Lorte kamp.

Overskrifterne var ikke så prangende som normalt, vi blev omtalt med spørgsmålstegn, og et dårligt fiks trængte sig på, men som den mand jeg er, har jeg også et middel mod det. Så snart depressionerne melder sig, trykker jeg hurtigt ALT+TAB, og et billede af en storsmilende manager på toppen af verdenen hopper frem.

[steeval]

@sheriffen

Her er SS af Isma Lopez

http://i28.tinypic.com/nnw0zo.jpg

[sheriffen87]

Tak for SS 

Igen disker du op med en flot update. Meget underholdende, men det er ærgeligt at de andre tophold ikke taber nogle flere kampe, for det ser ud til at blive en tæt kamp om mesterskabet..KIU 

[steeval]

Hejsa der kommer en update her snart.. EN MEGET OVERRASKENDE EN AF SLAGSEN

Håber i vil taget godt i mod den..

[Racmuzzen]

kunne man evt få din taktik?
er selv staret med dem, og det går af lort

[steeval]

Tak til Cesc for Top Banner

Sørgmodighed, glæde, forvirring
Udefra lignede det hverdag, men trådte man inden for døren, ventede der et stort chok. For en person der aldrig havde set kontoret før, ville der ikke være noget mistænkeligt, men for det daglige personale var det uforståeligt. Det kæmpestore kontor på 6x4 m2, der normalt var hærget af rod og uorden var pænt og nydeligt. På reolerne var placeret store mapper i alfabetisk rækkefølge, på arbejdsbordet var der ikke andet end den lille laptop, han engang havde anskaffet sig. Kun en whisky flaske afslørede manden bag skrivebordet, der med hænderne dybt begravet i ansigtet og med ballerne behageligt placeret på den dyre italienske lænestol, lignede et fortidslevn. Efter et par minutter i denne ubehagelige stilling, fjernede hænderne sig og ansigtet på en velkendt mand stod tilbage. Med hans blå øjne og lyse hår var han anderledes, end de andre i området, men han var alligevel dybt respekteret. På 3½ år havde han udført utrolige bedrifter, som ingen havde forudset. Han var blevet et ikon i det ikonfattige rige, men det var ikke den Daniel Steeval folk kendte, der sad på hans kontor. Den normale udstråling af entusiasme der som regel strømmede fra de blå øjne var blevet udskiftet, med et tomt, gråt blik. Der var noget, der plagede ham, noget som han ikke kunne sætte ord på, der var noget der manglede. Steeval kiggede rundt i rummet, det så ikke ud som om, han kiggede på noget, men få sekunder efter tog han beslutsomt fast om flasken, og hældte den gyldne væske op i glasset. Med en endnu større beslutsomhed bevægede han derefter glasset mod munden, og tømte det i en slurk. Da han stillede glasset tilbage på bordet, var det med det velkendte glimt i øjet, han åbnede laptoppen, loggede ind på sin email og begyndte at taste på knapperne.

Et andet sted i byen sad Fernando Garcia Macua dybt begravet i sine egne tanker. Manden, der om nogen, havde høstet på Steevals succes, havde pludselig fået kolde fødder. I klubben hvor ingen er over holdet, havde en mand pludselig hævet sig over resten. Manager Daniel Steeval var blevet ikonet på holdets succes, en ting der var svært, at acceptere for Fernando Garcia Macua. På den anden side elskede han sin manager, de havde ikke mødtes ofte, men de var gode venner. Han vidste dog også, at dagen ville komme, hvor Steeval søgte nye græsplæner, og der nok ikke ville gå lang tid. Et pludseligt bip rev ham ud af sine tanker, en ny email var netop tikket ind, normalt ville han bare lade den ligge til senere, men da der stod daniel_steeval@bilbao.es som adresse afsender, blev han nysgerrig. Garcia Macua tog en tår af sin kaffe og åbnede mailen.

Som jeg har sagt før, skylder jeg denne klub ALT. I troede på mig, da ingen andre gjorde, og Bilbao vil altid have en speciel plads i mit hjerte, men som i mange forhold har man også behov for noget nyt nogle gange. Jeg tager derfor konsekvensen, af min manglende motivation på det sidste, og er fra dags dato arbejdsløs.

Alt godt i fremtiden
Daniel Steen Steeval

Der var ingen følelser, at spore i Garcias øjne. Han tog roligt en tår mere af sin kaffe, og kiggede ud af vinduet. Det var mærkeligt, han vidste ikke engang selv, hvad han tænkte. Det var skræmmende for hele sit liv, havde han netop lagt stor vægt på, at kunne kontrollere sine følelser. Til sidst tog han et valg, åbnede computeren og trykkede ”besvar”.

Tilbage på Bilbaos træningsanlæg sad Steeval med tårer i øjnene. Det var ikke en let beslutning han havde truffet, men han vidste den var nødvendig. Han tog fat om flasken og skulle lige til at hælde op i glasset, men besluttede at glas bare ville sænke ham, og drak i stedet direkte fra flasken. Alkoholens effekt begyndte så småt at vise sig, og sammen med de voksende følelser rumsterede der nu et virvar af kaos i hans hoved. Han kiggede ventende på skærmen, velvidende at Garcia Macua snart ville svare tilbage, satte Steeval flasken tilbage på bordet, og lænede sig tilbage i den dyre italienske lænestol. Han skulle ikke vente mange minutter på sit svar, og efter at have gennemlæst det et par gange, kunne man ane et stille smil på hans læber.

Jeg vil ikke sige det kom som en overraskelse. Vi i har længe i bestyrelsen vidst, at samarbejdet spillede på sidste vers, men derfor har vi alligevel nogle ord, vi gerne vil sige.

Mange tak. Mange tak for dit engagement og arbejde i klubben. Du har med dit entusiastiske ydre skabt resultater, vi ikke havde drømt om for få sæsoner siden, og det er med en tåre på kinden, at vi ønsker dig alt held og lykke i fremtiden.

Vi må hellere lige mødes en af de nærmeste dage, og planlægge vores pressemøde, men indtil da vil jeg på vegne af klubben gerne takke mange gange for din præstationer.

Alt godt i fremtiden
Fernando Garcia Macua

Alt godt i fremtiden. Han smilede lidt ved ordene, tog en ekstra slurk af whiskyen, og bevægede sig ud af kontoret. Han vidste, at det var sidste gang, han ville se det indefra, men han glædede sig samtidig til sit kommende arbejde.