Flot marts måned
01/03/08 - 31/03/08
Efter et fantastisk februar måned skulle Colo Colo forsøge at fortsætte den gode form. I den første kamp mod Melipilla
startede Colo Colo friskt med fremadrettet spil, og flot pasningspil. På trods af en masse chancer var det først i det 27. minut at Eduardo Rubio kunne bringe Colo Colo i front. Det var Rodrigo Millar der lagde hjørnesparket ind i panden på Biscayzacu, som headede bolden på overliggeren. Bolden røg ud til Rubio, som lå på kanten af feltet, og han sparkede følt bolden ind i målkrogen.
Blot 7 minutter senere var det Millar der kunne heade bolden i mål efter et hjørnespark af Salcedo. I anden halvleg fortsatte Colo Colo med at holde Melipilla fra chancer, mens de selv kom til massere af dem, men flere mål kom der ikke i marts måneds første kamp. Kampen endte dermed 2-0.
Næste kamp var mod Rangers (CHI) i Copa Libertadores. Inden kampen var Colo Colo kæmpe favoritter, men imponerende var deres spil bestemt ikke. På trods af det hev de en 0-2 sejr hjem. Det første mål scorede Gonzalo Jara efter et kvarters spil. Kampen var startet meget rodet og det var derfor en solotur der skulle til. Jara snød 3 mand inden han sikkert sparkede bolden i kassen til 0-1.
20 minutter efter lagde målscoreren til 1-0 Gonzalo Jara bolden ind til en helt fri Rodrigo Millar, som iskoldt udnyttede den chance. Den rodede affære fortsatte dog, og da dommeren satte fløjten i munden for sidste gang i kampen lød skudstatistikken 6-5 i Rangers (CHI) favør! Så imponerende spil var det bestemt ikke de 4336 tilskuere fik at se den onsdag eftermiddag.
3 dage senere gjaldt det Cobresal i ligaen. Ligesom i sidste kamp var det en kedelig affære. Der skete ikke en skid før Eduardo Rubio 3 minutter inde i anden halvleg bragte Colo Colo foran efter et flot langskud.
Derefter kom der lidt mere styr på kampen, men der kom ikke flere mål før Pedro Muñoz i overtiden headede bolden med fuld hammer mod mål. Colo Colo's målmand Cristian Munoz havde ingen chance for at nå ud til den, og Cobresal fik dermed lidt heldigt 1 point mere ind på kontoen.
4 dage efter var det Arsenal de Sarandí, som gæstede Colo Colo's hjemmebane David Arellano i Santiago. I denne kamp var Biscayzacu ude efter en skade i sidste kamp så det var derfor Rodolfo Moya, som startede inde alene på toppen. Det gjorde han også fint da han i overtiden af kampen scorede til slutresultatet 1-0 til Colo Colo. Et kvarter inden havde Gonzalo Fierro fået vist det røde kort efter en kynisk tackling. Skudstatistikken sagde efter kampen kun 6-2 i Colo Colo's favør!
Efter de mange kedelige kampe skulle Colo Colo forsøge at rette op på skudstatistikken. Det lykkedes ikke, men til gengæld kom der massere af mål. Allerede efter 5 minutter udnyttede Moya sikkert en chance, som Rodrigo Millar havde givet ham. Et kvarter efter var det Salcedo, som kunne øge føringen til 2-0. Flere mål kom der ikke i den halvleg, men det gjorde der i den næste!
Efter 6 min. kunne Salcedo for anden gang i kampen få netmaskerne til at blafre.
Det kunne han også for tredje gang i kampen 20 minutter før tid, da han blev spillet flot fri af Luis Mena. I overtiden kunne Moya sætte prikken over i'et ved at gøre det til hele 5-0 over Lota Schwager! Colo Colo fik dermed scoret imponerende 5 mål ud af ni skud!
Sidste kamp i marts måned var mod Unión Española på udebane. Der var lidt flere chancer i denne kamp, men det første mål kom til gengæld først 2 minutter inde i anden halvleg. Det var Rodrigo Millar der vandt en hovedstødsduel med Calderon, og flot headede bolden op i nettaget.
2-0 blev det da Moya fik en lang aflevering af Moises Villarroel, som havde fået lov til at starte inde. Moya tog den flot ned med brystet, vendte om og flugtede bolden i mål til slutresultatet 2-0 til Colo Colo.
Det sluttede dermed okay for Colo Colo, som ligger nr. 1 i ligaen med en bedre målscorer med en bedre målscorer.
Colo Colo 2-0 Mellipilla Liga
Rangers (CHI) 0-2 Colo Colo Copa Libertadores
Cobresal 1-1 Colo Colo Liga
Colo Colo 1-0 Arsenal de Sarandí Copa Libertadores
Colo Colo 5-0 Lota Schwager Liga
Union Española 0-2 Colo Colo Liga