home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
10 Sep 2024, 22:18 Bubbles Challenges The real SAF Challenge
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
29 Jul 2024, 11:07 euthenasia Omklædning... Underlige ting
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23421
  0 Brugere, 551 Gæster Online.

Indlæg: 1132874 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: dlg99
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Fredericia mod toppen!
0 Brugere og 46 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 18 Udprint
Forfatter Emne: Fredericia mod toppen!  (Læst 51045 gange)
Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #60: 03 Apr 2008, 21:04 »

Prøver, når jeg får tid, at lave noget ved grafikken, men jeg må dog sige at jeg ikke kan måle mig med en som cube - overhovedet!
Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #61: 03 Apr 2008, 21:04 »

Prøver at hente noget inspiration der, selvom jeg allerede nu kan love, og allerede har sagt, at det grafusje er en smule bagved pga. min ringe erfaring indenfor det område.

Jeg kan klart anbefale at søge en masse tutorials på google. Jeg var/er heller ikke den store haj til det grafiske indhold, men synes selv jeg er blevet klart bedre efter at have studeret nogle guides nøje.  
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #62: 03 Apr 2008, 21:05 »

Jeg kan klart anbefale at søge en masse tutorials på google. Jeg var/er heller ikke den store haj til det grafiske indhold, men synes selv jeg er blevet klart bedre efter at have studeret nogle guides nøje.  

Vil jeg da forsøge Smiley
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #63: 04 Apr 2008, 17:01 »

Der kommer desværre først update i morgen. Det er IKKE pga. manglende motivation, men derimod pga. manglende tid.
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #64: 06 Apr 2008, 21:20 »

12. marts, 2008

Jeg mærker den sugende mavefornemmelse, idet jeg iscenesætter en grim grimasse, som jeg regner med Stig Pedersen vil synes om. Før jeg går ud af badeværelset, hvilket ikke ligger langt fra lokalet Stig befinder sig i, tager jeg et kort blik i spejlet og ser mit kulørte ansigt. I vinterens kulde har jeg fundet varme i solcentre, for jeg har lært, at det er vigtigt for en manager at være et ansigt udadtil.

Min guldbrune hud glinser i vintersolen, som, da jeg går ud af bygningen, får sneen til at blænde mig. Jeg dækker mine sarte øjne med en hånd, som skygger for mine øjne som en kasket, og vender blikket op mod bygningen overfor – bygningen hvor jeg skal snakke med Stig. Jeg er ikke nervøs, nærmere spændt.

Da jeg med min højre velpolerede lædersko betræder dørkarmen, mærker jeg spændingen stige fra tippen af mine tæer til toppen af mit hoved. Hvad jeg skal snakke med ham om er endnu uvist, men i mit baghoved har jeg en idé om, at han vil snakke om de nyligt overståede vintertræningskampe .

Med et fast tryk om ”skæbnedørens” håndtag rykker jeg hårdt og kommanderende den brune dør ind. Som sædvanlig sidder Stig i hans stol, som er en smule højere end de andre stole i rummet. Med et forkastet blik sætter jeg mig dybt og trygt ned i stolen overfor ham. Jeg nærer stadig en vis respekt for denne mand, selvom han egentlig bør nære større respekt for mig.

”Har du haft en god jul?” spørger han bare helt ligeglad med mødets egentlige formål. ”Ja, tak”, svarer jeg hurtigt og efterlader ham blank for videre småsnakken. ”Jeg har bedt dig om et møde i den viden, at du selvfølgelig skal have et indblik i klubbens forventninger. Med dig som tropsfører har holdet gang på gang præsteret store ting, og derfor har vi bestemt, at det selvfølgelig var tid til at revurdere vores mål for denne sæson og fremtiden.” siger Stig og rækker mig papirer, som stadig er varme fra sin fortid i en skrivemaskine.

”Dejligt”, siger jeg, men rækker ham ikke engang et kort og tørt blik, som ellers ville være på sin plads. Jeg skimter hurtigt over papirerne. Mine øjne dumper hårdt ned på et punkt i teksten, som jeg lige må tænkte over en ekstra gang - ”Danske mestre inden år 2018”.

Den forhenværende og komplet latterlige forudsætning er blot blevet formindsket med 2 år. 2 sølle år! Uden at tænke videre over det råber jeg ind i hovedet på manden overfor: ”HVAD ER DET FOR NOGET?! HAR DU IKKE STØRRE DRØMME MED HOLDET?!”

Lettere kølet ned, dog stadig med dampe ud af øre og næse, siger jeg behersket: ”Undskyld Hr. Direktør. Det må De meget undskylde. Det gør bare ondt i mit Fredericianer-hjerte, at vi ikke har de samme drømme. Jeg mener f.eks. vi skal være mestre inden 2012, hvilket jo overhovedet ikke stemmer overens med dine forudsætninger for klubben.”

Han ser ud til at være rystet, for med et ansigt i uvidenhed beskytter han sig med sin titel og går i en defensiv stilling: ”Jeg er direktør, og jeg bestemmer klubbens mål. Tag du nu hjem og fundér over tingene, så tager vi en snak om målene når sæsonen er ved ende.”

Han har overtaget i samtalen, og jeg prøver ikke at vende bøtten. I stedet trækker jeg i min sorte jakke og retter på slipset, hvorefter jeg giver direktøren et anerkendende og respektfuldt nik og træder ud af døren.

Med mit hoved stadig værende i mødet, men min krop gående på parkeringspladsen, støder jeg hårdt ind i min nye bil. ”For helvede” udbryder jeg, for derefter at sætte mig ind og køre mod et lokalt værtshus.

« Seneste Redigering: 01 Jun 2008, 21:23 af Hallas » Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #65: 06 Apr 2008, 21:41 »

Ingen der har en kommentar til det nye design, og ja, selve updaten? Smiley
Logged

BenjaBabs
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #66: 06 Apr 2008, 21:43 »

et ord: Fremragende!!!! Til bøde design og update Opstemt
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #67: 06 Apr 2008, 21:43 »

Jeg ku' rigtig godt lide updaten.. kan generelt bare godt lige din blog.. KIU
Logged

- Veni, vidi, vici -

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #68: 06 Apr 2008, 21:44 »

Mange tak begge to Smiley
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #69: 07 Apr 2008, 16:42 »

Hej læsere.

Til trods for, at min lyst til spillet og bloggen er i top, vil updatesne ikke være de mest hyppige set her på siden. Dette forekommer pga. mit privatliv, som tager det meste af min tid, og derfor ligger FMF, FM og bloggen længere nede på min prioriterings-liste. Dog sagt, at updatesne selvfølgelig vil komme i rimelige intervaller og allerede i morgen, hvor jeg har lidt tid, vil der blive lagt en update op.

Dette var bare lige for, at forsikre Jer om, at bloggen har stor interresse, for mig, for det har den!
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #70: 08 Apr 2008, 19:30 »

27. april, 2008

Uden den mindste sammenhørlighed med mine modstridende ben bliver jeg trukket mod åbningen i den sorte mur. Lyset fra pærerne i lokalet, hvor jeg blev pyntet af mænd med løse håndled og små parisiske fipskæg, kan jeg stadig ane, når jeg lukker øjnene.

Da jeg når igennem åbningen, ser jeg Camilla Martin siddende i en rød stol, som markerer farverne for omgivelserne. Mine ben ryster, da jeg trykker den tidligere badminton-stjernes lille hånd, og fremstammer et nervøst: ”Goddag”. Hun gengælder hilsenen, og vender derefter sin opmærksomhed mod kameraholdet. ”Er vi klar?”, siger hun med en fast og dirigerende stemme.

”3..2..1.. og I er på!”

”Vi vender nu opmærksomheden mod Viasat Sport Divisionen, som i år bliver ført an af Danmarks måske største fodboldoverraskelse; FC Fredericia. Manden, som er skylden til succesen hedder Christian Hallas, og vi har været så heldige, at have hans tilstedeværelse her i dag. Goddag Christian Hallas.”

Jeg nikker anerkendende og prøver at køle mit svedende ansigt af med mit højre jakkeærme.

”FC Fredericia har i denne sæson været uden sidestykke, og de fleste fodboldkritikere peger på dig som grunden. Med 8 runder tilbage virker i som sikre mestre, men før sæsonen var I blot dømt til en 5-8 plads. Af den grund har du, af din klubs fans, fået tilnavnet ”Sir Hallas”. Hvad mener du om det?”

I en brøkdel af et sekund gennemlever jeg igen de fantastiske stunder, hvor fansene til kampene har råbt: ”Sir Haaaaallas! Sir Haaaaaaallas!”

”Jeg er selvfølgelig utroligt beæret over at blive sammenlignet med Manchester Uniteds succestræner, men jeg føler jeg kører min egen stil, og derfor bryder jeg mig ikke videre om tilnavnet.”, fortæller jeg Danmarks fodboldfans.

Derefter fortsætter Camilla Martin: ”Hvis I så rykker videre op i Superligaen, hvordan mener du så, at dit nuværende hold vil klare sig på højeste niveau?”

Det kommer som et hårdt slag direkte i nyren. Ved at tage stilling til det spørgsmål, kan jeg dræbe den gode stemning i truppen. Alligevel ser jeg mig nødsaget til at være ærligt. ”Truppen ser stærk ud over hele linjen, men alligevel ser jeg det som en nødvendighed at forstærke holdet.” svarer jeg.

Camilla Martin fortsætter interviewet: ”Med Jens D. Kristiansen på toppen har du vist, hvordan man får en angriber til at score mål på samlebånd. I 22 ligakampe har han, på trods af sin unge alder af 20 år, scoret utrolige 20 mål, og derved sat en tyk streg under sin status som topspiller. Overrasker han dig?”

Til gengæld var jeg parat til dette spørgsmål. Som et stjerneskud på den klare himmel har Jens krydret en ellers mindre stærk liga med utrolige tekniske detaljer, flotte mål og superpræstationer. ”Jens er en spiller, som altid præsterer 100%, og jeg mener, at han vil blive endnu mere vigtig for os i Superligaen. Han kan allerede nu begå sig på topniveau, og på trods af hans unge alder, er han allerede en af Danmarks bedste spillere.”

Camilla Martin vender sit ansigt, som jeg ikke én gang har kunnet fokusere på, og kigger mod et kamera, som lige pludselig har fået en rød lampe over linsen. Hun takker ærbødigt af til seerne, hvorefter hun rejser sig op.

Derefter følger jeg hendes eksempel, siger tak for at jeg måtte komme, og træder ud på parkeringspladsen, hvor min bil holder. Med hurtigere og hurtigere skridt går jeg mod den røde bil, og hiver hårdt i håndtaget. Døren ryger hårdt op i siden på en anden bil, men det har ikke min interesse. Med tankerne på hvem fra holdet, som vi skal skille os af med til sommer, drøner jeg hjemad. Hjem til trygheden.

« Seneste Redigering: 01 Jun 2008, 21:24 af Hallas » Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #71: 08 Apr 2008, 19:38 »

Fantastisk update Hallas! Du fortsætter den gode stil og scorer en masse mål. Jeg tror helt klart på en oprykning for Fredericia spiller virkelig flot fodbold. Hvem har du kigget på som muligvis forstærkning til holdet?
- Og en skam, at Christian Hallas ikke forsøgte sig at få Camilla Martin's nummer haha (Opstemt)

Spøg til side. Skriftlig fortsætter du også på et usædvanligt flot niveau - Et af de bedste herinde, hvis du spørger mig. Ellers har jeg ikke særlig meget andet og sige. Det ser godt ud Hallas. Keep it up!
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #72: 08 Apr 2008, 19:53 »

Fantastisk update Hallas! Du fortsætter den gode stil og scorer en masse mål. Jeg tror helt klart på en oprykning for Fredericia spiller virkelig flot fodbold. Hvem har du kigget på som muligvis forstærkning til holdet?
- Og en skam, at Christian Hallas ikke forsøgte sig at få Camilla Martin's nummer haha (Opstemt)

Spøg til side. Skriftlig fortsætter du også på et usædvanligt flot niveau - Et af de bedste herinde, hvis du spørger mig. Ellers har jeg ikke særlig meget andet og sige. Det ser godt ud Hallas. Keep it up!

Mange tak vondracek. Hvis der var en månedens kommenterer-pris ville du få den Wink Ja, regner også med at blive mestre, men nu må vi se. Jeg har endnu ikke kigget på nogle spillere, men talentspejderne er sendt ud.
Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #73: 08 Apr 2008, 20:10 »

Okey jeg venter spændt. Kan du røbe hvilke lande du primært søger talent i?
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Jeg vil til tops!
« Svar #74: 08 Apr 2008, 20:11 »

Okey jeg venter spændt. Kan du røbe hvilke lande du primært søger talent i?

Når klubben hedder FC Fredericia begrænser det mine udfoldelser, og jeg tror primært det bliver danske. Dog ikke sagt, at jeg ikke vil kigge i andre steder i Skandinavien Smiley
Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 18 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010