De indledende manøvrerAllerførst skal jeg have lagt mig fast på en opstilling. En god allround opstilling, der kan bruges mange steder er selvfølgelig en ganske almindelig 4-4-2, men som nogen måske ved, så er det altså ikke en taktik, der sådan rigtig falder i min smag. Derfor vælger jeg den næstmest oplagte, som stadig er en 4-4-2, men med en diamant på midten, frem for den flade kæde. Den giver måske nok lidt huller på den centrale del af banen, men den ulempe opvejes efter min mening af, at der dannes flere spilmuligheder helle vejen frem ad banen, og samtidig bindes forsvar og angreb godt sammen. Kun kanterne får en kort pil frem ad banen.
Dernæst skal dødboldene sættes op. Jeg har de bedste erfarringer med at holde mig til standardindstilling
erne, for frispark, indkast og de defensive hjørnespark, og nøjes med at koncentrere mig om de offensive hjørnespark. Et hurtigt kig gennem truppen afslører, at alle de bedste hjørnesparksskytter er højrebenede, så fra højre side skal vi altså ikke lægge sparkene for tæt på baglinien, da det højst sandsynligt vil ende i noget skidt, de skal derimod lidt længere ind i feltet, jeg prøver i første omgang at lægge dem ind i det lille felt, og ser om det er for tæt på baglinien. Fra venstre side derimod, kan vi godt forsøge at skrue boldene lidt indad mod baglinien. Jeg har gode erfaringer med at placere en fysisk og hovedstødstærk spiller ved forreste stolpe, og så lægge den ind til ham, så det bliver også udgangspunktet denne gang. Der ud over skal vi have placeret en kropsstærk og også forholdsvis hovedstødstærk spiller inde ved målmanden, for at genere ham. Ved bageste stolpe stiller vi også en spiller der er stærk i luften. De øvrige spillere vi skal have ind i feltet, skal placeres bagest i feltet, så der er så meget plads som muligt ved den forreste stolpe, hvor vi altså gerne vil have bolden ind. Der ud over skal vi have en langskudspecialist placeret udenfor feltet, til at tyre til de løse bolde, der måtte komme derud. Og så skal vi selvfølgelig også huske at holde et par spillere tilbage, det skal selvfølgelig være et par af de spillere, der ikke har nogen af de kvaliteter, der kan blive brug for inde i feltet i den anden ende af banen.
Den sidste ting jeg sætter op, inden jeg begynder på de tre spilsystemer er kraftigt inspireret (læs; tyvstjålet) af zagallos 2-6-2 framework. De to centrale forsvarsspillere får en meget defensiv individuel mentalitetsindstill
ing på 3, den kreative frihed sættes meget lavt på 2 og closing down sættes forholdsvis lavt på 5, da de ikke skal flagre for meget. De to angribere, får en meget offensiv indstilling på 17 og ellers sættes den ene angriber til defaultindstillinge
n for en targetman, mens den anden sættes på defaultsindstilling
en for en angriber (med de samme ændringer, som zagallo foreslår).
Den offensive taktikSå er vi klar til at begynde på de enkelte spilsystemer, og først vil jeg kaste mig over den offensive taktik. Her er det angrebsspillet der skal være i fokus, mens defensiven kommer i anden række. Vi skal forsøge at udnytte hele banen, og have vores backs med i spillet frem ad banen. Afleveringerne skal ligge foran modtageren. Den kreative frihed skal ligge over middel og tempoet skal holdes forholdsvis højt. Der skal ikke spildes for meget tid, men vi skal heller ikke sende bolden så hurtigt videre, at den havner i fødderne hos modstanderen. Vi skal have forsvarslinien stående forholdsvis højt på banen, og forsøge at trække modstanderen i offside.
HoldinstrukserHoldmentaliteten sætter jeg på
16 (højere kan den jo faktisk ikke sættes, da angriberne jo helst skal være de mest offensive), det er muligt, den med tiden bliver justeret en anelse ned, men som udgangspunkt holder jeg mig til de 16.
Den
Kreative frihed sættes til
13, for at sikre det uforudsigelige angrebsspil.
Afleveringerne sættes i den lave ende af direkte på
13, i håbet om, at det sammenholdt med den offensive mentalitet, svarer til at bolden bliver lagt foran modtageren.
Tempoet sætter jeg højt, på
15, da der skal være fart over feltet, og for at sætte modstanderens forsvar på overarbejde, for at følge med.
Bredden sættes på
18, for at brede spillet ud, og holde fløjene ude omkring kridtstregen. Igen for at det ikke skal blive for nemt for modstanderens forsvar.
Closing down sættes på
12, for at lægge presset forholdsvis højt på banen.
Time wasting sættes på
7, i håbet om, at det nogenlunde giver førnævnte balance mellem hurtig fremføring af bolden og tilpas sikre afleveringer.
Forsvarslinien lægges på
14, igen for at sikre et højt pres, og samtidig for at give mulighed for at fange modstanderen i offsidefælden.
Tacklingerne sættes til
normal.
Der sættes hak ud for use
targetman og
offsidefælden. Da Everton ikke råder over en angriber, der er rigtig stærk i hovedspillet men til gengæld har lynhurtige Johnson, vælger jeg at ”fodre” min targetman (som altså bliver Johnson) med bolde som han skal løbe op
(run onto ball). Resten sættes som default.
Individuelle instrukserI første omgang vil jeg, i forbindelse med de individuelle instrukser, ikke kigge så meget på spillertyper, og i stedet fokusere på spilkonceptet jeg ønsker at spille.
Målmanden (GK)Jeg gør et forsøg, og giver ham holdmentaliteten. Tidligere har jeg ellers som regel altid gjort målmanden til den mest defensive spiller på holdet, men i FM08 har jeg for alvor haft problemer, med at få mine målmænd til at præstere, så her vil jeg eksperimentere lidt.
Hvad kreativ frihed angår, så vil jeg ikke eksperimentere så meget, det sidste vi har brug for, er en Pato Abbondanzieri type, der flagrer rundt udenfor feltet, når han har forsvarsspillere til at klare de ting.
Hvad closing down angår, gør jeg igen et forsøg, da et af mine problemer med mine målmænd har været, at de ofte står alt for passivt og ser til, mens modstanderen bare tæsker bolden i mål, uden de store problemer. Normalt spiller jeg med en forholdsvis lav closing down for målmanden, så i et forsøg på at gøre ham lidt mere aktiv, vil jeg denne gang forsøge at sætte denne indstilling lidt højere.
Resten er egentlig bare lige ud af landevejen, hold- og defaultindstillinge
r, med den undtagelse, at jeg ikke mener, at det er målmandens opgave, at forsøge sig fra distancen (så ondt et langskud er der altså ingen der har), og ej heller at slå tværafleveringer, så de to indstillinger er kørt ned på så lidt som muligt.
Det centrale forsvar (DC)Forsvaret har jeg været inde på under de indledende manøvrer, så det er der ingen grund til at gå for meget i dybden med igen. Jeg har dog igen valgt, at der ikke er nogen grund til at opfordre forsvarsspillerne, til at forsøge sig fra distancen, dels fordi de simpelthen ikke har langskudsevnerne til det og dels fordi jeg ikke ønsker at de skal opholde sig for meget så langt fremme på banen, at de ligefrem får de store muligheder for forsøge sig fra distancen.
Backs (DR/DL)Mine backs skal holde sig på kanten, så ikke for meget kreativ frihed til dem.
Jeg vil derimod meget gerne have dem med frem i nogle overlap, når vi angriber, så forvard runs sættes på ofte, og cross from sættes til mixed, hvilket åbner op for muligheden for, at tværafleveringen fra baglinien, faktisk godt kan komme fra en back.
Da backs som regel opererer udenfor feltet, og samtidig som regel er forholdsvis gode tacklere, tør jeg godt lade dem gå lidt aggressivt til værks, og lægge lidt sjæl i deres tacklinger.
Backen står efter min mening bagest i køen, når det gælder om at lægge pres på boldholderen, han skal først begynde at blande sig, når modstanderen er sluppet forbi wingen foran og forbi den defensive midtbane, derfor sættes hans closing down lidt lavere end holdindstillingen.
Han skal ikke løbe for meget med bolden, da det offensive angrebsspil, i min verden er noget med hurtige pasninger, og ikke for meget fedten rundt med bolden.
Igen skal heller ikke backs opmuntres til for mange langskud, da de dels for det meste skal befinde sig ude på kanten, dels ikke har evnerne til at skyde langt, og sidst men ikke mindst, så ønsker jeg ikke, at angrebene skal forpurres for tidligt, ved at alt for mange bare tæsker til bolden, hvis de måtte øjne den mindste mulighed for det.
Dybdebolde må de gerne slå, hvis de ser en mulighed for det, og så skal de selvfølgelig slå de indlæg de kan komme til.
Den defensive midtbane (DMC)En af holdets store arbejdsheste. Han skal ikke bevæge sig for meget i det opbyggende spil, derfor sættes hans kreative frihed forholdsvis lavt, og han opmuntres ikke til hverken løb frem ad banen eller løb med bolden. Derimod skal han presse boldholderen på store dele af banen, og får derfor en høj closing down indstilling.
Igen ønsker jeg ikke angrebsspillet ødelagt, af for mange og tidlige skud fra distancen, så dem opmuntres heller ikke han til at foretage (en undtagelse kunne dog være, hvis man på denne plads råder over en ekspert, som f.eks. Pirlo).
De dybe bolde skal han selvfølgelig slå så ofte som muligt, det her er, om nogen den plads, der for alvor kan sætte gang i et angreb, med en god bold i dybden, eller måske en aflevering ud på en af kanterne, så tværafleveringer må han også godt slå lidt af.
Sidst men ikke mindst, så er det den defensive midt, der skal vurdere, om det er en fordel at føre bolden hurtigt frem, eller om der eventuelt kunne drages fordel af at holde lidt på bolden, og på den måde få lidt flere spillere i position fremme ad banen, så han får besked på at holde på bolden.
Kanterne (MR/ML)Ligesom med mine backs, vil jeg have at mine wings bliver ude på kanterne, så deres kreative frihed sættes også meget lavt. Et løb til baglinien er noget, der virkelig kan skabe panik i en modstanders forsvar, det giver ikke kun mulighed for et farligt indlæg, det giver også mulighed for at tilkæmpe sig et hjørnespark. Alt sammen muligheder, der ikke vil opstå ofte nok, hvis wingen flagrer for meget.
Som sagt tidligere er det wingen der skal lægge det tidlige pres på boldholderen, for enten at generobre bolden, eller tvinge modstanderen til at slå indlægget så tidligt, at det ikke rigtig bliver farligt.
De skal tage mange løb frem ad banen, men ligesom backs, skal de i denne offensive taktik, ikke fedte for meget med bolden, men bare få den sendt hurtigt videre, enten i dybden, til en back der kommer i et overlap, eller med et indlæg, derfor sættes through balls og crosses på ofte. Indlæg skal sendes ind til targetmanden, hvilket i dette tilfælde vil sige en bold ind bag modstanderens forsvar, som lynhurtige Johnson så kan løbe op.
Den offensive midtbane (AMC)Holdets kreatør, der skal ligge og flagre bag de to angribere, hvilket opnås med en høj kreativ frihed. Da han hovedsageligt skal spille bolden til de to angribere, skal han ikke slå alt for lange bolde.
Han skal tage mange løb frem ad banen, og gerne med bolden, og så skal han som sagt forsøge at slå dybe bolde til angriberne.
Han må godt forsøge sig fra distancen, hvis han ser sit snit til det, og må også godt vælge, at lægge den ud til en wing, hvis det skulle ligne den bedste løsning.
Targetmanden (Johnson)Han skal ikke have for meget kreativ frihed, han skal holde sig fremme på kanten af offside, og løbe det bolde op, der måtte blive slået frem foran ham, og skal så enten løbe til baglinien og enten lægge bolden tilbage til en medspiller, hvis den mulighed er der, eller holde på bolden til den opstår, eller forsøge selv at score, hvis han skulle komme i en god en mod en situation med målmanden. Som sagt, meget lig defaultindstillinge
n for en targetman.
Angrebskolleagen (Yakubu)Han skal være den kreative del af angrebet, med en kreativ indstilling, der ligger i den høje ende af normalen. Han skal slå korte afleveringer, og tage enkelte løb frem ad banen og gerne med bolden.
Han skal ikke have for mange defensive pligter, men bare koncentrere sig om at stå fri, hvis vi skulle generobre bolden hurtigt.
PS: klik på de understregede overskrifter, for at se screenshots af de enkelte indstillinger.
Næste update bliver så den ballancerede taktik.