home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 19:04:23 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 204 Gæster Online.

Indlæg: 1132948 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 Udprint
Forfatter Emne: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen  (Læst 9467 gange)
Breaker
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Afsnit 5: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #30: 25 Mar 2008, 20:52 »


15.07.2007 10:44
Den hvide loftsventilator snurrer dovent i loftet og blæser luft rundt i lokalet. De hvide langstilkede blomster i krystalvasen på kommoden i hjørnet reagerer ved at svaje let fra side til side. Varmen er usædvanlig gennemtrængende i dag og sommeren er rigtig ved at få sit tag i det norditalienske. Vandperler på ydersiden af mit vandglas begynder at vandre mod bunden af glasset.

Jeg sidder dovent i kontorstolen bag mahogniskrivebordet og kigger ud på det organiserede kaos af papirer der dækker mit skrivebord. Jeg trækker i splitten under stolen og lader ryglænet falde tilbage til jeg nærmest er i liggende stilling.

Mine tanker vandrer tilbage igennem den seneste måned i klubben som samtidig har været min start som manager for et stort hold.

Der gik ikke mange dage før de første fyresedler blev delt ud. Jeg vidste på forhånd at trænermaterialet i Juventus ikke var tilfredsstillende. Hverken for klubbens eller mine ambitioner. Dermed blev der i løbet af kort tid syv trænere, to talentspejdere og en assisterende manager mere tilgængelig på transfermarkedet.

Til gengæld vidste jeg præcis hvor jeg skulle lede. Gamle bekendtskaber og venner med kvaliteterne i orden blev indkaldt og nu havde klubben den bedste træning der fandtes i verden.

Jeg er også kommet tættere på holdet. Vi har tilbragt mange timer på træningsbanen, i styrkerummet og på løbebanen. En sæson i Serie B har medført en enorm formnedgang i forhold til hvad der er acceptabelt til et topniveau i italiensk og europæisk fodbold. Efter de seneste fire ugers intensive styrketræning ser det ud til at det er lykkes at opbygge en grundform, som der skal bygges videre på i vores venskambskampe om få dage. De taknemmelige blikke har dog været sparsomme når jeg har krævet en interval-løbetur mere sidst på dagen. Men jeg ved hvad der kræves.
Desværre har det også medført en enkelt skade. David Trezeguet, en af klubbens bedste angribere, faldt sammen under en løbetur og undersøgelser vidste at han havde forstrukket ledbåndene i knæet. Det er desværre to måneders pause og en misset sæsonoptakt til den vigtige angriber, men jeg tror vi klarer den.

*Riiinng-Riiinng*

Billederne fra den sidste måned splintres i tusinde stykker da telefonen ringer. Det er Adriana, min assistent, der minder mig om pressemødet om få minutter. Jeg rejser mig, retter på slipset og tager jakken på igen. Det er første gang siden min frste arbejdsdag at jeg har jakkesæt på, ellers er mit foretrukne ’sæt’ altid træningssættet.

Jeg tilbagelægger hurtigt turen mellem mit kontor og mødelokalet hvor jeg kan høre at en stor folkemængde er samlet. Jeg træder indenfor og beder mængden sætte sig.

”Vi kan i dag præsentere tre nye talenter i klubben, der alle er hentet fra storklubber rundt omkring i Europa. Det har hele tiden været min plan at supplere den nuværende trup med friskt blod og jeg er overbevist om at vi med disse personer vil have kvalitetsspillere inden for få sæsoner”.

Jeg hinter til pressesekretæren, der har bevogtet en sidedør til lokalet, at han skal vise dem ind. Få sekunder træder tre unge mænd ind i lokalet og et hav af blitz oplyser lokalet imens de finder deres plads ved siden af mig ved bordet.

”Der er tale om Mamadou Sakho, forsvarsspiller fra Paris Saint-Germain. Giorgino Wijnaldum, offensiv midtbanespiller fra Feyenoord, og slutteligt Henri Saivet, angriber fra Girondins Bordeaux”.

Spørgsmålene flyver sekundet efter igennem luften.

”Hvorfor lige disse spillere?” kommer det fra bag i lokalet.

”Det I ser her er tre af europæisk fodbolds største talenter. Juventus-staben genkendte dem hurtigt og har fulgt dem i et stykke tid”. Jeg tænkte tilbage til sagsmappen fra en måned siden, hvori alle tre var inkluderet i ’Ønskelige tranfers’-sektionen.

”Vi kan ikke gøre for at deres tidligere klubber ikke gjorde nok for at fastholde og yde dem den respekt at behandle dem for dét de er. Det kommer kun os til gode”.

Et medlem af den franske del af pressen spørger Saivet på modersmålet: ”Hvordan er det at komme til Juventus?”.

Den unge spiller rækker nervøst efter mikrofonen: ”Det er en meget stor oplevelse at komme til en så traditionsrig klub, og jeg er meget beæret over at få mulighed for at gå i samme lokaler som nogle af mine barndomsidoler såsom Del Piero”.

Efter et par spørgsmål mere afslutter jeg pressemødet. De tre ungersvende sendes hjem og jeg returnerer til mit kontor for at fortsætte dagens arbejde.
« Seneste Redigering: 26 Mar 2008, 23:44 af Breaker » Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #31: 25 Mar 2008, 20:57 »

Fantastisk!
Logged

Niko
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #32: 25 Mar 2008, 20:59 »

Synes du skal droppe at skrive på billederne.

Vi/jeg skal selv sætte tankerne i gang efter min mening. Det er selvfølgelig din blog, så du bestemmer. Dette er bare min mening, da jeg hellere selv vil forstille mig noget, end at læse det. Billeder skal ses - ikke læses. Hvis du forstår.

Iøvrigt, en utrolig flot blog og en af de bedste pt.
Logged

Breaker
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #33: 25 Mar 2008, 21:08 »

Synes du skal droppe at skrive på billederne.

Vi/jeg skal selv sætte tankerne i gang efter min mening. Det er selvfølgelig din blog, så du bestemmer. Dette er bare min mening, da jeg hellere selv vil forstille mig noget, end at læse det. Billeder skal ses - ikke læses. Hvis du forstår.

Iøvrigt, en utrolig flot blog og en af de bedste pt.

Okay. Det havde jeg ikke overvejet. Tak for kritikken.

Grunden til at derer tekst på billederne er for at give læseren et hurtigt overblik over hvad han/hun kan forvente i afsnittet.

Men det skal da være op til jer. Hvad mener i andre?

Med eller uden tekst på billederne?

Skriv jeres mening. Hvis der er mange der ønsker at det kommer væk, er jeg ikke den der skla stå i vejen Smiley
Logged

Aioloz
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #34: 25 Mar 2008, 21:41 »

Uhh...Jeg er bliver helt varm indeni når jeg som Juve fan læser sådan en fremragende blog. Det må må jeg sige...Intet mindre end klasse.
Håber du får masser af succes !!! Opstemt
Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #35: 25 Mar 2008, 21:49 »

Super update, og nogle dejlige talenter du har fået sikret dig.

Jeg synes dog ikke, at der skal være tekst på billederne. Skriften er meget stor og billederne fanger mit blik hele tiden. Dog har du virkelig et flot ordforråd, og jeg synes bare du skal forsætte dit flotte stykke arbejde.

Glæder mig til at se om Juventus kan få rettet op på klubbens stjernestatus efter den berygtede Calciopoli-affære.
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #36: 25 Mar 2008, 21:53 »

Må tilslutte mig de to andre, som mener at du bør droppe teksten i billederne. Det tager simpelthen lidt af fokussen fra de ellers flotte billeder.
Logged

NichlasKirk
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #37: 25 Mar 2008, 22:16 »

Jeg syns teksten skal blive Smiley fordi som du sagde, man for et hurtigt indblik om hvad det handler om Smiley

..NK
Logged

NichlasKirk
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #38: 26 Mar 2008, 15:06 »

Hvornår kommer der en update? Smiley

..NK
Logged

Yoggidk
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #39: 26 Mar 2008, 17:09 »

Jeg syntes også du skal lade teksten blive Wink
Logged

Breaker
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #40: 26 Mar 2008, 18:46 »

Hvornår kommer der en update? Smiley

..NK

Efter landskmapen i aften, forventer jeg.
Logged

Robuni
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #41: 26 Mar 2008, 18:52 »

Super blog, og jeg glæder mig til update
Logged

NichlasKirk
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #42: 26 Mar 2008, 18:57 »

Efter landskmapen i aften, forventer jeg.
Super Smiley
Logged

Drillo
Gæst
 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #43: 26 Mar 2008, 18:59 »

Jeg syntes at billederne skal være uden tekst, for det tager meget fokus fra det ellers flotte skrive arbejde du laver.
Logged

knudsen_0
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Juventus - Den Gamle Dame tilbage til toppen
« Svar #44: 26 Mar 2008, 19:08 »

Super blog. Flot skrevet og flot layout.
Teksten på billederne skal helt klart blive. De giver din blog et personligt præg, og det er der mange nye blogge der mangler.

Bliv endeligt ved sådan!
Logged

Vuelve la ilusión

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010