something to think about. [#8]

 

[7kfum]

Jeg gik ned af avenue de la Costa, og fulgte anvisningerne som Jérémy havde sendt mig. Hans forældre var velhavende, deres lejlighed lå midt i det eksklusive Monte Carlo. Et murstensbelagt lejlighedskompleks gjorde sin entré foran, et kort øjeblik dansede den nærmest en lille dans for mine øjne. Jeg skulede til huset, som jeg normalt skulede til damerne, oppe fra og ned, og det stod klart for mig at dette var nummer 24, eller ‘villa des etats unis’ , tilsyneladende en gammel amerikansk bygning. Der var fire lejligheder i dette pragt eksemplar af en millionær bygning, med udsigt til middelhavet.

I denne kæmpe bygning, var der kun fire lejligheder, jeg ringede på hos Ménez.

“Jean-Claude!” Han omfavnede mig, lettere overrasket over den varme velkomst fik jeg fremstammet,
“Hvordan står det så til?” Jeg havde været træner for ham i FC Sochaux, og vi kendte hinanden ret godt.
“Det går helt fint, men vi blev sku kun nummer ti sidste år” Jeg smilede, altid fodbold-entusiast.
“Ja, det hører jeg,” Han tog et skridt til siden, og viste mig ind i den store lejlighed.
De marmor belagte gulve gav høje lyde fra sig, da jeg gik igennem den kæmpemæssige hall, og ind i den endnu større stue som havde udsigt ud over byens tage, som mundede ud i det frodigste blå hav.
“Så du vil have mig med dig hjem?” Han smilte. Om jeg ville, det var intet jeg ønskede mig mere lige nu.
“Selvfølgelig vil jeg det” Det var først nu, jeg så hans fodboldstøvler.
“Du har ikke ændret dig” Jeg pegede på hans støvler, han gengældte med et smil.

Et smil, en underskrift og et håndtryk. Der var ikke andet der skulle til, jeg havde på forhånd ordnet alt med Monaco. Så jeg kunne nu gå tilbage mod bussen, tilbage mod mit hjem.

[V-4-E]

Shout out til min homie Sommer:P

Fed update, også den første, nåede ikke lige at kommentere den.

Et smil, en underskrift og et håndtryk

Er du i familie med Corleone?

[7kfum]

Hva så' boys? Hvad synes i?

[7kfum]

Jeg nærmest rystede af vrede, omgivelserne gav mig det ikke just bedre. Et vinterkoldt stadion i Wigan satte rammen om et dødkedeligt opgør mellem Wigan og Reading. Selvom vi kun var i oktober, havde stadion allerede et tykt lag sjap. Jeg forbandede de få momenter af galskab som måtte være tydelig for en hver, som studerede mig. Skønt der kun var spillet lidt over 20 minutter, så vidste jeg at dette ville blive endnu en sløj eftermiddag.

Jeg var nået til det stadie i min vrede, hvor det begyndte at få samme virkninger som fuldskab, hvor blandt andet ingen selvkritik var en ingrediens. Jon Andoni, min assistent, rejste sig op for at berolige mig, men jeg fejede ham væk med armen mens jeg hoppede rundt på sidelinien, som en anden skipper skræk.

Lorte sted, lorte kamp, lorte resultat. Alt var lort. Selv den ellers smukke dame på første række, havde forvandlet sig til et uhyre. Imens jeg forbandede tilværelsen langt væk, var Reading igen tæt på at score.
“Come on! You are playing like a bunch of girls!” Jeg var gået fra vred til rasende, og lagde mig nu symbolsk ned på græsplænen. Sjapen trak ind i mit jakkesæt og forvandlede den diskrete mørkeblå til en blanding af sort og rester af sjap. Fotografen fortsatte med at knipse flere gode billeder ind, mens jeg stod og prøvede at børste sjapen af, forgæves. Jeg løb ud til min stol og gav alt hvad jeg havde i kroppen, resultatet var et jeg uden at ramme stolen, gled i græsset og fløj en halv omgang, for igen at lande med snuden ned af.

Jeg er sikker på at de skide paparazzier fik nogle gode billeder, og rundt om mig var både grin, og udtryk for foragt. Det lignede mest af alt at de havde lyst til at binde mig til stolen. Jeg forstod selvfølgelig en hentydning, og satte mig ned da bestyrelsesformande n løb ned og råbte ad mig.

Anden halvleg var en gentagelse af første halvleg, forskellen var at jeg nu sad lidt pinlig berørt over tidligere tids træk. Jeg havde i pausen bedt King om at erstatte Wijnaldum. Et eller andet skulle der sker, men det var ikke fordi at King havde vist sig som andet end en splitterravende dårlig spiller. Imens Wijnaldum var blevet kåret til månedens ungespiller, måneden efter han ankom. Men lige meget nyttede mit taktiske snilde, for heller ikke King var i stand til at sætte en stopper for kampens pinsler. Ingen mål, ingen glæde, alt for meget vrede.



Denne update er jeg meget stolt over, og det kunne derfor være dejligt med noget konstruktiv kritik. (:

[V-4-E]

Igen Sommer.. Fantastisk update. Månedens blog.. Muligvis? Det er jo fantastisk.. Noget af dit bedste...

[Søren91]

Du har god grund til at være stolt.. F A N T A S T I S K blog. Du er velformuleret og formår virkeligt at få kød på dine updates. Din måde at håndtere vreden på er måske lidt uprofessionel, men jeg spiller jo også selv fodbold, og temperamentet kan let koge over

Endnu en gang: SUVERÆN BLOG!

[The Red]

Genial blog! Glæder mig sku til at se dig blive ved Sommer! Og du skal sku bare fodre os med sådanne updates i ét væk, så skal du ingen kritik høre herfra!

[7kfum]

Igen Sommer.. Fantastisk update. Månedens blog.. Muligvis? Det er jo fantastisk.. Noget af dit bedste...

Du har god grund til at være stolt.. F A N T A S T I S K blog. Du er velformuleret og formår virkeligt at få kød på dine updates. Din måde at håndtere vreden på er måske lidt uprofessionel, men jeg spiller jo også selv fodbold, og temperamentet kan let koge over

Endnu en gang: SUVERÆN BLOG!

Genial blog! Glæder mig sku til at se dig blive ved Sommer! Og du skal sku bare fodre os med sådanne updates i ét væk, så skal du ingen kritik høre herfra!

Jeg takker

Jeg håber at jeg kan leve op til jeres krav i fremtiden (:

[7kfum]

Så er jeg tilbage fra mit sommerhus, klar til at fodre jer med nye updates

[JimmyGP]

Så er jeg tilbage fra mit sommerhus, klar til at fodre jer med nye updates

Super.. Fyr løs

[Barca-boy]

har lige læst den igennem Den er for FED Sommer!

[Kimu]

Fed update fra kampen mod Reading....

Især Jean Claudes lille stunt under kampen fik mig til at grine... Godt skrevet Sommer... Keep Up The Good Work!

[7kfum]

Sølle atten minutter spillet, og det var allerede slut. Jeg sad trøstesløs på min plads, en plads jeg normalt ikke tog i brug. Men jeg følte ikke andet end foragt, foragt over for de spillere som gjorde det muligt for Everton at føre så let. Spillerne kiggede indimellem ud på mit intetsigende ansigt, som forventede de et svar. Men de få krampetrækninger jeg var i stand til at fuldføre, hjalp dem næppe.

Siden Reading kampen havde holdet ikke rykket sig meget, via 2 sejre, to nederlag og en enkelt uafgjort kamp, lå via endnu en gang nummer tretten. Jeg rejste mig op, og løb ud til kanten af banen for at råbe nyttesløse ord ud til spillerne, for igen at vende mig om og række den berygtede midterste finger ud til bænken. Ansigterne var målløse, og enkelte tilskuere kom med tilråb. Jeg var ligeglad, fuldkommen ligeglad, de kunne selv stille sig ned i dette sammenpresset helvede.

“Hvad fanden laver i der ude?” Jeg råbte så højt at selv journalisterne som ventede uden for døren, blev grebet af en omfattende tavshed. Ingen turde svare igen, ingen af idioterne kunne svare mig.
“Landzaat ind, Dunn ud. Aghahowa ind, Koumas ud.” Spillerne nikkede indforståede, som havde jeg morset en kode til dem. Jeg havde blot formidlet en vare, som ikke burde være så svær at forstå.
“Skrid så ud der, og vis mig at vi ikke er et bundhold!” Spillerne løb ud af omklædningsrummet, som havde de en revolver ti centimeter oppe i røven.

Et eller andet må jeg have gjort rigtigt, for spillerne var som forvandlet. Jeg var himmelråbende glad da Aghahowa, efter to Marlon King mål, i det tressende minut gjorde det til 2-3, og dermed en føring til os. Men man ridder som regel let på en bølge af succes iført skyklapper. Derfor kunne Andy Johnson reducere igen i det halvfjersende minut. Og det gamle jeg var igen tilbage, jeg drønede rundt på sidelinien for at fortælle spillerne hvordan man spillede en ordentlig omgang fodbold.

Mine udskejelser kom til nytte da Marlon King, i det firsende minut kunne gære det til 4-3, og dermed sikre sejren. Jeg drønede ind på banen for at lykkeønske ham, for sejrsmålet såvel som hattricket. Dermed var et vendepunkt segmenteret for Wigan, for mit hold.

[The Red]

G-E-N-I-A-L-T!!! Simpelthen! Fantastisk skrevet, og det ser sku ud til at du har skudt papegøjen med indkøbet af Marlon King!

[tatii]

nice