Transfers- Nye ansigter til HSH-Nordbank Arena Indkøb <<<<<<
Igor Akinfeev fra CSKA MoskvaPosition: Mm
Pris: 120.000.000 kr. + 10% videresalg
Rygterne har svirret længe og nu er det officielt, den russiske verdensklasse keeper Igor Akinfeev er skiftet til HSV for 120.000.000 kr.
Akinfeev har underskrevet en 3-årig aftale med os og bliver samtidig en af de bedst betalte spillere i klubben. Han havde kontraktudløb i CSKA pr. 15.12.2010, men for at undgå for meget konkurrence om hans underskrift, valgte jeg at smide den pose penge på bordet som CSKA forlangte. Derudover gik jeg med til, at de vil modtage 10% af et eventuelt videresalg. Man kan diskutere, om vi skulle have ventet og prøvet at signe ham på en fri transfer, men nu har vi i hvert fald sikret os på målmandsposten langt ud i fremtiden, hvilket er det vigtigste.
Frank Rost vil ikke kun være reservekeeper, han vil stadig være en vigtig del af truppen, da han stadig er en rigtig god keeper. Han fortsætter dog ikke som anfører men derimod som viceanfører.
Etienne Didot fra RennesPosition: DM, M HC
Pris: Fri transfer
Endnu en franskmand kommer til HSH-Nordbank-Arena, når transfervinduet åbner igen.
Det er den 26–årige midtbanespiller Etienne Didot, der skifter på en fri transfer fra Rennes. Etienne gjorde allerede opmærksom på, at han ville forlade Rennes på en fri transfer i januar måned, men det er først nu, han har besluttet sig for sin nye klub.
Den centrale midtbaneposition er det sted på banen, hvor vi var nødt til at se os om efter forstærkninger, idet vi kun har Sahin, Nazarenko og Aogo som deciderede centrale midtbanespiller.
Jeg håbede på Didot som er den perfekte spiller til denne position, men på et tidspunkt var forhandlingerne gået i hårdknude, da vi allerede tidligt forsøgte at overtale ham til at skifte til os ved kontraktudløb. Vendepunktet kom, efter vi vandt det tyske mesterskab og vi kunne garantere ham Champions League fodbold i næste sæson, så var han heldigvis ikke længere i tvivl om, at HSV er den rigtige klub for ham.
Daniel Wass fra Brøndby IFPosition: F H, DM
Pris: 10.000.000 kr.
Daniel Wass bliver den første danske spiller i HSV, siden jeg overtog roret for et års tid siden.
Han er et stort talent og helt sikkert en spiller, der har en fremtid på det danske landshold og naturligvis på HSVs førstehold, men det kræver, at han fortsætter den udvikling, han er inde i som fodboldspiller.
Han vil i første omgang spille på reserveholdet, men han kan også se frem til nogle kampe på førsteholdet. Han vil helt sikkert få sin debut i den forestående pokalkamp mod Wirges, men det er endnu uvist, om han vil komme til at spille på højreback pladsen eller om han vil få en mere central rolle på den defensive midtbane.
Han er under alle omstændigheder en meget lovende spiller, som jeg forventer mig en hel del af i de næste sæsoner.
Robert Huth fra MiddlesbroughPosition: F C
Pris: 110.000.000 kr. + 15% videresalg
Den første tyske forstærkning er også en realitet. Det er den stærke centerforsvarer Robert Huth, der kommer til HSV fra Middlesbrough, hvor han har ageret stopper i de seneste 4 sæsoner. Dette har han gjort med stor succes og har udviklet sig til en af Tysklands bedste på denne position.
Prisen som vi har givet for Huth kan virke en anelse voldsom, men han er ikke mere end 25 år og har derfor alle hans bedste år foran sig endnu. Han vil naturligvis gå direkte ind i startopstillingen, hvor hans makker enten vil blive Joris Mathijsen eller Arturo Vidal med en lille fordel til sidstnævnte i øjeblikket.
Med købet af Huth, kan det meget vel tænkes, at der vil blive sagt farvel til en forsvarsspiller i løbet af transfervinduet, med Joel Huiqui som det mest sandsynlige salgsemne.
Toni Kroos fra FC Bayern – skifter pr. 30.06.2011Position: OM C
Pris: 48.000.000 kr. + 35% vidersalgsklausul
Det sidste indkøb der er foretaget i denne omgang, er indkøbet af det unge tyske midtbanetalent Toni Kroos.
Han skifter til os fra vores ærkerivaler FC Bayern München, men det bliver først fra næste sommer, da han i øjeblikket er udlejet til Energie Cottbus og har skrevet en 1-årig lejeaftale med dem.
Der er flere grunde til, at jeg har købt denne unge tysker til HSV. Den væsentligste grund er, at han nok er det største talent i tysk fodbold i øjeblikket og med den rette træning og vejledning kan han udvikle sig til en af de bedste offensive midtbanespillere i Europa om nogle år.
Med dette indkøb råder vi nu over to af de bedste tyske midtbanetalenter i Kroos og Marin, hvilket er en udvikling, jeg håber på, at kunne bygge videre på i de næste sæsoner, da jeg synes et tysk mesterhold, skal være bygget op omkring spillere fra Tyskland.
Salg >>>>>>
Joel Huiqui til Boca – pr. 13.12.2010
Position: F C
Pris: 33.000.000 kr.
Salget af Joel Huiqui var nærmest uundgåeligt efter vores køb af den stærke tyske forsvarsspiller Robert Huth fra Middlesbrough.
Huiqui har kun spillet en enkelt sæson for os og den har været præget af en del svingende præstationer og han har aldrig formået for alvor at bide sig fast i startopstillingen. Det var ikke blevet lettere i den nye sæson, hvor spillere som Arturo Vidal, Joris Mathijsen, Robert Huth og Gerald Cid alle er foran ham i kampen om de centrale forsvarspladser.
Der er ingen tvivl om, at Joel Huiqui har egenskaberne til at blive en god centerforsvarer, derfor ønskede jeg heller ikke sælge ham til en af vores rivaliserende klubber, så da Boca kom med et bud på ham, valgte jeg at acceptere det, selvom jeg mener, han er mere værd end 33.000.000 kr.
Pablo Barrientos til FC BayernPosition: OM VC
Pris: 195.000.000 kr.
Pablo Barrientos var en af de bedste spillere for os i den forgangne sæson, så da salget af ham til FC Bayern blev offentliggjort var der en del af vores fans, der fik et alvorligt chok.
Der er dog flere grunde til, at Pablo Barrientos var nødt til at forlade vores klub. Den væsentligste af disse grunde var, at han efter Bayern i første omgang meldte deres interesse, hurtigt var ude i medierne og ytrer ønske om et skifte til rivalerne. Vi var netop blevet tysk mestre og havde slået dem sikkert på Allianz-Arena, men alligevel ville han skifte, et ønske jeg intet forstod af, men jeg var samtidig klar over, at han hurtigt kunne ødelægge harmonien på holdet, hvis han hellere ville spille for en af vores værste fjender.
Det var derfor ikke svært at sige ja, da Bayern bød næsten 200.000.000 kr., hvilket er ca. fire gange så meget, som Barrientos reelle markedsværdi var på dette tidspunkt. Jeg håber, at vi kommer styrket ud af denne farce, selvom Barrientos uden tvivl har været en af vores vigtigste spillere i sidste sæson.
Mauro Zarate til HoffenheimPosition: Bo
Pris: 25.000.000 kr. + 25% videresalgsklausul
Mauro Zarate formåede desværre aldrig rigtig at slå igennem for os i den tid, han var i klubben
Han scorede et par enkelte vigtige mål, men de fleste gange han fik chancen, leverede han ikke varen.
Forholdet mellem ham og mig blev ikke bedre, da han offentligt kritiserede Lukas Podolski. Ved samme lejlighed kom det frem, at han faktisk ikke kun udstå hans tyske holdkammerat og ikke ønskede at spille på hold med ham længere.
Ligesom i tilfældet med Barrientos, så er man som manager nødt til at reagere og jeg kunne kun se en løsning på problemet og det var at sælge den unge argentiner. Lukas Podolski har for længst vist hans vigtighed for os, men som nævnt har Zarate haft det svært, så jeg valgte at tilbyde ham til forskellige klubber og da oprykkerne fra Hoffenheim kom med et bud på 25.000.000 og 25% af et videresalg, valgte jeg at acceptere dette.
Jonathan De Guzman til Manchester CityPosition: OM HC
Pris: 260.000.000 kr. + 20% videresalgsklausul
Det mest overraskende af de spillersalg, vi har foretaget i dette transfervindue kom uden tvivl på den sidste dag.
Ligesom Barrientos har De Guzman været en vigtig spiller for os i sidste sæson, men desværre for Jonathan har han gentagne gange haft problemer med diverse skader. Han er derfor ofte skadet, hvilket til tider har gjort det svært, at få ham spillet ordentlig ind på holdet, som den styrende midtbanespiller, jeg gerne ville have ham til at være.
Salget af De Guzman ligner til forveksling salget af Barrientos, da det hele også starter med, at der kommer et bud på hollænderen på 175.000.000 kr. fra Man City. Jeg vælger blank at afvise dette bud, men kan i avisen dagen efter læse, at De Guzman er sur på mig over denne afvisning. Jeg tager en snak med ham og det viser sig, at han gerne vil spille i en bedre liga og han mener, at han er klar til en større udfordring.
Man City melder sig igen på banen med et forbedret bud. Denne gang en fordobling af Jonathans reelle værdi og samtidig smider de en klausul i buddet, der gør, at vi står til et større millionbeløb, hvis han skulle blive solgt videre på et tidspunkt. Buddet kunne ikke fås bedre med den korte tid, der var tilbage af transfervinduet, så jeg valgte derfor at sige ja til buddet, hvilket betød, at endnu en af vores markante spillere forlod klubben.
Opsummering af tranfervinduet!
Vi fik sikret os på de pladser, hvor vi virkelig havde brug for det. Her tænker jeg især på den centrale midtbaneplads, hvor vi manglede bredde i tilfælde af en skade til Sahin. Derudover har vi fundet vores fremtidige målmand i Akinfeev, som jeg er sikker på, nok skal vise sig som en værdig afløser til den aldrende Frank Rost.
Det eneste, jeg fortryder er, at jeg efter salget af både Pablo Barrientos og Jonathan De Guzman ikke formåede at hente en rigtig stjernespiller til pladsen på den offensive midtbane.
Desværre ville hverken Werder Bremen eller Man Utd sælger hhv. Diego eller Rafael Van Der Vaart for mindre end 425.000.000 kr., hvilket er en for stor pris, selv for så gode spillere.
Jeg har derfor valgt at satse på de spillere, jeg allerede har til rådighed og hvem ved, dette kan betyde det store gennembrud for vores to unge tyske spillere
Änis Ben Hatira og
Marko Marin .
Til sidst vil jeg takker de forskellige Freaks, der har lavet de facepacks, hvor jeg har lånt nogle af billederne