FEBRUAR 2010Det er blevet tid til, at vi skal i gang med knockoutfasen i UEFA Cuppen. Vi har lidt problemer i truppen pga. de mange transfers, der blev foretaget i januars transfervindue, idet man kun har lov til at vælge 3 erstatningsspillere til UEFA Cup truppen og med salget af 4 af de bærende kræfter på holdet og købet af 8 nye spillere, så skal der vælges med omhu.
Podolski og Mitea kan ikke vælges, da de har spillet europæisk fodbold for deres tidligere klubber, så valget er faldet på de tre defensive kræfter, Ochs, Leyrielton og Jeremy Mathieu.
UEFA Cup - 1. kamp i 1. knockoutrunde fra Parken, København FC København – HSV 3-1 (3-0)
1-0 Jozy Altidore (11)
2-0 Nadson (16)
3-0 Nadson (38)
3-1 Jonathan De Guzman (76)
MOM: Nadson, FCK (9)
Efter vores seneste gode resultater og det lovende spil, vi har leveret siden vinterpausen er dagens resultat noget af et chok.
I vinterpausen spillede vi en træningskamp på hjemmebane mod FCK og vandt sikkert 3-0, om det er det, der gør, at spillerne slet ikke er parate ved jeg ikke. Faktum er ikke desto mindre, at vi bliver straffet pga. vores manglende skarphed foran mål. Det kan man derimod ikke sige om især FCK’s brasilianske angriber Nadson, der er i hopla og udnytter vores passivitet i den bagerste kæde.
Det bliver op af bakke i returopgøret, men det hele blev lidt lysere, da De Guzman fik prikket en enkelt pind i kassen med et kvarter igen.
Podolski sænkede Köln
20. kamp i Bundesligaen fra HSH-Nordbank-Arena, HamburgHSV – Köln (18) 3-1 (3-0)
1-0 Lukas Podolski (17)
2-0 Lukas Podolski (21)
3-0 Lukas Podolski (33)
3-1 Kevin McKenna (straffe, 90+2)
MOM: Lukas Podolski, HSV (9)
Köln er et hold i stor krise og selvom de nok ikke havde regnet med, at hente noget med hjem fra HSH-Nordbank-Arena i dag, så hjælper dagens kamp nok ikke meget på den slidte moral.
Vi vinder 3-1 efter en forholdsvis tæt kamp, hvor Köln også har deres muligheder, men ikke formår at udnytte dem.
En spiller, der derimod formår at udnytte hans chancer, er vores nyerhvervelse fra FC Bayern, Lukas Podolski som ene mand sender Köln til tælling med 3 scoringer på lige knap en halv time. Lukas kan nemt udvikle sig til at blive et af de bedste køb for os i denne sæson, både set ud fra den pris, vi betalte for ham og de præstationer som han leverer allerede nu og som jeg ved, han kan blive ved med.
UEFA Cup - 2. kamp i 1. knockoutrunde fra HSH-Nordbank-Arena, Hamburg HSV (1) – FC København (3) 5-2 e.f.s (3-1) (2-1)
0-1 Dario Jertec (10)
1-1 Dennis Aogo (17)
2-1 David Gigliotti (22)
3-1 David Gigliotti (67)
3-2 Michael Silberbauer (96)
4-2 Sergiy Nazarenko (114)
5-2 Vagner Love (120+1)
MOM: David Gigliotti, HSV (9)
En vanvittig kamp med en helt fantastisk afslutning for os.
Det ser ellers mere end sort ud for os, da Jertec efter bare 10 minutter bringer FC København i front og på kurs mod næste runde. Heldigvis får vi prikket 2 hurtige mål ind efter Jertec’s scoring og lægger dermed et stort pres på det danske hold.
Det er dog først midtvejs i anden halvleg, forløsningen kommer. Det er endnu en gang vores franske angriber David Gigliotti, der scorer og udligner til 4-4 i den samlede stilling. Dette holder kampen ud og vi ender derfor i forlænget spilletid. Det bliver den vildeste forlænget spilletid, jeg nogensinde har været vidne til. Vi er på randen af sammenbrud, da Silberbauer scorer til 3-2, men vi giver ikke op og med en scoring af Nazarenko og efterfølgende af Vagner Love i allersidste sekund, sikrer vi os videre avancement, hvor engelske Newcastle bliver vores næste modstander.
21. kamp i Bundesligaen fra Weserstadion, BremenWerder Bremen (16) – HSV 1-1 (0-1)
0-1 David Gigliotti (20)
1-1 Diego (74)
MOM: Diego, Bremen (8)
Werder Bremen er uden tvivl et hold i krise, men de er stadig et godt hold og Weserstadion er ikke det nemmeste sted at spille på. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi henter det ene point i dag, selvom vi længe ligger til at tage alle 3 points med os retur til Hamburg.
Set over 90 minutter er det uafgjorte resultat, et fair resultat og vi får for en gang skyld ikke angrebsspillet til at flyde og har derfor ikke ret mange afslutninger mod Tim Wiese’s mål, men heldigvis scorer David Gigliotti på en af vores få muligheder og sikrer os som sagt et meget vigtigt point.
Vagner Love blev pokalhelt
Kvartfinale i DFB-pokalturneringen fra Signal Iduna Park, DortmundDortmund (BL) – HSV 1-2 (1-0)
1-0 Tom Matavz (26)
1-1 Vagner Love (78)
1-2 Vagner Love (88)
MOM: Vagner Love, HSV(8)
Efter dagens sejr over Dortmund, begynder jeg mere og mere at tro på, at vi går en rigtig stor sæson i møde. Det er som om, vi ikke kan tabe til nogle af vores tyske kollegaer i øjeblikket, hvilket dagens resultat er et godt eksempel på.
Vi har store problemer før pausen og er heldige med kun at være bagud med en enkelt scoring. Jeg prøver, at ændre lidt på det taktiske i pausen ved at skifte til en 4-4-2 opstilling, hvor jeg erstatter en skuffende Mitea med Vagner Love. Dette viser sig at blive vendepunktet i kampen og selvom vi stadig ikke formår, at få overtaget i kampen for alvor, så lykkes det alligevel Love at score to mål og dermed sender han os videre til semifinalen, hvor vi på hjemmebane får fornøjelsen af at møde Nürnberg.
Det skal lige nævnes, at det i dag blev offentliggjort, at Thomas Schaaf er gået af som Werder manager. Det er et godt hold, men jeg har naturligvis ingen interesse i at overtage jobbet.
"Poldi" - på vej mod topformen?
22. kamp i Bundesligaen fra HSH-Nordbank-Arena, HamburgHSV – Mainz (15) 3-0 (2-0)
1-0 Lukas Podolski (30)
2-0 Pablo Barrientos (42)
3-0 Sami Allagui (75)
MOM: Lukas Podolski, HSV (8)
Det er ikke topholdene, vi møder lige i øjeblikket, men kampene skal stadigvæk vindes og jeg må sige, at jeg især er imponeret over vores form på hjemmebane.
Det går i dag udover Mainz, der i forvejen har problemer i tabellen. De formår slet ikke at komme ind i kampen, men det er også svært, når vi sidder så tæt på dem, som vi gør og er over dem i alle nærkampe. Samtidig har vi vel nok en af de allerbedste offensiver i Bundesligaen og Podolski har virkelig genfundet spilleglæden hos os efter hans mislykkede ophold i FC Bayern.
Bundesligaen efter 22 kampe
Har aldrig fået sagt tak til Katanka for de fede logoer - Det er sande mesterværker!