Massiv interesse for Ajax spillere!- Mange spillere meldes på vej væk fra Amsterdam Der er stadig en måned til transfervinduet åbner, men der er allerede nu godt gang i rygtebørsen omkring diverse spillerhandler.
Den succes som Ajax Amsterdam har haft de sidste par sæsoner har betydet, at det især er spillere fra Ajax, der bliver sat i forbindelse med nogle af de helt store klubber i Europa.Jeg har forsøgt at skabe et overblik over rygterne og vil i denne artikel fremhæve de væsentligste af disse. Jeg har samtidig talt med manageren i Ajax om hans holdning til disse rygter og hvilken transferpolitik, der vil blive brugt i transfervinduet til januar.
Fernando Belluschi - OM HC Den argentinske højrefløj har siden sin ankomst til Ajax Amsterdam brilleret på højrewing positionen, hvilket har betydet, at mange af Europas helt store klubber har fået øjnene op for ham.
Der er mange klubber, der har følere ude omkring Belluschi, men det forlyder, at engelske Newcastle og italienske Inter, er de to klubber, der allerhelst vil have fingre i den 25–årige argentinske troldmand.
Så er det første spørgsmål om Ajax vil slippe ham og her er der kun en ting, der spiller ind – nemlig prisen. Ajax er en stor klub, men de spiller ikke i den mest attraktive liga. Dette betyder, at de i en eller anden form er et udviklingshold for talenter og jeg vil derfor mene, at de ikke kan sige nej, hvis der kommer et bud på omkring 120 – 150.000.000 kr. på Belluschi.
De gav selv 55.000.000 kr., da de købte ham i River Plate for halvanden sæson siden, så kan de få det dobbelte eller sågar det tredobbelte, er de nødt til at slå til og derved miste en af de bærende kræfter på holdet. Skulle han blive solgt for ovennævnte pris vil der samtidig være en solid baggrund til at finde en kompetent afløser for ham.
Rafael Van Der Vaart - OM CDen hollandske midtbanekreatør skiftede tilbage til Ajax Amsterdam fra tyske HSV på samme tidspunkt som Fernando Belluschi gjorde i starten af sidste sæson.
Fodbold er som vi alle ved en holdsport, men skal man pege på en bestemt spiller, som har været en meget væsentlig årsag til den succes som Ajax i øjeblikket oplever, så er det uden tvivl Rafael Van Der Vaart.
Han var rigtig god i sin comebacksæson i den hollandske Æresdivision sidste år og i år har han været intet mindre end fantastisk for Ajax på den offensive midtbaneplads. De fremragende udfoldelser har vækket interesse fra blandet andet den italienske storklub AC Milan.
Rafael Van Der Vaart har aldrig lagt skjul på, at han gerne vil prøve kræfter med en af de allerstørste ligaer og skulle Milan kommer med et bud, vil han helt sikkert være interesseret. Spørgsmålet er så bare om Ajax overhovedet vil sælge.
I Rafael Van Der Vaart’s tilfælde tror jeg, at manager Jesper Nissen vil gøre alt for at holde ham i klubben, da han som nævnt har en kolossal betydning for holdet, dog kan alt jo mere eller mindre købes for penge, så kommer italienerne med en rigtig stor pose penge, så kan Ajax bliver tvunget til at lade den hollandske kreatør forlade klubben.
Klaas-Jan Huntelaar - BoDer har i lang tid været gang i rygterne omkring et salg af Klaas-Jan Huntelaar. Der har næsten ikke gået en uge, uden han er blevet sat i forbindelse med en eller anden klub fra enten England, Spanien, Italien eller Tyskland. Interessen er dog altid kølet af igen, men nu er der igen opstået massive rygter om, at de to italienske konkurrenter Inter og Juventus er klar til at gå ind i en regulær bud-krig for at sikre sig den hollandske målmaskine.
Et eventuelt salg af Huntelaar vil være et hårdt slag for Ajax, da jeg ikke mener, at de har nogle kompetente afløsere for landsholdsangribere
n. Man har Collins John, der gør det godt i nogle kampe, men samtidig også er total anonym i andre kampe. Derudover har man en række unge talenter til rådighed. Det er blandt andet spillere som Rydell Poepon, Goran Slavkovski og Renaldo Jongebloot, men som sagt er der ingen af dem, der er i nærheden af at have Huntelaar’s klasse. Derfor vil jeg mene, at man er nødt til at bruge alle de transferpenge, man eventuelt får for Huntelaar til at finde en kompetent afløser for ham.
Nicolae Mitea - OM VDen rumænske landsholdsspiller Nicolae Mitea var i sidste sæson en af Ajaxs bedste spillere. Han leverede igen og igen flotte præstationer på venstrekanten, hvor han både scorede en del mål, men også havde mange målgivende afleveringer.
Nu lader det til, at han også kan være på vej væk fra Amsterdam, da især den franske klub Bordeaux og det ambitiøse engelske Premier League hold Aston Villa med den store penge mand Randy Lerner i ryggen, meget gerne vil have fingre i den talentfulde venstrefløj.
Ser man på potentielle afløsere i Ajax truppen, så er det oplagte valg brasilianske Leonardo, mens den unge hollænder John Goosens også kan gøre sig gældende om en sæson eller to. Udover disse to spillere, så har man også Urby Emanuelson, som i dag spiller venstre back, men som også kan skubbes frem på wingpositionen.
Jeg tror, der er en stor sandsynlighed for, at Mitea ikke er Ajax spiller ret lang tid mere, men om det allerede bliver i januar måneds transfervindue, at han forlader klubben eller om det først bliver til sommer, det er svært at sige.
Thomas Vermaelen - F VCDet sidste rygte, jeg har valgt at kommentere på, er det rygte, der sender det unge belgiske forsvarstalent Thomas Vermaelen til Juventus.
Det er et rygte, jeg håber forbliver et rygte, da jeg er af den opfattelse, at Thomas Vermalen kan gå hen og udvikle sig til en af de bedste centrale forsvarsspillere i verden i løbet af nogle sæsoner.
Det er store ord, men med holdkammerater som Jaap Stam, John Heitinga og Felipe til at vise ham vejen, så bliver han med tiden en fremragende forsvarsspiller.
Det er selvfølgelig også det, det italienske storhold Juventus, er blevet opmærksomme på og derfor vil de nok forsøge at lokke ham væk fra Ajax inden prisen på ham, for alvor ryger i vejret.
I øjeblikket vil jeg tro, at han kan købes for 70-90 millioner kroner, hvilket er et røverkøb, når man ser på hans kvaliteter og hans unge alder.
Det var de rygter, jeg har valgt at kommentere på, men jeg kunne blive ved, da spillere som Marten Stekelenburg (Arsenal), John Heitinga (Barcelona) og Maduro (Juventus) også er blevet meldt på vej væk.
Tidligere i dag talte jeg med Ajax manager Jesper Nissen og han havde følgende kommentar til alle disse rygter.
”Det er rigtigt, at der er mange rygter fremme i medierne omkring flere Ajax-spillere og om, at de skulle være på vej væk fra klubben, men jeg kan berolige vore fans med, at hvis der skulle være nogle af de nuværende spillere, der forlader klubben, så bliver det ikke uden, at vi får en rigtig god pris for dem, så vi kan købe nogle kompetente afløsere”.
”Jeg vil ikke lyve og sige, at vi holder fast på alle spillerne, da man aldrig ved, hvad der sker i fodbold, som jo er en utrolig interessant branche, hvor der hurtigt kan ske ting og sager”. ”En ting er dog sikkert, hvis vi henter spillere bliver det først, når/hvis der bliver solgt spillere, da jeg er meget tilfreds med den nuværende trup”.Udfra ovenstående kommentar af manageren, kunne det tyde på, at der er enkelte spillersalg på vej i Ajax, men vi er nødt til, at væbne os med tålmodighed og se, hvad der sker, når transfervinduet åbner igen om en måneds tid.
Johan Waterreus, Amsterdam Post
Der bliver en pause i bloggen på en uges tid, da jeg ikke har mulighed for at spille FM i den næste uges tid