home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23454
  1 Bruger, 1229 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: concordemayfai...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Baren
| | |-+  Politik Indland- Udland
0 Brugere og 12 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 31 32 [33] 34 35 ... 58 Udprint
Forfatter Emne: Politik Indland- Udland  (Læst 153835 gange)
DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #480: 16 Sep 2011, 18:57 »

Jeg synes man skal passe på med at se lavere topskat og efterlønnen som to ting der udelukker hinanden. Topskatten genererer 15 mia. om året, ift. hvor meget det koster en stor del af befolkningen og de effekter den har ift. tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, samt manglende incitament til ekstra arbejde, er det ærligt talt et ret lavt beløb. Efterlønnen koster derimod væsentligt mere, jeg har ikke præcise tal, men så vidt jeg erindrer satte DR den foreslåede afskaffelse af efterlønnen til 42 mia om året eller noget i den stil.

Jeg er principielt imod at man tager op til over 2/3 af de penge folk får udbetalt i løn, det kan være fristende bare at sige, "du er rig, derfor skal staten have dine penge", men i sidste ende synes jeg folk skal have mulighed for at disponere over en rimelig del af deres betaling for det arbejde de udfører, hvadenten de tjener 25k eller 45k om måneden. Skulle man endelig forsvare det ud fra en moralsk betragtning om at de stærke skal hjælpe de svage, så bruger vi jo pengene helt forkert. Man kan redde ca. 9 afrikanske børns liv for det vi udbetaler til en kontanthjælpsmodtag er hver måned. (Ikke dermed sagt at vi skal skide på vores kontanthjælp til fordel for afrikanske børn, omend det fra en nytteetisk betragtning ville være ikke kun forsvarligt, men decideret det rette at gøre. Det var bare for lidt perspektiv.)

Mht. efterlønnen, må jeg indrømme at jeg synes den skal afskaffes/ændres. Først og fremmest synes jeg der er noget fundamentalt forkert i at fremtidige generationer skal betale den nuværende generations luksus. Der er ikke noget der hedder efterløn når jeg er 62 år, men jeg skal betale for at nuværende 62-årige kan gå på efterløn. Det synes jeg det er meget svært at forsvare. Derudover er jeg lidt tvivlsom ift. argumentet om at folk er nedslidte når de går på efterløn, først og fremmest fordi at det slet ikke er muligt at gå på efterløn hvis man er nedslidt, men også fordi jeg ikke forstår hvordan det ikke er et problem i de andre europæiske lande. Så vidt jeg er orienteret, er Grækenland mere eller det eneste andet europæiske land med lavere tilbagetrækningsald er, vrimler det med nedslidte arbejde i Tyskland, Sverige og Norge? Bevares jeg gør mig ingen illusion om at slagteriarbejdere, håndværkere, etc.. kan arbejde til de bliver 65+, men så må man lave en ordning hvor folk inden for nedslidningsramte jobs har mulighed for at trække sig tilbage før de er så ødelagte at de er fysisk ude af stand til at arbejde. Som tingene er nu, ser man massere af kontorarbejdere trække sig tilbage mens de kan arbejde masser af år endnu, og det synes jeg sgu er forkert.

Jeg tror det må være Klaus Hjorts oprindelige vurdering af besparelserne på efterlønnen du har kigget på. Den er siden nedgraderet til maks 15 mia kroner, og spørgsmålet er, om det overhovedet er lavt nok sat.

Vis mig lige et skattekort, hvorpå der står en trækprocent på 60%, du finder i hvert fald ikke et i Danmark. Og hvad skattetrykket på arbejde angår, så ligger Danmark, som jeg efterhånden har påpeget mange gange, under OECD gennemsnittet, og flere af landende omkring os, som eksempelvis Tyskland og Sverige. Selskabsskatten ligeså, så vi er altså ikke så hårdt ramt, som vi ellers få tudet ørerne fulde af. Vi kan hurtigt blive enige om, at vi bruger skattekronerne forkert i Danmark, det er derfor vi er røget ud af top-10 på ranglisten over mest konkurrencedygtige lande i verden. Vi er dog stadig i top-20, og kan komme op igen, hvis vi får brugt skattekronerne lidt mere fornuftigt. Mindre bureaukrati og mere uddannelse og forskning og bedre børnepasning osv. alt sammen noget der har indflydelse på konkurrenceevnen.

Efterlønnen er faktisk, stik mod hvad vi ellers får at vide, brugerfinancieret gennem arbejdsmarkedsfonde n, som vi betaler til, både gennem a-kasse og gennem arbejdsmarkedsbidra g. Afskaffer man efterlønnen, uden at sætte a-kassekontingentet ned, vil det betyde at arbejdsmarkedsfonde n generer overskud, men det må den ifølge lovgivningen ikke, ergo skal arbejdsmarkedsbidra get sænkes, og besparelsen for statskassen er pist væk. Der er altså ikke fundet en krone ved at afskaffe efterlønnen. Eller det vil sige, der er vel, hvis vi regner med de 14 mia, ca 5 milliarder at spare, da arbejdsmarkedsfonde n i dag kører med et underskud på omkring 8,5 mia, fordi udgifterne til førtidspension i forbindelse med Pinsepakken blev lagt ind under arbejdsmarkedsfonde n. Men der er immervæk stadig lige et stykke op til de 14 mia. Og eftersom a-kassekontingentet er blevet sat ret kraftigt op i tidens løb, netop for at efterlønnen skulle være udgiftsneutral for statskassen, så bør den sættes tilsvarende ned, hvis man afskaffer efterlønnen, og så har man pludselig ikke sparet en krone, men tværtimod kommer afskaffelsen til at koste penge. Sætter man ikke a-kassekontingentet tilsvarende ned, som man i tidens løb har sat det op, så kan vi snakke om tyveri.
Logged

Fitzpatrick
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #481: 17 Sep 2011, 02:22 »

For selvom nogle af de hjemmeboende er imod SU til hjemmeboende, og siger at de ikke har behov for dem, så søger de jo om at få dem alligevel. Større idealister er de alligevel ikke...

Jeg er uenig i alt du skriver, men det er jo hvad det er.

Lige det her citat fandt jeg dog at være lodret sur over, primært fordi det er så ufattelig dumt.

Jeg er bestemt ikke hvad man ville betegne som en rigmandssøn. Tværtimod. Jeg går selv i 3.g på gymnasiet, bor hjemme og kan fra den 1. oktober få udbetalt hjemmeboende SU. Min mor er vel at betegne som liggende i mellemindkomst gruppen og arbejder i hvad befolkningen elsker at betegne som Satans hovedkontor: den finansielle sektor, hvor hun bruger det meste af dagen på at snyde gamle damer og spise små børn.

Det skal siges, at jeg ikke bor sammen med min far og ikke har gjort det i snart 7 år. Selvom den min moder hver måned modtager et vist beløb fra min far for mine to mindre søskende, så er der lang vej fra det til at have en økonomi bestående af to indtægter og så en økonomi, hvor der kun er en forsøger.

Jeg er kraftig fortaler for afskaffelse af SU for hjemmeboende, men jeg vil nu alligevel modtage 2800 kr. om måneden for at tilbringe mine dage på gymnasiet. Min fravær er konsekvent for højt, mine afleveringer afleveres altid lige lidt for sent, men mit gennemsnit er acceptabelt (Lige lidt over 8). Nu kan man tænke sit, for har jeg virkelig fortjent SU? Jeg er om nogen en af de typer jeg selv mener skulle have et los bagi og have cuttet al økonomisk støtte fra staten af. Jeg er en hykler af rang, vil nogle mener, men det kan jeg kun grine ad, for er der en som altid har sørget for at proppe penge i statskassen så denne kunne udbetale SU, så er det min mor. De penge den gamle ville kunne spare på diverse offentlige ydelser, som vi aldrig nogensinde har været i kontakt med i min husstand, opvejer nok omtrent den smule SU jeg når at få på min gymnasiele uddannelse. Jeg er ikke så usolidarisk, at jeg mener vi ikke bør betale nogle af de offentlige yderlser, vi ikke selv har brug for, men jeg vil ikke finde mig i at finde blive kaldt uidealistisk eller hyklerisk, fordi en bunke af åndsforsnottede socialister synes jeg bare kan lade være med at tilmelde mig SU-ordningen. Jeg søger dem, ganske simpelt fordi jeg er nødsaget til det, da det beløb jeg skal betale for at bo hjemme om måneden overstiger hvad jeg har råd til at betale - hvis jeg også skal have råd til at betale for andre af mine udgifter (her tænkes på tøj, mobiltelefon, frisør og andre nødvendige udgifter. Altså er druk og snold ikke medregnet) - selv med fritidsarbejde.

Jeg søger SU'en, fordi jeg er nødsaget til det, fordi min mor i et så solidarisk samfund som vores, er nød til at indbetale så meget af sin løn, at hun ikke har råd til at betale for at have mig boende hjemme, hvis jeg ikke ikke betaler for det. Jeg er om noget principfast og idealistisk, men jeg skal også kunne få må min hverdag til hænge sammen og så må jeg indrette mig efter hvordan samfundet fungerer og ikke hvordan jeg gerne vil have det til at fungere.

Jeg har som intet personligt i mod dig, men din kommentar var dum, uovervejet og langt under bæltestedet, så du fortjente det her møgfald.
Logged

Build Me Up Buttercup!

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #482: 18 Sep 2011, 19:57 »

Jeg kan bare ikke se logikken i det. Du kan godt se, at du har brug for pengene, men er for at SU for hjemmeboende skal afskaffes. Blev SU'en for hjemmeboende afskaffet, lyder det jo som om du ville være mere eller mindre på røven, og ude af stand til at fortsætte din uddannelse, og det er jo ikke godt for statskassen, at få endnu en ufaglært rendende.

Jeg tror ærligt talt ikke at du har tænkt over de yderligere konsekvenser ved at sænke skatten, som det lyder til, at du mener er for høj. Skal skatten sænkes, som et led i at forbedre konkurrenceevnen, så skal lønnen jo følge med tilsvarende ned, så rådighedsbeløbet ikke ændres, ellers har virksomhederne jo ikke vundet en døjt i forhold til deres udgifter til en medarbejder, og konkurrenceevnen i forhold til udlandet er ikke forbedret en bjælde. Ergo vil din mor stadig ikke have råd til at have dig boende, hvis ikke du betaler for det, ergo er du tvunget til at skulle have en indkomst. SU er der intet af, da der jo skulle være til skattelettelser, altså må du finde dig et arbejde, med de konsekvenser det så må have for din uddannelse.

Lod de, der ikke havde brug for SU'en, nu bare være med at ansøge om den, jamen så har statskassen jo sparet de penge. Og læg nu i øvrigt lige mærke til, at jeg skriver dem der ikke har brug for dem, det lyder det jo til du har, selvom du er imod dem. At du alligevel føler dig truffet, det kan jeg virkelig ikke tage mig af.
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #483: 18 Sep 2011, 20:23 »

At beskylde folk for at være hykleriske fordi de i bund og grund er imod SU men alligevel vælger at søge den, er virkeligt tamt. Self søger man den da, men er da godt dum hvis ikke man gør. Det er penge der gør det lettere at studere, så hvorfor skulle man ikke søge dem selvom man grundlæggende ikke mener de er nødvendige? Jeg er selv for SU, også til hjemmeboende, men som alt andet her i livet, kan det system også forbedres og optimeres.

Men lad os få en omgang planøkonomi efter parolen "Du kan undvære mere end andre, det har vi bestemt for dig!", så skal I se mig smutte ud a landet ganske hurtigt Smiley
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #484: 18 Sep 2011, 20:31 »

Nu er der jo heldigvis stor forskel på uddannelserne, og jeg har personligt ikke tid til at arbejde ved siden af SUen. Nu er jeg så i den økonomiske situation at jeg har fået barn og derfor bliver jeg nødt til at arbejde for at kunne få det hele til at hænge sammen (da den generelle SU ikke stiger når man får børn). Jeg har i forvejen svært ved at nå at få læst alt det jeg skal, og når jeg kommer til at arbejde 5-10 timer ekstra om ugen, så ved jeg at jeg slet ikke når det. Det kommer så til at gå ud over fagligheden i min uddannelse, og det er da noget som man i blå blok vil være stærkt utilfreds med? Eller er det okay at dem der kommer ud af universiteterne klarer deres uddannelse, men slet ikke har den samme faglige viden som dem der har kunne klare sig uden et arbejde ved siden af? I sidste ende kan jeg blive sat af i ræset efter arbejdspladser (i forvejen er der meget stor arbejdsløshed blandt akademikere), og så står jeg med min lange uddannelse uden job fordi at SUen ikke blev sat op.

Selvfølgelig kan nogle folk klare sig med den SU der er nu - Men det er ikke fordi at det kan betale sig at tage en uddannelse og det er svært at få det hele til at hænge sammen. Skulle man ikke i stedet gøre det attraktivt at få en uddannelse? Det går jo ud over fagligheden at man bliver nødt til at arbejde ved siden af, og det er ikke fordi at vores gymnasieelever i forvejen scorer ret højt i alle de forskellige tests man har indført.

Så du mener at det er statens (uanset farve) skyld (eller hvad du nu vil kalde det), at du helt frivilligt har valgt at få børn mens du studerer? Det er PRÆCIS den slags holdninger der er så nederen at høre på. Man må da for fanden ansvar for de valg man tager her i livet. Jeg har TO børn, og arbejder også ved siden af studiet, hvor der er masser af lektier og projekter, men det er valg jeg har taget her i livet, og jeg kunne da aldrig finde på at klage over min situation, for den er 110% frivillig.

Jeg er også imod at man afskaffer eller skærer ned i SU'en, men vi må først og fremmest forholde os til de valg vi har taget, og stå til ansvar for dem Smiley
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #485: 18 Sep 2011, 20:35 »

Og hvad skattetrykket på arbejde angår, så ligger Danmark, som jeg efterhånden har påpeget mange gange, under OECD gennemsnittet, og flere af landende omkring os, som eksempelvis Tyskland og Sverige.

Æææhhh hvor har du de tal fra? En hurtigt søgning på Google giver følgende resultater:

http://www.oecd.org/document/35/0,3746,en_2649_37427_46661795_1_1_1_37427,00.html (Scroll lidt ned)
http://economix.blogs.nytimes.com/2009/11/24/the-tax-burden-around-the-developed-world/
http://www.businesspundit.com/12-countries-with-the-highest-lowest-tax-rates/

Vi ligger helt i top hvad angår skattetryk, det kan ingen løbe fra. Skat er ikke kun trækprocent Wink
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #486: 18 Sep 2011, 20:51 »

Fra Skatteministeriet.

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/527.html

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/4607.html

Og lige et ekstra link.

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201121/Artikler/Dansk_skat_paa_arbejde_ligger_under_EU-gennemsnit.aspx

Når vi snakker skat på arbejde, så snakker vi ikke den trækprocent der står på dit skattekort. Så snakker vi procentdel af arbejdgiverens udgifter pr medarbejder, der går til Skat. Og da man i mange af de andre lande, måske nok har en lavere trækprocent, så har man til gengæld en masse andre lovpligtige skatteudgifter til virksomheden på hver medarbejder. Derfor ligger Danmark under OECD gennemsnittet, når vi snakker skat på arbejde.

Vores konkurrenceevne har jo i øvrigt været støt dalende de seneste ti år, på trods af skattelettelser over flere gange, så noget kunne tyde på, at det er andre parametre, der er skyld i den dalende konkurrenceevne (Forskning, uddannelse, infrastruktur, børnepasning osv).
Logged

KongFjong
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #487: 18 Sep 2011, 21:04 »

At virksomhederne har udgifter til hver medarbejder, er jeg som medarbejder da røv ligeglad med for at være ærlig Smiley

Og mht konkurrenceevnen kunne man vende den om og sige, at det kan godt være at en lavere skat i sig selv ikke gør det, men vi er et af de lande i verden med den højeste minimumsløn, og lur mig om ikke den samlede omkostning pr. medarbejdertime i DK, sagtens kan "måle sig" med nogle af de lande der har en højere omkostning pr. medarbejder hvad angår skat. Det er self totalt udokumenteret, men jeg ville ikke blive overrasket...
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #488: 18 Sep 2011, 21:10 »

At beskylde folk for at være hykleriske fordi de i bund og grund er imod SU men alligevel vælger at søge den, er virkeligt tamt. Self søger man den da, men er da godt dum hvis ikke man gør. Det er penge der gør det lettere at studere, så hvorfor skulle man ikke søge dem selvom man grundlæggende ikke mener de er nødvendige? Jeg er selv for SU, også til hjemmeboende, men som alt andet her i livet, kan det system også forbedres og optimeres.

Men lad os få en omgang planøkonomi efter parolen "Du kan undvære mere end andre, det har vi bestemt for dig!", så skal I se mig smutte ud a landet ganske hurtigt Smiley

Jeg synes også det er tamt at høre på det der truen med at flytte ud af landet  Wink Men ellers er jeg enig.

Jeg synes det er dybt usympatisk, når politikerne kalder SU for hjemmeboende for Café penge. Da jeg i sin tid fik SU som hjemmeboende var der sgu ikke penge til hverken Café besøg eller byture. Havde SU'en ikke været der, så havde jeg ganske enkelt bare ikke haft råd til at tage den uddannelse jeg tog, så måtte jeg "nøjes" med elektrikeruddannels en.

Og helt ærligt, så irriterer det mig også, når jeg hører folk sige de er imod SU til hjemmeboende, og samtidig er på SU som hjemmeboende, og siger at de slet ikke har brug for pengene. Lidt ligesom når efterlønnere tordner mod efterlønnen. Men fair nok at man rager til sig, når man har muligheden. Jeg er bare træt af at høre på al den snak om, at man ikke har brug for pengene (det er jo i øvrigt altid de typer man hører udtale sig i medierne, og ikke alle dem, som rent faktisk har brug for pengene).
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #489: 18 Sep 2011, 21:20 »

At virksomhederne har udgifter til hver medarbejder, er jeg som medarbejder da røv ligeglad med for at være ærlig Smiley

Og mht konkurrenceevnen kunne man vende den om og sige, at det kan godt være at en lavere skat i sig selv ikke gør det, men vi er et af de lande i verden med den højeste minimumsløn, og lur mig om ikke den samlede omkostning pr. medarbejdertime i DK, sagtens kan "måle sig" med nogle af de lande der har en højere omkostning pr. medarbejder hvad angår skat. Det er self totalt udokumenteret, men jeg ville ikke blive overrasket...

Det var netop det der var en af mine pointer i mit svar til Fitzpatrick. Skal skatten ned, så skal lønnen det også. Men spørgsmålet er, om det ændrer noget for virksomhederne, for så kunne man måske komme ud i, at de så i stedet kan blive pålagt de samme omkostninger som virksomhederne i udlandet. Det interessante er vel, at sammenligne rådighedsbeløbet for en medarbejder i forskellige lande i den samme branche, er det nogenlunde det samme, så er virksomhedens udgifter til medarbejderen det også.

I hvert fald ligger vi, trods alt, stadig i top 20 i verden, når vi snakker konkurrenceevne, så det kan da ikke være sådan, at vi lænser virksomhederne totalt.
Logged

Søgaard
Gæst
 
Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #490: 18 Sep 2011, 21:26 »

Danmark har rent faktisk en af de lavere selskabsskatter i EU15, hvilket i høj grad burde være attraktivt for firmaer. Problemet er dog at de erhverv, som har mange ansat herhjemme efterhånden bliver overhalet på kvaliteten også. Vi har aldrig kunne konkurrere med østen, når det kommer til priser, men vi har derimod levet på kvaliteten af vores arbejde. Kina har f.eks. overhalet os, når det kommer til vindmøller og Vestas bliver nødt til at flytte arbejdspladser/lukke arbejdspladser, fordi de simpelthen mister bestillinger, fordi de ikke kan konkurrere på prisen og samtidig heller ikke kan prale med bedre kvalitet. Så er alternativet at miste markedsandele eller flytte dele af produktionen ud af landet.. Nu er Vestas blot et eksempel, men problemet er jo det samme for langt de fleste af de virksomheder, som flytter til udlandet.

Nu nævner I at hvis skatten skal ned, så skal lønningerne også.. Men hvis de to faktorer skal ned, så bør markedspriserne på f.eks. madvarer vel følge med? Altså står vi som sådan samme sted som får, fordi virksomhederne kommer til at få færre penge for deres varer, hvis forbrugeren har mindre mellem hænderne. Hvis man blot sætter skatten og lønnen ned, så ender man også med en stat, hvor der kommer underskud, fordi den i høj grad mister penge, hvis både skatten og lønnen ryger ned. I forvejen har vi en stat, hvor vi kører med underskud, så vil dette formentlig ikke være den rigtige løsning. Især ikke, fordi det niveau, som vi kan komme ned ikke er nok til at virksomheder skynder sig at flytte produktionen og arbejdspladser til Danmark. Det kan godt være det på sigt kan få enkelte firmaer til at blive i landet, men det vil skabe et endnu større underskud.

Omkring SU'en, så må jeg indrømme at jeg er meget delt omkring cafépengene.. Nogle studerende på ungdomsuddannelsern e har virkelig brug for pengene, da forældrene bliver nødt til at kræve penge for at de bor hjemme. Forældrene mister jo trods alt børnepengene og dermed en del penge, som nu kommer til at gå til selve barnet. Mange har dog blot SU'en, som endnu en indtægtskilde og reelt kan undvære disse penge. At gå ind og skære i SU'en og enten helt fjerne SU'en for hjemmeboende eller blot opsætte nogle krav for de hjemmeboende vil efter min mening være svært og ikke mindst forkert. Vi vægter uddannelse meget højt og derfor bør vi give de studerende de bedst mulige kår for at gennemføre deres uddannelse. Derfor vil det være et forkert signal at fjerne SU'en for de hjemmeboende.. Derimod er jeg mere for en form for afstraffelse for manglende fokus på skolen. Hvis en elev ikke afleverer en opgave, jamen så ryger lidt af SU'en og det samme ved f.eks. advarsler for fravær.. Altså lidt samme system, som man ser indenfor kontanthjælp, hvor der bliver trukket i kontanthjælpen, hvis man ikke møder op. Så får eleverne en bonus for at følge med i skolen og ikke blot kæmpe sig igennem med mindst mulig margin.
Logged

Spezialized
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #491: 30 Okt 2011, 23:32 »

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1648338.ece

Nu lige for at få skudt gang i lidt debat i denne tråd igen.

Regeringen har besluttet sig, at følge op på et af de løfter, som de lovede inden valget - nemlig at fjerne brugerbetalingen for behandling af barnløse.

Inden jeg kommer med mit argument, så vil jeg gerne fortælle lidt om min egen baggrund for at netop dette emne interessere mig.

Min kone og jeg, er i den uheldige situation, at hun ikke kan få børn gennem naturlig vej. Det er noget som hun altid har vidst, da hendes hormonsystem ikke færdigudvikler de æg der produceres.

Vi har haft 2 forsøg, for et par år siden, som vi selv betalte, da vi gik uden om den staten og selv kontaktede en privatklinik. Det har til dato kostet os i omegnen af 75.000 kr. Begge gange mislykkedes da hendes krop ikke tog imod æggene.

Jeg er en af dem som faktisk mener, at staten skal hjælpe med at betale til fertilitetsbehandli ng. Men nu er verdenen jo ikke sort/hvid, og alt skal jo selvfølgelig tages i et vis forbehold. Disse argumenter vil jeg komme med senere - nu vil jeg skyde debatten i gang.

For/imod?
Logged

Schytte
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #492: 30 Okt 2011, 23:47 »

Imod, kan ikke finde en eneste god grund til, at staten skal bruge penge på det.
Logged

plutonium
Manager
********

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #493: 30 Okt 2011, 23:57 »

Jeg har den holdning, at vi skal passe på med at manipulere naturen når det kommer til sådan noget. Jeg ved at det lyder hårdt, men naturen er nu en gang skruet sådan sammen, at 'dårlige eksemplarer' bliver sorteret fra gennem naturligvis selektion. Mennesket har ved medicin og videnskab formået at manipulere med den naturlige selektion.

Jeg kan ikke huske hvor jeg så det, men der var en forholdsvis stor undersøgelse der viste, at reagensglasbørn har en større forekomst af udviklingsmæssige problemer. Det værende fysisk såvel som psykisk. Det er simpelthen mere skrøbelige individer.

Derfor mener jeg at adoption er vejen. Der er mange sunde og raske børn der bliver født til ingenting, og der mener jeg faktisk det er bedre at aftage dem og give dem en god opvækst i trygge rammer. Jeg forstår 100 % at man gerne vil have sine egne børn. Det er min største drøm her i livet, så det skal slet ikke være fordi jeg vil gå imod den tankegang! Jeg mener bare ikke at man skal pille for meget ved naturen når det kommer til afkom. Er der noget der er skrøbeligt og manipulerbart, så er det genetik.

Så jeg er faktisk ikke bare imod at staten skal betale, jeg er imod at man overhovedet har chancen for reagensglasbørn. Adoption burde stilles op som eneste mulighed for barnløse at få et barn. Og jeg undskylder over for alle der finder det hårdt og brutalt, men det er nu engang min holdning.
Logged

100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

Spezialized
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Politik Indland- Udland
« Svar #494: 31 Okt 2011, 07:48 »

Nu kender jeg flere, der har fået børn gennem fertilitetsbehandli ng, og umiddelbart er ingen af dem mere skrøbelige end andre børn - den må du altså lige finde bevis på, pluto.

Jeg vil selvfølgelig gerne have mit eget barn, med egne gener, hvilket jeg tror er en drift som ligger i stort set alle mennesker. Egentlig tror jeg at alle der ER blevet forældre, vil fortælle om hvor stor en oplevelse det er, og som alle vel fortjener. Når vi går ned til det helt basale, så er det jo det som livet handler om. Overlevelse og forplantelse.

Når alt dette så er sagt, så er jeg en af dem, som siger at man jo sagtens kan betale selv, for har man ikke råd til en behandling, så har man ikke råd til et barn alligevel. Men det er sgu nok mere princippet i det hele. Hvorfor skal min kones sygdom (for det er det jo), nedprioriteres frem for folk med KOL (rygerlunger), som får behandlingen betalt gratis. Eller narkomaner, som får gratis metadon. De er da om nogen selvforskyldt.

For lige at vende tilbage til det med det "skrøbelige afkom", pluto, så er det æg min kone producere 100 % i orden, hendes krop kan bare ikke viderefører dem ned i livmoderen. Men en hormonbehandling er ret dyr - sidst kom vi af med knap 15.000 i medicin plus en behandling til 20.000.

Til sidst vil jeg da sige, at vi har overvejet adoption, men det er faktisk ret svært. Jeg er pt. selv på SU, mens vi fx bor i lejlighed og ikke har andet værdi end vores fælles bil. Vi ville dog godt kunne have råd til et barn, men vi må ikke adoptere (det er ikke undersøgt dog) fordi vi ikke udfylder kravet om hvad en god familie er.
Logged

Sider: 1 ... 31 32 [33] 34 35 ... 58 Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010