Westermann Jr.

 

[Wester]

#29 – Hjemmebanen

Danmark var heldige, røvheldige. De havde ikke ligefrem spillet fantastisk i sin EM gruppe og det blev kun til en enkel sejr og 3 point. Det var dog nok til at snige sig med på en 3. plads og dermed var de klar til en knockout kamp i 2. runde. Modstanderen var Italien, som havde vundet deres gruppe foran Portugal, Tjekkiet og Sverige.

Der var ikke mange der gav Danmark en chance og slet ikke efter det de havde vist i gruppespillet. Alexander troede heller ikke på det. Han selvtillid var i bund. Han havde spillet skidt mod Kroatien og Holland. Det var blevet til en fornuftig indsats mod Nordirland men sammenlagt, så havde han ikke gjort nogen forskel. Han lignede ikke ligefrem en kommende Man Utd spiller. Og ironisk nok så skulle kampen mod Italien spilles på Old Trafford.

Alexanders selvtillid var som sagt i bund og han havde tankemylder. Han kunne ikke finde ro og frygten for at fejle mod Italien, den tyngede ham. I turen ud til stadion svedte han voldsomt, hans håndflader var drivvåde. Der skete dog nogen indeni ham, efterhånden som bussen nærmede sig stadion og da han fik øje på Old Trafford, så støj der en lykkefølelse igennem ham.

Den samme følelse han havde følt, da han i sin barndom gik turen op mod Old Trafford med sin far i hånden. De gode minder fløj igennem ham og det gav ham ro. Old Trafford var en del af ham. Frygten blev forvandlet til en forventningens glæde og han skulle vise hele verden, hvis hjemmebane dette var. Og Alexander fik vist verden hvad han kunne. Han blev kampen spiller i en danske 3-2 sejr og var hjernen bag målet til 2-2, som bragte Danmark tilbage i kampen.

Danmark var videre til kvartfinalerne. Selvtilliden hos Alexander og resten af holdet var tilbage. Og foran ventede dem en kæmpe kamp. De skulle nemlig møde værter fra England på Wembley. Det kunne næsten ikke blive større. Det var kampe som denne, som Alexander havde drømt om hele hans liv.

Og det blev en kæmpe oplevelse og samtidig en kæmpe skuffelse. Danmark var så tæt på men smed det hele i de dødende minutter. Hans gode ven Hartvig havde bragt dem foran både med 1-0 og endda 2-1 i det 85. minut. De var minutter fra en semifinale men så faldt alting fra hinanden. England scorede to mål og vandt kampen med 3-2. Wembley eksploderede i et jubelråb mens dansken faldt om på græstæppet i skuffelse.

[Wester]

#30 – 7

EM var slut men der var ikke tid til ferie. Livet i Man Utd ventede forude og forberedelserne til den nye sæson var i fuld gang. Alexander var bekymret, for manden som havde hentet ham til United, han var væk. Han var også skuffet, for han havde set frem til at arbejder under legenden Mourinho. Nu var det en anden United legende han stod overfor. Ryan Giggs havde overtaget managersædet og det var hans far helt oppe at køre over.

Alexander kunne ikke andet end knokle på og vise sit værd på træningsbanen og i træningskampene og håbe at Ryan Giggs ligesom Mourinho ville se ham som en værdifuld spiller. Som dagene gik fik han en bedre og bedre fornemmelse indeni. Det virkede som om, at Ryan Giggs ville satse på ham. Hans rolle på holdet var lidt som i Lillebaelt FA tiden. Han skulle være dynamo på midtbanen. En rolle der passede ham rigtig godt. Ryan Giggs havde flere gange trukket ham til side og rost ham for hans arbejdsindsats. Ryan Giggs havde også parret ham med endnu en klublegende, nemlig Paul Pogba, som havde taget ham under hans vinger.

Han nød virkelig tilværelsen i United og så frem til sæsonstarten. Og troen på egne evner steg markant lige op til starten af sæsonen, da der blev delt trøjenumre ud. Alexander fik udleveret trøje nr.7. Det nummer fik man ikke bare, hvis klubben og manageren ikke havde planer og troen på en. Fremtiden så lys ud for den unge Alexander Westermann.

Forsættelse følger... måske..

[b0nb0n]

HAHA! Fantastisk blog altså! Har lige læst de sidste 3 sider! Helt fantastisk.

Godt skifte, og håber bloggen fortsætter

[Wester]

HAHA! Fantastisk blog altså! Har lige læst de sidste 3 sider! Helt fantastisk.

Godt skifte, og håber bloggen fortsætter

Tak

Det må vi se.. Nu tager jeg lige en pause fra det savegame.

[mvinding]

Historiens største FM cliffhanger..

'Vi vil se minivester i United.