FmFreaks

#1 – Debut

Han sad og gjorde sig mentalt klar. Han var ikke nervøs som sådan men var spændt. Det handlede om at finde det rigtig spændingsniveau. Der var egentlig ikke meget på spil for holdet, mesterskabet var allerede i hus men for ham personligt, der var det en stor kamp. Det var hans debut som Lillebaelt FA spiller og det var samtidig hans fars afskedskamp.

Han havde ventet længe på denne mulighed også alt for længe efter hans egen mening. Faktisk havde han diskuteret meget med sin far om det. Han havde længe følt, at han havde niveauet til at være med i førsteholdstruppen men hans far havde haft store betænkeligheder ved at give ham chancen. Hans far ønskede ikke, at nogen skulle mistænkeliggøre en eventuel udtagelse af hans egen søn og anklages for nepotisme.

Officielt var der ingen, der vidste det men det var faktisk af hensyn til sønnens karriere, at Westermann senior havde valgt at takke af. Han ønskede ikke at sønnen skulle stå i hans skygge. Han ønskede, at sønnen skulle have plads til at skabe sin egen karriere og hvilket bedre sted at starte end hos Lillebaelt Football Academy? Klubben der havde stor fokus på talentudvikling og gav de unge spillere chancen. Spørgsmålet var, om klubbens nye manager ville give ham chancen?

Men den tid, den sorg. Nu handlede det om fokuserer og leverer en god præstation i sin debut, hvilket kunne blive første skridt mod en fast plads i førsteholdstruppen. Og det blev en fin debut af Alexander Westermann, hvor han fik vist sine styrker. Hans store arbejdsradiums fra boks til boks og evne til at fordele bolden. Hvilket også kom til udtryk ved kampens eneste mål, hvor Westermann Jr. fik den fordelt ud på fløjen med en fin aflevering og som efterfølgende på omsat til indlæg og mål.

#2 – Samtale med den nye manager

Han havde bekymret sig over, hvem den nye manager ville blive. Det kunne få stor betydning for hans chancer for en plads i førsteholdstruppen. Han havde prøvet, at spørge hans far om han vidste noget men han ønskede ikke at komme med oplysninger. Hans far havde fremlagt sine anbefalinger til bestyrelsen men ønskede ikke at dele det med sin søn. Hans eneste respons havde været: ”Bare rolig. Du behøver ikke at være bekymret.”
[float=left][img ]https://s2.postimg.org/fil6v608p/Thychosen_3_0.jpg[/img][/float]
Og hans far fik ret. Valget faldt nemlig på klubmanden Jakob Thychosen, som siden klubbens start havde indtaget rollen som Leder af talentudvikling. Alexander var meget tilfreds med valget af Thychosen, for han havde et tæt forhold til ham og vidste at Thychosen værdsatte ham som spiller. Hvilket Thychosen også gav udtryk for, da han kaldte ham ind på kontoret til en snak om fremtiden.

”Alexander, min plan er, at du selvfølgelig skal være en del af førsteholdstruppen i den kommende sæson. Du er en af de talenter, som jeg har store forventninger til i fremtiden og jeg tror på, at du er klar. Du kommer til at kæmpe om en plads på lige fod med de andre spillere i truppen. Hvis du forsætter din udvikling og bliver ved med at arbejde hårdt, så er der ikke langt til en fast plads på holdet.”

Fed vinkel på bloggen Wester, glæder mig til at følge Alexander's vej til toppen :)

Tak..

Ja vi må vi se hvor langt han når.

Håber vi får nogle stats at se på det unge talent og forhåbentlig kommende landsholdsspiller..  :)

Hvor langt fremme er du i øvrigt i spillet? og har du mulighed for at smide lidt historik over de tidligere danske superliga, pokal, Europa league og Champions league vindere..? 

Stats kommer snart. Jeg er 10 år fremme i tiden. Det er efterfølgende af Lillebaelt FA bloggen jeg har kørt.
Nu følger man bare Alexander fremfor klubben og forventer, at han på et tidspunkt rykker videre.
Jeg kan godt smide nogle SS op af historik senere men ikke lige nu

Hvert år finder du en ny måde at blogge på og dette år er ingen undtagelse - spændende at se hvor langt junior kan drive det!.. :)

Var faktisk ude ide i år, så det var lidt i panik at denne ide opstod  :)

#3 – Opstarten

Han stod længe under den varme bruser. Han var træt. Det var i et helt andet tempo træningen foregik i, end det han var vant til på u19 holdet og intensiteten var enorm. Han følte sig dog godt tilpas på trods af trætheden. Han følte, at han var godt med. Han havde da også fået chancen i flere af træningskampene og gjort det fornuftigt. Så selvtilliden var stor og han forventede at få en del spilletid i den kommende sæson. Han forventede selvfølgelig ikke en fast plads men han ville i hvert fald kæmpe for den.

Han var også glad for stemningen i truppen. Jacob Thychosen havde et godt tag på tingene. De fleste spillere havde jo også et godt kendskab til Thychosen, så hans fars exit var slet ikke et emne i omklædningsrummet. Han havde frygtede, at der ville være en reaktion i truppen og det var noget han skulle forholde sig til. Sådan var det heldigvis ikke. Der var virkelig ro på i truppen (https://s17.postimg.org/41keeywin/trup_3_1.jpg). Han kunne mærke det stærke fællesskab mellem de unge spillere og deres nye manager.

Den højere intensitet til træning og den gode harmoni i truppen, det gav ham virkelig arbejdsro, så han kunne 100 % koncentrer sig om fodbolden. Det kunne han også mærke på sin udvikling (https://s29.postimg.org/lmwcbnron/AW_3_2.jpg). Han følte virkelig at han fik bygget på. Der var flere af de områder, som han altid havde bøvlet lidt med, der virkelig begyndte at lykkes. Så opstarten til sæsonen havde været helt igennem perfekt for den unge Alexander Westermann.

God panikløsning så - det virker (for mig ihvertfald :) )

#4 – Hjernen
[float=right][img ]https://media.giphy.com/media/3oKIPds2s6NcgzYkAE/giphy.gif[/img][/float]
Han havde altid befundet sig bedst i motorrummet på midtbanen. Han elskede at arbejde hårdt både frem og tilbage i banen og han elskede at modtage bolden i mellemrummet og herfra sætte sine medspillere op. Han var en blanding af en dynamisk boks til boks spiller og en playmaker. Det var han store styrke.

En spillestil han altid havde haft siden den spæde start i Fredericia KFUM. Han satte faktisk mere ære i at lave en assist end et mål. Hans far havde altid sagt, at manden med den afgørende aflevering er hjernen bag målet og det er faktisk bedst, hvis målscoreren er hjernedød. Det han mente var, at en skarpretter helst ikke skal overtænke tingene for så løber chancen ud i sandet mens en playmaker skal tænke bedre og hurtigere end alle andre på banen.

Så glæden var stor, da han i Superligaåbningen ude mod Silkeborg, fik sin første assist (https://gifyu.com/images/ezgif.com-resize26ec42f.gif) på kontoen i en sikker 3-0 sejr.

Du har lagt virkeligt godt fra land Wester.

En fantastisk indgangsvinkel :)

Tak :)

#5 – En trykket stemning

Han havde aldrig set Thychosen tabe fatningen. Han havde altid kun set ham rund, mild og i godt humør. Så det kom som et chok, da manageren fik et raserianfald i pausen i hjemmekampen mod FCK. Holdet var blevet kørt over og var bagud 3-0. Thychosen valgte at rive anføreren Dennis Pedersen ud i pausen og satte Alexander ind. Ikke ligefrem den indskiftning man ønskede. Det kunne være problemfyldt, at være den spiller der kommer ind i stedet for holdets anfører allerede i pausen. Han ønskede selvfølgelig spilletid men ønskede ikke at være grunden til ballade i truppen.

Der var en voldsom trykket stemning i omklædningsrummet efter kampen. Holdet havde spillet en ok 2. halvleg men tabte 3-1. Thychosen var ikke tilfreds og Dennis Pedersen var heller ikke ligefrem glad. Den dårlige stemning blev videreført til træningsbanen, hvor humøret hos spillerne og manageren var i bund. Det var et skidt tidspunkt, at moralen på holdet fik et knæk. For holdet stod foran to vigtige kvalifikationskampe til Champions League.

Er det egentlig dig der styrer truppen Wester, eller simulerer du bare? :)

Ideen er, at jeg er manager for de hold som Alexander spiller for i løbet af hans karriere. For det andet vil nok blive lidt kedeligt. Det er for at få et andet form for spil i gang, hvor jeg følger en spiller fremfor mig selv som manager.

Fed læsning som altid!  :)
I forhold til sidste spørgsmål, vil det så sige at du skaber en ny manager, hvis/når Alexander skifter hold?

Ja det er jeg lidt tvunget til. Jeg må nemlig ikke selv købe ham. Altså jeg må ikke skifte klub og derefter købe ham. Jeg må først flytte når han flytter

Fantastisk med en vidreførsel af din gamle blog, blot med nyt udgangspunkt. Elsker det :)

Og godt mål af mini Wester:)

Super læsning, det er dejligt med denne indgangsvinkel.

Er han med inde over klubskifte IRL?
Altså kan han bestemme om hans spiller skal skifte, hvis der f.eks. kommer et bud fra Stoke, hører du ham så ad?

Nej han er ikke lige med indover mine nørderier :)

Tak.. Det er ikke ham der laver målet. Det er ham der laver assisten.

#6 – Første mål

Alexander havde spillet seks ud af ti mulige kampe fra start og nød godt af Thuchosen tillid. Han var dog trykket i forhold til Dennis Pedersen, for anføreren virkede ikke tilfreds, det var nemlig hans plads, som han havde overtaget. Det påvirkede ham og følte sig ikke ligefrem frigjort hverken til kamp eller træning. Det var som om, at anfører Dennis Pedersen kunne læse hans tanker. Kort før hjemmebaneopgøret i Superligaen (https://s15.postimg.org/h8u3kwsbv/stil_6_1.jpg) mod Esbjerg kom Dennis op til ham og sagde:

”Alexander, du er en fantastisk holdspiller og det er tydeligt, at du altid har holdet bedste for øje. Det er dog ikke for holdets bedste, hvis du føler dig skyldig, når du spiller. Det er hverken din eller nogen andre spilleres skyld, at jeg ikke spiller fast for tiden. Det er udelukkende managerens beslutning og min egen skyld. Jeg har ikke præsteret som jeg gerne vil og det ved Thychosen også. Han ser et kæmpe potentiale i dig og det samme gør jeg. Så drop det fis med de bekymringer og nyd den spilletid du får.”

Alexander følte sig 10kg lettere og gik ind til Esbjerg kampen i højt humør. Spilleglæden lyste ud af ham og han blev en af kampens store helte i 3-2 sejren. Det blev til en assist og hans første mål i LFA trøjen.

#7 – Ofret men lykkelig
[float=right](https://s17.postimg.org/sywjltr2n/7_0.jpg)[/float]
LFA havde vundet det første opgør mod Rosenborg med 2-0 på hjemmebane. Så helt som forventet, så var Rosenborg offensivt indstillet i returopgøret men overraskede taktisk. Til opgøret valgte de en formation med 3 angribere hvilket satte Lilleputternes forsvar under pres. De to centrale folk i forsvaret var hele tiden i undertal. Det var mere eller mindre et rent lykketræf, at Lilleputterne var foran med 1-0 i pausen. Der måtte en taktisk ændring til også for at fasthold det flotte forspring på 3-0.

Thychosen valgte at ofre og udskifte Alexander og satte en ekstra mand i forsvaret og holdet kørte kampen nogenlunde sikkert hjem. Det endte med en samlet 4-2 sejr og dermed var klubben klar til gruppespillet. Hvor de ikke ligefrem havde heldet med sig, for de endte i en dødsgruppe med mægtige Real Madrid, italienske Roma og portugisiske FC Porto. Det var sportsligt en forfærdelig gruppe men økonomisk nogle fantastiske modstandere.

Men der var især en som var lykkelig over lodtrækningen og det var Westermann Jr. Han havde alle dage været kæmpe Real Madrid fan og drengedrømmen var at spille for kongeklubben. Han havde været på det legendariske Estadio Santiago Bernabeu mange gange som fan. Nu skulle han måske være en del af spillet på banen. Det kunne næsten ikke blive større.

Han svor for sig selv, at han skulle være med i den kamp, koste hvad det ville. Han svor, at han ville give den alt og yde en endnu større indsats både til kamp og træning. Denne chance ville han ikke gå glip af, det ville simpelthen være forfærdeligt.

Nå, det er nu stadigvæk et godt mål :) Men også en klasse assist :)

#8 – Dagdrømmer
[float=right][img ]https://gifyu.com/images/ezgif.com-resize27.gif[/img][/float]
Siden lodtrækningen til Champions League gruppen havde Alexander knoklet på. Han ville bare være en del af den oplevelse og især udekampen mod Real Madrid stod højt på ønskesedlen. Han tog sig selv flere gange i at dagdrømme om kampen. Især et scenarie udspillede sig i hans tanker. Han blev ved med at huske tilbage på sin første oplevelse på Bernabeu, hvor Ramos steg op og sikrede Madrid en 2-1 sejr mod Betis. Tænk hvis han kunne levere en lignende præstation.

Han havde været en fast del af Thychosen hold indtil videre i denne sæson men da truppen til Real Madrid kampen skulle udtages, der fik han alligevel nerver på. Tænk hvis han ikke skulle være med. Dagene op til kampen de var ulidelige. Det var som om, at han ben var som gummi til træning. Han ville det bare så gerne og det lyste ud af ham. Det spottede Thychosen selvfølgelig og trak ham til side.

”Alexander. Du skal få styr på de nerver og tro på dig selv. Som det ser ud, så er du selvfølgelig en del af truppen til Madrid kampen og jeg ved, hvor meget det betyder for dig. Det bekymre mig dog, at se hvor meget nerverne spiller dig et pus. Ville du overhovedet kunne præstere i den kamp? Du skal finde fokus, hvis jeg skal satse på dig”

#9 – Miraklet i Madrid II
[float=right][img ]https://s22.postimg.org/nfsw94g9t/9_1.jpg[/img][/float]
Han stod klar i spillertunnelen på Estadio Santiago Bernabue og på den anden side af hegnet stod Real Madrids måske største stjerne, Robert. Det var hans favoritspiller i Madrid. Han elskede hans dynamiske spillestil og han drømte om, at han engang kunne spille på hans niveau. Tænk at han skulle stå overfor ham i kampen. Det kunne bare ikke blive større, ja det skulle da lige være at stå på den anden side af hegnet sammen med ham.

Der gik et gys igennem ham, da de gik op på banen. Han havde svært ved at styre sin vejrtrækning. Det var meget vildere end han havde forestillet sig. Han skulle finde roen. Fokus, fokus, fokus. Og haan fandt fokus og han endte endda som en af kampens spillere, i det der efter kampen i den danske sportspresse blev kaldt Miraklet i Madrid II (https://da.wikipedia.org/wiki/Miraklet_i_Madrid). Lillebaelt FA vandt nemlig mod spil og chancer helt mirakuløst kampen med 3-2 (https://s17.postimg.org/vtlywixpr/9_1.jpg) og Alexander lavede både en assist og et mål.

#10 – Rygter om udenlandseventyr

Det var årets sidste træning før vinterferien. Det havde været en halvsæson fyldt med store oplevelser og personlig succes for den unge Alexander Westermann. Han var gået indtil sæsonen i håbet om, at være en del af truppen og forhåbentlig få lidt spilletid. Han havde dog ikke forventet, at han skulle være blandt Thychosens fortrukne 11 men sådan var det endt.

Så han var yderst tilfreds på et personligt plan og han havde fået en af sine store drengedrømme opfyldt, han havde spillet en kamp på Estadio Santiago Bernabeu og endda haft en hovedrolle. Det havde været et fantastisk halvår også for holdet. De førte Superligaen (https://s27.postimg.org/62wksgppv/stil_10_1.jpg) med et stort forspring ned til de nærmeste forfølgere og havde ligeledes gjort en nogenlunde figur i en voldsom svær Champions League gruppe, hvor de fik hentet 6 point. De 6 point var desværre ikke nok og de endte som forventet sidst i gruppen men slap afsted med æren i behold.

Alexander havde været igennem en forrygende udvikling (https://s7.postimg.org/atfgd9taj/10_2.jpg) og rygterne om en snarligt udenlandseventyr var begyndte at rumstere i pressen. Både Alexander og hans agent Westermann senior vidste dog, at dette intet havde på sig. Der havde ikke været nogle konkrete henvendelser og derudover, så havde de heller ikke travlt. Lillebaelt FA var uden tvivl det bedste sted for Westermann Jr. på dette tidspunkt i hans karriere.

#11 – Årets u19 spiller
[float=right][img ]https://s23.postimg.org/55mfkxzuz/11_0.jpg[/img][/float]
Det var efterhånden en fast tradition, at det var en Lillebaelt FA spiller, der tog prisen som årets danske u19 talent. En tradition som Westermann Jr. holdte ved lige, da han nappede prisen til årets prisuddeling. Det var 6. gang på otte sæsoner, at en LFA spiller tog prisen.

Sådan en pris gjorde ham selvfølgelig ikke til en bedre fodboldspiller og dog. For hans akilleshæl var troen på egne evner og den anerkendelse der fulgte med prisen, det kunne måske give ham et tiltrængt selvtillidsboost. Det gjorde det. Han blev pavestolt og i ugerne efter kunne han mærke hvordan troen indeni voksede. Han begyndte at tro på, at drømmen om en stor international karriere og blive fast A-landsholdsspiller var muligt. Drømmen om landsholdet havde han haft, så længe han kunne huske tilbage. Han var kæmpe fan af landsholdet og havde haft fast sæsonkort og set alle hjemmekampe siden sit 5. leveår.

Den nyvundne selvtillid var dog noget skrøbelig og troen på egne evner forsvandt som dug for solen, da klubben få uger senere præsenterede deres nyeste indkøb til truppen. Et indkøb der satte transferrekord i Superligaen med flere længder. Hele 10 mio. £ var prisen for italienske Gennaro Iossa. Alexander vidste, at Iossa som ham selv var en dynamisk midtbanespiller og med det prisskilt, så var han helt sikkert tiltænkt en fast plads på holdet. En plads Westermann Jr. ellers sad tungt på men nu var konkurrencen skærpet voldsomt og det bekymrede ham.

#12 – Forbudte tanker

En af Alexanders store styrker, det havde altid været hans evner for teamwork. Han havde altid været en holdspiller og haft fokus på holdets bedste. Han havde dog heller aldrig været i så stærkt et konkurrencemiljø, som det han var i nu. Det var nemt at være holdspiller, når man følte sig sikker og tryg men siden Iossas ankomst, så havde han følt sig truet og tanker som han ellers aldrig havde haft, de begyndte at melde sig.
[float=left][img ]https://s30.postimg.org/oil4wjump/12_0.jpg[/img][/float]
Han begyndte, at have mere fokus på Iossas præstationer til træning end sin egen. Han tog sig selv flere gange i, at fryde sig når Iossa lavede fejl. Han vidste, at det var forbudte tanker men han kunne simpelthen ikke stoppe dem. Endnu værre blev det, da en af hans holdkammerater kort før åbningen af forårssæsonen fik en længerevarende skade. Alexanders første tanke var: En konkurrent mindre.

Han skammede sig. Han havde i hele sin fodboldopdragelse fået ørene tudet fylde af, at holdkammerater er det vigtigste i fodbold. Uden dem er man intet. Det var det, som hans far og de andre trænere havde haft fokus på siden u5 årene. Og nu ønskede ham dem intet godt og havde kun fokus på egne behov.

#13 – Opkaldet

Alexander havde mange drømme i livet, mange af dem omhandlede livet som fodboldspiller. Han havde allerede opnået flere af dem. Han var blevet professionel og han havde spillet på Estadio Santiago Bernabue. Han drømte om at spille for Man Utd og Real Madrid. Hans største drøm havde dog altid været, at stå i Parken iført landsholdstrøjen blandt de udvalgte 11 og synge med på: Der er et yndigt land

Alexander havde haft et forrygende forår sammen med Lillebaelt FA. De stormede frem og var næsten urørlig i Superligaen. De havde skabt et stort forspring ned til de nærmeste konkurrenter og Alexander havde været en vigtig spiller for holdet. Han havde været i forrygende form i forårets første kampe. Hans gode form blev belønnet på den bedst tænkelige måde.

Telefonen ringede men Alexander ignorerede den, for han sad midt i en vigtig FIFA kamp mod hans bedste kammerat og de kampe var vigtigere end alt andet. Han tabte kampen og han var normalt en rolig dreng og god til at håndtere nederlag, bare ikke i FIFA mod hans bedste kammerat. Han hadede det. Han var i pisse dårligt humør lige indtil telefonen ringede igen og denne gang tog han den.

”Hej Alexander. Det er Troels Bech.”

Der gik et gys igennem hans krop. Landstræneren. Han var udtaget.

#14 – Der er et yndigt land
[float=right][img ]https://gifyu.com/images/ezgif.com-resize35.gif[/img][/float]
Westermann Senior skrålede med fuld hals med på, Der er et yndigt land. Han havde sunget den sang et hav af gange i Parken men denne gang var det helt specielt. Hans søn stod blandt de 11 udvalgte på banen. Han havde en klump i halsen og en enkel glædestårer løb ned af kinden. Han var så stolt og glad. Han vidste, hvor meget det betød for hans søn og nu gik drømmen i opfyldelse. Det kunne ikke blive større.

Nede på banen stod Alexander og skrålede højere end alle andre i Parken. Han havde en klump i halsen og kunne mærke hvordan tårerne pressede sig på men han holdte dem tilbage. Han var så stolt og glad. Han vidste, hvor meget det betød for hans far og nu gik drømmen i opfyldelse.

Alexander spillede en ret middelmådig kamp og blev da også skiftet ud efter 60 minutter. Det betød dog ikke så meget, for holdet vandt kampen med 1-0 over Letland og han havde fået sin største drøm opfyldt. Nu handlede det bare om at forsætte sin udvikling og med tiden bide sig 100 % fast på landsholdet. Han næste store drøm var, at komme med til en slutrunde med Landsholdet. Men først skulle de lige kvalificerer sig og han skulle bide sig fast.

Nu har jeg aldrig været i den samme klub i ti år (som jeg har forstået er det man skal for at få sin søn i FM17), men jeg tænker om det altid er en fornuftig kvalitet (forudsat du eller andre har oplevet det), eller der kan være mulighed for at det er en spiller uden potentiale..? Og hvor meget får man selv lov til at have indflydelse på denne spiller ved oprettelsen - hvis nogen indflydelse overhovedet? :)

Som altid en spændende og velskrevet blog når det kommer fra din hånd Wester! :P

Chancen for at få en søn efter 10 år er meget lille. Det kan ske men det sker ikke hver gang, langt fra... Når du får så har du ingen indflydelse på hans potentiale og oprettelsen af ham.

Jeg har for første gang købt en ingame editor netop til denne blog, så jeg kunne oprette ham selv. Det er dog det eneste jeg har og må bruge den til. Så bruger den ikke til andet. Jeg havde håbet at få en søn efter de 10 år men da det ikke skete, så må jeg selv oprette.

Fair nok - jeg troede faktisk at det skete hver gang, men vidste som sagt ikke noget om det.. :) Altid godt at blive klogere. ;)

#15 – Et mareridt


En simpel bold der bare skulle sendes videre men kroppen var ude af balance. Et vred i foden, et smæld og en stikkende smerte op igennem hele kroppen. Han vidste med det samme, at den var gal. For helvede da også. 3 måneder ude med en brækket ankel og så på dette tidspunkt af sæsonen. Lige før de afgørende kampe i Superligaen og landsholdet kunne han også vinke farvel til. Det var et rent mareridt.

#16 – Hysterisk morsomt

En fontæne af cola stod ud af næsen og munden på ham. Han var i gang med sit livs grineflip. Det var nok det sjoveste, som han nogensinde havde været vidne til i en fodboldkamp. Det var hysterisk morsomt også taget kampen betydning i betragtning. En topkamp i Superligaen hvor Lilleputterne med en sejr mere eller mindre kunne sikre sig mesterskabet og så opleve et øjeblik som dette.




Det var så morsomt, at han glemte alt om skuffelsen ved at sidde derhjemme og se kampen fremfor at deltage på banen. Det fjernede helt bitterheden i at sidde skadet og ikke kunne bidrage. Det var uhyrligt morsomt og præcis sådan et øjeblik han havde brug for i hans tilstand af selvynk og skuffelse.

Holdkammeraterne vandt kampen med 2-0 og dermed var mesterskabet så godt som i hjemme og endda 5 runder før slut. Det var nok et af de mest overlegne mesterskaber i nyere tid. Lillebaelt Football Club var bare overlegne i den hjemlige Superliga (https://s7.postimg.org/rgko5s2yj/16_1_stil.jpg).

#17 – Et stort pres

Lillebaelt FA stod foran sæsonåbningen, en Champions League kvalifikationskamp mod færøske HB som selvfølgelig skulle vindes også selvom holdet havde mistet et par store profiler. Christian Eriksen havde nemlig valgt at gå på pension og holdets måske største stjerne Michael Gaarde var vendt tilbage til Liverpool. Klubben havde forsøgt at forlænge hans lejekontrakt med endnu et år men Liverpool havde planer om at bruge Gaarde på førsteholdet.

Derudover lå det lidt i kortene, at holdet havde brug for en ny anfører. Dennis Pedersen havde mistet status i truppen efter Thychosens ankomst. Han var ikke længere en fast del af start 11eren (https://s14.postimg.org/5z179hazl/17_1_11eren.jpg), så rygtet gik på at en ny mand til jobbet skulle findes. Det var dog ikke noget Alexander som sådan forholdte sig til. Han stolte på, at Thychosen ville vælge den rette mand og der var ikke nogen i truppen, som han slet ikke kunne acceptere som anfører. Så for ham var det ikke så vigtigt.

Det blev dog pludselig et emne, som han skulle tage seriøst. For Thychosen havde åbenbart udset Alexander som holdets nye anfører og kaldte ham til samtale: ”Alexander, jeg har besluttet mig for at give dig anførerbindet. Du er en vigtig brik i mine fremtidsplaner for holdet. Din beslutsomhed, dine lederskabsevner og dit fokus på teamwork er uovertruffen taget din alder i betragtning. Dit potentiale som leder er stort og du er vellidt blandt dine holdkammerater. Du er det oplagte valg.” – Alexander (https://s27.postimg.org/6exbqxxkj/17_2_AW.jpg) smilte lidt skævt og sagde tak. Han ville ikke virke utaknemmelig men han var faktisk ikke glad. Han syntes, at det anførerbind var et alt for stort pres.

#18 – Samarbejde mellem venner

Lillebaelt FA var kommet rigtig godt fra start i den nye sæson. Det store mål var som i de tidligere år at komme i Champions League gruppespillet, derudover skulle de selvfølgelig forsvare det nationale mesterskab. De havde vundet alle deres kampe og var med helt fremme i ligaen og samtidig var de klar til play.off kampene i CHL.

Sæsonen var også startet fint for vores hovedperson og holdets nye anfører. Han havde allerede vænnet sig til rollen som holdets leder på banen og de andre i truppen havde udvist stor respekt og accept overfor Thychosen beslutning.

Alexander befandt sig godt i klubben og det samme gjorde hans gode ven Jesper Hartvig (https://s4.postimg.org/tivx23ygt/18_1_JH.jpg). Jesper havde efterhånden tilspillet sig en fast plads på holdet. Det var Alexander rigtig glad for. De to havde været tætte venner i en del år nu. Jesper havde allerede som 15-årig været en del af u19 truppen og Alexander havde taget godt imod den unge spiller. De fungerede lidt som lille og storebror og kunne skændes så det bragede men det var tydeligt, at kærligheden mellem de to venner var stor.

På banen fungerede de også godt sammen. Det så man tydeligt i den seneste superligakamp ude mod Randers, hvor de to var involveret i alle tre mål. De lagde op til hinanden og fik begge nettet, Hartvig scorede faktisk to. Og Alexanders mål blev endda sat ind overtiden og blev dermed sejrsmålet til 3-2 sejren.

Gode resultater som altid fra din side. Er det snart ved at være tid til at Alexander måske skal videre for at fortsætte den opadgående udvikling han har haft? :D

Jo men vil ikke skifte ham for hurtigt.. For hans potentiale er stort og det er de store klubber der kigger på ham men sådan et skifte ville betyde mindre spilletid. LFA har top faciliteter og spiller med i Champions League hvert år, så ser hans udvikling bedst sker der indtil videre..

Det kan jeg også godt følge - det var også mere med tanke på at vi efterhånden er et stykke henne i april, hvis der skulle ske noget spændende for knægten inden konkurrencen var slut! :) Jeg er med på at LFA er stærke og med i alle de rigtige turneringer. :)

Følger selvfølgelig stadig med uanset om det hedder Lillebælt eller Manchester United! :D

Ja men kan sq ikke nå det.. April er lidt en presset måned. Så når kun 2 sæsoner tror jeg

sådan er gamet.. :D

#19 – Svensk blod

På tribunen sad hans svenske familie og heppede på ham. Han havde svensk blod i årene for hans mormor var svensk og han havde tilbragt et hav af sommerferie i deres selskab. Det var fedt, at de var mødt op, for det var længe siden han havde set dem. Han havde jo så travlt med hans fodbold, at tiden til den svenske familie var blevet nedprioriteret.

Lilleputterne skulle møde Malmö IF i Champions League play.off. Den første kamp var endt 1-0 til LFA og nu skulle de forsvarer den føring i Sverige. Alle havde forventet, at det ville blive en tæt kamp men det blev det ikke. Alexander & Co. var i hopla og slog nemt de svenske brødre. Kampen endte 5-2 til LFA og dermed var de klar til gruppespillet (https://s11.postimg.org/eryqsfcdv/19_1_CHL.jpg).

Det blev ikke til meget tid med familien efter kampen. Lillebaelt FA program var tætpakket og de skulle hurtigt tilbage til Danmark. Få dage efter skulle de nemlig møde FC Midtjylland i Superligaen (https://s29.postimg.org/cv5a36gon/19_2_stil.jpg). En kamp de i øvrigt vandt med 3-1 og det var en vigtig sejr. For LFA havde allerede tabt en del point i forhold til førerholdet Brøndby.

#20 – Afgørende øjeblikke

Danmark kom skidt fra start i EM kvalifikationen, da de på udebane tabte til Wales med 1-0. Heldigvis var de kommet godt tilbage og vandt blandt andet med 1-0 over de nærmeste konkurrenter til 1.pladsen Albanien. Det skete efter en tæt kamp i Parken hvor Alexander var involveret i kampens afgørende øjeblik, da han lavede assisten til sejrsmålet.




Måneden efter var han igen involveret i et afgørende øjeblik, da han lavede sit første landholdsmål, da han bragte holdet foran med 1-0 mod Gibraltar. En kamp den endte med at vinde 2-0 og dermed var Danmark oppe på 7 sejre i streg i deres EM kvalifikationsgruppe. Nu kunne de med en sejr over Serbien på hjemmebane i næste spillerunde sikre sig billetterne til EM. At deltage til en slutrunde med Danmark var endnu en af Alexanders store drømme.

#21 – En drøm om store pokaler

Lillebaelt Football Academy var inde i en god stime. De havde erobret 1. pladsen i Superligaen og havde vundet over FC Porto i Champions League. De havde også spillet en fornuftig kamp på udebane mod At. Madrid men tabt 2-1. Alle i og omkring klubben var tilfredse, for sportsligt gik det fint, ja lige indtil holdet skulle møde Schalke på hjemmebane i Champions League. Holdet blev kørt over og måtte indkassere et 4-0 nederlag.

Alexander elskede Lilleabelt FA og han var en del af klubbens dna. Han havde brugt hele sit liv fodbold i klubben både som søn af manageren, fan og nu spiller men det nederlag gjorde noget ved ham. For første gang begyndte han at tvivle på projektet og kunne mærke, at hans ambitioner måske var til mere. LFA var tilfreds med at komme i gruppespillet og det var også flot som dansk klub men han ville mere end det. Og han tvivlede på at han kunne opnå det hos Lilleputterne.

Han ville være med helt fremme og han ville vinde store pokaler. Det var fint med danske mesterskaber men hans tro på egne evner havde virkelig fået et løft efter han var blevet en fast del af landsholdet. Alle omkring fortalte ham også, at han havde potentiale til at nå rigtig langt. Så måske skulle han begynde at se ud over landets grænser i jagten på det de helt store pokaler.

#22 – Slutrunde klar

Han var skuffet over sin egen indsats og sad på bænken med ansigtet dybt begravet i sine hænder. Han ville så gerne have gjort en forskel i så vigtig en kamp i Parken men intet var lykkes for ham. Så nu var han blevet skiftet ud og helt fortjent. Hvis de kunne vinde kampen, så ville EM billetterne være hjemme. Og heldigvis var de foran men mens han sad der skuffet over egen indsats, og blev skuffelsen endnu større. Serbien fik nemlig udlignet og nu kunne han hverken gøre til eller fra.

Troels Bech reagerede dog med det samme. Hartvig, hans gode ven skulle på banen minuttet efter udligningen. Hvis ikke han selv kunne hjælpe, så håbede han vennen kunne gøre det. Og i det 81. minut forsvandt alt skuffelse over egen og holdet præstation, for her tog Hartvig det helt rigtige løb i dybden og hamrede bolden i nettet bag en sagesløs serbisk målmand.

SÅÅÅÅÅDAAANMAAAARK!!! HUTTELIHUT!! :P :D

#23 – Bernabeu eller Old Trafford?

Det var ikke uvant for Lilleput spillerne, at klubber fra de store ligaer var repræsenteret til deres kampe. Der sad altid spejdere fra diverse udenlandske klubber på tribunen. Lillebaelt Football Academy havde opnået et godt ry ude i fodbold Europa og klubbens talenter, de var eftertragtet.

Rygtemøllen var altid i gang og det var ikke anderledes til hjemmekampen 1. december mod Esbjerg. Noget var dog anderledes. Der var langt flere klubber på plads til denne kamp. Der var tydeligvis noget i gære og rygtet gik på, at Alexander Westermann var på vej væk. Og rygtet talte sandt. Alexander ville nemlig gerne afsted på et udenlandseventyr og havde snakket med klubbens ledelse om det. De ønskede ikke at stå i vejen for et skifte men de ville ikke officielt transferliste ham og de ville have en ordentlig pris for ham. Både hans agent/far og ham selv syntes, at det var helt fair krav fra klubbens side.

Westermann Senior havde trukket i trådene og det var ikke små klubber, der kom på besøg. Det var store klubber som Arsenal, Man City, PSG, Napoli og ikke mindst Real Madrid og Man Utd. Derudover var der flere ”mindre” klubber på plads. Interessen for Westermann Jr. den var stor og der var næsten frit valg på alle hylder. Spørgsmålet var, om hvilket klub der ville være det rigtige valg? Der var jo også klubbens krav at tage hensyn til. Den aftalte minimumssalgspris var sat på 6 mio. £ og det var jo ikke sikkert, at alle ville betale dette.

[float=right][img ]https://s27.postimg.org/52afm8asz/23_0.jpg[/img][/float]
Det væltede ind med tilbud og de fleste levede op til klubbens krav på minimumsprisen på 6 mio. £. Så Alexander kunne mere eller mindre vælge og vrage som han ville. Han startede dog hurtigt med at sortere. Han ønskede ikke at tage turen til Italien, Frankrig eller Tyskland. Hvis han skulle forlade Lillebaelt FA, så var det for at få drømmen opfyldt. Han ville gå efter drømmen om Premier League eller La Liga.

Hvis han gik efter udvikling, så ville Lilleputterne sikkert være det bedste sted for ham i hele Europa men han ville mere end det. Det var drømmen om Premier League og La Liga der trak i ham. Og som forhandlinger stred frem så stod det klart. Det ville blive et drømmeskifte. For han ønskede ikke at skifte til Man Utd rivalerne Arsenal eller Man City og Stoke, Burnley og West Ham ønskede ikke at betale prisen. Så til sidst var der kun to klubber om buddet. Real Madrid og Man Utd var klar til at betale prisen og det var jo drømmeklubberne. - Så nu gik forhandlingerne i gang. Bernabeu eller Old Trafford?

#24 – Forhandlingerne

Alexander vidste, at et eventuelt skifte til enten Real Madrid eller Man Utd nok ville betyde mindre spilletid i starten. Det ville måske få betydning for hans plads på landsholdet og EM var lige om hjørnet. Deltagelse ved en slutrunde med Danmark havde altid været hans store drøm, så spørgsmålet var om så stort et skifte var det rigtige at gøre?

I samråd med sin far og LFA fandt de frem til en løsning. De ville tilbyde, at skiftet ville ske med det samme men at han skulle lejes ud til Lillebaelt FA sæsonen ud. Det krav var Real Madrid dog ikke klar på, de ville have ham til rådighed med det samme. Real var den helt store klub drøm men Alexander ønskede ikke at sætte sin EM plads på spil, så nu var der kun Man Utd tilbage og de var klar til at opfylde alle krav. Så kontrakten blev underskrevet. Alexander ville ankomme til United den 30. juni men indtil videre blive i LFA.

Farens drømmeskifte! :D Tillykke med sønnike! Og fornuftigt at lade ham spille sæsonen færdig i Danmak! :D

Faren bestemmer ;)

#25 – 10er

Mesterskabsslutspillet var godt i gang men Lillebaelt FA havde ikke fået den bedste start. De var kun blevet til to point i de seneste tre kampe og forspringet ned til de nærmeste konkurrenter fra Brøndby, det var skrumpet til tre point. Lilleputterne havde dog mulighed for at komme tilbage på sporet, for i næste hjemmekamp kom BIF nemlig på besøg.

Thychosen valgte noget overraskende Alexander som holdet 10er til kampen. Det var ikke en plads som han fandt sig uvant i, han elskede at spille den plads men som oftest, så var rolle som hårdtarbejdende 8er, der var hans rolle på holdet.




Således så det ud, da Alexander i det 31. minut tog løbet fra sin 10er position ind til forreste stolpe. Lilleputterne kom foran med 1-0 og det var et mål, som bragte troen tilbage på holdet. De trak sig sejrsrigt ud af opgøret med 2-0 og i kampen efter, der var de en svær udekamp med 1-0 over FCK. Holdet var tilbage på sporet.

UNITEEEEEED::!! Drømmeskifte.. Godt arbejde og fed blog..!

#26 – Farvel til Lilleputterne

Det er altid vemodigt at sige farvel til nogen, som man er klar glad for. Sådan var det også for Alexander, da han gik ind til den sidste kamp for Lilleputterne. Mesterskabet var allerede i hus, det skete efter en hjemmebanesejr over FC Nordsjælland på 4-1. Så han havde sagt pænt farvel til hjemmebanen i Fredericia. Hans sidste kamp i Lillebaelt FA trøjen var på udebane mod Brøndby.

Der var intet på spil for LFA og det kunne man mærke i kampen. Tændingen var bare ikke til stede og flere af spillerne havde jo også EM i tankerne. Det ville være et skidt tidspunkt at blive skadet på og det kunne man se på intensiteten på begge hold. Kampen endte med 1-0 til Brøndby og forspringet blev reduceret en smule men det betød intet, for mesterskabet var som sagt på plads. Lilleputterne havde sikret sig det 5. mesterskab i streg. De var ubetridt Superligaens (https://s8.postimg.org/9tlkb8hfp/26_1.jpg) største og bedste klub. Deres dominans kunne man ikke diskuterer.

Det var netop denne dominans, som Alexander ønskede væk fra. Han kunne mærke, at det gjorde ham sløv og uskarp. Han havde brug for større udfordringer end kampen om DM. Og det skulle han i gang med nu. Først ventede EM og dernæst, livet i verdens måske bedste og hårdeste liga, Premier League.

Uuuuuuhhh, chills efter den sidste linje!! :D Det lover godt det her!! :D

#27 – 2 finaler

Han var blevet tilbudt billetter til FA Cup og Champions League finalerne men måtte smertefuldt takke nej. Han var til landsholdssamling for at blive klar til EM. Tænk at skulle sige nej til to så store kampe. Tænk at skulle sige nej til at se sit kommende hold i to så traditionsrige finaler. Det var næsten ikke til at holde ud. Landsholdet og EM var bare vigtigere, så det var prisen, som han måtte betale.

Man Utd var sluttede noget skuffende på 3. plads i ligaen men de to finalerne, de kunne redde sæsonen. Man Utd kunne faktisk vinde sit 5. Champions League trofæ indenfor kun 10 sæsoner. Klubben med Mourinho i spidsen havde total domineret turneringen og det var en af grundene til Alexander havde valgt netop Man Utd. Hvis man ville vinde pokalen med de store øre, så var Man Utd et godt sted at tage hen. Og klubben vandt da også og tog dermed den 5. titel (https://s15.postimg.org/x8h5ped8r/27_1.jpg) under Mourinhos ledelse. Så betød det knapt så meget, at holdet tabte FA Cup finalen til Chelsea.

#28 – CHOK!!!!

Mourinho havde efter endnu en Champions League triumf valgt at takke af i United. Mourinho havde opnået alt, hvad han havde drømt om i klubben og han havde opnået legende status med hans fem Champions League trofæer på ti sæsoner. Rygtet gik på, at Mourinho skulle overtage landstrænersædet i Portugal efter EM.

Alexander var i chok. Mourinho var en af grundene til, at han havde valgt Man Utd. Han havde set frem til at arbejde med den legendariske manager, som han også huskede fra Real Madrid tiden. Han var utrolig skuffet og faktisk også lidt nervøs for fremtiden. Mourinho var manden, som havde overtalt ham til at komme til United. Nu var han der ikke mere? Og ingen vidste hvem der skulle overtage.

Jeg elsker den her blog :)

#29 – Hjemmebanen

Danmark var heldige, røvheldige. De havde ikke ligefrem spillet fantastisk i sin EM gruppe og det blev kun til en enkel sejr og 3 point. Det var dog nok til at snige sig med på en 3. plads og dermed var de klar til en knockout kamp i 2. runde. Modstanderen var Italien, som havde vundet deres gruppe foran Portugal, Tjekkiet og Sverige.

Der var ikke mange der gav Danmark en chance og slet ikke efter det de havde vist i gruppespillet. Alexander troede heller ikke på det. Han selvtillid var i bund. Han havde spillet skidt mod Kroatien og Holland. Det var blevet til en fornuftig indsats mod Nordirland men sammenlagt, så havde han ikke gjort nogen forskel. Han lignede ikke ligefrem en kommende Man Utd spiller. Og ironisk nok så skulle kampen mod Italien spilles på Old Trafford.
[float=left][img ]https://s4.postimg.org/p4i8j3hul/29_0.gif[/img][/float]
Alexanders selvtillid var som sagt i bund og han havde tankemylder. Han kunne ikke finde ro og frygten for at fejle mod Italien, den tyngede ham. I turen ud til stadion svedte han voldsomt, hans håndflader var drivvåde. Der skete dog nogen indeni ham, efterhånden som bussen nærmede sig stadion og da han fik øje på Old Trafford, så støj der en lykkefølelse igennem ham.

Den samme følelse han havde følt, da han i sin barndom gik turen op mod Old Trafford med sin far i hånden. De gode minder fløj igennem ham og det gav ham ro. Old Trafford var en del af ham. Frygten blev forvandlet til en forventningens glæde og han skulle vise hele verden, hvis hjemmebane dette var. Og Alexander fik vist verden hvad han kunne. Han blev kampen spiller i en danske 3-2 sejr (https://s10.postimg.org/kcsl1hihl/ita.jpg) og var hjernen bag målet til 2-2, som bragte Danmark tilbage i kampen.





Danmark var videre til kvartfinalerne. Selvtilliden hos Alexander og resten af holdet var tilbage. Og foran ventede dem en kæmpe kamp. De skulle nemlig møde værter fra England på Wembley. Det kunne næsten ikke blive større. Det var kampe som denne, som Alexander havde drømt om hele hans liv.

Og det blev en kæmpe oplevelse og samtidig en kæmpe skuffelse. Danmark var så tæt på men smed det hele i de dødende minutter. Hans gode ven Hartvig havde bragt dem foran både med 1-0 og endda 2-1 i det 85. minut. De var minutter fra en semifinale men så faldt alting fra hinanden. England scorede to mål og vandt kampen med 3-2 (https://s13.postimg.org/h9f1pzonb/eng.jpg). Wembley eksploderede i et jubelråb mens dansken faldt om på græstæppet i skuffelse.

#30 – 7

EM var slut men der var ikke tid til ferie. Livet i Man Utd ventede forude og forberedelserne til den nye sæson var i fuld gang. Alexander var bekymret, for manden som havde hentet ham til United, han var væk. Han var også skuffet, for han havde set frem til at arbejder under legenden Mourinho. Nu var det en anden United legende han stod overfor. Ryan Giggs havde overtaget managersædet og det var hans far helt oppe at køre over.

Alexander kunne ikke andet end knokle på og vise sit værd på træningsbanen og i træningskampene og håbe at Ryan Giggs ligesom Mourinho ville se ham som en værdifuld spiller. Som dagene gik fik han en bedre og bedre fornemmelse indeni. Det virkede som om, at Ryan Giggs ville satse på ham. Hans rolle på holdet var lidt som i Lillebaelt FA tiden. Han skulle være dynamo på midtbanen. En rolle der passede ham rigtig godt. Ryan Giggs havde flere gange trukket ham til side og rost ham for hans arbejdsindsats. Ryan Giggs havde også parret ham med endnu en klublegende, nemlig Paul Pogba, som havde taget ham under hans vinger.

Han nød virkelig tilværelsen i United og så frem til sæsonstarten. Og troen på egne evner steg markant lige op til starten af sæsonen, da der blev delt trøjenumre ud. Alexander fik udleveret trøje nr.7. Det nummer fik man ikke bare, hvis klubben og manageren ikke havde planer og troen på en. Fremtiden så lys ud for den unge Alexander Westermann.

HAHA! Fantastisk blog altså! Har lige læst de sidste 3 sider! Helt fantastisk.

Godt skifte, og håber bloggen fortsætter :)

Tak :)

Det må vi se.. Nu tager jeg lige en pause fra det savegame.

Historiens største FM cliffhanger..

'Vi vil se minivester i United.